Indholdsfortegnelse
56 relationer: Aks (plante), Art, Østasien, Bakke (geologi), Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Blodrød storkenæb, Blomst, Blomstring (botanik), Calciumcarbonat, Carl von Linné, Centralasien, Cylinder (geometri), Danmark, Dækfrøede planter, Eng-havre, Enkimbladede, Ensidig vintergrøn, Europa, Fingerstar, Frø (plantedel), Gotland, Græs-familien, Græs-ordenen, Grønlig vintergrøn, Jord, Jordstængel, Juli, Juni, Kaukasus, Klase, Kulturplante, Linnæa (art), Mellemøsten, Naturaliseret, Nød, Nikkende flitteraks, Nordafrika, Nordamerika, Overdrev, Planter, Plettet gøgeurt, Rød hullæbe, Rederod, Rod (plantedel), Sibirien, Skovkohvede, Smalbladet klokke, Stak (plantedel), ... Expand indeks (6 mere) »
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Bakkestilkaks og Aks (plante)
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Østasien
Østasien som her defineret er vist i mørkegrønt. En bredere definition, der medtager Nordøstasien er vist med lysegrønt. Østasien er det geografiske område, der klimatisk er bestemt af den ikke-tropiske monsunregn.
Bakke (geologi)
Bakkelandskab i Danmark En bakke er en del af landskabet som er højereliggende end omgivelserne, men som ikke er et bjerg.
Se Bakkestilkaks og Bakke (geologi)
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Bakkestilkaks og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blodrød storkenæb
Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum) er en 15-45 cm høj urt, der vokser på tør, åben bund.
Se Bakkestilkaks og Blodrød storkenæb
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Bakkestilkaks og Blomstring (botanik)
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Bakkestilkaks og Calciumcarbonat
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Bakkestilkaks og Carl von Linné
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Se Bakkestilkaks og Centralasien
Cylinder (geometri)
En ret cylinder En cylinder er et rumgeometrisk legeme med form som en tromle (en øldåse er eksempelvis en tilnærmet cylinder).
Se Bakkestilkaks og Cylinder (geometri)
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Bakkestilkaks og Dækfrøede planter
Eng-havre
Enghavre (Helictotrichon pratense), også skrevet Eng-Havre, er et 30-60 cm højt græs, der vokser på bakker, skrænter og overdrev.
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Bakkestilkaks og Enkimbladede
Ensidig vintergrøn
Ensidig vintergrøn (Orthilia secunda) er en 10-20 cm høj, stedsegrøn urt, der i Danmark vokser på åben mager bund i nåleskove og på heder.
Se Bakkestilkaks og Ensidig vintergrøn
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Fingerstar
Fingerstar (Carex digitata), ofte skrevet finger-star, er et 10-30 cm højt halvgræs, der vokser på kalkholdig bund i bøgeskov.
Se Bakkestilkaks og Fingerstar
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Bakkestilkaks og Frø (plantedel)
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Bakkestilkaks og Græs-familien
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Se Bakkestilkaks og Græs-ordenen
Grønlig vintergrøn
Grønlig vintergrøn (Pyrola chlorantha) er en 10-25 cm høj, stedsegrøn urt der vokser på fattig jord, i Danmark typisk sandet jord.
Se Bakkestilkaks og Grønlig vintergrøn
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Se Bakkestilkaks og Jordstængel
Juli
Juli er årets syvende måned.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Klase
Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.
Kulturplante
Almindelig Byg er gennem tiderne blevet forædlet til menneskelige formål. Kulturplanter er planter, som gennem dyrkning og forædling (domesticering) er gjort mere egnede til menneskelige formål.
Se Bakkestilkaks og Kulturplante
Linnæa (art)
Linnæa (Linnaea borealis) eller nordisk linnæa er en krybende dværgbusk, der i Danmark vokser i nåletræsplantager.
Se Bakkestilkaks og Linnæa (art)
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Se Bakkestilkaks og Mellemøsten
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Se Bakkestilkaks og Naturaliseret
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Nikkende flitteraks
Nikkende flitteraks (Melica nutans) er en flerårig græsart.
Se Bakkestilkaks og Nikkende flitteraks
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Se Bakkestilkaks og Nordafrika
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Bakkestilkaks og Nordamerika
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Plettet gøgeurt
Plettet gøgeurt (Dactylorhiza maculata) er en 8-75 cm høj orkidé, der i Danmark vokser på overdrev og enge eller i løvskove.
Se Bakkestilkaks og Plettet gøgeurt
Rød hullæbe
Rød hullæbe (Epipactis atrorubens) er en 15-60 cm høj orkidé, der er udbredt over det meste af Europa, mod øst til Rusland, Krim, Kaukasus og Iran.
Se Bakkestilkaks og Rød hullæbe
Rederod
Rederod (Neottia nidus-avis) er en 8-40 cm høj orkidé, der er udbredt over næsten hele Europa mod øst til Rusland, Krim og Kaukasus samt dele af Nordafrika.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Bakkestilkaks og Rod (plantedel)
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Skovkohvede
Skovkohvede eller Skov-kohvede (Melampyrum sylvaticum) er en 10-30 centimeter høj enårig urt af slægten kohvede (Melampyrum) og en halvsnylter.
Se Bakkestilkaks og Skovkohvede
Smalbladet klokke
Smalbladet klokke (Campanula persicifolia) er en 30-60 cm høj urt, der især vokser på skrænter.
Se Bakkestilkaks og Smalbladet klokke
Stak (plantedel)
Stakke er de lange tråde, der ligner knurhår på dækbladene. Dækbladene dækker aksenes korn. Stak som plantedel er navnet på de tynde tråde, der vokser som forlængelse i enden på græssers og græsblomsters dækblade, der dækker frugter og frø.
Se Bakkestilkaks og Stak (plantedel)
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Stilkaks
Stilkaks (Brachypodium) er en slægt af græsser med ca.
Sværdskovlilje
Sværdskovlilje (Cephalanthera longifolia), eller Sværd-skovlilje, er en rhizomatøs urteagtig flerårig plante i Gøgeurt-familien.
Se Bakkestilkaks og Sværdskovlilje
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Tyndakset gøgeurt
Tyndakset gøgeurt (Orchis mascula) er en 10-45 cm høj orkidé, der er almindeligt udbredt i Europa, mod øst til Rusland, Tyrkiet og Kaukasus, op til 2500 moh. Den vokser helst i åbne skove, i fugtigt græsland eller i krat på lerjord.
Se Bakkestilkaks og Tyndakset gøgeurt
Urteagtig
Urteagtige planter er planter, der ikke har en forveddet stængel.
Også kendt som Bakke-Stilkaks, Brachypodium pinnatum.