Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Den transcendentale logik

Indeks Den transcendentale logik

Den transcendentale logik er et afsnit fra filosoffen Immanuel Kants erkendelsesteoretiske værk Kritik af den rene fornuft, hvor han isolerer forstanden for at undersøge den.

Indholdsfortegnelse

  1. 18 relationer: A priori, Antinomi, Aristoteles, Empiri, Erkendelsesteori, Filosofi, Immanuel Kant, Kritik af den rene fornuft, Logik, Metafysik, Paralogisme, Sans, Skepticisme, Substans, Tingen i sig selv, Transcendent, Transcendental, Transcendentale illusioner.

A priori

A priori kommer af latin, og betyder “fra det tidligere”.

Se Den transcendentale logik og A priori

Antinomi

En antinomi er to udsagn der begge er logisk gyldige, men som samtidig modsiger hinanden.

Se Den transcendentale logik og Antinomi

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Se Den transcendentale logik og Aristoteles

Empiri

Empiri af græsk empeirikós.

Se Den transcendentale logik og Empiri

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Se Den transcendentale logik og Erkendelsesteori

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Se Den transcendentale logik og Filosofi

Immanuel Kant

Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.

Se Den transcendentale logik og Immanuel Kant

Kritik af den rene fornuft

Titelsiden på 1. udgaven fra 1781. Kritik af den rene fornuft (Kritik der reinen Vernunft) regnes som Immanuel Kants mest betydningsfulde værk.

Se Den transcendentale logik og Kritik af den rene fornuft

Logik

Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.

Se Den transcendentale logik og Logik

Metafysik

middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.

Se Den transcendentale logik og Metafysik

Paralogisme

En paralogisme er en form for transcendental illusion, som filosoffen Immanuel Kant gav kritik af i sit hovedværk Kritik af den rene fornuft.

Se Den transcendentale logik og Paralogisme

Sans

Sanserne sørger for at vi får indtryk fra omverdenen.

Se Den transcendentale logik og Sans

Skepticisme

Skepticisme er en intellektuel tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før man accepterer dem som sande eller gyldige.

Se Den transcendentale logik og Skepticisme

Substans

Inden for filosofi er substans noget grundlæggende, noget selvstændigt, en grundlæggende del af verden.

Se Den transcendentale logik og Substans

Tingen i sig selv

Tingen i sig selv (das Ding an sich) er et begreb, der bruges i den erkendelsesteoretiske filosofi eller i logikken, hvor man debatterer om det eksisterende.

Se Den transcendentale logik og Tingen i sig selv

Transcendent

Begrebet transcendent betegner det, som ligger udenfor enhver erfaring.

Se Den transcendentale logik og Transcendent

Transcendental

Transcendental er et begreb, der især bruges inden for filosofien.

Se Den transcendentale logik og Transcendental

Transcendentale illusioner

En transcendental illusion optræder, når fornuften tager ugyldige skridt på vejen mod erkendelse, og derved overskrider sin egen evne for erkendelse, men alligevel påstår at have erkendt noget.

Se Den transcendentale logik og Transcendentale illusioner

Også kendt som Den metafysiske deduktion, Den transcendentale analytik, Den transcendentale deduktion, Den transcendentale dialektik, Forstandskategorier, Forstandskategorierne, Transcendentale logik.