Indholdsfortegnelse
38 relationer: Aalborg-Hadsund Jernbane, Aalborg-Hvalpsund Jernbane, Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane, Danske jernbaner, Ebeltoft-Trustrup Jernbane, Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane, Frederiksværkbanen, Gribskovbanen, Høng-Tølløse Jernbane, Hornbækbanen, Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane, Jernbaneloven af 20. marts 1918, Jernbaneloven af 27. maj 1908, Jernbaneloven af 29. marts 1924, Kalvehavebanen, Karrebæksminde, Køge-Ringsted Banen, Kolding-Egtved Jernbane, Kværkeby, Lemvigbanen, Nærumbanen, Næstved, Næstved-Præstø-Mern Banen, Nexøbanen, Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane, Odsherreds Jernbane, Privatbane, Privatbanerne i Thy, Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane, Sorø-Vedde-banen, Svendborg-Nyborg Banen, Thisted-Fjerritslev Jernbane, Varde-Nørre Nebel Jernbane, Vejle-Holstebro-banen, Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane, 1904, 1913, 1990.
Aalborg-Hadsund Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Hadsund Nord Station i 1969 Skelund Station i 2013 (nedrevet) Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ) var en privatbane, der 1900-1969 gik mellem Aalborg og Hadsund i det østlige Himmerland.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Aalborg-Hadsund Jernbane
Aalborg-Hvalpsund Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Sundsøre pakhus med færgelejet og Hvalpsund i baggrunden Aalborg-Hvalpsund Jernbane (AHB) var en privatbane, der startede som Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane (ANSJ) i 1899 og blev forlænget til Hvalpsund i 1910.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Aalborg-Hvalpsund Jernbane
Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Skovby Station på Schødtsmindevej 3, nedrevet i 2012 Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (AHTJ) – eller Hammelbanen – var en dansk privatbane 1902-56, der strakte sig fra "Hammelbanegården" i Aarhus til Hammel by.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane
Danske jernbaner
Aalborg. Danmarks jernbanenet (2018). Københavns metro er ikke vist. S-baner med rødt, elektricificerede strækninger med blåt og øvrige baner med grønt Danske jernbaner bestod i 2017 af 3.476 kilometer jernbanestrækning, hvoraf S-banen, metroen, Aarhus Letbane, København-Padborg (ved grænsen til Tyskland), Kyst- og Øresundsbanen samt Esbjergbanen og Sønderborgbanen er elektrificerede.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Danske jernbaner
Ebeltoft-Trustrup Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) – eller Ebeltoftbanen – var en dansk privatbane mellem Ebeltoft og Trustrup 1901-68.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Ebeltoft-Trustrup Jernbane
Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Personvognen FFJ CB 1, der nu tilhører Nordsjællands Jernbaneklub Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) var et dansk jernbaneselskab, der drev Nørresundby-Fjerritslev Banen og Nørresundby-Sæby-Frederikshavn Banen (Sæbybanen) samt dennes sidebane Ørsø-Asaa (Asaabanen).
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane
Frederiksværkbanen
litra MX-lokomotiv i Frederiksværk. Lynette togsættet blev fra 1997 delvist udskiftet med IC2-togsæt. Disse blev i 2006/2007 helt udskiftet med Lint 41-togsæt. Banens linjeføringer: Via Harløse øverst, via Gørløse nederst Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) – eller Frederiksværkbanen – er en normalsporet dansk privatbane, anlagt i to etaper: Hillerød-Frederiksværk (HFJ) i 1897 og Frederiksværk-Hundested (FHJ) i 1916.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Frederiksværkbanen
Gribskovbanen
Gribskovbanen er navnet på jernbanestrækningerne Hillerød-Kagerup-Græsted-Gilleleje/Kagerup-Helsinge-Tisvildeleje.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Gribskovbanen
Høng-Tølløse Jernbane
Y-tog på Stenlille Station i 1987. Høng-Tølløse Jernbane A/S (HTJ) var et dansk jernbaneselskab, der drev Tølløsebanen.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Høng-Tølløse Jernbane
Hornbækbanen
Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB), også kaldet Hornbækbanen, er en nordsjællandsk privatbane under Lokaltog.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Hornbækbanen
Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Endestationen i Bryrup på et kort udarbejdet 1909 - 1913 Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (HBS) – eller Bryrupbanen – var en dansk privatbane, der blev anlagt i flere etaper og nedlagt 30. marts 1968.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane
Jernbaneloven af 20. marts 1918
Jernbaneloven af 20.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Jernbaneloven af 20. marts 1918
Jernbaneloven af 27. maj 1908
Jernbaneloven af 27.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Jernbaneloven af 27. maj 1908
Jernbaneloven af 29. marts 1924
Jernbaneloven af 29.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Jernbaneloven af 29. marts 1924
Kalvehavebanen
Banens placering Banens linjeføring Kalvehavebanen (KB) var en dansk privatbane mellem Vordingborg og Kalvehave (1897–1959).
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Kalvehavebanen
Karrebæksminde
Karrebæksminde er en lille by på Sydsjælland med, beliggende i Karrebæk Sogn.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Karrebæksminde
Køge-Ringsted Banen
Banens placering Banens linjeføring Køge-Ringsted Banen (KRB) var en dansk privatbane mellem Køge og Ringsted 1917-63.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Køge-Ringsted Banen
Kolding-Egtved Jernbane
Banens linjeføring – omvejen ind til Nordbanegården ses tydeligt | Kolding-Egtved Jernbane (KEJ) – eller Egtvedbanen – (1898-1930) mellem Kolding og Egtved var Koldings første privatbane og en af de første danske privatbaner, der blev nedlagt.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Kolding-Egtved Jernbane
Kværkeby
Kværkeby er en lille by på Midtsjælland med.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Kværkeby
Lemvigbanen
VLTJ Y-tog i Lemvig Lemvigbanen blev anlagt og oprindeligt drevet af de to selskaber Vemb-Lemvig Jernbane (VLJ) og Lemvig-Thyborøn Jernbane (LTJ), som 16.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Lemvigbanen
Nærumbanen
| Banens linjeføring, både den oprindelige og den nuværende Lyngby-Vedbæk Jernbanes indvielse i 1900 Nærumbanen – eller Jægersborg-Nærum Jernbane – er en lokalbane, oprindeligt mellem Lyngby og Vedbæk, nu mellem Jægersborg og Nærum.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Nærumbanen
Næstved
Næstved er en gammel dansk købstad, der ligger på Sydsjælland nær Susåens udløb.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Næstved
Næstved-Præstø-Mern Banen
Banens placering Banens linjeføring Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB) var en dansk privatbane, der startede som Præstø-Næstved Jernbane (PNJ) i 1900 og blev forlænget fra Præstø til Mern i 1913.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Næstved-Præstø-Mern Banen
Nexøbanen
Banens linjeføring | Nexøbanen mellem Rønne og Nexø (1900-1968) var den første jernbane på Bornholm.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Nexøbanen
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ) – eller Kertemindebanen – var en dansk privatbane, der startede som Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane (OKDJ) og senere blev forlænget fra Dalby til Martofte.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Odsherreds Jernbane
Y-tog på Nørre Asmindrup Station. Odsherreds Jernbane A/S (OHJ) var et privat jernbaneselskab, der frem til 2003 drev Odsherredsbanen – i spøg kaldet Ohioekspressen – mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland, indviet i 1899.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Odsherreds Jernbane
Privatbane
Lint-togsæt fra Regionstog i Hårlev. Lynetten Danske privatbaner 2018 angivet med rød. En privatbane er en jernbane, der anlægges, ejes og drives af et selskab uafhængigt af statsbanerne.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Privatbane
Privatbanerne i Thy
Privatbanerne i Thy er tre jernbanestrækninger, som var optaget i jernbanelovene, men aldrig blev anlagt.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Privatbanerne i Thy
Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Remisen i Kjellerup på Dæmningen 2, nu Jysk Brandmuseum Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane (SKRJ) – eller Kjellerupbanen – var en dansk privatbane.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane
Sorø-Vedde-banen
Banens placering Sorø-Vedde-banen – eller Veddebanen – var 1903-50 en dansk statsbane mellem Sorø på København-Korsør-banen og Vedde på Høng-Tølløse Jernbane.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Sorø-Vedde-banen
Svendborg-Nyborg Banen
Banens placering Banens linjeføring Svendborg-Nyborg Banen (SNB) var en jernbane mellem Svendborg og Nyborg på Østfyn 1897-1964.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Svendborg-Nyborg Banen
Thisted-Fjerritslev Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) var en privatbane mellem Thisted og Fjerritslev 1904-69.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Thisted-Fjerritslev Jernbane
Varde-Nørre Nebel Jernbane
Banens linjeføring | Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ), også kaldet Nebelbanen, er en dansk privatbane mellem Varde og Nørre Nebel, åbnet i 1903.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Varde-Nørre Nebel Jernbane
Vejle-Holstebro-banen
| Vejle-Holstebro-banen er en statsbanestrækning i det centrale Jylland fra Vejle via Brande og Herning til Holstebro.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Vejle-Holstebro-banen
Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane var en dansk privatbane, der blev anlagt i to etaper: Vejle-Vandel i 1897 og Vandel-Grindsted i 1914.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane
1904
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1904 (tal).
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og 1904
1913
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og 1913
1990
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1990 (tal).
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og 1990
Også kendt som Jernbanelov 8. maj 1894.