Indholdsfortegnelse
44 relationer: Bark (plantedel), Bægerblad, Bær, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Busk, Danmark, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Fugle, Gren (plantedel), Haveribs, Kærdueurt, Kærsnerre, Klase, Klokke (instrument), Knop (plantedel), Kronblad, Læhegn, Løvfældende, Løvspring, Lundrapgræs, Marts, Overhængende, Planter, Rødel, Ribs-familien, Ribs-slægten, Rod (plantedel), Skov, Solbær, Spiring (plante), Støvdrager, Stenbræk-ordenen, Stor nælde, Sump, Sumpforglemmigej, Sværtevæld, Tokimbladede, Vandløb, Vækstform.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Vild ribs og Bark (plantedel)
Bægerblad
Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Vild ribs og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Vild ribs og Blomstring (botanik)
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Vild ribs og Dækfrøede planter
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Vild ribs og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Vild ribs og Gren (plantedel)
Haveribs
Haveribs Haveribs (Ribes rubrum), også skrevet Have-Ribs, er en op til 2 meter høj busk, der er almindeligt dyrket for sine bær, kaldet ribs.
Kærdueurt
Kærdueurt (Epilobium palustre), ofte skrevet kær-dueurt, er en 20-40 centimeter høj plante i natlys-familien.
Kærsnerre
Kærsnerre (Galium palustre), ofte skrevet kær-snerre, er en flerårig, 15-50 centimeter høj plante i krap-familien.
Klase
Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.
Klokke (instrument)
En klokke er en simpel lydgiver, der oftest er lavet af metal.
Se Vild ribs og Klokke (instrument)
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Vild ribs og Knop (plantedel)
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Lundrapgræs
Lundrapgræs (Poa nemoralis), ofte skrevet lund-rapgræs, er en flerårig plante i græs-familien.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rødel
Rødel (Alnus glutinosa), ofte skrevet rød-el, er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser.
Ribs-familien
Ribs-Familien (Grossulariaceae) har kun én slægt, og beskrivelsen af udbredelse og kendetegn skal altså søges dér.
Ribs-slægten
Slægten Ribs (Ribes) er udbredt med flere end 100 arter i både Europa, Asien, Nordamerika og Sydamerika.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Vild ribs og Rod (plantedel)
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Solbær
Solbær (Ribes nigrum) er en op til 2 meter høj busk, der er almindeligt dyrket i haver for sine bær, som også kaldes solbær.
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Vild ribs og Spiring (plante)
Støvdrager
Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn.
Stenbræk-ordenen
Stenbræk-ordenen (Saxifragales) er kendetegnet ved, at alle arter indeholder ellaginsyre, myricetin og flavonoler.
Se Vild ribs og Stenbræk-ordenen
Stor nælde
Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse.
Sump
En ferskvandssump i Florida. En sump er et vådområde hvor der permanent eller midlertidigt fremtræder oversvømmelse af lavvandede områder.
Sumpforglemmigej
Sumpforglemmigej (Myosotis laxa), ofte skrevet sump-forglemmigej, er en 15-40 centimeter høj plante i rublad-familien.
Se Vild ribs og Sumpforglemmigej
Sværtevæld
Sværtevæld (Lycopus europaeus) er en 20-100 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Vandløb
Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Også kendt som Ribes spicatum, Vild Ribs (Ribes spicatum), Vild-Ribs (Ribes spicatum).