Indholdsfortegnelse
57 relationer: Akselrøn, Alperøn, Askorbinsyre, Bark (plantedel), Barkpore, Bærmispel, Beskæring af planter, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Blomsterstand, Blomstring (botanik), Busk, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Fugle, Høstfarve, Hvidtjørn, Jord, Jordtræthed, Jordtype, Kegle (geometri), Knop (plantedel), Kultivar, Læhegn, Løvfældende, Maj, Marts, Middelhavet, Mispel, Pære, Pektin, Pionertræ, Planter, Røn, Rønnebær, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Skov, Skovbryn, Sortåret hvidvinge, Spiring (plante), Storfrugtet røn, Tokimbladede, ... Expand indeks (7 mere) »
- Røn
Akselrøn
Akselrøn (Sorbus aria), også skrevet Aksel-Røn, er et op til 15 meter højt træ, der er almindeligt plantet i Danmark.
Alperøn
Alperøn (Sorbus chamaemespilus), også skrevet Alpe-Røn, er en løvfældende busk med en lidt stiv, opret vækst.
Askorbinsyre
| Section8.
Se Almindelig røn og Askorbinsyre
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Almindelig røn og Bark (plantedel)
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Bærmispel
Slægten Bærmispel (Amelanchier) er udbredt med ca.
Se Almindelig røn og Bærmispel
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Se Almindelig røn og Beskæring af planter
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Almindelig røn og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Almindelig røn og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Almindelig røn og Blomsterstand
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Almindelig røn og Blomstring (botanik)
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Almindelig røn og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig røn og Dækfrøede planter
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Almindelig røn og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Se Almindelig røn og Høstfarve
Hvidtjørn
Slægten Tjørn (Crataegus) er udbredt i Europa, Nordamerika og Østasien.
Se Almindelig røn og Hvidtjørn
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordtræthed
Jordtræthed er et løst begreb, som dækker den kendsgerning, at visse planter ikke vil komme i vækst, hvis man sætter dem i en jord, hvor planter af samme slags har vokset før.
Se Almindelig røn og Jordtræthed
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Se Almindelig røn og Kegle (geometri)
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Almindelig røn og Knop (plantedel)
Kultivar
Gråstenæblet er en gammel sort eller kultivar. En kultivar (cultivar) eller en sort er en særligt udvalgt type af en bestemt planteart.
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Almindelig røn og Løvfældende
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Almindelig røn og Middelhavet
Mispel
Mispel (Mespilus germanica) er et lille, løvfældende træ med en malerisk, kroget vækst.
Pære
Slægten Pære (Pyrus) består af løvfældende, ofte tornede træer eller store buske.
Pektin
Pektin i pulverform. Pektin (græsk: πηκτός – pektós.
Pionertræ
Birk som pionertræ ca. otte år efter en skovbrand Pionertræer er træarter, som er de første til at indtage et træløst område.
Se Almindelig røn og Pionertræ
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Røn
Røn (Sorbus) er en slægt med 100-200 arter af små træer og buske.
Rønnebær
Rønnens frugter er sure. Rønnebær er frugterne af Almindelig Røn (Sorbus aucuparia) – De er sure, sagde ræven, og der er noget om det.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Almindelig røn og Rod (plantedel)
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Se Almindelig røn og Rosen-familien
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Se Almindelig røn og Rosen-ordenen
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Sortåret hvidvinge
Sortåret hvidvinge (Aporia crataegi) er en sommerfugl i hvidvingefamilien.
Se Almindelig røn og Sortåret hvidvinge
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Almindelig røn og Spiring (plante)
Storfrugtet røn
Storfrugtet røn (Sorbus domestica) er et mellemstort, løvfældende træ med en rund, hvælvet krone.
Se Almindelig røn og Storfrugtet røn
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Almindelig røn og Tokimbladede
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Almindelig røn og Træ (organisme)
Uligefinnet
Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.
Se Almindelig røn og Uligefinnet
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Almindelig røn og Vækstform
Værtsorganisme
Indenfor biologien er en værtsorganisme en organisme, der rummer en anden organisme, eksempelvis en virus eller en parasit.
Se Almindelig røn og Værtsorganisme
Vedplanter
En vedplante er en plante, som vokser i tykkelsen ved at den har et vækstlag, inderbarken eller kambiet, som danner ved indad og bark udad.
Se Almindelig røn og Vedplanter
Vildtremise
En vildtremise er en lille plantage med buske og træer, hvor vildtet kan gemme sig.
Se Almindelig røn og Vildtremise
Vitamin A
A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin.
Se Almindelig røn og Vitamin A
Se også
Røn
- Almindelig røn
- Japansk røn
- Labradorrøn
- Perlerøn
- Pyrenæisk røn
- Røn
- Sargentrøn
Også kendt som Røn (Sorbus aucuparia), Sorbus aucuparia.