Indholdsfortegnelse
99 relationer: Actinid, Aneutronisk fusion, Atombatteri, Atomkerne, Atomkraftværk, Bølgeenergi, Biomasse, Bor (grundstof), Brint, Canada, Dampturbine, Danmark, Den Europæiske Union, Destillation, Det Internationale Atomenergiagentur, Deuterium, DTU Risø Campus, E=mc², Elektrisk energi, Elektrolyse, Elektronvolt, Energi, Energistrategi, Finland, Fission, Flod, Fossilt brændstof og brændsel, Frankrig, Gammastråling, Geotermisk kraftværk, Grafit, Hav, Helium, Hurtig formeringsreaktor, Isotop, ITER, Japan, Jern, Joule, Kelvin, Kernebrændsel, Kernefusion, Kernefysisk bindingsenergi, Kernekraft i Danmark, Kernekraftulykke, Kernereaktor, Kernevåben, Kilogram, Kold fusion, Koncentreret solkraft, ... Expand indeks (49 mere) »
- Atomkraftværker
- Energiomdannelse
- Kraftværkteknologi
Actinid
Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.
Aneutronisk fusion
Aneutronisk fusion er enhver form for fusionskraft, hvor neutroner ikke udgør mere end 1% af den totale frigjorte energi.
Se Kernekraft og Aneutronisk fusion
Atombatteri
Termerne atombatteri og radioisotopgenerator anvendes til at beskrive et apparat som anvender energi fra radioaktive henfald af en radioaktiv isotop - eller nukleare isomerer til at generere elektricitet.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Atomkraftværk
Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op. Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.
Se Kernekraft og Atomkraftværk
Bølgeenergi
Diagram, der viser energien i en bølge Bølgeenergi er energiudnyttelse af bølger i havet, vha.
Biomasse
Biomassen er tørvægten af den totale mængde levende organismer på et areal.
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Se Kernekraft og Bor (grundstof)
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Dampturbine
En dampturbine er en turbine, der drives af vanddamp ved højt tryk og høj temperatur.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Se Kernekraft og Den Europæiske Union
Destillation
Svaler til afkøling. 6. Kølevandstilledning. 7. Kølevandsafgang. 8. Destillatet. 10. Adapter. Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter.
Det Internationale Atomenergiagentur
Det Internationale Atomenergiagentur (International Atomic Energy Agency, forkortes IAEA) er FN's organ for fredelig udnyttelse af kerneenergi.
Se Kernekraft og Det Internationale Atomenergiagentur
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
DTU Risø Campus
Risø set fra Roskilde Fjord mod øst: De to små, runde lader yderst på halvøen indeholdt reaktorerne DR2 og DR3. Risø DTU eller Nationallaboratoriet for bæredygtig energi ligger på halvøen Risø ca.
Se Kernekraft og DTU Risø Campus
E=mc²
Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.
Elektrisk energi
Elektrisk energi (eller elenergi) er en form for energi som knytter sig til positionen af elektrisk ladning i et elektrisk felt.
Se Kernekraft og Elektrisk energi
Elektrolyse
. Elektrolyse er en måde at adskille et stof på ved hjælp af elektricitet.
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Energistrategi
Energistrategi er en handlingsplan til at håndtere emner relateret til energiforsyning, energiefterspørgsel, udvikling af energirelateret industri og handel samt konsekvenser af energiaktiviteter.
Se Kernekraft og Energistrategi
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Flod
Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.
Fossilt brændstof og brændsel
''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.
Se Kernekraft og Fossilt brændstof og brændsel
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Kernekraft og Gammastråling
Geotermisk kraftværk
Geotermisk elkraftværk. Geotermiske kraftværker benytter geotermisk energi (varme i undergrunden) til at skabe strøm og evt.
Se Kernekraft og Geotermisk kraftværk
Grafit
right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Hurtig formeringsreaktor
En hurtig formeringsreaktor (FBR – akronym for Fast Breeder Reactor) er en hurtig neutron reaktor designet til at formere brændslet ved at producere mere fissilt materiale end det forbruger.
Se Kernekraft og Hurtig formeringsreaktor
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
ITER
ITER er et akronym for "International Thermonuclear Experimental Reactor" og betyder endvidere "rejse" på latin.
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kernebrændsel
Atomkraftbrændslets cyklus. Uranen udvindes, beriges og klargøres til atomkraftbrændsel (1), som leveres til atomkraftværket. Efter anvendelsen i kraftværket videresendes de brugte brændselselementer til et genanvendelsesværk (2) eller til et oplagringssted (3), hvor de opbevares permanent i meget beskyttede omgivelser, som i en klippe.
Se Kernekraft og Kernebrændsel
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Se Kernekraft og Kernefysisk bindingsenergi
Kernekraft i Danmark
Der har gennem tiden været planer om indførelse af kernekraft i Danmark.
Se Kernekraft og Kernekraft i Danmark
Kernekraftulykke
En kernekraftulykke er defineret af Det Internationale Atomenergiagentur som en hændelse, der har alvorlige konsekvenser for personer, miljø eller for anlægget.
Se Kernekraft og Kernekraftulykke
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Kilogram
Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).
Kold fusion
Kold fusion er en fusionsproces, der foregår ved eller tæt på stuetemperatur og atmosfæretryk.
Koncentreret solkraft
koncentreret solkraftværk Themis. ''Solar Two'' i Californien – revet ned for at give plads til et nyere solkraft projekt. Odeillo-solovnen Koncentreret solkraft også kaldet CSP (international forkortelse for Concentrated Solar Power) er en solkraftteknologi som anvender spejle til at samle sollys fra et stort område og videresende det til et mindre område.
Se Kernekraft og Koncentreret solkraft
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Se Kernekraft og Kul (bjergart)
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Laser
Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Manhattan Project
Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.
Se Kernekraft og Manhattan Project
Myon
En myon er en udelelig partikel, en elementarpartikel, som sammen med elektronen, tauonen og de tre neutrinoer hører til klassen lepton.
Naturgas
"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Neutron-moderator
En neutron-moderator er et stof som anvendes til at sænke bevægelsesenergien på hurtige neutroner og dermed bremse (moderere) hastigheden.
Se Kernekraft og Neutron-moderator
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.
Se Kernekraft og Neutronstjerne
Niels Bohr
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Nuklear kædereaktion
Illustration af en simplificeret uran-235 nuklear kædereaktion. Hvad der ikke vises på illustrationen er at neutronerne skal bremses ned af en neutron-moderator så uran-235 kan indfange dem og fortsætte kædereaktionen. En nuklear kædereaktion er i kernefysik en række kernespaltninger hvor hver spaltning sætter nye i gang, således at antallet af interaktioner vedligeholdes eller vokser hurtigt.
Se Kernekraft og Nuklear kædereaktion
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Kernekraft og Radioaktivitet
Radioaktivt affald
Radioaktivt affald i tromler Radioaktivt affald er affald, som udsender ioniserende stråling, dvs.
Se Kernekraft og Radioaktivt affald
Råolie
Råolie Råolie (petroleum) er den ubehandlede olie, som udvindes fra jordens undergrund.
Reaktant
En reaktant er en kemisk forbindelse der danner udgangspunkt for en kemisk reaktion.
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Solcelleanlæg
Principtegning over et solcelleanlæg koblet på elnettet via en vekselretter - og uden akkumulatorer. fix-attempted.
Se Kernekraft og Solcelleanlæg
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Se Kernekraft og Sovjetunionen
Stanford University
Stanford University set fra oven Stanford University er et universitet i Palo Alto i Californien.
Se Kernekraft og Stanford University
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Superleder
En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.
Sydkorea
Republikken Korea (Daehan Minguk; 대한민국; 大韓民國), også kaldet Sydkorea (Namhan; 남한; 南韓), er et land i Asien.
Teknologi
Teknologi er det område, som anvender videnskab til at løse problemer med et industrielt eller kommercielt mål for øje.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Termodynamisk kondensator
En principillustration af en termodynamisk kondensator som er beregnet til at kondensere vanddamp på vandkølede rør. Der er også en udgang til en vakuumpumpe som skal fjerne evt. ikke-vanddamp gas; såsom luft, som ellers vil hindre en effektiv vanddampkondensering.Der er en mindre fejl på illustrationen; kondensatoren skal hælde lidt til højre så vandet kan løbe til højre – og den midterste ''baffle'' skal have en mindre åbning forneden så vand kan løbe ud til højre.
Se Kernekraft og Termodynamisk kondensator
Tidevandsenergi
Kraftværk med tidevandsenergi Man kan forestille sig to muligheder til produktion af tidevandsenergi.
Se Kernekraft og Tidevandsenergi
Tjernobyl
Tjernobyl (Чорнобиль, Чернобыль, Chernobyl) er en næsten forladt spøgelsesby, der ligger ca 15 km syd for Tjernobyl-atomkraftværket, i det nordlige Ukraine tæt på grænsen til Hviderusland og byen Pripjat.
Tokamak
Tokamak’ens magnetfelter og strømme. Der er her vist de toroidale (donut-formede) felter og de spoler (blå), som danner dem. Plasma-strømmen er vist (rød) og det poloidale felt, som inducerer strømmen - og det resulterende snoede felt, når disse lægges sammen.
Torus
En torus. En torus (flertal: torusser eller tori) er en rumgeometrisk form, der ligner et bildæk eller en donut.
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Tungt vand
Model af et molekyle af tungt vand med ét af hydrogenatomerne som isotop Tungt vand er vand, der har fået erstattet et eller begge brintatomer H med den tungere, stabile isotop ²H – eller D (for deuterium).
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Uran-235
Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Vandkraft
Krasnojarsk-vandkraftværket, 29. juli 2006. Tågen opstår fordi alle seks porte er åbne for at lette vandtrykket på dæmningen. Ved vandkraft forstås den kraft eller energi, som strømmende og/eller faldende vand udøver.
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Vindkraftværk
Vestas vindmøller ved Amsterdam i Holland. Siemens vindmøller. Lyden af en Siemens SWT-2,3-101. Vindkraftværk eller elektricitetsproducerende vindmøller er konstruktioner, der omdanner vindenergi til elektricitet.
Se Kernekraft og Vindkraftværk
Voyager 2
Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.
1970'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne – 1970'erne – 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne År: 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 ----.
Se også
Atomkraftværker
- Atomkraftværk
- Kernekraft
Energiomdannelse
- Akkumulatorbalancering
- Akkumulatorlader
- Bølgeenergi
- Batteristyresystem
- Brændselscelle
- Crookes' radiometer
- Dampmaskine
- Elektromotor
- Fotoelektrisk effekt
- Fotomagnetisk effekt
- Fotovoltaik
- Fotovoltaisk effekt
- Jetmotor
- Kernefusion
- Kernekraft
- Kernereaktor
- Magnetohydrodynamisk-generator
- PV-diagram
- Piezoelektrisk effekt
- Recirkulering
- Saltkraft
- Solcelle
- Solenergi
- Solkraft
- Superkondensator
- Termoelektrisk effekt
- Vandkraft
- Varmekraftmaskine
- Varmepumpe
- Vindkraftværk
- Vingeløs ionvind el-generator
- Virkningsgrad
Kraftværkteknologi
- Bølgeenergi
- Distribueret elproduktion
- Geotermisk energi
- Kernekraft
- Kernereaktor
- Magnetohydrodynamisk-generator
- Metanisering
- Vandkraft
Også kendt som A-kraft, Atomenergi, Atomkraft, Fissionsbaseret kernekraft, Fissionskraft, Fusion kraft, Kerneenergi.