Indholdsfortegnelse
33 relationer: Almindelig gedeblad, Østeuropa, Bark (plantedel), Bær, Blad (plantedel), Bladformer, Bladstilling, Blomst, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Gedeblad, Gedeblad-familien, Gennemvokset, Gift, Have, Italien, Jord, Kartebolle-ordenen, Knop (plantedel), Krat, Løvfældende, Lian, Lugt, Møl, Middelhavslandene, Planter, Rod (plantedel), Skovbryn, Skovlysning, Spiring (plante), Tokimbladede, Vækstform.
- Gedeblad
Almindelig gedeblad
Almindelig gedeblad (Lonicera periclymenum) er en forveddet lian, der vokser i lysåbne skove.
Se Ægte kaprifolie og Almindelig gedeblad
Østeuropa
Sydeuropa socialistiske stater, ikke allierede med Sovjetunionen Østeuropa er den østlige del af Europa.
Se Ægte kaprifolie og Østeuropa
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Ægte kaprifolie og Bark (plantedel)
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Ægte kaprifolie og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Ægte kaprifolie og Bladformer
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Ægte kaprifolie og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Ægte kaprifolie og Dækfrøede planter
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Ægte kaprifolie og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gedeblad
Gedeblad (Lonicera), også kaldet kaprifolie eller kaprifolium (af latin caper 'buk' og folium 'blad') er en planteslægt som er udbredt i Nordamerika, Europa og Østasien med hen ved 200 arter af stedsegrønne eller løvfældende buske og lianer.
Se Ægte kaprifolie og Gedeblad
Gedeblad-familien
Gedeblad-familien (Caprifoliaceae) er en familie inden for planteriget, som består af buske, små træer eller (sjældnere) urter eller lianer.
Se Ægte kaprifolie og Gedeblad-familien
Gennemvokset
Blomsterstanden til højre udspringer af et gennemvokset blad. Planters blade siges at være gennemvoksede, når bladpladerne er sammenvoksede uden om stænglen.
Se Ægte kaprifolie og Gennemvokset
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Kartebolle-ordenen
Kartebolle-ordenen (Dipsacales) omfatter 2 familier, 45 slægter og ca.
Se Ægte kaprifolie og Kartebolle-ordenen
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Ægte kaprifolie og Knop (plantedel)
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Ægte kaprifolie og Løvfældende
Lian
Kiwiplanten (''Actinidia chinensis)'' er en lian, hvis frugter værdsættes over hele kloden. Lianer (også kaldet slyngplanter eller klatreplanter) er planter, som har rødderne i jorden, men ikke har stængelstyrke nok til at holde sig oprette, og derfor benytter sig af andre muligheder for vertikal støtte (for eksempel andre planter) til at vokse op imod lyset.
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Møl
Klædemøl. Møl er forskellige insekter, der tilhører sommerfuglene (Lepidoptera).
Middelhavslandene
Middelhavslandene i og omkring Middelhavet. ''(Kilde: NASA)'' Steneg på en mark i Spanien Naxos. ''(Foto: Heiko Gorski)'' Middelhavslandene er en betegnelse for lande som ligger ved eller i Middelhavet.
Se Ægte kaprifolie og Middelhavslandene
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Ægte kaprifolie og Rod (plantedel)
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Se Ægte kaprifolie og Skovbryn
Skovlysning
En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.
Se Ægte kaprifolie og Skovlysning
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Ægte kaprifolie og Spiring (plante)
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Ægte kaprifolie og Tokimbladede
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Ægte kaprifolie og Vækstform
Se også
Gedeblad
- Ægte kaprifolie
- Almindelig gedeblad
- Blåfrugtet gedeblad
- Dunet gedeblad
- Gedeblad
- Henrys gedeblad
- Myrtegedeblad
- Tatarisk gedeblad
Også kendt som Lonicera caprifolium, Ægte Kaprifolie (Lonicera caprifolium).