Indholdsfortegnelse
153 relationer: Aabenraa Amts Jernbaner, Aakirkeby, Aalborg, Aalborg-Hadsund Jernbane, Aarhus, Aarhus Letbane, Aarhus Nærbane, Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane, Aktieselskab, Allinge-Sandvig, Alstom Coradia LINT 41, Amager, Amagerbanen, Amtsbanerne på Als, Arriva, Østbanen, Østjyske Jernbane, Østsjællandske Jernbaneselskab, Ærø, Ærøskøbing, Bagenkop, Bandholm, Bornholm, Christian 8., Dansk Jernbane-Klub, De Bornholmske Jernbaner, Den østjyske længdebane, Desiro, Det Sjællandske Jernbaneselskab, DSB, DSB S-tog, Ebeltoft-Trustrup Jernbane, Faxe Jernbane, Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane, Flerskinnespor, Forpagtning, Frederiksværkbanen, Genforeningen i 1920, Gjedser Jernbane, Grenaabanen, Gribskovbanen, Grindsted, Gudhjem, Guldborg Sund, Haderslev Amts Jernbaner, Hads-Ning Herreders Jernbane, Hareskovbanen, Hasle (Bornholm), Havnebane, Høng-Tølløse Jernbane, ... Expand indeks (103 mere) »
Aabenraa Amts Jernbaner
Banens placering Aabenraa Amts Jernbaner (AaAJ) var et jernbaneselskab, som anlagde og drev to smalsporede jernbanestrækninger fra Aabenraa: til Gråsten fra 1899 og til Løgumkloster fra 1901.
Se Danske privatbaner og Aabenraa Amts Jernbaner
Aakirkeby
Aakirkeby på det sydlige Bornholm er øens tredjestørste by med.
Se Danske privatbaner og Aakirkeby
Aalborg
Aalborg eller Ålborg er en by i Region Nordjylland med i selve byen og i hele byområdet inklusiv Nørresundby, hvilket gør Aalborg til Danmarks fjerdestørste by efter København, Aarhus og Odense.
Se Danske privatbaner og Aalborg
Aalborg-Hadsund Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Hadsund Nord Station i 1969 Skelund Station i 2013 (nedrevet) Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ) var en privatbane, der 1900-1969 gik mellem Aalborg og Hadsund i det østlige Himmerland.
Se Danske privatbaner og Aalborg-Hadsund Jernbane
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Se Danske privatbaner og Aarhus
Aarhus Letbane
Aarhus Letbane er et letbanesystem i Aarhus og de omkringliggende kommuner.
Se Danske privatbaner og Aarhus Letbane
Aarhus Nærbane
Første plantog fra Odder ankommer til Aarhus H 9. december 2012 kl. 8.02 – og fortsætter direkte til Grenaa kl. 8.07 | Aarhus Nærbane var årende 1979 til 2012 strækningen Aarhus H-Hornslet og var derefter fra 2012 til 2016 jernbanestrækningen Odder-Aarhus H-Hornslet-Grenaa, som opstod ved sammenlægning af Grenaabanen og Odderbanen.
Se Danske privatbaner og Aarhus Nærbane
Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Skovby Station på Schødtsmindevej 3, nedrevet i 2012 Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (AHTJ) – eller Hammelbanen – var en dansk privatbane 1902-56, der strakte sig fra "Hammelbanegården" i Aarhus til Hammel by.
Se Danske privatbaner og Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane
Aktieselskab
Et aktieselskab (forkortet A/S, unicode ⅍) er et erhvervsdrivende kapitalselskab og en selvstændig juridisk enhed.
Se Danske privatbaner og Aktieselskab
Allinge-Sandvig
Allinge-Sandvig er en dobbeltby på nordspidsen af Bornholm med, beliggende 24 km nord for kommunesædet Rønne og 36 km nordvest for Nexø.
Se Danske privatbaner og Allinge-Sandvig
Alstom Coradia LINT 41
Vestsjællands Lokalbaner LINT 41-togsæt i Holbæk. Baner og togsæt tilhører nu Lokaltog. LINT 41 er et dieselmekanisk 2-vognstogsæt fremstillet af Alstom i Tyskland og benævnt Coradia LINT af producenten.
Se Danske privatbaner og Alstom Coradia LINT 41
Amager
Amagerkone i folkedragt. Amager (udtales Ama'r, også omtalt som Lorteøen) er en ø i Øresund på 96,29 km² ved Sjællands østkyst.
Se Danske privatbaner og Amager
Amagerbanen
Banens placering med rødt på amager. Banens linjeføring med sort på det østlige af amager. I 1957 blev banen forkortet, grundet forlængelse af startbanerne i Københavns Lufthavn. | Amagerbanen (AB) var et dansk jernbane- og busselskab, der drev en jernbane mellem Amagerbro i København og Dragør.
Se Danske privatbaner og Amagerbanen
Amtsbanerne på Als
| Amtsbanerne på Als (ABA) var et system af smalsporede jernbaner på Als 1898-1933.
Se Danske privatbaner og Amtsbanerne på Als
Arriva
Arriva-tog på Tim Station i Vestjylland. Strækninger der betjenes af Arriva (rød). Arriva-tog på Laven Station mellem Ry og Silkeborg. Arriva et et trafikselskab, der driver en del buslinjer og har koncession til nogle udliciterede jernbanestrækninger i Nordeuropa.
Se Danske privatbaner og Arriva
Østbanen
Østbanen er en dansk jernbane på Østsjælland (Stevns).
Se Danske privatbaner og Østbanen
Østjyske Jernbane
Østjyske Jernbane (ØJJ) – også kaldet Østjyske Jernbaner – var et kortlivet dansk privatbaneselskab, oprettet til at drive to jernbaner i fællesskab.
Se Danske privatbaner og Østjyske Jernbane
Østsjællandske Jernbaneselskab
ØSJS nr. 2 ''Kjøge'' fra banens åbning i 1879.(på Maribo station) Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS eller Østbanen) var et dansk jernbaneselskab.
Se Danske privatbaner og Østsjællandske Jernbaneselskab
Ærø
Vitsø Nor. Ærø er en 88 km² stor moræneø, som ligger ved den sydlige indgang til Lillebælt og er omgivet af Fyn mod nord, Langeland mod øst, Slesvig-Holsten mod syd og Als mod vest.
Ærøskøbing
Ærøskøbing er en by på Ærø med.
Se Danske privatbaner og Ærøskøbing
Bagenkop
Bagenkop er en havneby på det sydlige Langeland med, beliggende 52 km syd for Lohals, 27 km sydvest for Spodsbjerg og 25 km syd for kommunesædet Rudkøbing.
Se Danske privatbaner og Bagenkop
Bandholm
Bandholm er en havneby på det nordlige Lolland med otte kilometer nord for Maribo.
Se Danske privatbaner og Bandholm
Bornholm
Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.
Se Danske privatbaner og Bornholm
Christian 8.
Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.
Se Danske privatbaner og Christian 8.
Dansk Jernbane-Klub
Dansk Jernbane-Klub er Danmarks største forening for jernbaneinteresserede.
Se Danske privatbaner og Dansk Jernbane-Klub
De Bornholmske Jernbaner
Signet „De Bornholmske Jernbaner“ De Bornholmske Jernbaners banenet De Bornholmske Jernbaners administrationsbygning på Munch Petersens Vej 2 i Rønne De Bornholmske Jernbaner (DBJ) med en samlet længde på 90,9 km var en sammenslutning pr.
Se Danske privatbaner og De Bornholmske Jernbaner
Den østjyske længdebane
Containertog ved Vejle. Den østjyske længdebane, undertiden også blot kaldet den jyske længdebane, er en dansk jernbanestrækning, der går fra Padborg i Sønderjylland til Frederikshavn i Vendsyssel.
Se Danske privatbaner og Den østjyske længdebane
Desiro
Nordjyske Jernbaners Desiro-tog på Herregårdsparken Station. Desiro, litreret MQ hos DSB og DM hos Nordjyske Jernbaner, er betegnelsen for et togsæt produceret af Siemens.
Se Danske privatbaner og Desiro
Det Sjællandske Jernbaneselskab
Replika af selskabets og Danmarks første lokomotiv, Odin fra 1846. Det Sjællandske Jernbaneselskab var et jernbaneselskab, der byggede og drev de første jernbaner på Sjælland.
Se Danske privatbaner og Det Sjællandske Jernbaneselskab
DSB
Statsvirksomheden DSB (indtil 1948 Danske Statsbaner) er en selvstændig offentlig virksomhed, der driver persontrafik på statens jernbanenet, og som er ejet 100 % af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
DSB S-tog
4. generations S-tog litra SA på Dybbølsbro Station i 2007. DSB S-tog a/s var et datterselskab af den selvstændige offentlige virksomhed DSB, som havde til opgave at drive S-togsnettet, der udgør grundstammen i Hovedstadsregionens kollektive transportnet.
Se Danske privatbaner og DSB S-tog
Ebeltoft-Trustrup Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) – eller Ebeltoftbanen – var en dansk privatbane mellem Ebeltoft og Trustrup 1901-68.
Se Danske privatbaner og Ebeltoft-Trustrup Jernbane
Faxe Jernbane
Faxe Jernbane var et privat jernbaneselskab, der etablerede jernbanestrækningen Stubberup-Faxe Ladeplads i 1864 for transport af kalk fra kalkbruddet til havnen.
Se Danske privatbaner og Faxe Jernbane
Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Personvognen FFJ CB 1, der nu tilhører Nordsjællands Jernbaneklub Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) var et dansk jernbaneselskab, der drev Nørresundby-Fjerritslev Banen og Nørresundby-Sæby-Frederikshavn Banen (Sæbybanen) samt dennes sidebane Ørsø-Asaa (Asaabanen).
Se Danske privatbaner og Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane
Flerskinnespor
Treskinnespor med sporskifte i Odawara i Japan. De to sporvidder er 1.067 mm og 1.435 mm. Treskinnespor som består af smalspor og normalspor, ved Jenny udenfor Västervik i Sverige. Jernbane med kombineret sporvidde, flerskinnespor eller mere specifikt trestrenget spor, 3-skinnespor eller 4-skinnespor er jernbanespor som gør det mulig for tog med forskellige sporvidder at køre på det samme spor, sådan at man slipper for at anlægge separate spor for hver sporvidde ved siden af hinanden.
Se Danske privatbaner og Flerskinnespor
Forpagtning
Forpagtning er en aftale mellem to parter, der indebærer, at en person får rådighed over og pligt til at drive den virksomhed, der ejes af den, der bortforpagter.
Se Danske privatbaner og Forpagtning
Frederiksværkbanen
litra MX-lokomotiv i Frederiksværk. Lynette togsættet blev fra 1997 delvist udskiftet med IC2-togsæt. Disse blev i 2006/2007 helt udskiftet med Lint 41-togsæt. Banens linjeføringer: Via Harløse øverst, via Gørløse nederst Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) – eller Frederiksværkbanen – er en normalsporet dansk privatbane, anlagt i to etaper: Hillerød-Frederiksværk (HFJ) i 1897 og Frederiksværk-Hundested (FHJ) i 1916.
Se Danske privatbaner og Frederiksværkbanen
Genforeningen i 1920
af Heinrich Dohm. Resultatet af afstemningen i 1920 AfstemningszonernePå et amerikansk kort fra 1921 er landsdelen blevet dansk, men bynavnene er stadig på tysk. Området på begge sider af grænsen hedder ''Schleswig''. De fire nye sønderjyske amter er ikke kommet med på kortet.
Se Danske privatbaner og Genforeningen i 1920
Gjedser Jernbane
A/S Gjedser Jernbane var et dansk jernbaneselskab, der eksisterede fra 1884 til 1966.
Se Danske privatbaner og Gjedser Jernbane
Grenaabanen
| Grenaabanen er en dansk jernbanestrækning mellem Aarhus og Grenaa på Djursland, der siden 2019 er en del af Aarhus Letbane.
Se Danske privatbaner og Grenaabanen
Gribskovbanen
Gribskovbanen er navnet på jernbanestrækningerne Hillerød-Kagerup-Græsted-Gilleleje/Kagerup-Helsinge-Tisvildeleje.
Se Danske privatbaner og Gribskovbanen
Grindsted
Grindsted er en by i Sydjylland med, beliggende ved Grindsted Åog Grindsted Engsø og omgivet af sandede jorder og store hedestrækninger.
Se Danske privatbaner og Grindsted
Gudhjem
Gudhjem er en by på det nordøstlige Bornholm med, beliggende 15 km sydøst for Allinge, 12 km nordvest for Svaneke, 18 km nord for Aakirkeby og 24 km nordøst for kommunesædet Rønne.
Se Danske privatbaner og Gudhjem
Guldborg Sund
Sundby. Guldborg Sund er farvandet mellem Lolland og Falster og har givet navn til Guldborgsund Kommune.
Se Danske privatbaner og Guldborg Sund
Haderslev Amts Jernbaner
Haderslev Amts Jernbaner, 1902 Haderslev Amts Jernbaner (HAJ) blev anlagt, mens Sønderjylland var tysk, og hed Kleinbahnen des Kreises Hadersleben eller Haderslebener Kreisbahn (HK) indtil genforeningen i 1920.
Se Danske privatbaner og Haderslev Amts Jernbaner
Hads-Ning Herreders Jernbane
Hads-Ning Herreders Jernbane (HHJ) var et privatbaneselskab i Aarhus-området.
Se Danske privatbaner og Hads-Ning Herreders Jernbane
Hareskovbanen
Banens placering. Den stiplede linje er den nedlagte strækning Farum-Slangerup. Banens linjeføringer Hareskovbanen – eller Farumbanen – er S-banen mellem Svanemøllen og Farum.
Se Danske privatbaner og Hareskovbanen
Hasle (Bornholm)
Hasle ligger på Bornholms vestkyst ca.
Se Danske privatbaner og Hasle (Bornholm)
Havnebane
Havnebane i Rendsborg. Havnebane i Hobro. En havnebane er en jernbanestrækning, der ligger på og i tilslutning til et havneområde, og som gør det muligt at omlade gods mellem tog og skibe.
Se Danske privatbaner og Havnebane
Høng-Tølløse Jernbane
Y-tog på Stenlille Station i 1987. Høng-Tølløse Jernbane A/S (HTJ) var et dansk jernbaneselskab, der drev Tølløsebanen.
Se Danske privatbaner og Høng-Tølløse Jernbane
Hørve-Værslev Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Banens hovedkontor i Holbæk Hørve Station - ved cykelstativerne lå Hørve-Værslev Jernbanes drejeskive Hørve-Værslev Jernbane (HVJ) var en dansk privatbane mellem Hørve og Værslev 1918-56.
Se Danske privatbaner og Hørve-Værslev Jernbane
Hirtshalsbanen
Hirtshalsbanen er en 17,9 km lang jernbane mellem Hjørring og Hirtshals i Vendsyssel.
Se Danske privatbaner og Hirtshalsbanen
Hjørring Privatbaner
Banernes placering Hjørring Privatbaner var et jernbaneselskab, der blev oprettet 1.
Se Danske privatbaner og Hjørring Privatbaner
Hornbækbanen
Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB), også kaldet Hornbækbanen, er en nordsjællandsk privatbane under Lokaltog.
Se Danske privatbaner og Hornbækbanen
Horsens
Horsens er en by i Østjylland og er med sine Danmarks 7. største by.
Se Danske privatbaner og Horsens
Horsens Privatbaner
Horsens Privatbaner. Indkørslen til Lund, HTB's og HBJ's forgreningsstation HOJ's tracé ved Stensballe Sund Horsens Privatbaner (HP) var et driftsselskab, der blev oprettet i 1951 af de fire jernbaneselskaber, der drev privatbaner fra Horsens og i vidt omfang var gået sammen om driftsbestyrer, hovedkontor og værksted.
Se Danske privatbaner og Horsens Privatbaner
Horsens Vestbaner
Banernes placering Banernes linjeføring | Damplokomotiv fra Horsens Vestbaner. Lokomotivet tilhører nu Mariager-Handest Veteranjernbane. Horsens Vestbaner (HV) var en dansk privatbane, der startede med Horsens-Tørring Banen (HTB) – eller Tørringbanen – i 1891.
Se Danske privatbaner og Horsens Vestbaner
Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Endestationen i Bryrup på et kort udarbejdet 1909 - 1913 Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (HBS) – eller Bryrupbanen – var en dansk privatbane, der blev anlagt i flere etaper og nedlagt 30. marts 1968.
Se Danske privatbaner og Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane
Horsens-Juelsminde Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Horsens-Juelsminde Jernbane (HJJ) – eller Juelsmindebanen eller Bjerreherredsbanen – var en dansk privatbane mellem Horsens og Juelsminde 1884-1957.
Se Danske privatbaner og Horsens-Juelsminde Jernbane
Horsens-Odder Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Horsens Havnebanes spor, som ligger der endnu, krydser Sønderbrogade. Th. for havnebanen gik Horsens-Odder-banen, som havde trinbræt her med perron både før og efter vejen Hundslund-Åkjær natursti passerer Oldrup trinbræt Horsens-Odder Jernbane (HOJ) var en dansk privatbane mellem Horsens og Odder 1904-67.
Se Danske privatbaner og Horsens-Odder Jernbane
Hovedbane
En hovedbane er en vigtig jernbane, der binder store byer og landsdele sammen.
Se Danske privatbaner og Hovedbane
Hovedstadens Lokalbaner
Hovedstadens Lokalbaner A/S (HL) var et infrastrukturselskab, der ejede fem nordsjællandske privatbaner og Lille Nord.
Se Danske privatbaner og Hovedstadens Lokalbaner
HT
Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) var et regionalt trafikselskab, der stod for den offentlige bustrafik i Hovedstadsområdet.
Jernbane
Malmö. Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande. En jernbane er en transport, der foregår på en skinnevej til passagerer og gods med tog.
Se Danske privatbaner og Jernbane
Jernbaneloven af 20. marts 1918
Jernbaneloven af 20.
Se Danske privatbaner og Jernbaneloven af 20. marts 1918
Jernbaneloven af 27. maj 1908
Jernbaneloven af 27.
Se Danske privatbaner og Jernbaneloven af 27. maj 1908
Jernbaneloven af 8. maj 1894
Jernbaneloven af 8.
Se Danske privatbaner og Jernbaneloven af 8. maj 1894
Kalvehavebanen
Banens placering Banens linjeføring Kalvehavebanen (KB) var en dansk privatbane mellem Vordingborg og Kalvehave (1897–1959).
Se Danske privatbaner og Kalvehavebanen
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Danske privatbaner og København
København-Slangerup Banen
København-Slangerup Banen (KSB) var et dansk privat jernbaneselskab, der anlagde og drev Slangerupbanen mellem København L (Lygten) og Slangerup.
Se Danske privatbaner og København-Slangerup Banen
Købstad
Symbolet på en købstad: rådhuset i Randers, Danmark En købstad er en by med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.
Se Danske privatbaner og Købstad
Køge-Ringsted Banen
Banens placering Banens linjeføring Køge-Ringsted Banen (KRB) var en dansk privatbane mellem Køge og Ringsted 1917-63.
Se Danske privatbaner og Køge-Ringsted Banen
Kolding Sydbaner
| Jernbanebroen over Kolding Åførte sporet fra Kolding Statsbanestation til Kolding Syd Station Sporføringen i Kolding omkring 1910 Kolding Sydbaner (KS) var et privatbaneselskab, som 1911-48 betjente Koldings sydlige opland med baner til Hejlsminde og Vamdrup.
Se Danske privatbaner og Kolding Sydbaner
Kolding-Egtved Jernbane
Banens linjeføring – omvejen ind til Nordbanegården ses tydeligt | Kolding-Egtved Jernbane (KEJ) – eller Egtvedbanen – (1898-1930) mellem Kolding og Egtved var Koldings første privatbane og en af de første danske privatbaner, der blev nedlagt.
Se Danske privatbaner og Kolding-Egtved Jernbane
Kommunalreformen (1970)
Kommunalreformen i 1970 var den hidtil største reform af det danske kommunestyre, der den 1. april 1970 (deraf navnet) reducerede antallet af kommuner fra 1098 til 277 og antallet af amter fra 25 til 14.
Se Danske privatbaner og Kommunalreformen (1970)
Kongeå
Kongeå (tysk: Königsau) dannede grænsen mellem Danmark og Schleswig Holstein før 1864.
Se Danske privatbaner og Kongeå
Langeland
Langeland er en ø beliggende mellem Fyn, Tåsinge og Ærø mod vest og Lolland mod øst i Langelandsbæltet, eller den sydlige del af Storebælt.
Se Danske privatbaner og Langeland
Langelandsbanen
24 timers uret på Rudkøbing Station Banens placering Banens linjeføring Langelandsbanen (LB) var en dansk privatbane på Langeland 1911-62.
Se Danske privatbaner og Langelandsbanen
Lemvigbanen
VLTJ Y-tog i Lemvig Lemvigbanen blev anlagt og oprindeligt drevet af de to selskaber Vemb-Lemvig Jernbane (VLJ) og Lemvig-Thyborøn Jernbane (LTJ), som 16.
Se Danske privatbaner og Lemvigbanen
Lille Nord
Lille Nord er en jernbane mellem Hillerød og Helsingør i Nordsjælland og er en del af Nordbanen (oprindeligt: "Den Nordsjællandske Jernbane") fra København over Hillerød til Helsingør.
Se Danske privatbaner og Lille Nord
Lohals
Lohals havn Lohals Fyr Lohals er en lille havneby på Langeland med, beliggende i Hou Sogn.
Se Danske privatbaner og Lohals
Lokaltog
Lint 41 i Hillerød. IC2 i Nykøbing Falster. Lokaltog er en dansk jernbanevirksomhed og infrastrukturforvalter, der står for drift og vedligeholdelse af ni privatbaner på Sjælland, Lolland og Falster.
Se Danske privatbaner og Lokaltog
Lolland
Lolland (latin: Lalandia) er Danmarks arealmæssigt fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km² og 57.467 indbyggere (2023).
Se Danske privatbaner og Lolland
Lollandsbanen
Kort over Lollandsbanen Maribo Station 2006 Lollandsbanen er en dansk privatbane mellem Nykøbing F og Nakskov, indviet i 1874.
Se Danske privatbaner og Lollandsbanen
Mariager-Fårup-Viborg Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Mariager-Fårup-Viborg Jernbane (MFVJ) – eller Mariagerbanen – var en dansk privatbane.
Se Danske privatbaner og Mariager-Fårup-Viborg Jernbane
Mariager-Handest Veteranjernbane
Mariager-Handest Veteranjernbane er en 19 km lang bane, der blev etableret midt i 1960'erne, hvor størsteparten af Danmarks lokale jernbanenet blev nedlagt, således også Mariager-Fårup-Viborg Jernbane, der var blevet anlagt som to jernbaner – Viborg-Fårup og Mariager-Fårup – men drevet under ét i perioden 1.
Se Danske privatbaner og Mariager-Handest Veteranjernbane
Maribo
Maribo er en central by og gammel købstad midt på Lolland med.
Se Danske privatbaner og Maribo
Maribo-Torrig Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Maribo-Torrig Jernbane (MTJ) – eller Torrigbanen – var en dansk privatbane (1924-41) mellem Maribo og Torrig, der var station på Nakskov-Kragenæs Jernbane.
Se Danske privatbaner og Maribo-Torrig Jernbane
Meterspor
Meterspor på Harzer Schmalspurbahnen nær Schierke i Tyskland. Meterspor er sporvognsspor og jernbanespor, anlagt som smalsporsbane med en sporvidde på 1000 mm.
Se Danske privatbaner og Meterspor
Midtjyske Jernbaner
Midtjyske Jernbaner A/S (Mjba) er et dansk jernbaneselskab, der ejer og driver Lemvigbanen mellem Vemb, Lemvig og Thyborøn i Nordvestjylland.
Se Danske privatbaner og Midtjyske Jernbaner
Mors
Mors eller Morsø (mere sjældent Morsland) er en ø i Limfjorden mellem Salling og Thy.
Museumsbanen Maribo-Bandholm
Veterantoget mellem Maribo og Bandholm Museumsbanen Maribo-Bandholm er en veteranbane beliggende på strækningen Maribo-Bandholm.
Se Danske privatbaner og Museumsbanen Maribo-Bandholm
Nakskov
Nakskov er Lollands største by og købstad, med beliggende i bunden af Nakskov Fjord på vestkysten af øen i Lolland Kommune, Region Sjælland.
Se Danske privatbaner og Nakskov
Nakskov-Kragenæs Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Nakskov-Kragenæs Jernbane (NKJ) – eller Kragenæsbanen – var en dansk privatbane, der fra 1915 til 1967 gik mellem Nakskov og færgebyen Kragenæs på det nordlige Lolland.
Se Danske privatbaner og Nakskov-Kragenæs Jernbane
Nakskov-Rødby Jernbane
Banens linjeføring Nakskov-Rødby Jernbane (NRJ) var en dansk privatbane mellem Nakskov og Rødby 1926-53.
Se Danske privatbaner og Nakskov-Rødby Jernbane
Nærumbanen
| Banens linjeføring, både den oprindelige og den nuværende Lyngby-Vedbæk Jernbanes indvielse i 1900 Nærumbanen – eller Jægersborg-Nærum Jernbane – er en lokalbane, oprindeligt mellem Lyngby og Vedbæk, nu mellem Jægersborg og Nærum.
Se Danske privatbaner og Nærumbanen
Næstved-Præstø-Mern Banen
Banens placering Banens linjeføring Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB) var en dansk privatbane, der startede som Præstø-Næstved Jernbane (PNJ) i 1900 og blev forlænget fra Præstø til Mern i 1913.
Se Danske privatbaner og Næstved-Præstø-Mern Banen
Nexø
Nexø er en tidligere købstad på Bornholm og øens næststørste by med, beliggende på østkysten 9 km syd for Svaneke og 30 km øst for kommunesædet Rønne.
Nordfyenske Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Nordfyenske Jernbane (NFJ) – eller Bogensebanen – var en dansk privatbane mellem Odense og Bogense via Otterup 1882-1966.
Se Danske privatbaner og Nordfyenske Jernbane
Nordjyske Jernbaner
Kort over jernbaner i Nordjylland og Vendsyssel-Thy. Nordjyske Jernbaner markeret med brun. Nordjyske Jernbaner (NJ) er et jernbaneselskab, som driver de to lokalbaner Skagensbanen og Hirtshalsbanen i Vendsyssel samt lokaltog mellem Skørping og Frederikshavn.
Se Danske privatbaner og Nordjyske Jernbaner
Nordvestfyenske Jernbane
Banens placering Linjeføring Odense-Middelfart Linjeføring Brenderup-Bogense Nordvestfyenske Jernbane (forkortet OMB for Odense-Middelfart-Bogense) – eller Brenderupbanen – var en privatbane 1911-1966 mellem Odense og Middelfart via Brenderup med en sidelinje mellem Brenderup og Bogense.
Se Danske privatbaner og Nordvestfyenske Jernbane
Normalspor
En jernbane med normalspor Normalspor er jernbanespor anlagt med sporvidden 1.435 mm.
Se Danske privatbaner og Normalspor
Nyborg-Ringe-Faaborg Banen
Banens placering Ringe-Faaborg Banens linjeføring Ringe-Nyborg Banens linjeføring Nyborg-Ringe-Faaborg Banen var en dansk jernbanestrækning, der blev åbnet i to etaper: Ringe-Faaborg Banen (RFB) i 1882 og Ringe-Nyborg Banen (RNB) i 1897.
Se Danske privatbaner og Nyborg-Ringe-Faaborg Banen
Nykøbing Falster
Nykøbing Falster er en gammel købstad og den største by på Falster med, inkl.
Se Danske privatbaner og Nykøbing Falster
Nykøbing Mors
Nykøbing Mors er en by på det østlige Mors i Limfjorden med.
Se Danske privatbaner og Nykøbing Mors
Odderbanen
Odderbanen (tidligere kendt som Odder-grisen) er en tidligere jernbane og nuværende letbane mellem Aarhus og Odder.
Se Danske privatbaner og Odderbanen
Odense
Odenses byvåben på rådhuset Odense er Danmarks tredjestørste by (efter København og Aarhus) og Fyns største by med.
Se Danske privatbaner og Odense
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ) – eller Kertemindebanen – var en dansk privatbane, der startede som Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane (OKDJ) og senere blev forlænget fra Dalby til Martofte.
Se Danske privatbaner og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (ONFJ) – eller Brobybanen – var en dansk privatbane (1906-1954).
Se Danske privatbaner og Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane
Odsherreds Jernbane
Y-tog på Nørre Asmindrup Station. Odsherreds Jernbane A/S (OHJ) var et privat jernbaneselskab, der frem til 2003 drev Odsherredsbanen – i spøg kaldet Ohioekspressen – mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland, indviet i 1899.
Se Danske privatbaner og Odsherreds Jernbane
Odsherredsbanen
Odsherredsbanens hovedkontor i Holbæk Y-tog på Nørre Asmindrup Station. Odsherredsbanen, tidligere Odsherreds Jernbane, er en dansk lokalbane mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland.
Se Danske privatbaner og Odsherredsbanen
Oliekrise
En oliekrise er den mest almindeligt forekommende form af energikriser.
Se Danske privatbaner og Oliekrise
Præstø
Præstø er en havneby og tidligere købstad på Sydsjælland med, beliggende 20 km syd for Faxe, 25 km sydøst for Næstved og 17 km nordøst for Vordingborg.
Se Danske privatbaner og Præstø
Privatbane
Lint-togsæt fra Regionstog i Hårlev. Lynetten Danske privatbaner 2018 angivet med rød. En privatbane er en jernbane, der anlægges, ejes og drives af et selskab uafhængigt af statsbanerne.
Se Danske privatbaner og Privatbane
Randers-Hadsund Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Randers o. 1900 med havnesporet og Hadsundbanegården i Fischersgade (nr. 40 på kortet) Vejen fra Hadsund Syd station til færgestedet Hadsund Nord Station i 1969 Randers-Hadsund Jernbane (RHJ) var et dansk privatbaneselskab, der anlagde og drev jernbanen mellem Randers og Hadsund.
Se Danske privatbaner og Randers-Hadsund Jernbane
Rønne
Rønne er den største by på Bornholm og kommunesæde for Bornholms Regionskommune.
Se Danske privatbaner og Rønne
Regionstog A/S
IC2-togsæt på Lollandsbanen i Krungerup. Regionstogs baner markeret med brun. Regionstog A/S (RT) var et dansk jernbaneselskab, der 1. januar 2009 overtog driften af de tre privatbaner i Region Sjælland: Vestsjællands Lokalbaner, Østbanen og Lollandsbanen.
Se Danske privatbaner og Regionstog A/S
Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Nørre Omme Kirke i det sogn, der gav Ørnhøjbanen dens første navn Banestien fra Holstebro Sydbanegård til Sønderport (DSB) gennem en viadukt fra 1924 Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane (RØHJ) – eller Ørnhøjbanen – var en dansk privatbane.
Se Danske privatbaner og Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane
Rudkøbing
Rudkøbing er den største by på Langeland og øens hovedby med, beliggende 16 km sydøst for Svendborg, 9 km vest for Spodsbjerg, 26 km nord for Bagenkop og 30 km syd for Lohals.
Se Danske privatbaner og Rudkøbing
Rutebil
Danmarks første rutebil, der kørte strækningen Nykøbing Falster til Nysted på Lolland. To rutebiler foran banegården i Nysted 1922. En rutebil er en bus, der indgår i den kollektive trafik, typisk mellem byerne – i modsætning til bybussen, der kører i den enkelte by.
Se Danske privatbaner og Rutebil
Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Gjerrild Vandrerhjem, Dyrehavevej 9. Tidligere remise. Her slutter Gjerrildbanestien Grenaa Vestbanegårds remise Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane (RGGJ) – eller Gjerrildbanen – var en dansk privatbane fra Ryomgård til Gjerrild, senere forlænget til Grenaa.
Se Danske privatbaner og Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane
S-tog
4. generations S-tog set forfra på den i 2007 nedlagte linje B+. I dag er der kun 4. generations S-tog på skinnerne. Kort over s-togsnettet pr. 2019 S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge.
Se Danske privatbaner og S-tog
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Se Danske privatbaner og Sønderjylland
Silkeborg-Herning Jernbane
Silkeborg-Herning Jernbane (SHJ) var en dansk privatbane mellem Silkeborg og Herning.
Se Danske privatbaner og Silkeborg-Herning Jernbane
Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Remisen i Kjellerup på Dæmningen 2, nu Jysk Brandmuseum Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane (SKRJ) – eller Kjellerupbanen – var en dansk privatbane.
Se Danske privatbaner og Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane
Skagen
Skagenhuse med den gule farve og hvide kanter på tagstenene. Holger Drachmann, ''Skagenhuse'', 1882, Skagens Kunstmuseer, Skagens Museum Skagen ligger i Vendsyssel og er Danmarks nordligste by.
Se Danske privatbaner og Skagen
Skagensbanen
Banens linjeføringer Tog fra Nordjyske Jernbaner på Frederikshavn Station Skagensbanen M11 med godstog mellem Skagen og Frederikshavn En stor del af banen er lige strækninger i fladt terræn, her ved Bunken Station Hulsig Station Apholmen Trinbræt (nedlagt) Skagensbanen (SB) – oprindeligt Frederikshavn-Skagen Banen (FSB) eller Frederikshavn-Skagen Jernbane (FSJ) – er en 39,7 km lang privatbane i Vendsyssel mellem Frederikshavn og Skagen.
Se Danske privatbaner og Skagensbanen
Skinnebus
Skinnebusser er betegnelsen for forskellige typer af lette solomotorvogne og tilhørende bivogne og styrevogne, der benyttes til persontrafik, hovedsageligt på side- og privatbaner.
Se Danske privatbaner og Skinnebus
Skive-Vestsalling Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Skive-Vestsalling Jernbane (SVJ) – eller Vestsallingbanen – var en dansk privatbane mellem Skive og Rødding i Vestsalling 1924-66.
Se Danske privatbaner og Skive-Vestsalling Jernbane
Smalspor
Smalspor i Finland Smalsporbane i Sachsen (Weißeritztalbahn) Smalspor er en betegnelse, der bruges om en jernbane med en sporvidde, der er mindre end normalspor – 1435 mm.
Se Danske privatbaner og Smalspor
Sognekommune
Ved Sognekommune eller landkommune forstås en kommune uden købstad.
Se Danske privatbaner og Sognekommune
Sorø-Vedde-banen
Banens placering Sorø-Vedde-banen – eller Veddebanen – var 1903-50 en dansk statsbane mellem Sorø på København-Korsør-banen og Vedde på Høng-Tølløse Jernbane.
Se Danske privatbaner og Sorø-Vedde-banen
Spodsbjerg
Spodsbjerg er en havneby på Langeland med, beliggende 9 km øst for Rudkøbing.
Se Danske privatbaner og Spodsbjerg
Sporvidde
Normalspor (Sandnes station i Norge) 891 mm smalspor (Roslagsbanen, Sverige) Irland) Sporvidde er den indvendige afstand mellem jernbaneskinner på en skinnevej – det være sig jernbane, sporvej, rutsjebane, minebane etc.
Se Danske privatbaner og Sporvidde
Strukturreformen
Danmarks regioner Danmarks kommuner Strukturreformen var en reform af Danmarks administrative struktur, der som hovedpunkter sammenlagde 271 kommuner til 98 og erstattede 13 amter med 5 regioner.
Se Danske privatbaner og Strukturreformen
Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen
Banens placering Stubbekøbingbanens linjeføring Nystedbanens linjeføring Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen (SNNB) var et dansk privatbaneselskab, der drev jernbanestrækningerne Nykøbing Falster-Nysted (også kaldet Nystedbanen) og Stubbekøbing-Nykøbing Falster (også kaldet Stubbekøbingbanen).
Se Danske privatbaner og Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen
Svaneke
Svaneke er en havneby på det østlige Bornholm i Svaneke Sogn.
Se Danske privatbaner og Svaneke
Svendborg-Faaborg Banen
Banens placering Banens linjeføring Svendborg-Faaborg Banen (SFB) var en jernbane mellem Svendborg og Faaborg på Sydfyn (1916-54).
Se Danske privatbaner og Svendborg-Faaborg Banen
Svendborg-Nyborg Banen
Banens placering Banens linjeføring Svendborg-Nyborg Banen (SNB) var en jernbane mellem Svendborg og Nyborg på Østfyn 1897-1964.
Se Danske privatbaner og Svendborg-Nyborg Banen
Svendborgbanen
Svendborgbanen er jernbanen mellem Odense og Svendborg, som blev indviet 12. juli 1876.
Se Danske privatbaner og Svendborgbanen
Sydfyenske Jernbaner
Sydfyenske Jernbaner Bagsiden af den nedlagte station på havnen i Fåborg, der i dag fungerer som rutebilstation for FynBus. Den forhenværende Sydfynske Banegaard, Odense Syd, på Vestre Stationsvej i Odense. Sydfyenske Jernbaner (SFJ) var et dansk jernbaneselskab, som anlagde og drev en række jernbaner på Sydfyn – dels en række anlagt som privatbaner, dels Nyborg-Ringe-Faaborg, der blev anlagt som statsbane, men drevet af SFJ.
Se Danske privatbaner og Sydfyenske Jernbaner
Tølløsebanen
Tølløsebanen er oprindeligt anlagt af Høng-Tølløse Jernbane (HTJ).
Se Danske privatbaner og Tølløsebanen
Thisted-Fjerritslev Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) var en privatbane mellem Thisted og Fjerritslev 1904-69.
Se Danske privatbaner og Thisted-Fjerritslev Jernbane
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) – eller Troldhedebanen – var Danmarks længste privatbane med hovedstrækningen Troldhede-Grindsted-Kolding (1917-68) og sidebanen Gesten-Vejen (1917-51).
Se Danske privatbaner og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Varde-Grindsted Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Varde-Grindsted Jernbane (VaGJ, efter 1957 ændret til VGJ) var en dansk privatbane mellem Varde og Grindsted (1919-72).
Se Danske privatbaner og Varde-Grindsted Jernbane
Varde-Nørre Nebel Jernbane
Banens linjeføring | Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ), også kaldet Nebelbanen, er en dansk privatbane mellem Varde og Nørre Nebel, åbnet i 1903.
Se Danske privatbaner og Varde-Nørre Nebel Jernbane
Vejle-Give Jernbane
Vejle-Give Jernbane (VGJ) var en dansk privatbane mellem Vejle og Give, der blev indviet 2.
Se Danske privatbaner og Vejle-Give Jernbane
Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane var en dansk privatbane, der blev anlagt i to etaper: Vejle-Vandel i 1897 og Vandel-Grindsted i 1914.
Se Danske privatbaner og Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane
Vestbanen
Den sjællandske Vestbane eller kort Vestbanen er den statsejede jernbane, der strækker sig fra København via Roskilde til Korsør.
Se Danske privatbaner og Vestbanen
Y-tog
Et af Odderbanens Y-tog Lemvigbanens solomotorvogn Ym 15, overtaget fra Nærumbanen. Y-tog eller Lynette er betegnelsen for en togtype leveret af Waggonfabrik Uerdingen til de danske privatbaner og DSB 1965-1984 til erstatning for privatbanernes skinnebusser og de sidste af DSB's MO-motorvogne.
Se Danske privatbaner og Y-tog
1. verdenskrig
1.
Se Danske privatbaner og 1. verdenskrig
2. verdenskrig
2.
Se Danske privatbaner og 2. verdenskrig
2000'erne
20. århundrede – 21. århundrede – 22.
Se Danske privatbaner og 2000'erne