Hurtigere adgang end browser!
43 relationer: Almindelig sølvkræ, Arkæikum, Æon, Æra (geologi), Benfisk, Bregne, Damrokker, Devon (county), Dobermann, Embryon, Fossil, Grevskab, Hadal, Hajer, Insekter, Jordens historie, Jura (geologi), Kambrium, Karbon (geologi), Kænozoikum, Kridt (geologisk periode), Mesozoikum, Mider, Nøgenfrøede, Neogen, Newton (enhed), Ordovicium, Padderokplanter, Palæogen, Palæozoikum, Pascal (enhed), Perm (geologi), Phanerozoikum, Prækambrium, Proterozoikum, Silur, Springpadder, Trias, Trilobit, Tryk (fysik), Tusindben, Tyrannosaurus, Ulvefodsplanter.
Almindelig sølvkræ
Almindelig sølvkræ eller sølvfisk (Lepisma saccharina) er et lille insekt, som hører til insektordenen sølvkræ.
Ny!!: Devon (geologi) og Almindelig sølvkræ · Se mere »
Arkæikum
Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.
Ny!!: Devon (geologi) og Arkæikum · Se mere »
Æon
En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
Ny!!: Devon (geologi) og Æon · Se mere »
Æra (geologi)
En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.
Ny!!: Devon (geologi) og Æra (geologi) · Se mere »
Benfisk
Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).
Ny!!: Devon (geologi) og Benfisk · Se mere »
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Ny!!: Devon (geologi) og Bregne · Se mere »
Damrokker
Damrokker (Notostraca) er en orden af krebsdyr, som kun indeholder familien Triopsidae, der omfatter slægterne Lepidurus og Triops.
Ny!!: Devon (geologi) og Damrokker · Se mere »
Devon (county)
Devons placering i England. Devon er et grevskab (county) i South West England.
Ny!!: Devon (geologi) og Devon (county) · Se mere »
Dobermann
Dobermann er en tysk hunderace, som blev fremavlet i området omkring den lille by Apolda i Weimarer Land i Thüringen i 1860'erne.
Ny!!: Devon (geologi) og Dobermann · Se mere »
Embryon
Embryon eller embryo er et kim fra en plante eller et foster fra et dyr i den tidlige udviklingsperiode.
Ny!!: Devon (geologi) og Embryon · Se mere »
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''. Et insekt fanget i en 1 cm lang klump rav. Et fossil (af latin fossilis (.
Ny!!: Devon (geologi) og Fossil · Se mere »
Grevskab
Et grevskab var oprindeligt et område, der var givet til en greve.
Ny!!: Devon (geologi) og Grevskab · Se mere »
Hadal
Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.
Ny!!: Devon (geologi) og Hadal · Se mere »
Hajer
Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.
Ny!!: Devon (geologi) og Hajer · Se mere »
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Ny!!: Devon (geologi) og Insekter · Se mere »
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Ny!!: Devon (geologi) og Jordens historie · Se mere »
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Ny!!: Devon (geologi) og Jura (geologi) · Se mere »
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Ny!!: Devon (geologi) og Kambrium · Se mere »
Karbon (geologi)
Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.
Ny!!: Devon (geologi) og Karbon (geologi) · Se mere »
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Ny!!: Devon (geologi) og Kænozoikum · Se mere »
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Ny!!: Devon (geologi) og Kridt (geologisk periode) · Se mere »
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Ny!!: Devon (geologi) og Mesozoikum · Se mere »
Mider
Mider eller (Acarina) er en underklasse af spindlere, der består af mider og flåter.
Ny!!: Devon (geologi) og Mider · Se mere »
Nøgenfrøede
Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.
Ny!!: Devon (geologi) og Nøgenfrøede · Se mere »
Neogen
Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.
Ny!!: Devon (geologi) og Neogen · Se mere »
Newton (enhed)
masse 1 meter per sekund på et sekund. Newton (forkortet med symbolet N) er SI-enheden for kraft.
Ny!!: Devon (geologi) og Newton (enhed) · Se mere »
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Ny!!: Devon (geologi) og Ordovicium · Se mere »
Padderokplanter
Padderokplanterne (Equisetopsida) (synonym: Sphenopsida) er en klasse blandt karplanterne.
Ny!!: Devon (geologi) og Padderokplanter · Se mere »
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Ny!!: Devon (geologi) og Palæogen · Se mere »
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Ny!!: Devon (geologi) og Palæozoikum · Se mere »
Pascal (enhed)
PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.
Ny!!: Devon (geologi) og Pascal (enhed) · Se mere »
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Ny!!: Devon (geologi) og Perm (geologi) · Se mere »
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Ny!!: Devon (geologi) og Phanerozoikum · Se mere »
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Ny!!: Devon (geologi) og Prækambrium · Se mere »
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Ny!!: Devon (geologi) og Proterozoikum · Se mere »
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Ny!!: Devon (geologi) og Silur · Se mere »
Springpadder
Frøer og tudser (Anura), også kaldet springpadder, er en orden inden for padderne med mere end 20 familier og ca. 3800 arter. Det er haleløse padder med et stort hoved på en kort, bred krop og med en hud der er forsynet med kirtler. Springpadder bevæger sig ved at hoppe eller svømme ved hjælp af lange baglemmer med svømmehud mellem tæerne. De er for det meste grønne eller brune. De fleste arter lever, hvor der er mere eller mindre fugtigt. Slanke springpadder med glat og fugtig hud kaldes frøer, mens plumpe springpadder med tør og vortet hud kaldes tudser. Med frøer kan også mere specifikt menes de egentlige frøer (Ranidae).
Ny!!: Devon (geologi) og Springpadder · Se mere »
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.
Ny!!: Devon (geologi) og Trias · Se mere »
Trilobit
Trilobitter på en havbund Trilobitter (trílobos, "trelappet") er en gruppe af uddøde leddyr fra Palæozoikum.
Ny!!: Devon (geologi) og Trilobit · Se mere »
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Ny!!: Devon (geologi) og Tryk (fysik) · Se mere »
Tusindben
thumb Tusindben (latin Diplopoda) er en gruppe leddyr, der er karakteriseret ved at have to par ben på de fleste kropssegmenter.
Ny!!: Devon (geologi) og Tusindben · Se mere »
Tyrannosaurus
''Tyrannosaurus rex'' Tyrannosaurus (mest kendte art Tyrannosaurus rex) var en stor, kødædende dinosaurus, der levede i den sene kridttid, 68-65,5 millioner år siden.
Ny!!: Devon (geologi) og Tyrannosaurus · Se mere »
Ulvefodsplanter
Ulvefodsplanter (Lycopodiophyta) er en division i planteriget.
Ny!!: Devon (geologi) og Ulvefodsplanter · Se mere »
