Indholdsfortegnelse
37 relationer: Almindelig kvalkved, Art, Bark (plantedel), Barkpore, Bær, Beige, Bjergskov, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomsterstand, Busk, Chokolade, Dækfrøede planter, Desmerurt-familien, Efterår, Frø (plantedel), Frugt, Juni, Kartebolle-ordenen, Kina, Knop (plantedel), Korea, Krat, Krydsning, Kvalkved-slægten, Løvfældende, Marts, Planter, Plantesamfund, Podning, Rod (plantedel), Skovbryn, Tokimbladede, Vækstform, Vintergrøn (botanik).
Almindelig kvalkved
Almindelig Kvalkved (Viburnum opulus) - ofte blot kaldt Kvalkved - er en op til 5 meter høj busk, der vokser vildt i hegn, skov og krat.
Se Velduftende snebolle og Almindelig kvalkved
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Se Velduftende snebolle og Art
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Velduftende snebolle og Bark (plantedel)
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Se Velduftende snebolle og Barkpore
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Se Velduftende snebolle og Bær
Beige
Beige Beige er en farve.
Se Velduftende snebolle og Beige
Bjergskov
Bjergskove er naturligt nok skove der vokser i bjerge, men udtrykket bruges normalt om skove på bjerge i områder med mildt eller varmt klima.
Se Velduftende snebolle og Bjergskov
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Velduftende snebolle og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Velduftende snebolle og Bladrand
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Velduftende snebolle og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Velduftende snebolle og Blomst
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Velduftende snebolle og Blomsterstand
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Se Velduftende snebolle og Busk
Chokolade
Chokolade i mørk, lys og hvid varianter Varm chokolade hos Fassbender & Rausch Chokolatiers på Gendarmenmarkt i Berlin Is med chokolade Chokolade er et nydelsesmiddel, der består af kakaopulver, kakaosmør og sukker.
Se Velduftende snebolle og Chokolade
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Velduftende snebolle og Dækfrøede planter
Desmerurt-familien
Desmerurt-familien (Adoxaceae) rummer kun 5 slægter, men hen mod 200 arter.
Se Velduftende snebolle og Desmerurt-familien
Efterår
Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.
Se Velduftende snebolle og Efterår
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Velduftende snebolle og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Velduftende snebolle og Frugt
Juni
Juni er årets sjette måned.
Se Velduftende snebolle og Juni
Kartebolle-ordenen
Kartebolle-ordenen (Dipsacales) omfatter 2 familier, 45 slægter og ca.
Se Velduftende snebolle og Kartebolle-ordenen
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Se Velduftende snebolle og Kina
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Velduftende snebolle og Knop (plantedel)
Korea
Koreas placering i Asien Korea (한국 hanguk) er en halvø i Østasien.
Se Velduftende snebolle og Korea
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Se Velduftende snebolle og Krat
Krydsning
En krydsning eller hybrid er en blanding af to arter, fremkommet ved kønnet formering.
Se Velduftende snebolle og Krydsning
Kvalkved-slægten
Kvalkved-slægten (Viburnum) er en planteslægt med 150-175 arter af buske eller (nogle få arter) træer.
Se Velduftende snebolle og Kvalkved-slægten
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Velduftende snebolle og Løvfældende
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Se Velduftende snebolle og Marts
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Velduftende snebolle og Planter
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Se Velduftende snebolle og Plantesamfund
Podning
En kopulation med flere ædelris på en ældre gren af Sød-Kirsebær. Podning er et generelt udtryk for en vegetativ formeringsmåde.
Se Velduftende snebolle og Podning
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Velduftende snebolle og Rod (plantedel)
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Se Velduftende snebolle og Skovbryn
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Velduftende snebolle og Tokimbladede
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Velduftende snebolle og Vækstform
Vintergrøn (botanik)
En plante er vintergrøn, når den beholder de grønne blade vinteren over, men fælder dem i forbindelse med løvspring næste forår.
Se Velduftende snebolle og Vintergrøn (botanik)
Også kendt som Duft-Snebolle (Viburnum x carlcephalum), Viburnum x carlcephalum.