Indholdsfortegnelse
60 relationer: Ager, Almindelig hvene, Almindelig kællingetand, Art, August, Bakkestjerne (Erigeron), Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blåhat (plante), Blåmunke (art), Blomst, Blomstring (botanik), Centralasien, Danmark, Dækfrøede planter, Draphavre (art), Dræning, Engelskgræs (art), Europa, Fløjlsgræs, Fnok, Frugt, Gul snerre, Harekløver, Håret høgeurt, Hedelyng, Jord, Jordstængel, Juli, Kalk, Kattefod (plante), Katteskæg, Kaukasus, Klit, Kurvblomst-familien, Kurvblomstordenen, Liden klokke, Markbynke, Mellemøsten, Nød, Nordafrika, Nordamerika, Overdrev, Pælerod, Planter, Rød svingel, Rod (plantedel), ... Expand indeks (10 mere) »
Ager
Vincent van Gogh, Auvers, 1890 Kornblomster. Ager bruges i nutidsdansk i lighed med ordene "mark" og "vang" om et afgrænset stykke agerjord, hvor der dyrkes en afgrøde.
Se Bitter bakkestjerne og Ager
Almindelig hvene
Almindelig Hvene (Agrostis capillaris) bliver også kaldt Fioringræs og er en græssort.
Se Bitter bakkestjerne og Almindelig hvene
Almindelig kællingetand
Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.
Se Bitter bakkestjerne og Almindelig kællingetand
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Se Bitter bakkestjerne og August
Bakkestjerne (Erigeron)
Bakkestjerne (Erigeron) er en planteslægt med flere end 200 arter, som er udbredt på alle kontinenter (undtagen Antarktis), men med tyngdepunktet i Nordamerika.
Se Bitter bakkestjerne og Bakkestjerne (Erigeron)
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Se Bitter bakkestjerne og Biotop
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Bitter bakkestjerne og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Bitter bakkestjerne og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Bitter bakkestjerne og Bladrand
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Bitter bakkestjerne og Bladstilling
Blåhat (plante)
Blåhat (Knautia arvensis) er en 30-80 cm høj urt, der vokser på enge, overdrev og vejkanter.
Se Bitter bakkestjerne og Blåhat (plante)
Blåmunke (art)
Blåmunke (Jasione montana) er en 5-50 cm høj urt, der forneden bærer linjeformede, bølgede, stivhårede blade.
Se Bitter bakkestjerne og Blåmunke (art)
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Bitter bakkestjerne og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Bitter bakkestjerne og Blomstring (botanik)
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Se Bitter bakkestjerne og Centralasien
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Bitter bakkestjerne og Danmark
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Bitter bakkestjerne og Dækfrøede planter
Draphavre (art)
Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.
Se Bitter bakkestjerne og Draphavre (art)
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Se Bitter bakkestjerne og Dræning
Engelskgræs (art)
Stribe af engelskgræs langs Hasle Ringvej i Aarhus. Engelskgræs (Armeria maritima), eller fåreleger, er en vintergrøn plante med en tueformet vækst.
Se Bitter bakkestjerne og Engelskgræs (art)
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Bitter bakkestjerne og Europa
Fløjlsgræs
Fløjlsgræs (Holcus lanatus) er et 20-60 cm højt græs med tueformet vækst.
Se Bitter bakkestjerne og Fløjlsgræs
Fnok
Fnok eller pappus er den botaniske betegnelse for en hårkrans på frøene hos arter af kurvblomst-familien (Asteraceae).
Se Bitter bakkestjerne og Fnok
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Bitter bakkestjerne og Frugt
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Se Bitter bakkestjerne og Gul snerre
Harekløver
Harekløver (Trifolium arvense), ofte skrevet hare-kløver, er en 10-25 cm høj urt, der vokser på tørre jorde, f.eks.
Se Bitter bakkestjerne og Harekløver
Håret høgeurt
Håret høgeurt (Hieracium pilosella) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på tør sandet bund i vejkanter og overdrev.
Se Bitter bakkestjerne og Håret høgeurt
Hedelyng
Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.
Se Bitter bakkestjerne og Hedelyng
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Se Bitter bakkestjerne og Jord
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Se Bitter bakkestjerne og Jordstængel
Juli
Juli er årets syvende måned.
Se Bitter bakkestjerne og Juli
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Se Bitter bakkestjerne og Kalk
Kattefod (plante)
Kattefod (Antennaria dioica) er en 5-20 cm høj flerårig urt med hårklædte stængler og blade.
Se Bitter bakkestjerne og Kattefod (plante)
Katteskæg
Katteskæg (Nardus stricta) er et 20-30 cm højt græs, der vokser på heder og sandede marker.
Se Bitter bakkestjerne og Katteskæg
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Se Bitter bakkestjerne og Kaukasus
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Se Bitter bakkestjerne og Klit
Kurvblomst-familien
Kurvblomstfamilien (Asteraceae) er den største blandt karplanterne: den rummer 1620 slægter og 23.600 arter, som er udbredt på alle kontinenter (undtagen Antarktis).
Se Bitter bakkestjerne og Kurvblomst-familien
Kurvblomstordenen
Kurvblomst-ordenen (Asterales) er en stor orden, som næsten udelukkende består af urteagtige arter, der har et 5-tallig i bæger, krone og støvblade.
Se Bitter bakkestjerne og Kurvblomstordenen
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Se Bitter bakkestjerne og Liden klokke
Markbynke
Markbynke (Artemisia campestris), ofte skrevet mark-bynke, er en 30-60 cm høj urt eller halvbusk, der vokser på tør agerjord og i vejkanter.
Se Bitter bakkestjerne og Markbynke
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Se Bitter bakkestjerne og Mellemøsten
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Se Bitter bakkestjerne og Nordafrika
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Bitter bakkestjerne og Nordamerika
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Se Bitter bakkestjerne og Overdrev
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Se Bitter bakkestjerne og Pælerod
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Bitter bakkestjerne og Planter
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Se Bitter bakkestjerne og Rød svingel
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Bitter bakkestjerne og Rod (plantedel)
Rundbælg (art)
Rundbælg (Anthyllis vulneraria) eller undertiden kaldt gul rundbælg er en 10-40 cm lang nedliggende eller opstigende urt, der vokser på skrænter, overdrev og i vejkanter.
Se Bitter bakkestjerne og Rundbælg (art)
Russisk fjernøsten
Det fjernøstlige føderale distrikt Russisk fjernøsten (Да́льний Восто́к Росси́и) er den gamle betegnelse for den østligste del af Rusland, distrikterne 1-5 og 7-8 på kortet.
Se Bitter bakkestjerne og Russisk fjernøsten
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Se Bitter bakkestjerne og Sand
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Se Bitter bakkestjerne og Sibirien
Silkeborg
Silkeborg er en by i Midtjylland med.
Se Bitter bakkestjerne og Silkeborg
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Se Bitter bakkestjerne og Stængel
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Bitter bakkestjerne og Tokimbladede
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Urteagtig
Urteagtige planter er planter, der ikke har en forveddet stængel.
Se Bitter bakkestjerne og Urteagtig
Vedplanter
En vedplante er en plante, som vokser i tykkelsen ved at den har et vækstlag, inderbarken eller kambiet, som danner ved indad og bark udad.
Se Bitter bakkestjerne og Vedplanter
Også kendt som Erigeron acer, Erigeron acris.