Ligheder mellem Danske jernbaner og Jernbaneloven af 27. maj 1908
Danske jernbaner og Jernbaneloven af 27. maj 1908 har 46 ting til fælles (i Unionpedia): Aarhus, Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane, Banerne på Møn, De Bornholmske Jernbaner, Den fynske hovedbane, Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland, Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane, Frederiksværkbanen, Gribskovbanen, Hørve-Værslev Jernbane, Hirtshalsbanen, Hornbækbanen, Horsens Vestbaner, Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane, Jernbaneloven af 20. marts 1918, Jernbaneloven af 29. marts 1924, Jernbaneloven af 8. maj 1894, Jernbanerne på Mors, Kalvehavebanen, Køge-Ringsted Banen, Kolding Sydbaner, Langå-Bramming-banen, Langelandsbanen, Mariager-Fårup-Viborg Jernbane, Nakskov-Kragenæs Jernbane, Næstved-Præstø-Mern Banen, Nordfyenske Jernbane, Nordvestfyenske Jernbane, Nyborg-Ringe-Faaborg Banen, Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane, ..., Randers-Hadsund Jernbane, Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane, Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane, Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane, Sjællandske midtbane, Skive-Vestsalling Jernbane, Skjern-Videbæk-banen, Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen, Svendborg-Faaborg Banen, Svendborgbanen, Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, Varde-Grindsted Jernbane, Varde-Nørre Nebel Jernbane, Vejle-Holstebro-banen, Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane, Vodskov-Østervrå Jernbane. Expand indeks (16 mere) »
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Aarhus og Danske jernbaner · Aarhus og Jernbaneloven af 27. maj 1908 ·
Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Skovby Station på Schødtsmindevej 3, nedrevet i 2012 Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (AHTJ) – eller Hammelbanen – var en dansk privatbane 1902-56, der strakte sig fra "Hammelbanegården" i Aarhus til Hammel by.
Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane og Danske jernbaner · Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane og Jernbaneloven af 27. maj 1908 ·
Banerne på Møn
Banerne på Møn er to planlagte jernbanestrækninger på Møn, som aldrig blev gennemført.
Banerne på Møn og Danske jernbaner · Banerne på Møn og Jernbaneloven af 27. maj 1908 ·
De Bornholmske Jernbaner
Signet „De Bornholmske Jernbaner“ De Bornholmske Jernbaners banenet De Bornholmske Jernbaners administrationsbygning på Munch Petersens Vej 2 i Rønne De Bornholmske Jernbaner (DBJ) med en samlet længde på 90,9 km var en sammenslutning pr.
Danske jernbaner og De Bornholmske Jernbaner · De Bornholmske Jernbaner og Jernbaneloven af 27. maj 1908 ·
Den fynske hovedbane
Banens linjeføringer | Den fynske hovedbane ved Bred Station, en regionaltogsstation. Den fynske hovedbane er jernbanestrækningen mellem Nyborg og Fredericia.
Danske jernbaner og Den fynske hovedbane · Den fynske hovedbane og Jernbaneloven af 27. maj 1908 ·
Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland
Strømmensbro, som elbanen Aarhus-Randers ikke måtte benytte Aarhus Byråd ville have elbanen ført til Hammelbanegården Elektriske jernbaneprojekter var der mange af i Østjylland i starten af 1900-tallet, og "elfeberen" affødte også enkelte projekter i andre landsdele.
Danske jernbaner og Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland · Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland og Jernbaneloven af 27. maj 1908 ·
Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Personvognen FFJ CB 1, der nu tilhører Nordsjællands Jernbaneklub Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) var et dansk jernbaneselskab, der drev Nørresundby-Fjerritslev Banen og Nørresundby-Sæby-Frederikshavn Banen (Sæbybanen) samt dennes sidebane Ørsø-Asaa (Asaabanen).
Danske jernbaner og Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane · Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane og Jernbaneloven af 27. maj 1908 ·
Frederiksværkbanen
litra MX-lokomotiv i Frederiksværk. Lynette togsættet blev fra 1997 delvist udskiftet med IC2-togsæt. Disse blev i 2006/2007 helt udskiftet med Lint 41-togsæt. Banens linjeføringer: Via Harløse øverst, via Gørløse nederst Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) – eller Frederiksværkbanen – er en normalsporet dansk privatbane, anlagt i to etaper: Hillerød-Frederiksværk (HFJ) i 1897 og Frederiksværk-Hundested (FHJ) i 1916.
Danske jernbaner og Frederiksværkbanen · Frederiksværkbanen og Jernbaneloven af 27. maj 1908 ·
Gribskovbanen
Gribskovbanen er navnet på jernbanestrækningerne Hillerød-Kagerup-Græsted-Gilleleje/Kagerup-Helsinge-Tisvildeleje.
Danske jernbaner og Gribskovbanen · Gribskovbanen og Jernbaneloven af 27. maj 1908 ·
Hørve-Værslev Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Banens hovedkontor i Holbæk Hørve Station - ved cykelstativerne lå Hørve-Værslev Jernbanes drejeskive Hørve-Værslev Jernbane (HVJ) var en dansk privatbane mellem Hørve og Værslev 1918-56.
Danske jernbaner og Hørve-Værslev Jernbane · Hørve-Værslev Jernbane og Jernbaneloven af 27. maj 1908 ·
Hirtshalsbanen
Hirtshalsbanen er en 17,9 km lang jernbane mellem Hjørring og Hirtshals i Vendsyssel.
Danske jernbaner og Hirtshalsbanen · Hirtshalsbanen og Jernbaneloven af 27. maj 1908 ·
Hornbækbanen
Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB), også kaldet Hornbækbanen, er en nordsjællandsk privatbane under Lokaltog.
Danske jernbaner og Hornbækbanen · Hornbækbanen og Jernbaneloven af 27. maj 1908 ·
Horsens Vestbaner
Banernes placering Banernes linjeføring | Damplokomotiv fra Horsens Vestbaner. Lokomotivet tilhører nu Mariager-Handest Veteranjernbane. Horsens Vestbaner (HV) var en dansk privatbane, der startede med Horsens-Tørring Banen (HTB) – eller Tørringbanen – i 1891.
Danske jernbaner og Horsens Vestbaner · Horsens Vestbaner og Jernbaneloven af 27. maj 1908 ·
Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Endestationen i Bryrup på et kort udarbejdet 1909 - 1913 Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (HBS) – eller Bryrupbanen – var en dansk privatbane, der blev anlagt i flere etaper og nedlagt 30. marts 1968.
Danske jernbaner og Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane · Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane og Jernbaneloven af 27. maj 1908 ·
Jernbaneloven af 20. marts 1918
Jernbaneloven af 20.
Danske jernbaner og Jernbaneloven af 20. marts 1918 · Jernbaneloven af 20. marts 1918 og Jernbaneloven af 27. maj 1908 ·
Jernbaneloven af 29. marts 1924
Jernbaneloven af 29.
Danske jernbaner og Jernbaneloven af 29. marts 1924 · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Jernbaneloven af 29. marts 1924 ·
Jernbaneloven af 8. maj 1894
Jernbaneloven af 8.
Danske jernbaner og Jernbaneloven af 8. maj 1894 · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Jernbaneloven af 8. maj 1894 ·
Jernbanerne på Mors
Højbro fra 1924 over Næssundvej i Nykøbing, beregnet til at føre over to statsbanespor th. og et privatbanespor tv. Jernbanerne på Mors er en række planlagte jernbanestrækninger på Mors, som aldrig blev realiseret.
Danske jernbaner og Jernbanerne på Mors · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Jernbanerne på Mors ·
Kalvehavebanen
Banens placering Banens linjeføring Kalvehavebanen (KB) var en dansk privatbane mellem Vordingborg og Kalvehave (1897–1959).
Danske jernbaner og Kalvehavebanen · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Kalvehavebanen ·
Køge-Ringsted Banen
Banens placering Banens linjeføring Køge-Ringsted Banen (KRB) var en dansk privatbane mellem Køge og Ringsted 1917-63.
Danske jernbaner og Køge-Ringsted Banen · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Køge-Ringsted Banen ·
Kolding Sydbaner
| Jernbanebroen over Kolding Åførte sporet fra Kolding Statsbanestation til Kolding Syd Station Sporføringen i Kolding omkring 1910 Kolding Sydbaner (KS) var et privatbaneselskab, som 1911-48 betjente Koldings sydlige opland med baner til Hejlsminde og Vamdrup.
Danske jernbaner og Kolding Sydbaner · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Kolding Sydbaner ·
Langå-Bramming-banen
Banens placering Banens linjeføring Gudenåbroerne i Silkeborg, forrest den nedlagte Gjernbane, bagest den eksisterende bane til Skanderborg Kolonnehus til banepersonalet mellem Christianshede og Hjøllund | Langå-Bramming-banen var en af DSB's betegnelser for den jernbane, der gik diagonalt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg, altså skævt i forhold til de hidtidige baner, der gik nord-syd og øst-vest.
Danske jernbaner og Langå-Bramming-banen · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Langå-Bramming-banen ·
Langelandsbanen
24 timers uret på Rudkøbing Station Banens placering Banens linjeføring Langelandsbanen (LB) var en dansk privatbane på Langeland 1911-62.
Danske jernbaner og Langelandsbanen · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Langelandsbanen ·
Mariager-Fårup-Viborg Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Mariager-Fårup-Viborg Jernbane (MFVJ) – eller Mariagerbanen – var en dansk privatbane.
Danske jernbaner og Mariager-Fårup-Viborg Jernbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Mariager-Fårup-Viborg Jernbane ·
Nakskov-Kragenæs Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Nakskov-Kragenæs Jernbane (NKJ) – eller Kragenæsbanen – var en dansk privatbane, der fra 1915 til 1967 gik mellem Nakskov og færgebyen Kragenæs på det nordlige Lolland.
Danske jernbaner og Nakskov-Kragenæs Jernbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Nakskov-Kragenæs Jernbane ·
Næstved-Præstø-Mern Banen
Banens placering Banens linjeføring Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB) var en dansk privatbane, der startede som Præstø-Næstved Jernbane (PNJ) i 1900 og blev forlænget fra Præstø til Mern i 1913.
Danske jernbaner og Næstved-Præstø-Mern Banen · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Næstved-Præstø-Mern Banen ·
Nordfyenske Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Nordfyenske Jernbane (NFJ) – eller Bogensebanen – var en dansk privatbane mellem Odense og Bogense via Otterup 1882-1966.
Danske jernbaner og Nordfyenske Jernbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Nordfyenske Jernbane ·
Nordvestfyenske Jernbane
Banens placering Linjeføring Odense-Middelfart Linjeføring Brenderup-Bogense Nordvestfyenske Jernbane (forkortet OMB for Odense-Middelfart-Bogense) – eller Brenderupbanen – var en privatbane 1911-1966 mellem Odense og Middelfart via Brenderup med en sidelinje mellem Brenderup og Bogense.
Danske jernbaner og Nordvestfyenske Jernbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Nordvestfyenske Jernbane ·
Nyborg-Ringe-Faaborg Banen
Banens placering Ringe-Faaborg Banens linjeføring Ringe-Nyborg Banens linjeføring Nyborg-Ringe-Faaborg Banen var en dansk jernbanestrækning, der blev åbnet i to etaper: Ringe-Faaborg Banen (RFB) i 1882 og Ringe-Nyborg Banen (RNB) i 1897.
Danske jernbaner og Nyborg-Ringe-Faaborg Banen · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Nyborg-Ringe-Faaborg Banen ·
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ) – eller Kertemindebanen – var en dansk privatbane, der startede som Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane (OKDJ) og senere blev forlænget fra Dalby til Martofte.
Danske jernbaner og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane ·
Randers-Hadsund Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Randers o. 1900 med havnesporet og Hadsundbanegården i Fischersgade (nr. 40 på kortet) Vejen fra Hadsund Syd station til færgestedet Hadsund Nord Station i 1969 Randers-Hadsund Jernbane (RHJ) var et dansk privatbaneselskab, der anlagde og drev jernbanen mellem Randers og Hadsund.
Danske jernbaner og Randers-Hadsund Jernbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Randers-Hadsund Jernbane ·
Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Nørre Omme Kirke i det sogn, der gav Ørnhøjbanen dens første navn Banestien fra Holstebro Sydbanegård til Sønderport (DSB) gennem en viadukt fra 1924 Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane (RØHJ) – eller Ørnhøjbanen – var en dansk privatbane.
Danske jernbaner og Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane ·
Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Gjerrild Vandrerhjem, Dyrehavevej 9. Tidligere remise. Her slutter Gjerrildbanestien Grenaa Vestbanegårds remise Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane (RGGJ) – eller Gjerrildbanen – var en dansk privatbane fra Ryomgård til Gjerrild, senere forlænget til Grenaa.
Danske jernbaner og Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane ·
Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Remisen i Kjellerup på Dæmningen 2, nu Jysk Brandmuseum Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane (SKRJ) – eller Kjellerupbanen – var en dansk privatbane.
Danske jernbaner og Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane ·
Sjællandske midtbane
Banens placering Banens projekterede linjeføring inkl. Frederikssund-Hillerød Den sjællandske midtbane, også kaldet Midtbanen er en nu delvis nedlagt jernbanestrækning på Sjælland.
Danske jernbaner og Sjællandske midtbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Sjællandske midtbane ·
Skive-Vestsalling Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Skive-Vestsalling Jernbane (SVJ) – eller Vestsallingbanen – var en dansk privatbane mellem Skive og Rødding i Vestsalling 1924-66.
Danske jernbaner og Skive-Vestsalling Jernbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Skive-Vestsalling Jernbane ·
Skjern-Videbæk-banen
Banens placering Banens linjeføring Udrangerede godsvogne ved Herborg Station Skjern-Videbæk-banen – eller bare Videbækbanen – var en dansk statsbane mellem Skjern og Videbæk 1920-55 (godstrafikken fortsatte til 1981).
Danske jernbaner og Skjern-Videbæk-banen · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Skjern-Videbæk-banen ·
Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen
Banens placering Stubbekøbingbanens linjeføring Nystedbanens linjeføring Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen (SNNB) var et dansk privatbaneselskab, der drev jernbanestrækningerne Nykøbing Falster-Nysted (også kaldet Nystedbanen) og Stubbekøbing-Nykøbing Falster (også kaldet Stubbekøbingbanen).
Danske jernbaner og Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen ·
Svendborg-Faaborg Banen
Banens placering Banens linjeføring Svendborg-Faaborg Banen (SFB) var en jernbane mellem Svendborg og Faaborg på Sydfyn (1916-54).
Danske jernbaner og Svendborg-Faaborg Banen · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Svendborg-Faaborg Banen ·
Svendborgbanen
Svendborgbanen er jernbanen mellem Odense og Svendborg, som blev indviet 12. juli 1876.
Danske jernbaner og Svendborgbanen · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Svendborgbanen ·
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) – eller Troldhedebanen – var Danmarks længste privatbane med hovedstrækningen Troldhede-Grindsted-Kolding (1917-68) og sidebanen Gesten-Vejen (1917-51).
Danske jernbaner og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane ·
Varde-Grindsted Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Varde-Grindsted Jernbane (VaGJ, efter 1957 ændret til VGJ) var en dansk privatbane mellem Varde og Grindsted (1919-72).
Danske jernbaner og Varde-Grindsted Jernbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Varde-Grindsted Jernbane ·
Varde-Nørre Nebel Jernbane
Banens linjeføring | Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ), også kaldet Nebelbanen, er en dansk privatbane mellem Varde og Nørre Nebel, åbnet i 1903.
Danske jernbaner og Varde-Nørre Nebel Jernbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Varde-Nørre Nebel Jernbane ·
Vejle-Holstebro-banen
| Vejle-Holstebro-banen er en statsbanestrækning i det centrale Jylland fra Vejle via Brande og Herning til Holstebro.
Danske jernbaner og Vejle-Holstebro-banen · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Vejle-Holstebro-banen ·
Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane var en dansk privatbane, der blev anlagt i to etaper: Vejle-Vandel i 1897 og Vandel-Grindsted i 1914.
Danske jernbaner og Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane ·
Vodskov-Østervrå Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Remisen i Vodskov, Grønningen 24 Remisen i Østervrå, Møllegade 25 Vodskov-Østervrå Jernbane (VØ) var en dansk privatbane i Nordjylland 1924-50.
Danske jernbaner og Vodskov-Østervrå Jernbane · Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Vodskov-Østervrå Jernbane ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danske jernbaner og Jernbaneloven af 27. maj 1908
- Hvad de har til fælles Danske jernbaner og Jernbaneloven af 27. maj 1908
- Ligheder mellem Danske jernbaner og Jernbaneloven af 27. maj 1908
Sammenligning mellem Danske jernbaner og Jernbaneloven af 27. maj 1908
Danske jernbaner har 548 relationer, mens Jernbaneloven af 27. maj 1908 har 76. Da de har til fælles 46, den Jaccard indekset er 7.37% = 46 / (548 + 76).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danske jernbaner og Jernbaneloven af 27. maj 1908. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: