Indholdsfortegnelse
52 relationer: Aksiom, Analyse, Aritmetik, Augustin Louis Cauchy, Augustus De Morgan, Bernard Bolzano, Bertrand Russell, Bevis (matematik), Bijektiv, Cambridge University Press, Charles Sanders Peirce, Datalogi, David Hilbert, Filosofi, Formelt system, Gödels ufuldstændighedssætning, Geometri, Georg Cantor, George Boole, Gottfried Wilhelm Leibniz, Gottlob Frege, Grækenland, Indien, Induktion (matematik), Infinitesimal, Injektiv, J.L. Austin, Kardinalitet, Karl Weierstrass, Kategoriteori, Kina, Kurt Gödel, Logik, Matematik, Mængdelære, Naturligt tal, New York City, Nikolaj Lobatjevskij, Oxford University Press, Prædikatslogik, Pseudonym, RAND Corporation, Reed Elsevier, Retorik, Richard Dedekind, Springer Science+Business Media, Stanford Encyclopedia of Philosophy, Stephen Cole Kleene, Surjektiv, Syllogisme, ... Expand indeks (2 mere) »
- Logik
- Matematikkens filosofi
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Analyse
En analyse betegner en proces, hvor et empirisk objekt opdeles i dets bestanddele, typisk med henblik på at opnå ny viden.
Se Matematisk logik og Analyse
Aritmetik
Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.
Se Matematisk logik og Aritmetik
Augustin Louis Cauchy
Augustin Louis Cauchy (født 21. august 1789, død 23. maj 1857) var en fransk matematiker.
Se Matematisk logik og Augustin Louis Cauchy
Augustus De Morgan
Augustus De Morgan (født 27. juni 1806, død 18. marts 1871) var en indiskfødt britisk matematiker og logiker.
Se Matematisk logik og Augustus De Morgan
Bernard Bolzano
Bernard Placidus Johann Nepomuk Bolzano (født 5. oktober 1781, død 18. december 1848) var en tjekkisk matematiker, teolog, filosof og logiker.
Se Matematisk logik og Bernard Bolzano
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Se Matematisk logik og Bertrand Russell
Bevis (matematik)
Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.
Se Matematisk logik og Bevis (matematik)
Bijektiv
En bijektiv funktion. En afbildning \phi:X\to Y er bijektiv (enentydig), når den både er injektiv og surjektiv, og man siger at \phi er en bijektion.
Se Matematisk logik og Bijektiv
Cambridge University Press
Cambridge University Press er et engelsk universitetsforlag.
Se Matematisk logik og Cambridge University Press
Charles Sanders Peirce
Charles Sanders Peirce (udtales pørs) (født 10. september 1839, død 19. april 1914) var en amerikansk polyhistor, født i Cambridge, Massachusetts.
Se Matematisk logik og Charles Sanders Peirce
Datalogi
Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha.
Se Matematisk logik og Datalogi
David Hilbert
David Hilbert (født 23. januar 1862, død 14. februar 1943) var en tysk matematiker.
Se Matematisk logik og David Hilbert
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Matematisk logik og Filosofi
Formelt system
Et formelt system er et system af påstande og regler, hvor man af påstandene ved hjælp af reglerne kan udlede en række sandheder.
Se Matematisk logik og Formelt system
Gödels ufuldstændighedssætning
Gödels ufuldstændighedssætning er en sætning indenfor matematisk logik, som blev bevist af Kurt Gödel, som svar på Hilberts andet problem.
Se Matematisk logik og Gödels ufuldstændighedssætning
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Se Matematisk logik og Geometri
Georg Cantor
Georg Ferdinand Ludwig Philipp Cantor (født 3. marts 1845 i Sankt Petersborg, død 6. januar 1918 i Halle) var en tysk matematiker; professor i Halle.
Se Matematisk logik og Georg Cantor
George Boole
George Boole (født 2. november 1815, død 8. december 1864), var en engelsk filosof og matematiker, mest kendt for sin opfindelse og udvikling af Boolsk algebra.
Se Matematisk logik og George Boole
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Se Matematisk logik og Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottlob Frege
Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.
Se Matematisk logik og Gottlob Frege
Grækenland
Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.
Se Matematisk logik og Grækenland
Indien
Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.
Induktion (matematik)
Induktion er en bestemt type matematisk bevis, som er meget velegnet til at bevise at en matematisk hypotese er sand for alle naturlige tal, eller andre talmængder, som er velordnet.
Se Matematisk logik og Induktion (matematik)
Infinitesimal
Infinitesimal (af latin infinitesimus) er en betegnelse for noget, der er så uendeligt småt, at der ikke umiddelbart er nogen måde at se eller måle værdien.
Se Matematisk logik og Infinitesimal
Injektiv
En injektiv funktion. En anden injektiv funktion. En ikke-injektiv funktion. En afbildning \phi:A\to B er injektiv (eller en-til-en), hvis forskellige elementer i A giver forskellige funktionsværdier i B. Sagt mere stringent, φ er injektiv netop, når \forall a,b\in A: a\ne b \Rightarrow \phi(a) \ne \phi(b).
Se Matematisk logik og Injektiv
J.L. Austin
John Langshaw Austin (bedst kendt som J. L. Austin) (født 26. marts 1911 i Lancaster, død 8. februar 1960 i Oxford) var en britisk sprogfilosof en af dagligsprogsfilosofferne, som er bedst kendt for at udvikle teorien om talehandlinger i sin bog How to do things with words (1955/1962) (Dansk titel Ord der virker).
Se Matematisk logik og J.L. Austin
Kardinalitet
I matematikken er en mængdes kardinalitet eller mægtighed et mål for "antallet af elementer i mængden." Der er to tilgangsvinkler til kardinalitet – en der sammenligner mængder direkte ved brug af bijektioner, injektioner og surjektioner og en anden, der benytter kardinaltal.
Se Matematisk logik og Kardinalitet
Karl Weierstrass
Karl Theodor Wilhelm Weierstrass (Weierstraß) (født 31. oktober 1815, død 19. februar 1897) var en tysk matematiker.
Se Matematisk logik og Karl Weierstrass
Kategoriteori
Kategoriteori er et område i matematikken, der omhandler det abstrakte studium af matematiske strukturer og relationer mellem dem.
Se Matematisk logik og Kategoriteori
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Kurt Gödel
Kurt Friedrich Gödel (født 28. april 1906 i Brno, død 14. januar 1978 i Princeton) var østrigsk logiker og matematiker.
Se Matematisk logik og Kurt Gödel
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Matematisk logik og Matematik
Mængdelære
Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.
Se Matematisk logik og Mængdelære
Naturligt tal
I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.
Se Matematisk logik og Naturligt tal
New York City
New York City (officielt The City of New York og også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen der aldrig sover") er den folkerigeste by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York.
Se Matematisk logik og New York City
Nikolaj Lobatjevskij
Nikolaj Ivanovitj Lobatjevskij (Николай Иванович Лобачевский; født 1. december 1792, død 24. februar 1856) var en russisk matematiker, som regnes for at være faderen til ikke-euklidisk geometri.
Se Matematisk logik og Nikolaj Lobatjevskij
Oxford University Press
Oxford University Press (OUP) er et britisk universitetsforlag, der er tilknyttet Oxford University.
Se Matematisk logik og Oxford University Press
Prædikatslogik
Prædikatslogik er en del af logik, som findes indenfor hhv.
Se Matematisk logik og Prædikatslogik
Pseudonym
Et pseudonym (fra græsk, ψευδώνυμο, psewdónimo "falsk navn") eller et alias (fra latin alius "en anden") eller nom de guerreer (fransk "krigsnavn") et fiktivt navn, der af forskellige årsager anvendes i stedet for det faktiske.
Se Matematisk logik og Pseudonym
RAND Corporation
RAND Corporation (sammentrækning af Research ANd Development) er en amerikansk tænketank, der blev grundlagt af flyfabrikken Douglas Aircraft Company i 1946.
Se Matematisk logik og RAND Corporation
Reed Elsevier
Reed Elsevier er et britisk-hollandsk multinationalt forlag med speciale i naturvidenskaben, medicinske, juridiske, risiko og forretningssektorer.
Se Matematisk logik og Reed Elsevier
Retorik
Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.
Se Matematisk logik og Retorik
Richard Dedekind
Julius Wilhelm Richard Dedekind (født 6. oktober 1831, død 12. februar 1916) var en tysk matematiker som gjorde vigtige opdagelser i abstrakt algebra, algebraisk talteori og i forbindelse med grundlaget for de reelle tal.
Se Matematisk logik og Richard Dedekind
Springer Science+Business Media
Springer Science+Business Media (tidligere: Springer-Verlag) er et tysk forlag, som kan føre sin historie tilbage til 1842, hvor den tyske boghandler Julius Springer åbnede egen boghandel i Berlin og samtidtigt startede en mindre forlagsvirksomhed.
Se Matematisk logik og Springer Science+Business Media
Stanford Encyclopedia of Philosophy
Stanford Encyclopedia of Philosophy (SEP) er en filosofisk online-encyklopædi, som drives af Stanford University.
Se Matematisk logik og Stanford Encyclopedia of Philosophy
Stephen Cole Kleene
Stephen Cole Kleene (født 5. januar 1909, død 25. januar 1994) var en amerikansk matematiker, hvis arbejde ved University of Wisconsin-Madison hjalp med til at lægge grunden for den teoretiske datalogi.
Se Matematisk logik og Stephen Cole Kleene
Surjektiv
En surjektiv funktion. En anden surjektiv funktion. En ikke-surjektiv funktion. En afbildning \phi:A\to B kaldes surjektiv på B, og vi siger, at \phi er en surjektion af A på B, hvis \phi(A).
Se Matematisk logik og Surjektiv
Syllogisme
Syllogisme som mængdelære: M er en del af A. B er en del af M. Derfor er B en del af A Syllogisme (af græsk: syllogismos - sammenregning) er en logisk slutning, som består af to præmisser og en konklusion, som alle er kategoriske udsagn, f.eks..
Se Matematisk logik og Syllogisme
Tællelig mængde
En tællelig mængde er en mængde, der har samme kardinalitet (dvs. i en vis forstand samme antal elementer) som en delmængde af de naturlige tal, eller ækvivalent: en mængde A er tællelig, hvis og kun hvis der findes en injektiv funktion fra A til de naturlige tal.
Se Matematisk logik og Tællelig mængde
World Scientific
World Scientific Publishing Company blev grundlagt i Singapore i 1981.
Se Matematisk logik og World Scientific
Se også
Logik
- Deduktion
- Dikotomi
- Formal ontologi (filosofi)
- Identitetsloven
- Induktion (metode)
- Inferens
- Kvantor
- Logik
- Matematisk logik
- Modallogik
- Relevans
- Uskreven regel
Matematikkens filosofi
- Matematikkens filosofi
- Matematisk logik
- Matematisk skønhed
- Psykologisme
- Uendelighed
- Virkelighed