Indholdsfortegnelse
59 relationer: Alarik 1., Alexandria, Augustin, Augustus, Barbar, Constantius 2., Det romerske Senat, Ekskommunikation, Filosofi i middelalderen, Frelse, Gæs, Gratian, Guds rige, Hannibal, Hedenskab, Hulelignelsen, Italien, Julian (kejser), Jupiter (gud), Kapitol, Karthago, Keltere, Konstantin den Store, Kristendom, Kristenforfølgelse, Laurbærkrans, Monoteisme, Neoplatonisme, Om Guds stad, Pluralisme, Polyteisme, Quintus Aurelius Symmachus, Røgelse, Ritus, Romerriget, Romersk religion, Samvittighed, Sandhed, Sankt Ambrosius, Søslaget ved Actium, Senantikken, Slaget ved Adrianopel (378), Slaget ved Frigidus, Statskirke, Theodosius den Store, Tolerance, Valerian, Vestakulten, Vestalinde, Victoria (mytologi), ... Expand indeks (9 mere) »
Alarik 1.
Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.
Se Striden om Victoriaalteret og Alarik 1.
Alexandria
En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.
Se Striden om Victoriaalteret og Alexandria
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Se Striden om Victoriaalteret og Augustin
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Se Striden om Victoriaalteret og Augustus
Barbar
Buste af en barbar, Akropolismuseet I nyere tid er ordet barbar (et græsk ord, græsk: βαρβαρος) brugt i overført betydning om en person, som er rå, vild, uciviliseret eller grusom, hjerteløs.
Se Striden om Victoriaalteret og Barbar
Constantius 2.
Constantius II på en mønt Constantius II (egl. Flavius Julius Constantius) (født 7. august 317, død 3. november 361) var romersk kejser 337-361 og enekejser fra 350.
Se Striden om Victoriaalteret og Constantius 2.
Det romerske Senat
Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.
Se Striden om Victoriaalteret og Det romerske Senat
Ekskommunikation
Ekskommunikation (lat. excommunicatio.
Se Striden om Victoriaalteret og Ekskommunikation
Filosofi i middelalderen
Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).
Se Striden om Victoriaalteret og Filosofi i middelalderen
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Se Striden om Victoriaalteret og Frelse
Gæs
Film med gås. Gæs er fugle i familien Egentlige andefugle, der helt overvejende er udbredt i den nordlige halvkugles koldere og koldeste egne.
Se Striden om Victoriaalteret og Gæs
Gratian
Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.
Se Striden om Victoriaalteret og Gratian
Guds rige
Guds rige er et grundlæggende begreb i de abrahamitiske religioner.
Se Striden om Victoriaalteret og Guds rige
Hannibal
Hannibal Barca (født 247 f.Kr., død 183 f.Kr.) var en hærfører fra det antikke Karthago.
Se Striden om Victoriaalteret og Hannibal
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Se Striden om Victoriaalteret og Hedenskab
Hulelignelsen
Hulen. Man skal forestille sig, at fangerne sidder forneden af afsatsen og ser på skyggen af individet som står i huleåbningen. Platons hulelignelse (eller hulelignelsen) er måske den mest kendte af hans mange metaforer, lignelser og myter.
Se Striden om Victoriaalteret og Hulelignelsen
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Striden om Victoriaalteret og Italien
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Se Striden om Victoriaalteret og Julian (kejser)
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Se Striden om Victoriaalteret og Jupiter (gud)
Kapitol
Piazza del Campidoglio i Rom Kapitol eller Capitol (latin Capitolinus Mons og italiensk Campidoglio) er den højeste og mindste af Roms syv høje.
Se Striden om Victoriaalteret og Kapitol
Karthago
Karthago var under antikken oprindeligt en koloniby grundlagt af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat.
Se Striden om Victoriaalteret og Karthago
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Se Striden om Victoriaalteret og Keltere
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Striden om Victoriaalteret og Konstantin den Store
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Striden om Victoriaalteret og Kristendom
Kristenforfølgelse
Kristenforfølgelse er mere eller mindre organiseret forfølgelse af kristne.
Se Striden om Victoriaalteret og Kristenforfølgelse
Laurbærkrans
Stiliseret laurbærkrans, som eksempelvis findes på FN-flaget En laurbærkrans er en hovedprydelse, der er flettet af laurbærgrene.
Se Striden om Victoriaalteret og Laurbærkrans
Monoteisme
Monoteismen tilbeder én, og kun én, gud Monoteisme (af gr. μόνος mónos "éne, en" og θεός theós "gud") er troen på, at der kun findes én gud, som opfattes som overnaturlig, hellig, almægtig, alvidende og god.
Se Striden om Victoriaalteret og Monoteisme
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Se Striden om Victoriaalteret og Neoplatonisme
Om Guds stad
Side fra Augustins ''De civitate Dei'' i et manuskript fra 1470. Billedet viser en side fra bog II, kapitel 69. Om Guds stad (Latin: Dē cīvitāte Deī contrā pāgānōs) er et skrift, der blev forfattet i årene 413-426 af kirkefaderen Augustin, kaldet Agustin af Hippo.
Se Striden om Victoriaalteret og Om Guds stad
Pluralisme
Pluralisme er det synspunkt, at der eksisterer flere gyldige opfattelser inden for et område, og ikke kun én gyldig opfattelse.
Se Striden om Victoriaalteret og Pluralisme
Polyteisme
''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.
Se Striden om Victoriaalteret og Polyteisme
Quintus Aurelius Symmachus
Quintus Aurelius Symmachus (ca. 340 – ca. 402) var en ikke-kristen romersk senator, konsul og bypræfekt (praefectus urbi) i senantikkens Rom.
Se Striden om Victoriaalteret og Quintus Aurelius Symmachus
Røgelse
100 gram røgelsesharpiks. Røgelse stammer fra en duftende harpiks, som man udvinder af træet Boswellia serrata, Boswellia thurifera eller B. sacra.
Se Striden om Victoriaalteret og Røgelse
Ritus
''Jesu dåb'', maleri af Piero della Francesca. Dåben er en rite i kristendommen. En rite eller ritus (fra latin – flertal riter) er en religiøs skik, kirkeskik, offerskik.
Se Striden om Victoriaalteret og Ritus
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Striden om Victoriaalteret og Romerriget
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Se Striden om Victoriaalteret og Romersk religion
Samvittighed
Samvittighed er en intuitiv fornemmelse eller intellektuel vurdering, som adskiller rigtigt og forkert i egne tanker og handlinger – dvs.
Se Striden om Victoriaalteret og Samvittighed
Sandhed
Walter Seymour Allward, ''Veritas'', 1920 ''Tiden redder Sandheden fra Falskheden og Misundelsen,'' maleri af François Lemoyne (1737) Sandhed er overensstemmelse mellem et udsagn og den virkelighed, udsagnet udtaler sig om.
Se Striden om Victoriaalteret og Sandhed
Sankt Ambrosius
Skt.
Se Striden om Victoriaalteret og Sankt Ambrosius
Søslaget ved Actium
Søslaget ved Actium gengivet på maleri fra 1672 Søslaget ved Actium fandt sted den 2. september år 31 f.Kr. nær ved den romerske koloni Actium i Grækenland (nær det nuværende Preveza i den romerske borgerkrig mellem Marcus Antonius og Octavian. Octavians flåde blev kommanderet af Marcus Vipsanius Agrippa, og Antonius flåde blev anført af hans kone, Cleopatra, dronningen af Egypten.
Se Striden om Victoriaalteret og Søslaget ved Actium
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Striden om Victoriaalteret og Senantikken
Slaget ved Adrianopel (378)
Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.
Se Striden om Victoriaalteret og Slaget ved Adrianopel (378)
Slaget ved Frigidus
I Slaget ved Frigidus 5./6. september 394 sejrede den østromerske kejser Theodosius I. over sine vestromerske rivaler Arbogast og Eugenius, som begge døde.
Se Striden om Victoriaalteret og Slaget ved Frigidus
Statskirke
Den romersk-katolske kirke En statskirke er et kirkesamfund, der er en stats officielle kirkeretning og som er sikret og styret af staten.
Se Striden om Victoriaalteret og Statskirke
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Se Striden om Victoriaalteret og Theodosius den Store
Tolerance
Tolerance (jf. lat: tolerare: udholde, tåle) er et begreb, der betyder at man tåler andres tanker og meninger, selvom man selv er uenig.
Se Striden om Victoriaalteret og Tolerance
Valerian
Caesar Publius Licinus Valerianus Pious (ca. 200 – 260) var en romersk kejser kendt som Valerian 253 – 260.
Se Striden om Victoriaalteret og Valerian
Vestakulten
Ruinen af Vestas tempel på Forum Romanum. Vestakulten var en af de vigtige institutioner i det religiøse liv i det gamle Rom.
Se Striden om Victoriaalteret og Vestakulten
Vestalinde
Ruinen af Vestas tempel på Forum Romanum. Arnen ses i forgrunden. Vestalinderne (latin virgines Vestales) var det kvindelige præsteskab i Vestakulten i det gamle Rom.
Se Striden om Victoriaalteret og Vestalinde
Victoria (mytologi)
sejrssøjlen i Berlin. Victoria var i Romerriget personifikation af sejren, dyrket som gudinde, ligesom grækernes Nike.
Se Striden om Victoriaalteret og Victoria (mytologi)
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Se Striden om Victoriaalteret og Visigoter
357
---- Se også 357 (tal) ----.
Se Striden om Victoriaalteret og 357
382
---- Se også 382 (tal) ----.
Se Striden om Victoriaalteret og 382
384
---- Se også 384 (tal) ----.
Se Striden om Victoriaalteret og 384
390
---- Se også 390 (tal) ----.
Se Striden om Victoriaalteret og 390
391
---- Se også 391 (tal) ----.
Se Striden om Victoriaalteret og 391
394
---- Se også 394 (tal) ----.
Se Striden om Victoriaalteret og 394
4. århundrede
Det 4.
Se Striden om Victoriaalteret og 4. århundrede
410
----.
Se Striden om Victoriaalteret og 410
Også kendt som Victoriaalteret.