Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Julian (kejser)

Indeks Julian (kejser)

St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.

Indholdsfortegnelse

  1. 160 relationer: Advokat, Alemannere, Alperne, Ammianus Marcellinus, Anonymitet, Antakya, Antikken, Arendal, Arianisme, Armenien, Asien, Ateisme, Athanasius af Alexandria, Athen, İzmit, Barbar, Bayern, Bøn, Biskop, Caesarea Maritima, Cæsar (titel), Cæsarea, Cirkus, Constantius 1. Chlorus, Constantius 2., Consul, Dans, Det Gamle Testamente, Domstol, Donau, Drab, Drama, Efesos, England, Epigram, Eunuk, Evangelium, Fabel, Fattigdom, Fængsel, Fæstningsværk, Felttog, Filosofi, Folketribun, Forbillede, Forræderi, François-René de Chateaubriand, Friedrich Schiller, Gallien, Gæstebud, ... Expand indeks (110 mere) »

Advokat

Engelsk advokatkappe Fransk advokatkappe Advokat eller sagfører (i ældre tid også kaldet prokurator) er en jurist, der på baggrund af en særlig beskikkelse udøver juridisk rådgivning og har eneret til at føre retssager for andre.

Se Julian (kejser) og Advokat

Alemannere

Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.

Se Julian (kejser) og Alemannere

Alperne

Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.

Se Julian (kejser) og Alperne

Ammianus Marcellinus

Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.

Se Julian (kejser) og Ammianus Marcellinus

Anonymitet

''Anonym'', statue i Budapest. Anonym er den som ikke opgiver sin identitet i en given sammenhæng (samme som engelsk "no name" og på dansk med forkortelsen nn).

Se Julian (kejser) og Anonymitet

Antakya

jordskælvet 2023 En ødelagt bygning i Antakya efter jordskælvet 2023 Antakya er hovedstad i Hatay-provinsen, den sydligste provins i Tyrkiet.

Se Julian (kejser) og Antakya

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Se Julian (kejser) og Antikken

Arendal

Arendal er en by i det sydøstlige Norge, og den er fylkeshovedstad i Agder fylke.

Se Julian (kejser) og Arendal

Arianisme

Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).

Se Julian (kejser) og Arianisme

Armenien

Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.

Se Julian (kejser) og Armenien

Asien

Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².

Se Julian (kejser) og Asien

Ateisme

Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.

Se Julian (kejser) og Ateisme

Athanasius af Alexandria

Athanasius af Alexandria eller Athanasius den Store (født ca. 298, død 2. maj 373 i Alexandria var biskop i Alexandria fra 328 til 373. Athanasius bliver anset som kirkefader af både den ortodokse og katolske kirke. Athanasius fik stor indflydelse på kristendommen efter Konstantin den Store, der gjorde Romerriget kristent.

Se Julian (kejser) og Athanasius af Alexandria

Athen

Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.

Se Julian (kejser) og Athen

İzmit

İzmit er en by i det nordvestlige Tyrkiet med ca.

Se Julian (kejser) og İzmit

Barbar

Buste af en barbar, Akropolismuseet I nyere tid er ordet barbar (et græsk ord, græsk: βαρβαρος) brugt i overført betydning om en person, som er rå, vild, uciviliseret eller grusom, hjerteløs.

Se Julian (kejser) og Barbar

Bayern

Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.

Se Julian (kejser) og Bayern

Bøn

Bøn er et forsøg på at skabe direkte kontakt mellem en troende og en guddom og forekommer i de allerfleste religioner.

Se Julian (kejser) og Bøn

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.

Se Julian (kejser) og Biskop

Caesarea Maritima

Havnen ved Caesarea Caesarea Maritima (Παράλιος Καισάρεια, Parálios Kaisáreia - Caesarea Palæstina fra år 133 e.Kr.) var en antik havneby, som oprindeligt hed Pyrgo Strato (Stratons fyrtårn) og var grundlagt af fønikerne.

Se Julian (kejser) og Caesarea Maritima

Cæsar (titel)

Cæsar var en titel der betegnede kejserværdigheden, og som stammer fra Julius Cæsars tilnavn.

Se Julian (kejser) og Cæsar (titel)

Cæsarea

Der er flere steder ved navn Cæsarea, som er afledt af det romerske kejsernavn Cæsar.

Se Julian (kejser) og Cæsarea

Cirkus

dansk teltcirkus, Cirkus Benneweis i Tangkrogen, Århus 2007. Cirkus kommer fra latin circus, der betyder kreds.

Se Julian (kejser) og Cirkus

Constantius 1. Chlorus

Constantius I Chlorus Constantius I Chlorus (egl. Flavius Valerius Constantius; 31. marts ca. 250 – 25. juli 306) var romersk kejser i vest 305-306 og fader til Konstantin I den Store.

Se Julian (kejser) og Constantius 1. Chlorus

Constantius 2.

Constantius II på en mønt Constantius II (egl. Flavius Julius Constantius) (født 7. august 317, død 3. november 361) var romersk kejser 337-361 og enekejser fra 350.

Se Julian (kejser) og Constantius 2.

Consul

Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik.

Se Julian (kejser) og Consul

Dans

Dansende par, malet af Pierre-Auguste Renoir. Dans er en rytmisk, bevidst og behagelig bevægelse af hele kroppen, oftest til musik, og defineres også som scenekunst når der danses foran et publikum.

Se Julian (kejser) og Dans

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).

Se Julian (kejser) og Det Gamle Testamente

Domstol

En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.

Se Julian (kejser) og Domstol

Donau

Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.

Se Julian (kejser) og Donau

Drab

Drabet på Hertug Pierre de la Place Drab eller mord er en handling (eller i sjældne tilfælde en undladelse) der direkte medfører en anden persons død.

Se Julian (kejser) og Drab

Drama

Dramamasker. Relief af Menander med de masker, skuespillerne bar på antikkens scener. Drama (af græsk drama.

Se Julian (kejser) og Drama

Efesos

Historisk kort over Efesos fra Meyers Konversationslexikon, 1888 Oldtidens Lydien med Efesos og andre oldtidsbyer indtegnet Efesos var en rig oldtidsby af stor religiøs og handelsmæssig betydning på Lilleasiens vestkyst næsten ud for øen Samos.

Se Julian (kejser) og Efesos

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Se Julian (kejser) og England

Epigram

(en)Grundlagt af Skt. Ambrosius i slutningen af 300-tallet Epigram var hos grækerne oprindelig en indskrift på en offergave, et gravmæle og lignende, der skulle betegne genstanden og dens betydning.

Se Julian (kejser) og Epigram

Eunuk

Klædedragt for overhovedet blandt de sorte eunukker, Kislar-Aga, der havde opsynet med haremmet i Det Osmanniske Rige. En eunuk er en mand, der er kastreret.

Se Julian (kejser) og Eunuk

Evangelium

Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.

Se Julian (kejser) og Evangelium

Fabel

Fabler indeholder ofte en tydelig morale. At "gøre en bjørnetjeneste" er at skade den, der skal hjælpes, eller at gøre ondt værre. Udtrykket stammer fra Jean de La Fontaines fabel om bjørnen, der dræbte sin sovende herre, da den ville slå en flue ihjel på herrens næse.

Se Julian (kejser) og Fabel

Fattigdom

Fattigdom. En hjemløs franskmand i Paris. Ordet fattigdom udtrykker, at man ikke har en tilstrækkelig mængde ressourcer til rådighed.

Se Julian (kejser) og Fattigdom

Fængsel

Fængselscelle Horsens Statsfængsel. 2005 Fængsel kan både betyde frihedsberøvelse og være en betegnelse for den institution, hvor frihedsberøvelsen skal finde sted.

Se Julian (kejser) og Fængsel

Fæstningsværk

Kaitbays citadel i Alexandria. Fæstningsværker er militære konstruktioner og bygninger beregnet til forsvar i krigstid.

Se Julian (kejser) og Fæstningsværk

Felttog

Et felttog betegner i udvidet forstand samtlige operationer i en krig fra troppernes udmarch til deres hjemkomst.

Se Julian (kejser) og Felttog

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Se Julian (kejser) og Filosofi

Folketribun

Folketribun var et embede i den romerske republik.

Se Julian (kejser) og Folketribun

Forbillede

En rollemodel eller et forbillede er en person, hvis opførsel, eksempel eller succes er eller kan emuleres af andre, særligt af yngre.

Se Julian (kejser) og Forbillede

Forræderi

Forræderi betegner bedrag eller svigt, særligt handlinger som er rettet mod statens sikkerhed eller selvstændighed.

Se Julian (kejser) og Forræderi

François-René de Chateaubriand

François-René de Chateaubriand (født 4. september 1768, død 4. juli 1848) var en fransk forfatter, politiker og diplomat.

Se Julian (kejser) og François-René de Chateaubriand

Friedrich Schiller

Goethe i Jena, ca. 1797 Johann Christoph Friedrich von Schiller (født 10. november 1759 i Marbach, død 9. maj 1805 i Weimar) er mest kendt som Friedrich Schiller var en tysk digter, historiker og dramatiker.

Se Julian (kejser) og Friedrich Schiller

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Se Julian (kejser) og Gallien

Gæstebud

Et gæstebud er en ældre betegnelse for et stort selskab, hvor der drikkes og spises.

Se Julian (kejser) og Gæstebud

Gøgler

En gøgler i Buenos Aires. En gøgler er en omrejsende underholder og artist, der dækker en lang række forskellige kunstarter.

Se Julian (kejser) og Gøgler

Germanien

Germanien og Romerriget Germanien (Magna Germania) var betegnelsen i romertiden for området, der strakte sig fra Rhinens østbred og øst over indtil Weichsel.

Se Julian (kejser) og Germanien

Gods (større gård)

Et gods er en større landbrugsejendom med mere end 20 tønder hartkorn, i de fleste tilfælde svarende til mere end 120 ha land, afhængigt af jordens beskaffenhed.

Se Julian (kejser) og Gods (større gård)

Gregor fra Nazianz

Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien – 389 el.390) var en græsk kirkefader; sammen med Basileios den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".

Se Julian (kejser) og Gregor fra Nazianz

Høvding

Høvding Geronimo Høvding kan i daglig tale anvendes om enhver, der indtager en politisk ledende stilling.

Se Julian (kejser) og Høvding

Hedenskab

Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).

Se Julian (kejser) og Hedenskab

Hekate

Statue af Hekate Hekate (Ἑκάτη, Hekátē) er en gudinde i græsk mytologi.

Se Julian (kejser) og Hekate

Hellenismen

Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.

Se Julian (kejser) og Hellenismen

Helt

Gravsted i Naqsh-e Rostam tilhørende Artaxerxes 1., der modtog helten Themistokles på flugt fra sine egne. En helt (og heltinde) er en person, der har udøvet en heroisk handling, som at sætte livet på spil for at redde andre.

Se Julian (kejser) og Helt

Henrik Ibsen

Henrik Ibsen Henrik Ibsen (20. marts 1828 – 23. maj 1906) var en norsk dramatiker og digter.

Se Julian (kejser) og Henrik Ibsen

Herberg

Jens Birkholm, ''Ved sengetid i herberget'', 1901, Statens Museum for Kunst. Herberg er et hus, hvor rejsende kan købe sig til ophold for natten.

Se Julian (kejser) og Herberg

Herodes Antipas

Herodes Antipas, der var søn af Herodes den Store, regerede som landshøvding (tetrark) i Galilæa (4 f.Kr. til 39 e.Kr.). Ifølge Det Ny Testamente lod han Johannes Døberen henrette og forhørte Jesus, før Pilatus' domfældelse af ham.

Se Julian (kejser) og Herodes Antipas

Herulere

Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.

Se Julian (kejser) og Herulere

Hof

Et hof er en regents husholdning.

Se Julian (kejser) og Hof

Homer

Ny Carlsberg Glyptotek: Homer. Homer (Græsk: Homēros /) er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen.

Se Julian (kejser) og Homer

Hymne

En hymne er et hyldestdigt.

Se Julian (kejser) og Hymne

Illyrien

Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.

Se Julian (kejser) og Illyrien

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Se Julian (kejser) og Iran

Istanbul

Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.

Se Julian (kejser) og Istanbul

Jøder

Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.

Se Julian (kejser) og Jøder

Jesuiterordenen

right Jesuiterordenen (latin: Societas Jesu, "Jesu Selskab") er en katolsk orden grundlagt i 1534 af Ignatius af Loyola og stadfæstet af paven i 1540.

Se Julian (kejser) og Jesuiterordenen

Johann Wolfgang von Goethe

''Goethe-Hus'' (Frankfurt) Johann Wolfgang von Goethe (født 28. august 1749, død 22. marts 1832) var en tysk forfatter, videnskabsmand og filosof.

Se Julian (kejser) og Johann Wolfgang von Goethe

Jovian

Jovian (ca. 332 – 17. februar 364) var romersk kejser fra 26. juni 363 til sin død.

Se Julian (kejser) og Jovian

Judas Iskariot

Rembrandts ''Judas giver de tredive sølvmønter tilbage'', 1629. Judas Iskariot er en af Jesu tolv apostle, der ca.

Se Julian (kejser) og Judas Iskariot

Jupiter (gud)

Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.

Se Julian (kejser) og Jupiter (gud)

Katolicisme

Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.

Se Julian (kejser) og Katolicisme

Kejser

Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.

Se Julian (kejser) og Kejser

Keltere

Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.

Se Julian (kejser) og Keltere

Kirkefader

Sankt Antonius. En kirkefader (pater ecclesiasticus) er en teologisk forfatter fra oldkirken og den tidlige middelalder, som æres på grund af hans rene lære, trosvidnesbyrd og hellige liv.

Se Julian (kejser) og Kirkefader

Klassekamp

Anti-kapitalistisk plakat, der fremstiller klassekampen Klassekamp er et begreb, som beskriver klassekonflikten mellem klasser af udbyttere og udbyttede.

Se Julian (kejser) og Klassekamp

Konspiration

En konspiration er en sammensværgelse mellem en eller flere parter om at begå noget ulovligt eller umoralsk og forsøges derfor holdt skjult.

Se Julian (kejser) og Konspiration

Konstantin den Store

Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.

Se Julian (kejser) og Konstantin den Store

Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.

Se Julian (kejser) og Konstantinopel

Korinth

Korinth (græsk: Κόρινθος – Korinthos) er en by i Grækenland på den nordøstligste del af halvøen Peloponnes nær Korinthtangen.

Se Julian (kejser) og Korinth

Korsets tegn

Korsets tegn (Signum Crucis) er en rituel håndbevægelse, der udføres af medlemmer af mange kristne trossamfund, ofte ledsaget af den udtalte eller mentalt reciterede trinitariske formel.

Se Julian (kejser) og Korsets tegn

Legion (Rom)

Legionærer som de så ud omkring år 70 f.Kr. Legion var en romersk militærenhed på omkring 4-6.000 legionærer, brigadestørrelse.

Se Julian (kejser) og Legion (Rom)

Licinius

Licinius afbildet på mønt Licinius (egl. Valerius Licinianus Licinius), ca.

Se Julian (kejser) og Licinius

Lorenz Bergmann

Lorenz Andreas Christian Bergmann (født 4. juli 1875 i Sankt Pauls Sogn i København, død 20. marts 1966 i København) var en dansk teolog og professor i missionshistorie ved Københavns Universitet.

Se Julian (kejser) og Lorenz Bergmann

Martyr

En martyr (af græsk μάρτυρ mártyr "vidne") er en person, som giver sit liv for sin religiøse tro eller overbevisning.

Se Julian (kejser) og Martyr

Mellemøsten

Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.

Se Julian (kejser) og Mellemøsten

Menighed

Menighed er en betegnelse for et fællesskab – for det meste bruges betegnelsen i forbindelse med en kirke indenfor kristendommen eller en moské indenfor islam.

Se Julian (kejser) og Menighed

Michel de Montaigne

Michel de Montaigne (født 28. februar 1533, død 13. september 1592) var en fransk renæssancehumanist, der grundlagde essaygenren.

Se Julian (kejser) og Michel de Montaigne

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Julian (kejser) og Middelalderen

Mithraskulten

Mithras og Tyren: En fresko fra Mithræum i Marino i Italien (3. årh.) viser ''taurobolium'', det verdensskabende tyredrab. På Mithras' kappe ses himmelhvælvingen. Mithra ''la Galerie du Temps'' du Louvre-Lens Mithraismen eller mithraskulten var en hellenistisk mysteriereligion, der dyrkede lys- og frelserguden Mithras.

Se Julian (kejser) og Mithraskulten

Monarki

Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.

Se Julian (kejser) og Monarki

Mystik

Mystik (fra græsk μυστικός (mystikos) "en indviet" i De eleusinske mysterier) er en religiøs praksis hvor aktøren stræber efter at opnå en særlig mental forbindelse til den transcendente og mere ægte/bedre verden (Unio Mystica).

Se Julian (kejser) og Mystik

Neoplatonisme

Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.

Se Julian (kejser) og Neoplatonisme

Officer

En officer i den kinesiske hær En officer (fra fransk officier, embedsmand) er en leder i militæret, der har højere rang end befalingsmændene i sergentgruppen, også kaldet underofficerer (korporal, sergent, oversergent, seniorsergent).

Se Julian (kejser) og Officer

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.

Se Julian (kejser) og Oplysningstiden

Palads

Palazzo Vecchio set fra Uffizi, Firenze. Vinterpaladset, et kongeligt palds i Sankt Petersborg, Rusland, der tjente som officiel residens for de russiske zarer. Japans kejser. Escorial (El Real Sitio de San Lorenzo de El Escorial), i Spanien, er et kongeslot tæt på Madrid. Amsterdams kongelige Palads i Amsterdam, Holland.

Se Julian (kejser) og Palads

Parade

Trinitatis Kirke i anledning af årsdagen for Udfaldet fra Fredericia. Parade er et festligt eller højtideligt optog hvori som regel uniformerede personer er opstillet i formation eller marcherer med musikledsagelse, faner eller lignende ofte til ære for en person eller en institution eller i anledning af en historisk begivenhed.

Se Julian (kejser) og Parade

Paris

|navn.

Se Julian (kejser) og Paris

Partherriget

Partherriget var det længst fungerende iranske imperium, og strakte sig i sin storhedstid fra Indien i øst til Syrien i Vest, og fra det Kaspiske Hav i nord til det Persiske Hav i syd.

Se Julian (kejser) og Partherriget

Paulus

nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).

Se Julian (kejser) og Paulus

Penelope

''Penelope og hendes bejlere'' af John William Waterhouse (1912). Penelope (Penélopê, Πηνελοπεια) er et pigenavn der fra klassisk græsk betyder “væver” med etymologisk rod i det græske pene.

Se Julian (kejser) og Penelope

Pergamon

Model af Pergamon Pergamon (oldgræsk: Πέργαμον) var en rig og magtfuld by i oldtidens Grækenland i området Mysien.

Se Julian (kejser) og Pergamon

Pilgrimsfærd

Fem medlemmer af Utrechts brødreforening af Jerusalem-pilgrimme. Det udvendige af Gravkirken. Jakobsvejen vest for Pamplona. En pilgrimsfærd eller valfart er en rejse til hellige steder.

Se Julian (kejser) og Pilgrimsfærd

Polyteisme

''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.

Se Julian (kejser) og Polyteisme

Pontius Pilatus

Pontius Pilatus var romersk præfekt i Judæa og Samaria 26-36 e.Kr.

Se Julian (kejser) og Pontius Pilatus

Prædiken

Prædiken i Apeldoorn. En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane") er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den.

Se Julian (kejser) og Prædiken

Præfekt

En præfekt (af latin: praefectus, "foresat") kan være flere ting.

Se Julian (kejser) og Præfekt

Præst

Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.

Se Julian (kejser) og Præst

Prætorianergarden

Prætorianer fra Pergamonmuseet,andet århundrede e. Kr. Prætorianergarden var en elitestyrke og livvagt for romerske kejsere.

Se Julian (kejser) og Prætorianergarden

Profeti

I kristne religioner er en profeti (hebræisk.: nava’′; græsk: profēteu′ō) et inspireret budskab; en åbenbaring eller en forkyndelse af Guds vilje og hensigt.

Se Julian (kejser) og Profeti

Prudentius

Aurelius Prudentius Clemens (født 348 i det nordlige Spanien, død omtrent 410) var en kristelig latinsk digter.

Se Julian (kejser) og Prudentius

Rekrut

En værnepligtig menig vil i de første fire måneder blive betegnet som en rekrut.

Se Julian (kejser) og Rekrut

Religion

Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".

Se Julian (kejser) og Religion

Rhinen

Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.

Se Julian (kejser) og Rhinen

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Julian (kejser) og Rom

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Julian (kejser) og Romerriget

Romerske kejsere

alt.

Se Julian (kejser) og Romerske kejsere

Rygte

Et rygte (fra nedertysk ruchte.

Se Julian (kejser) og Rygte

Samfundsklasse

Inden for samfundsvidenskaben betegner en samfundsklasse, socialklasse eller blot klasse social kategori i et samfund, der er hierarkisk placeret over eller under andre klasser.

Se Julian (kejser) og Samfundsklasse

Sankt Ambrosius

Skt.

Se Julian (kejser) og Sankt Ambrosius

Sarkofag

Christian 7.s sarkofag i Roskilde Sarkofag (af græsk sarkophagos: sarx kød, og phagos at spise, altså kødspiser) er en ligkiste (oprindeligt) af sten.

Se Julian (kejser) og Sarkofag

Sassaniderne

Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.

Se Julian (kejser) og Sassaniderne

Skæbne

De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.

Se Julian (kejser) og Skæbne

Skuespil

Skuespil betegner både en forestilling, der opføres på en teaterscene, og et dramatisk værk, der er skrevet med henblik på opførelse på en teaterscene - altså et teaterstykke.

Se Julian (kejser) og Skuespil

Slaveri

Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.

Se Julian (kejser) og Slaveri

Sofisme

Athens akropolis, malet af Leo von Klenze (1846). Sofisme var den intellektuelle skole eller tradition i antikkens Grækenland, som de såkaldte "sofister" tilhørte.

Se Julian (kejser) og Sofisme

Soldat

U.S. Army Soldater i Baghdad, Iraq i 2007. En soldat er en person, der er uddannet til at kæmpe i militæret.

Se Julian (kejser) og Soldat

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Se Julian (kejser) og Sovjetunionen

Sparta

Sparta (græsk Σπάρτη) var en prominent bystat i det antikke Grækenland.

Se Julian (kejser) og Sparta

Spedalskhed

Spedalskhed, også kaldt lepra (det videnskabelige navn), er en infektionssygdom forårsaget af lepra-bacillen mycobacterium leprae.

Se Julian (kejser) og Spedalskhed

Spion

En spion, hemmelig agent eller efterretningsagent er en person som begår spionage, dvs.

Se Julian (kejser) og Spion

Sult

Overlevende fra krigfangelejren Andersonvillehttps://allthatsinteresting.com/andersonville-prison Nordstaternes krigsfangelejr Andersonville under den amerikanske borgerkrig. Sult er et ønske om eller en mangel på mad, og kan anvendes som metafor for andre former for ønsker, eksempelvis kan man sulte efter kærlighed eller en sejr i sport.

Se Julian (kejser) og Sult

Sygehus

Herlev Hospital, set fra syd. 2004 En stue på et sygehus i Danmark. 2005 Et sygehus eller hospital er et sted, hvor patienter bliver undersøgt, behandlet og plejet af bl.a. læger og sygeplejersker.

Se Julian (kejser) og Sygehus

Syrien

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.

Se Julian (kejser) og Syrien

Telt

Simpelt telt. Indianer tipi. Festivaltelte. Et telt er en (midlertidig) bolig bestående af et skelet af en eller flere teltstænger eller grene.

Se Julian (kejser) og Telt

Tempel

Mormontempel i Salt Lake City, Utah. Et tempel er en bygning, et telt eller lignende, der indgår som en del af en religions helligdomme.

Se Julian (kejser) og Tempel

Teologi

Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.

Se Julian (kejser) og Teologi

Tiggeri

En tigger i 1880'ernes Teheran, fotograferet af Antoin Sevruguin Tiggeri (eller betleri) er den praksis at bede andre at give noget til livets ophold, ofte penge, med ingen eller kun lille forventning om at skulle give noget tilbage.

Se Julian (kejser) og Tiggeri

Træl

trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.

Se Julian (kejser) og Træl

Tyranni

Ordet tyranni er afledt af tyran, som stammer fra oldgræsk (τύραννος tyrannos) og betyder "enehersker".

Se Julian (kejser) og Tyranni

Vatikanstaten

Vatikanstaten (Stato della Città del Vaticano; latin: Status Civitatis Vaticanæ) eller vatikanet eller pavestaten er en uafhængig stat midt i byen Rom.

Se Julian (kejser) og Vatikanstaten

Våben

Et våben er et redskab eller enhed, der kan bruges til at afskrække, true, påføre fysisk skade, eller dræbe.

Se Julian (kejser) og Våben

Væddeløb

Væddeløb er en betegnelse for kapløb, dvs.

Se Julian (kejser) og Væddeløb

Voltaire

François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.

Se Julian (kejser) og Voltaire

1950

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1950 (tal).

Se Julian (kejser) og 1950

26. juni

26.

Se Julian (kejser) og 26. juni

315

----.

Se Julian (kejser) og 315

324

---- Se også 324 (tal) ----.

Se Julian (kejser) og 324

331

---- Se også 331 (tal) ----.

Se Julian (kejser) og 331

332

---- Se også 332 (tal) ----.

Se Julian (kejser) og 332

335

---- Se også 335 (tal) ----.

Se Julian (kejser) og 335

337

---- Se også 337 (tal) ----.

Se Julian (kejser) og 337

354

---- Se også 354 (tal) ----.

Se Julian (kejser) og 354

361

---- Se også 361 (tal) ----.

Se Julian (kejser) og 361

363

---- Se også 363 (tal) ----.

Se Julian (kejser) og 363

364

---- Se også 364 (tal) ----.

Se Julian (kejser) og 364

Også kendt som Julian Apostata, Julian den Frafaldne, Julianus Apostata.

, Gøgler, Germanien, Gods (større gård), Gregor fra Nazianz, Høvding, Hedenskab, Hekate, Hellenismen, Helt, Henrik Ibsen, Herberg, Herodes Antipas, Herulere, Hof, Homer, Hymne, Illyrien, Iran, Istanbul, Jøder, Jesuiterordenen, Johann Wolfgang von Goethe, Jovian, Judas Iskariot, Jupiter (gud), Katolicisme, Kejser, Keltere, Kirkefader, Klassekamp, Konspiration, Konstantin den Store, Konstantinopel, Korinth, Korsets tegn, Legion (Rom), Licinius, Lorenz Bergmann, Martyr, Mellemøsten, Menighed, Michel de Montaigne, Middelalderen, Mithraskulten, Monarki, Mystik, Neoplatonisme, Officer, Oplysningstiden, Palads, Parade, Paris, Partherriget, Paulus, Penelope, Pergamon, Pilgrimsfærd, Polyteisme, Pontius Pilatus, Prædiken, Præfekt, Præst, Prætorianergarden, Profeti, Prudentius, Rekrut, Religion, Rhinen, Rom, Romerriget, Romerske kejsere, Rygte, Samfundsklasse, Sankt Ambrosius, Sarkofag, Sassaniderne, Skæbne, Skuespil, Slaveri, Sofisme, Soldat, Sovjetunionen, Sparta, Spedalskhed, Spion, Sult, Sygehus, Syrien, Telt, Tempel, Teologi, Tiggeri, Træl, Tyranni, Vatikanstaten, Våben, Væddeløb, Voltaire, 1950, 26. juni, 315, 324, 331, 332, 335, 337, 354, 361, 363, 364.