Indholdsfortegnelse
56 relationer: Albert Einstein, Andromedagalaksen, Elektromagnetisk stråling, Energi, England, Første observation af gravitationsbølger, Foton, Galakse, Galileis faldlov, Generel relativitetsteori, Gravitationsbølge, Gravitationslinseeffekt, Graviton, Hastighed, Interaktion, Isaac Newton, Kinetisk energi, Klassisk mekanik, Kraft, Kvadrat, Linje, Lys, Lysets hastighed, Masse (fysik), Mørk energi, Mørkt stof, Merkur (planet), Neutronstjerne, Newtons første lov, Newtonsk gravitation, Omløbsbane, Pioneer 10, Pioneer 11, Pioneer-anomalien, Planet, Potentiel energi, Præcession, Proportionalitet, Radiobølger, Relativitetsteori, Rumsonde, Rumtid, Shoemaker-Levy 9, Solen, Solsystemet, Sort hul, Stjerne, Tidevand, Tyngdeacceleration, Ulysses (rumsonde), ... Expand indeks (6 mere) »
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Se Gravitation og Albert Einstein
Andromedagalaksen
Andromedagalaksens placering i stjernebilledet Andromeda Andromedagalaksen Animation af kollision mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen Andromedagalaksen (af og til kaldet Andromedatågen) – M31 (objekt nr. 31 i Messiers katalog), NGC 224 (objekt nr. 224 i New General Catalogue) – er den største galakse i den lokale galaksehob og med en afstand på 2,3 mio.
Se Gravitation og Andromedagalaksen
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Gravitation og Elektromagnetisk stråling
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Første observation af gravitationsbølger
LIGO-måling af gravitationsbølger ved detektorerne Livingston (venstre) og Hanford (højre), sammenlignet med de teoretisk forudsagte værdier. Den første observation af gravitationsbølger blev gjort den 14.
Se Gravitation og Første observation af gravitationsbølger
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Galileis faldlov
Astronauten David Randolph Scott tester Galileis faldlov på Månen, hvor luftmodstanden er meget lille. Galileis faldlov er en simpel model for det frie fald.
Se Gravitation og Galileis faldlov
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Se Gravitation og Generel relativitetsteori
Gravitationsbølge
Måling af gravitationsbølger. Todimensionel fremstilling af gravitationsbølger, som dannes af to neutronstjerner som kredser om hinanden. Gravitationsbølger eller gravitationel stråling er ifølge den generelle relativitetsteori energi, som forplanter sig udad fra en kilde i en bølgeform med lysets hastighed.
Se Gravitation og Gravitationsbølge
Gravitationslinseeffekt
Astronomer har observeret i hundredvis af Einstein-ringe Skitse af lysets afbøjning Gravitationslinseeffekten er et fænomen, der opstår som følge af stærke gravitationsfelter (rettere rumtidskrumning) afbøjer elektromagnetiske bølger (f.eks. lys og radiobølger).
Se Gravitation og Gravitationslinseeffekt
Graviton
En graviton er en hypotetisk elementarpartikel, der formidler rumtidskrumnings-"pakke" og/eller gravitationsfelts-"pakke".
Hastighed
Hastighed er inden for fysik en vektor-størrelse, som beskriver, hvor langt og i hvilken retning, et legeme flytter sig pr.
Interaktion
Interaktion betyder basalt set "vekselvirkning".
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Gravitation og Isaac Newton
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Se Gravitation og Kinetisk energi
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Se Gravitation og Klassisk mekanik
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Kvadrat
Et kvadrat ''Sort kvadrat'', maleri af Kazimir Malevitj fra 1913/1914 Et kvadrat er en plan firkant, hvori alle sider er lige lange, og alle fire vinkler er rette (90°).
Linje
En linje i et koordinatsystem. Linje (tidligere også stavet) er i geometrien samtlige punkter mellem to punkter samt i forlængelsen heraf.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Gravitation og Lysets hastighed
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Gravitation og Masse (fysik)
Mørk energi
I de mest accepterede teorier om Universet, opererer man med det indtil videre hypotetiske begreb mørk energi.
Mørkt stof
Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Gravitation og Merkur (planet)
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.
Se Gravitation og Neutronstjerne
Newtons første lov
Newtons første lov, som er den første af i alt tre love fremsat af Sir Isaac Newton, er også kaldet inertiens lov.
Se Gravitation og Newtons første lov
Newtonsk gravitation
To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.
Se Gravitation og Newtonsk gravitation
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Pioneer 10
Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.
Pioneer 11
Pioneer 11 var et ubemandet rumfartøj konstrueret af NASA.
Pioneer-anomalien
MESSENGER's næsten symmetriske bane. Sonden kom ind mod Jordens bane (August 2005) ved 31 grader nord og passerede væk ved 32 grader syd. Pioneer-anomalien er et udtryk for en afvigelse fra den forventede hastighed, som er målt på ubemandede rumfartøjer, der er sendt ud i solsystemet.
Se Gravitation og Pioneer-anomalien
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Potentiel energi
Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.
Se Gravitation og Potentiel energi
Præcession
Jordens præcession Et simpelt demonstrationsgyroskop, som præcesserer. Når svinghjulet roterer hurtigt nok, vil det ikke, som man ellers skulle tro, falde ned, men præcessere langs den med sort angivne bane. Blå pil.
Proportionalitet
Her er ''y'' ligefrem proportional med ''x''. Indenfor matematik er to størrelser proportionale, hvis den ene størrelse er en konstant multipel af den anden.
Se Gravitation og Proportionalitet
Radiobølger
elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Se Gravitation og Relativitetsteori
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Rumtid
Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.
Shoemaker-Levy 9
Udsnit af de 21 brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 taget d. 17. maj 1994 Nedslagsmærker på den sydlige halvkugle af Jupiter efter nedslagene Den første paddehattesky viser sig over Jupiters horisont Iohttp://www.physics.unlv.edu/~jeffery/astro/comet/comet.html Shoemaker-Levy 9 images University of Nevada Shoemaker-Levy 9 er navnet på en komet opdaget i 1993 af Eugene Shoemaker sammen med sin kone Carolyn Shoemaker og David Levy.
Se Gravitation og Shoemaker-Levy 9
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Tyngdeacceleration
Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.
Se Gravitation og Tyngdeacceleration
Ulysses (rumsonde)
Rumsonden '''Ulysses''' er guldæsken øverst. Den hvide kugle nedenunder er PAM (''Payload Assist Module'') og cylinderen med 'USA' på nederst er IUS (''Inertial Upper Stage''). PAM og IUS var de rakettrin der sendte Ulysses til JupiterUlysses' kredsløb Ulysses (Odysseus) er en rumsonde der blev sendt af sted fra rumfærgen Discovery (STS-41) i oktober 1990.
Se Gravitation og Ulysses (rumsonde)
Undvigelseshastighed
Undvigelseshastigheden på exoplaneter som funktion af deres radius. Undvigelseshastighed er den fart et himmellegeme eller rumfartøj skal have for at kunne undvige tyngdefeltet fra (og dermed forlade) et andet himmellegeme uden på noget tidspunkt at falde tilbage mod, eller forblive i kredsløb om dette legeme.
Se Gravitation og Undvigelseshastighed
Universelle gravitationskonstant
Den universelle gravitationskonstant angives oftest blot med bogstavet G. Konstanten er ikke helt præcist fastlagt, men den for tiden (2019 JUL) bedste værdi er: Konstanten indgår i både Newtonsk gravitation og den generelle relativitetsteori.
Se Gravitation og Universelle gravitationskonstant
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Verdensrummet
Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.
Se Gravitation og Verdensrummet
1930'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne – 1930'erne – 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne År: 1930 1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939 ----.
Også kendt som Massetiltrækning, Tyngdekraft, Tyngdekraften.