Indholdsfortegnelse
68 relationer: Alexander von Humboldt, Alfred Russel Wallace, Antoine Lavoisier, Aristoteles, Arthur Tansley, Økologi, Befolkning, Biocønose, Biodiversitet, Biogeografi, Biosfære, Biosfærereservat, Biotop, Breddekreds, Byplanlægning, Carl von Linné, Charles Darwin, Den industrielle revolution, Drivhuseffekt, Drivhusgas, Eduard Suess, Eugen Warming, Evolution (biologi), Fauna, Ferdinand de Saussure, Fiskeri, Flora (botanik), Forenede Nationer, Forurening, Frankrig, Gaia-hypotese, Geologi, Habitat, Humanøkologi, Hydrosfære, Industri, Industrialisering, James Lovelock, Joachim Frederik Schouw, Jordbrug, Jorden, Jordens atmosfære, Justus von Liebig, Kemi, Kernekraft, Klima, Klimaændring, Kunstgødning, Kvælstofkredsløb, Længdekreds, ... Expand indeks (18 mere) »
- Økologi
Alexander von Humboldt
Friedrich Wilhelm Heinrich Alexander friherre von Humboldt (født 14. september 1769 på Tegel Schloss uden for Berlin, død 6. maj 1859 i Oranienburger strasse i Berlin) var en tysk naturvidenskabsmand og opdagelsesrejsende, som i kraft af sin omhyggelige arbejdsmetode grundlagde geografien som empirisk videnskab, især den fysiske geografi og biogeografien (videnskaben om levende organismers geografiske udbredelse), samt geofysikken.
Se Økologiens historie og Alexander von Humboldt
Alfred Russel Wallace
Alfred Russel Wallace (født 8. januar 1823, død 7. november 1913) var en britisk naturforsker, opdagelsesrejsende, geograf, antropolog og biolog.
Se Økologiens historie og Alfred Russel Wallace
Antoine Lavoisier
Antoine Lavoisier (født 26. august 1743, død 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).
Se Økologiens historie og Antoine Lavoisier
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Økologiens historie og Aristoteles
Arthur Tansley
Arthur George Tansley (født 15. august 1871 i London, død 25. november 1955 i Grantchester) var en engelsk botaniker.
Se Økologiens historie og Arthur Tansley
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Se Økologiens historie og Økologi
Befolkning
Kort over verdens landes befolkningsstørrelser. I sociologi og biologi er en befolkning en gruppe af mennesker, organismer af en given art, der bebor et givet geografisk område og som ofte er opgjort ved en folketælling.
Se Økologiens historie og Befolkning
Biocønose
Visse er til stede med andre populationer. Hertil kommer planteædere som hare og markmus samt rovdyr som f.eks. ræv og mår. En biocønose (af græsk: bios.
Se Økologiens historie og Biocønose
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.
Se Økologiens historie og Biodiversitet
Biogeografi
Biogeografi er læren om organismers geografiske udbredelse.
Se Økologiens historie og Biogeografi
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Se Økologiens historie og Biosfære
Biosfærereservat
Et biosfærereservat er en internationalt vedtaget betegnelse for visse typer naturreservater.
Se Økologiens historie og Biosfærereservat
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Se Økologiens historie og Biotop
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Se Økologiens historie og Breddekreds
Byplanlægning
Byplanlægning i Frankrig i 1960'erne Ved byplanlægning eller fysisk planlægning forstås målbevidste tiltag til en styring af arealanvendelsen ved at fastlægge rammerne for anvendelsesmulighederne for forskellige landområder og vandområder, herunder behovene for sammenpasning.
Se Økologiens historie og Byplanlægning
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Økologiens historie og Carl von Linné
Charles Darwin
Charles Robert Darwin (født 12. februar 1809, død 19. april 1882) var en engelsk naturforsker og geolog.
Se Økologiens historie og Charles Darwin
Den industrielle revolution
En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.
Se Økologiens historie og Den industrielle revolution
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Se Økologiens historie og Drivhuseffekt
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Se Økologiens historie og Drivhusgas
Eduard Suess
Eduard Suess (født 20. august 1831 i London, død 26. april 1914 i Wien) var en østrigsk geolog og politiker fra det 19. århundrede, især kendt som ekspert i den tektoniske opbygning af Alperne.
Se Økologiens historie og Eduard Suess
Eugen Warming
Mindeplade på hans fødehus på Mandø Johannes Eugenius Bülow Warming (født 3. november 1841 på Mandø, død 2. april 1924 i København), kendt som Eugen Warming, var en dansk botaniker og en hovedfigur i grundlæggelsen af den naturvidenskabelige disciplin økologi.
Se Økologiens historie og Eugen Warming
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Økologiens historie og Evolution (biologi)
Fauna
Fauna Fauna er det samme som dyreverden.
Se Økologiens historie og Fauna
Ferdinand de Saussure
Ferdinand de Saussure (født 26. november 1857, død 22. februar 1913) var en schweizisk lingvist og betragtes som strukturalismens grundlægger.
Se Økologiens historie og Ferdinand de Saussure
Fiskeri
Frimærke fra Færøerne Fiskeri er baseret på fangst af fisk i ferskvand eller saltvand.
Se Økologiens historie og Fiskeri
Flora (botanik)
Flora, blomsterverdenens gudinde - Mindesmærket i Szczecin, Polen Flora (af latin Flora), er et botanisk begreb, der dækker den samlede mængde plantearter, der lever, har levet eller kan leve inden for et bestemt område.
Se Økologiens historie og Flora (botanik)
Forenede Nationer
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.
Se Økologiens historie og Forenede Nationer
Forurening
Engangsdåse i skovbund Olie på stranden Forurening forårsages af frigørelsen og/eller udslip af miljøfremmede stoffer.
Se Økologiens historie og Forurening
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Økologiens historie og Frankrig
Gaia-hypotese
James Lovelocks Gaia-hypotese er, at Jordens levende organismer regulerer biosfæredelen, så den bliver ved med at være beboelig for organismerne selv.
Se Økologiens historie og Gaia-hypotese
Geologi
p.
Se Økologiens historie og Geologi
Habitat
Et habitat er et område inden for en biotop, der er levested for en plante- eller dyreart.
Se Økologiens historie og Habitat
Humanøkologi
I Argentina og Bolivia fjerner man ''Chaco'' torneskoven (A) med en hastighed, der er blandt de højeste i verden (B), sådan at der bliver plads til Soyabønnedyrkning (C). Humanøkologi er et forskningsområde, der beskæftiger sig med forholdet mellem mennesker og deres naturlige, sociale og kunstigt skabte miljøer.
Se Økologiens historie og Humanøkologi
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Se Økologiens historie og Hydrosfære
Industri
Industrianlæg ved Aarhus havn. Industri er fællesbetegnelsen for den del af samfundets vareproduktion, der sker uden for bygge og anlæg samt landbrugs - og råvaresektoren.
Se Økologiens historie og Industri
Industrialisering
Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.
Se Økologiens historie og Industrialisering
James Lovelock
James Ephraim Lovelock, CH, CBE, FRS (født 26. juli 1919 i Letchworth Garden City, England, død 26. juli 2022) var en britisk forsker med uddannelser indenfor kemi, medicin og biofysik.
Se Økologiens historie og James Lovelock
Joachim Frederik Schouw
Joachim Frederik Schouw (født 7. februar 1789 i København, død 28. april 1852 sammesteds) var en dansk botaniker og politiker, bror til Andreas Schouw og far til Georgia Skovgaard.
Se Økologiens historie og Joachim Frederik Schouw
Jordbrug
Jordbrug er det at bruge jorden som middel til at fremstille fødevarer og andre produkter.
Se Økologiens historie og Jordbrug
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Økologiens historie og Jorden
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Økologiens historie og Jordens atmosfære
Justus von Liebig
Justus von Liebig (født 12. maj 1803, død 18. april 1873) var en tysk kemiker.
Se Økologiens historie og Justus von Liebig
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Se Økologiens historie og Kemi
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Se Økologiens historie og Kernekraft
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Se Økologiens historie og Klima
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Se Økologiens historie og Klimaændring
Kunstgødning
Kunstgødning eller handelsgødning er gødning, som er fremstillet ad kemisk vej.
Se Økologiens historie og Kunstgødning
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Se Økologiens historie og Kvælstofkredsløb
Længdekreds
Verdens '''længdekredse''' (gullige kurver) og breddekredse (vandrette blålige kurver inkl. stiplede). Meridian i Greenwich Jordens overflade er opdelt i et koordinatsystem bestående af længdekredse og breddekredse.
Se Økologiens historie og Længdekreds
Lithosfære
Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.
Se Økologiens historie og Lithosfære
Miljø
En isbjørn i det arktiske miljø Miljø betyder "omgivelser" og dækker også vore relationer med dem.
Se Økologiens historie og Miljø
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Se Økologiens historie og Mineral
Naturresurse
Kongensbro grusgrav, hvorfra der er udvundet naturresourcen grus Naturresurser eller naturressourcer er fysiske forekomster af materie og energi, der findes i naturen, eventuelt modificeret af menneskelig aktivitet (f.eks. agerdyrkning og husdyrbrug).
Se Økologiens historie og Naturresurse
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Se Økologiens historie og Niche (økologi)
Opdagelsesrejse
Den polske opdagelsesrejsende Kazimierz Nowak på vej gennem Afrika (1931-36). En opdagelsesrejse er en rejse med det formål at opdage og udforske hidtil ukendte landområder eller regioner.
Se Økologiens historie og Opdagelsesrejse
Politisk økologi
Politisk økologi er en tværvidenskabelig tilgang til studiet af miljøproblemer og konflikter over naturressourcer og miljø.
Se Økologiens historie og Politisk økologi
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Se Økologiens historie og Stofkredsløb
Succession (økologi)
Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.
Se Økologiens historie og Succession (økologi)
Theofrastos
''Historia plantarum'', 1549 Theofrastos (el. Tyrtamus), (født omkring 372 f.Kr. i Eresos på Lesbos, død 287 f.Kr. i Athen) var en græsk videnskabsmand og pædagog.
Se Økologiens historie og Theofrastos
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Økologiens historie og Tyskland
UNCED
UNCED, FN's Miljø- og Udviklingskonference eller Rio-konferencen om Bæredygtig Udvikling (eng. The United Nations Conference on Environment and Development (UNCED), eller "Rio Summit", "Rio Conference", "Earth Summit") var en international FN konference i Rio de Janeiro i Brasilien mellem 3.
Se Økologiens historie og UNCED
UNESCO
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (forkortet UNESCO eller Unesco) er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.
Se Økologiens historie og UNESCO
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Økologiens historie og 18. århundrede
1860
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1860 (tal).
Se Økologiens historie og 1860
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Økologiens historie og 19. århundrede
1926
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1926 (tal).
Se Økologiens historie og 1926
2. verdenskrig
2.
Se Økologiens historie og 2. verdenskrig
Se også
Økologi
- Ådsel
- Ådselæder
- Økofilosofi
- Økologi
- Økologiens historie
- Økospiritualitet
- Økotype
- Aposematisme
- Artsdannelse
- Biocønose
- Biologisk interaktion
- Demokratisk konføderalisme
- Ekstremofil
- Fænologi
- Førne
- Floddelta
- Genpulje
- Glacialrefugium
- Grøngødning
- Grundlæggervirkning
- Habitat
- Landdistrikt
- Lazarus taxon
- Livsformer (planter)
- Migration
- Næringsstof (fødemiddel)
- Nettoprimærproduktion
- Parasitisme
- Politisk økologi
- Potentiel naturlig vegetation
- Prædation
- Rørsump
- Randzone
- Raunkiærske system
- Redfieldforholdet
- Resurse
- Sociobiologi
- Subpolarklima
- Sulfatreducerende bakterier
- Symbiose
- Trofisk niveau