Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Wilhelm Ostwald

Indeks Wilhelm Ostwald

Wilhelm Ostwald (Vilhelms Ostvalds, født 2. september 1853 i Riga i Russiske Kejserrige, død 4. april 1932 i Leipzig i Tyskland) var en tyskbaltisk kemiker og Nobelprismodtager (1909), samt opfinderen af Ostwalds fortyndingslov.

Indholdsfortegnelse

  1. 33 relationer: Amanuensis, Ammoniak, Arthur von Oettingen, Atom, Det Russiske Kejserrige, Docent, Fysisk kemi, Jacobus Henricus van 't Hoff, Katalysator (kemi), Kungliga Vetenskapsakademien, Leipzig, Metafysik, Molekyle, Nobelprisen, Nobelprisen i kemi, Ostwalds fortyndingslov, Professor, Riga, Rigas tekniske universitet, Salpetersyre, Stof (fysik), Student, Svante Arrhenius, Tartu, Termodynamik, Tyskbaltere, Tyskland, Videnskabernes Selskab, 1853, 1909, 1932, 2. september, 4. april.

Amanuensis

Amanuensis (af latinsk manus, hånd) er i Danmark normalt en stillingsbetegnelse, som bruges når en færdiguddannet kandidat bliver ansat i en midlertidig stilling som underviser pga.

Se Wilhelm Ostwald og Amanuensis

Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.

Se Wilhelm Ostwald og Ammoniak

Arthur von Oettingen

Arthur Joachim von Oettingen (født 16. marts 1836, død 5. september 1920) var en tysk fysiker, bror til Georg og Alexander von Oettingen.

Se Wilhelm Ostwald og Arthur von Oettingen

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Wilhelm Ostwald og Atom

Det Russiske Kejserrige

Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.

Se Wilhelm Ostwald og Det Russiske Kejserrige

Docent

En docent er en underviser ved en højere læreanstalt på universitetsniveau, som rangerer mellem lektor og professor.

Se Wilhelm Ostwald og Docent

Fysisk kemi

Fysisk kemi er et videnskabeligt felt, der befinder sig i overgangen mellem kemi og fysik.

Se Wilhelm Ostwald og Fysisk kemi

Jacobus Henricus van 't Hoff

Jacobus Henricus van 't Hoff (født 30. august 1852, død 1. marts 1911) var en hollandsk fysisk- og organisk kemiker og den første modtager af Nobelprisen i kemi i 1901.

Se Wilhelm Ostwald og Jacobus Henricus van 't Hoff

Katalysator (kemi)

Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.

Se Wilhelm Ostwald og Katalysator (kemi)

Kungliga Vetenskapsakademien

Akademien. Kungliga Vetenskapsakademien (det kongelige, svenske videnskabsakademi) er en uafhængig organisation, hvis formål det er at fremme videnskaberne, først og fremmest matematik og naturvidenskab.

Se Wilhelm Ostwald og Kungliga Vetenskapsakademien

Leipzig

Leipzig er den største by i delstaten Sachsen i Tyskland.

Se Wilhelm Ostwald og Leipzig

Metafysik

middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.

Se Wilhelm Ostwald og Metafysik

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Wilhelm Ostwald og Molekyle

Nobelprisen

Alfred Nobel (1833-1896), Nobelprisens stifter Nobelprisen er en international hæderspris, der uddeles årligt indenfor seks områder som anerkendelse for en væsentlig videnskabelig eller kulturel indsats. Prisen er opkaldt efter dynamittens svenske opfinder Alfred Nobel, der indstiftede de fem oprindelige Nobelpriser (i fysik, kemi, medicin, litteratur samt fredsprisen) i sit testamente.

Se Wilhelm Ostwald og Nobelprisen

Nobelprisen i kemi

Nobelprisen i kemi uddeles, sammen med nobelprisen i fysik, af Videnskabsakademiet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.

Se Wilhelm Ostwald og Nobelprisen i kemi

Ostwalds fortyndingslov

Ostwalds fortyndingslov er en lov, der beskriver sammenhængen mellem dissociationskonstanten Kd og graden af opløsning α for en svag elektrolyt.

Se Wilhelm Ostwald og Ostwalds fortyndingslov

Professor

En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved et universitet; stillingen kaldes et professorat.

Se Wilhelm Ostwald og Professor

Riga

Riga ((Reiga, livisk: Rīgõ) er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har indbyggere. Det er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling Saeima, samt regering og præsident har også sæde i byen. Floden Daugava går gennem byen, som har tre hoveddele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på vestbredden.

Se Wilhelm Ostwald og Riga

Rigas tekniske universitet

Universitetet mellem 1890-1900 Rigas tekniske universitet (forkortet RTU) ligger i Riga, Letland og blev stiftet i 1862, som Rigas Polyteksniske institut, mens Letland var en del af det russiske tsardømme.

Se Wilhelm Ostwald og Rigas tekniske universitet

Salpetersyre

Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.

Se Wilhelm Ostwald og Salpetersyre

Stof (fysik)

Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.

Se Wilhelm Ostwald og Stof (fysik)

Student

Den oprindelige studenterhue var sort og blev tildelt eleven ved studentereksamens beståelse En student er en person, der har taget en af de seks studieforberedende gymnasiale uddannelser i Danmark – enten studentereksamen (STX), højere handelseksamen (HHX), International Baccalaureate (IB), HF, EUX eller højere teknisk eksamen (HTX).

Se Wilhelm Ostwald og Student

Svante Arrhenius

Svante August Arrhenius (født 19. februar 1859 på slottet Wijk ved Mälaren ikke langt fra Uppsala, død 2. oktober 1927 i Stockholm) var en svensk kemiker og fysiker.

Se Wilhelm Ostwald og Svante Arrhenius

Tartu

Tartu Universitet ved juletid Tartu (svensk og tysk historisk Dorpat) er en by i det sydøstlige Estland.

Se Wilhelm Ostwald og Tartu

Termodynamik

Termodynamik (termo.

Se Wilhelm Ostwald og Termodynamik

Tyskbaltere

Tyskbalternes flag Tyskbaltere (Deutsch-Balten, eller Baltendeutsche) var et tysk mindretal af indbyggere på Østersøens østkyst, som i dag udgøres af landene Estland og Letland.

Se Wilhelm Ostwald og Tyskbaltere

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Wilhelm Ostwald og Tyskland

Videnskabernes Selskab

Videnskabernes Selskab, officielt Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (The Royal Danish Academy of Sciences and Letters), er et dansk videnskabsakademi.

Se Wilhelm Ostwald og Videnskabernes Selskab

1853

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1853 (tal).

Se Wilhelm Ostwald og 1853

1909

---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1909 (tal).

Se Wilhelm Ostwald og 1909

1932

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1932 (tal).

Se Wilhelm Ostwald og 1932

2. september

2.

Se Wilhelm Ostwald og 2. september

4. april

4.

Se Wilhelm Ostwald og 4. april