Indholdsfortegnelse
50 relationer: Antikken, Apsis, Asteroide, Astrofysik, Astrometri, Astronomi, Astronomisk enhed, Betydende cifre, Buesekund, Charon (måne), Dobbeltplanet, Dobbeltstjerne, Ekliptika, Ekliptiske koordinatsystem, Ellipse (geometri), Eris (dværgplanet), Excentricitet (matematik), Exoplanet, Forårspunktet, Friedrich Bessel, Galakse, Gravitation, Græsk (sprog), Himmellegeme, Hvid dværg, Jorden, Keglesnit, Keplers love, Komet, Masse (fysik), Massemidtpunkt, Måne, Måned, Månen, Merkur (planet), Meter, Neptun (planet), Omløbsbane, Planet, Pluto (dværgplanet), Relativitetsteori, Saturn, Sirius (stjerne), Skytten (stjernebillede), Solen, Solradius, Solsystemet, Stjerne, Stjernebillede, UTC.
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Apsis
Tegning som viser apsisens placering. Tved Kirkes apsis. Apsis (plur. apsisser eller apsider) kommer af græsk hapsis.
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Astrometri
parallelakse for at beregne afstanden til en stjerne Astrometri er den del af astronomien, der omhandler stjernernes og andre himmelobjekter positioner, både i forhold til Jorden og til hinanden og deres bevægelser.
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Astronomisk enhed
En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Se Barycentrum og Astronomisk enhed
Betydende cifre
Betydende cifre er et matematisk/fysisk begreb.
Se Barycentrum og Betydende cifre
Buesekund
Buesekund er en enhed til måling af vinkler som svarer til 1/3600 grad og 1/1296000 cirkel.
Charon (måne)
Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto.
Se Barycentrum og Charon (måne)
Dobbeltplanet
Da Jordens og Månens barycenter befinder sig under Jordens overflade, bliver dette planetsystem uformelt betegnet som et planet-satellit system. Dobbeltplanet er en uformel betegnelse for et planetsystem, en måne er så stor i forhold til den planet, den kredser om, at den kan opfattes som en planet i sig selv.
Se Barycentrum og Dobbeltplanet
Dobbeltstjerne
En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.
Se Barycentrum og Dobbeltstjerne
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ekliptiske koordinatsystem
Det ekliptiske koordinatsystem er det af himmelrummets koordinatsystemer, der benytter ekliptika som sit grundplan.
Se Barycentrum og Ekliptiske koordinatsystem
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Barycentrum og Ellipse (geometri)
Eris (dværgplanet)
Eris (officielt 136199 Eris og tidligere kaldt Xena; symbol: ⯰) er en plutoide og den største kendte dværgplanet i solsystemet.
Se Barycentrum og Eris (dværgplanet)
Excentricitet (matematik)
All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.
Se Barycentrum og Excentricitet (matematik)
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Forårspunktet
Forårspunktet er det skæringspunkt mellem ekliptika og himlens ækvator, som Solen passerer ved forårsjævndøgn cirka den 21.
Se Barycentrum og Forårspunktet
Friedrich Bessel
Friedrich Wilhelm Bessel (født 22. juli 1784 i Minden i Westfalen, død 17. marts 1846 i Königsberg) var en tysk matematiker og astronom.
Se Barycentrum og Friedrich Bessel
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Barycentrum og Græsk (sprog)
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Se Barycentrum og Himmellegeme
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Keglesnit
Et keglesnit er den geometriske kurve der fremkommer hvis man skærer en kegle igennem med et plant snit.
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Se Barycentrum og Keplers love
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Barycentrum og Masse (fysik)
Massemidtpunkt
To masser ligger langs en lige linje. Skønt størstedelen er placeret i ''m2'' er en mindre del alligevel i ''m1'', og massemidtpunktet er derfor lidt til venstre for ''m2''. Massemidtpunktet betegner det punkt på et objekt, hvor dets masse er centreret.
Se Barycentrum og Massemidtpunkt
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Måned
thumb En måned er det tidsrum, Månen er om at bevæge sig omkring Jorden.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Barycentrum og Merkur (planet)
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Barycentrum og Neptun (planet)
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Barycentrum og Pluto (dværgplanet)
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Se Barycentrum og Relativitetsteori
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Sirius (stjerne)
Sirius' placering i Store Hund Sirius (eller Alfa Canis Majoris) er himlens klareste stjerne og hovedstjernen i stjernebilledet Store Hund.
Se Barycentrum og Sirius (stjerne)
Skytten (stjernebillede)
Skytten (Sagittarius) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.
Se Barycentrum og Skytten (stjernebillede)
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solradius
Solradius, der betegnes R☉, og som er den halve soldiameter, bruges i astronomien som måleenhed, når størrelsen af andre stjerner eller planeter skal angives.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjernebillede
''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).
Se Barycentrum og Stjernebillede
UTC
Koordineret universaltid (temps universel coordonné, UTC) er Verdens primære internationale tidsstandard til brug for regulering af ure og klokkeslæt.