Indholdsfortegnelse
23 relationer: Aristoteles, Bølge, Fast form, Frekvens, Gas, Gravitation, Himmellegeme, Jorden, Kvintessens, Lyd, Lysår, Masse (fysik), Million, Optisk dispersion, Partikel-bølge-dualitet, Planet, Rumtid, Stål, Universet, Væske, Viskositet, 1.000.000.000, 19. århundrede.
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Æter (fysikhistorie) og Aristoteles
Bølge
Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.
Se Æter (fysikhistorie) og Bølge
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Se Æter (fysikhistorie) og Fast form
Frekvens
Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.
Se Æter (fysikhistorie) og Frekvens
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Se Æter (fysikhistorie) og Gas
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Æter (fysikhistorie) og Gravitation
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Se Æter (fysikhistorie) og Himmellegeme
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Æter (fysikhistorie) og Jorden
Kvintessens
Kvintesséns (lat. quinta esséntia, "det femte element", element er engelsk og betyder på dansk grundstof).
Se Æter (fysikhistorie) og Kvintessens
Lyd
Lydklip. Signatur Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft eller andre stoffer.
Se Æter (fysikhistorie) og Lyd
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Se Æter (fysikhistorie) og Lysår
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Æter (fysikhistorie) og Masse (fysik)
Million
En million (forkortes mio.) er tallet for tusind tusinder.
Se Æter (fysikhistorie) og Million
Optisk dispersion
Optiske prismer med høj (øverst) og lav (nederst) dispersion. Dispersion refererer til, at fasehastigheden af en elektromagnetisk bølge afhænger af bølgens frekvens.
Se Æter (fysikhistorie) og Optisk dispersion
Partikel-bølge-dualitet
Partikel-bølge dualiteten er et fænomen, som man arbejder med inden for kvantemekanik (fysik).
Se Æter (fysikhistorie) og Partikel-bølge-dualitet
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Se Æter (fysikhistorie) og Planet
Rumtid
Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.
Se Æter (fysikhistorie) og Rumtid
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Se Æter (fysikhistorie) og Stål
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Se Æter (fysikhistorie) og Universet
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Se Æter (fysikhistorie) og Væske
Viskositet
Simulering af to forskellige væsker med forskellige viskositet; eksempelvis vand og honning Viskositet er en væskes, gas' eller plasmas træghed eller dens indre friktion.
Se Æter (fysikhistorie) og Viskositet
1.000.000.000
1.000.000.000 (milliard) er.
Se Æter (fysikhistorie) og 1.000.000.000
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Æter (fysikhistorie) og 19. århundrede
Også kendt som Æterteorien.