Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Atomfysik

Indeks Atomfysik

Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.

Indholdsfortegnelse

  1. 17 relationer: Atom, Atomkerne, Bohrs atommodel, Brint, Elektromagnetisk stråling, Elektron, Farve, Fysik, Grundstof, Kemi, Kernefysik, Kvantemekanik, Kvantemekanisk atommodel, Lys, Matematik, Periodiske system, Spektroskopi.

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Atomfysik og Atom

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Atomfysik og Atomkerne

Bohrs atommodel

Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.

Se Atomfysik og Bohrs atommodel

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Atomfysik og Brint

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Se Atomfysik og Elektromagnetisk stråling

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Atomfysik og Elektron

Farve

Farver på en varmluftsballon. Farve (fra plattysk varwe, verwe, tysk farbe) er et visuelt sanseindtryk, der opleves af mennesker, når lys rammer øjet.

Se Atomfysik og Farve

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Atomfysik og Fysik

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Atomfysik og Grundstof

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Atomfysik og Kemi

Kernefysik

Kernefysik er den fysik, som beskæftiger sig med forholdene i og omkring atomkerner.

Se Atomfysik og Kernefysik

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Se Atomfysik og Kvantemekanik

Kvantemekanisk atommodel

bølgefunktioner for elektronen om brintatomets kerne. Elektronen "besidder" bestemte energiniveauer (stigende nedefter: ''n''.

Se Atomfysik og Kvantemekanisk atommodel

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Atomfysik og Lys

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.

Se Atomfysik og Matematik

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Atomfysik og Periodiske system

Spektroskopi

Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.

Se Atomfysik og Spektroskopi