Indholdsfortegnelse
34 relationer: Aluminium, Bly, Carbon, Ebonit, Elektrisk leder, Elektrisk ledning, Elektrisk modstand (elektronisk komponent), Elektrisk strøm, Germanium, Glas, Guld, Halvleder, Jern, Kobber, Kvadratmeter, Kvarts, Meter, Nikkel, Ohm, Ohms lov, Platin, Reciprok, Resistans, Rustfrit stål, Sølv, SI-systemet, Siemens (ledningsevneenhed), Silicium, Specifik ledningsevne, Stål, Superleder, Svovl, Wolfram, Zink.
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Se Elektrisk resistivitet og Aluminium
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Se Elektrisk resistivitet og Bly
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Se Elektrisk resistivitet og Carbon
Ebonit
Ebonit var varemærket for en meget hård gummi, der først blev fremstillet af Charles Goodyear ved at vulkanisere gummi i længere perioder.
Se Elektrisk resistivitet og Ebonit
Elektrisk leder
En elektrisk leder er et legeme af stof, som kan lede elektrisk strøm.
Se Elektrisk resistivitet og Elektrisk leder
Elektrisk ledning
To elektriske ledningsender, den enes korer er spredt ud. En elektrisk ledning er den praktiske udformning af en elektrisk leder, evt.
Se Elektrisk resistivitet og Elektrisk ledning
Elektrisk modstand (elektronisk komponent)
Billede af almindelige 0,25...0,5 W kulfilmmodstande. Ældre kulmassemodstande ca. 1950...1970. Den fysiske elektroniske komponent en elektrisk modstand, resistor er designet til at have en resistans (fysisk størrelse i ohm), som er uafhængig af den elektriske strøm igennem modstanden og dens temperatur.
Se Elektrisk resistivitet og Elektrisk modstand (elektronisk komponent)
Elektrisk strøm
Elektrisk strøm er pr.
Se Elektrisk resistivitet og Elektrisk strøm
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Se Elektrisk resistivitet og Germanium
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Se Elektrisk resistivitet og Glas
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Se Elektrisk resistivitet og Guld
Halvleder
hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt.
Se Elektrisk resistivitet og Halvleder
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Se Elektrisk resistivitet og Jern
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Se Elektrisk resistivitet og Kobber
Kvadratmeter
En kvadratmeter, kvm eller m2, er en afledt SI-enhed, der bruges om arealstørrelser.
Se Elektrisk resistivitet og Kvadratmeter
Kvarts
Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.
Se Elektrisk resistivitet og Kvarts
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Se Elektrisk resistivitet og Meter
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Se Elektrisk resistivitet og Nikkel
Ohm
Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (symbol Ω) svarende til volt divideret med ampere.
Se Elektrisk resistivitet og Ohm
Ohms lov
Modstand '''R''' med en vis strøm igennem sig '''I''' og en vis spænding over sig '''V'''.
Se Elektrisk resistivitet og Ohms lov
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Se Elektrisk resistivitet og Platin
Reciprok
I matematik er den reciprokke værdi eller det multiplikative inverse af et tal x indeholdt i et legeme, tallet som, når multipliceret af x, giver 1.
Se Elektrisk resistivitet og Reciprok
Resistans
Resistans måles i enheden ohm, der angives med det græske bogstav Ω (store Omega) Fænomenet resistans, ohmsk modstand eller elektrisk modstand er en egenskab ved elektriske ledere, som forårsager et vist tab af elektrisk energi, i form af varmeudvikling, når man sender en elektrisk strøm igennem dem.
Se Elektrisk resistivitet og Resistans
Rustfrit stål
Dagligdags produkter fremstillet af rustfrit stål. Rustfrit stål eller rustfast stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (masseprocent).
Se Elektrisk resistivitet og Rustfrit stål
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Se Elektrisk resistivitet og Sølv
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Elektrisk resistivitet og SI-systemet
Siemens (ledningsevneenhed)
Størrelsen af den elektriske ledningsevne i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed siemens (symbol: S), hvilket er det samme som ohm−1.
Se Elektrisk resistivitet og Siemens (ledningsevneenhed)
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Se Elektrisk resistivitet og Silicium
Specifik ledningsevne
Specifik konduktivitet, specifik ledningsevne eller elektrisk konduktivitet σ er en egenskab ved elektriske ledere.
Se Elektrisk resistivitet og Specifik ledningsevne
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Se Elektrisk resistivitet og Stål
Superleder
En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.
Se Elektrisk resistivitet og Superleder
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Se Elektrisk resistivitet og Svovl
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Se Elektrisk resistivitet og Wolfram
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Se Elektrisk resistivitet og Zink
Også kendt som Elektrisk ledningsmodstand, Ledningsmodstand, Resistivitet, Specifik modstand, Specifik resistans, Specifik resistivitet.