Indholdsfortegnelse
39 relationer: Absorption, Atom, Atomkerne, Bohr-radius, Brint, Centripetalkraft, Cirkel, Coulombs lov, Elektrisk ladning, Elektron, Elektronskal, Elementarladning, Ellipse (geometri), Energi, Fart, Finstruktur, Fluorescens, Foton, Frekvens, Fysik, Impulsmoment, Keplers love, Kinetisk energi, Klassisk fysik, Klassisk mekanik, Kraft, Kvantemekanisk atommodel, Model (matematik), Niels Bohr, Omløbsbane, Plancks konstant, Polarlys, Potentiel energi, Rumtid, Rydbergs formel, Solsystemet, Spontan emission, Vakuumpermittiviteten, 1913.
- Atomfysik
- Niels Bohr
- Videnskab i 1913
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Se Bohrs atommodel og Absorption
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Bohrs atommodel og Atomkerne
Bohr-radius
I Bohrs atommodel for brintatomet er elektronen én Bohr-radius fra atomkernen. Bohr-radius, a_0, er den mest sandsynlige afstand fra atomkernen i et brintatom til elektronens position i laveste energiniveau (-13,6 eV) i Bohrs atommodel, hvor \hbar er Plancks virkningskvant divideret med 2π (også kaldet Diracs konstant), m_e er elektronens masse, og e er elektronens ladning.
Se Bohrs atommodel og Bohr-radius
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Centripetalkraft
Centripetalkraften er den kraft, der skal til for at holde et legeme i en jævn cirkelbevægelse.
Se Bohrs atommodel og Centripetalkraft
Cirkel
En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.
Coulombs lov
Coulombs lov, fremsat af Charles Augustin Coulomb i 1780'erne, er en fysisk lov, som beskriver den elektrostatiske interaktion mellem elektrisk ladede partikler.
Se Bohrs atommodel og Coulombs lov
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Bohrs atommodel og Elektrisk ladning
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Bohrs atommodel og Elektron
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Se Bohrs atommodel og Elektronskal
Elementarladning
Elementarladningen (symbol: e) er en naturkonstant, der betegner den numeriske værdi af ladningen af en proton eller en elektron.
Se Bohrs atommodel og Elementarladning
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Bohrs atommodel og Ellipse (geometri)
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Fart
Fart er et udtryk for, hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr.
Finstruktur
Interferens ringe med finstruktur fra en nedkølet deuterium-kilde. Dette er målt med et Fabry–Pérot–interferometer. Inden for atomfysik refererer finstruktur til at atomers spektrallinjer splittes pga.
Se Bohrs atommodel og Finstruktur
Fluorescens
Fluorescerende sten og mineraler udsender synligt lys ved bestråling med ultraviolet lys Den kemiske struktur af matlaline, det fluorescerende stof i det mexikanske træ ''Eysenhardtia polystachya'' Fluorescens eller Fotoluminescens (eng. Photoluminiscense) er en form for luminiscens, hvor et stof (en transducer, en fluorofor) optager energi i form af stråling og genudsender energien som synligt lys.
Se Bohrs atommodel og Fluorescens
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Frekvens
Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.
Se Bohrs atommodel og Frekvens
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Impulsmoment
Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment. I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.
Se Bohrs atommodel og Impulsmoment
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Se Bohrs atommodel og Keplers love
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Se Bohrs atommodel og Kinetisk energi
Klassisk fysik
En grov opdeling af de fire forskellige fysiske teorier, hvor klassisk fysik udgør den øverste halvdel. Klassisk fysik er et samlebegreb for fysik, der ikke er kvantefysik.
Se Bohrs atommodel og Klassisk fysik
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Se Bohrs atommodel og Klassisk mekanik
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Kvantemekanisk atommodel
bølgefunktioner for elektronen om brintatomets kerne. Elektronen "besidder" bestemte energiniveauer (stigende nedefter: ''n''.
Se Bohrs atommodel og Kvantemekanisk atommodel
Model (matematik)
En matematisk model er en overførsel af nogle virkelige forhold til en beskrivelse, som kan analyseres med matematik.
Se Bohrs atommodel og Model (matematik)
Niels Bohr
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.
Se Bohrs atommodel og Niels Bohr
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Se Bohrs atommodel og Omløbsbane
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Se Bohrs atommodel og Plancks konstant
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.
Se Bohrs atommodel og Polarlys
Potentiel energi
Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.
Se Bohrs atommodel og Potentiel energi
Rumtid
Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.
Rydbergs formel
Hydrogen-spektret på en logaritmisk skala. Rydbergs formel beskriver emissionsspektret fra brint og brint-lignende ioner.
Se Bohrs atommodel og Rydbergs formel
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Bohrs atommodel og Solsystemet
Spontan emission
Spontan emission er en fysisk proces hvor et atom, en atomkerne, et molekyle eller en anden lyskilde spontant udsender en foton idet det samtidig overgår fra en exciteret tilstand til en anden stationær tilstand med lavere energiindhold.
Se Bohrs atommodel og Spontan emission
Vakuumpermittiviteten
Vakuumpermittiviteten \varepsilon_0 er en fysisk konstant indenfor elektrostatikken, og beskriver den absolutte dielektriske permittivitet i vakuum.
Se Bohrs atommodel og Vakuumpermittiviteten
1913
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).
Se også
Atomfysik
- Atomare enheder
- Atomfysik
- Atomteori
- Bohr-magneton
- Bohr-radius
- Bohrs atommodel
- Boson
- Bremsestråling
- Comptonspredning
- Elektronkonfiguration
- Elektronskal
- Emissionsspektrum
- Energiniveau
- Finstruktur
- Hyperfinstruktur
- Ionisering
- Ioniseringsenergi
- Kvantemekanisk atommodel
- Laserkøling
- Rydbergs formel
- Silex
- Spredning (fysik)
Niels Bohr
- Aage Bohr
- Bohr-magneton
- Bohr-radius
- Bohrs atommodel
- Christian Bohr
- Ernest Bohr
- København (skuespil)
- Komplementaritetsprincippet
- Niels Bohr
- Niels Bohr Institutet
- Ting opkaldt efter Niels Bohr
Videnskab i 1913
- Bohrs atommodel
- Parsec
- Principia Mathematica
Også kendt som Atommodel (Bohr), Bohr model, Bohr-modellen, Bohrs model, Niels Bohrs atommodel.