Indholdsfortegnelse
22 relationer: Atomfysik, Atomkerne, Bølgefunktion, Bohr-radius, Bohrs atommodel, Brint, Coulombs lov, Elektron, Elementarladning, Energi, Imaginære tal, Kinetisk energi, Kvantekemi, Laplace-operatoren, Ligning, Masse (fysik), Måleenhed, Partikelfysik, Plancks konstant, Schrödingers ligning, SI-systemet, Vakuumpermittiviteten.
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Se Atomare enheder og Atomfysik
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Atomare enheder og Atomkerne
Bølgefunktion
partikel i en én-dimensionel boks. A) Partiklen i følge klassisk mekanik. B-F) Partiklen i følge kvantemekanik som beskrevet med bølgefunktionen. B-D) er energi-egentilstande, mens E-F) er lineære kombinationer af egentilstande. Den kvantemekaniske bølgefunktion er den måde, en partikel beskrives på i kvantemekanikken som formuleret med Erwin Schrödingers ligning.
Se Atomare enheder og Bølgefunktion
Bohr-radius
I Bohrs atommodel for brintatomet er elektronen én Bohr-radius fra atomkernen. Bohr-radius, a_0, er den mest sandsynlige afstand fra atomkernen i et brintatom til elektronens position i laveste energiniveau (-13,6 eV) i Bohrs atommodel, hvor \hbar er Plancks virkningskvant divideret med 2π (også kaldet Diracs konstant), m_e er elektronens masse, og e er elektronens ladning.
Se Atomare enheder og Bohr-radius
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Se Atomare enheder og Bohrs atommodel
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Coulombs lov
Coulombs lov, fremsat af Charles Augustin Coulomb i 1780'erne, er en fysisk lov, som beskriver den elektrostatiske interaktion mellem elektrisk ladede partikler.
Se Atomare enheder og Coulombs lov
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Atomare enheder og Elektron
Elementarladning
Elementarladningen (symbol: e) er en naturkonstant, der betegner den numeriske værdi af ladningen af en proton eller en elektron.
Se Atomare enheder og Elementarladning
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Imaginære tal
Et imaginært tal er et komplekst tal hvis reelle del er 0.
Se Atomare enheder og Imaginære tal
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Se Atomare enheder og Kinetisk energi
Kvantekemi
Kvantekemi er anvendelsen af kvantemekanik på kemiske problemstillinger.
Se Atomare enheder og Kvantekemi
Laplace-operatoren
Laplace-operatoren er en differential-operator, som skrives ∇2, ∆ eller ∇·∇.
Se Atomare enheder og Laplace-operatoren
Ligning
En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Atomare enheder og Masse (fysik)
Måleenhed
Eksempel på måling af afstand En måleenhed eller fysisk enhed (ofte blot kaldt en enhed) er inden for naturvidenskab og ikke mindst fysik en særlig faktor der anføres efter et tal når man anfører værdien af en fysisk størrelse.
Se Atomare enheder og Måleenhed
Partikelfysik
alfapartikler (1915). Partikelfysik også kaldet højenergifysik, er en fysikgren som studerer stofs elementære bestanddele og deres interaktion (vekselvirkning).
Se Atomare enheder og Partikelfysik
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Se Atomare enheder og Plancks konstant
Schrödingers ligning
Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Se Atomare enheder og Schrödingers ligning
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Atomare enheder og SI-systemet
Vakuumpermittiviteten
Vakuumpermittiviteten \varepsilon_0 er en fysisk konstant indenfor elektrostatikken, og beskriver den absolutte dielektriske permittivitet i vakuum.
Se Atomare enheder og Vakuumpermittiviteten