Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Nikkel

Indeks Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Indholdsfortegnelse

  1. 85 relationer: Allergen, Allergi, Argon, Arsen, Atomkerne, Atomtegn, Australien, Axel Fredrik Cronstedt, Base (kemi), Biokemi, Bronze, Canada, Cuba, D-blokken, Datering, Fast form, Ferromagnetisme, Galvanisering, Geologi, Glas, Grøn, Grundstof, Halveringstid, Indonesien, Ion, Isotop, Jordens kerne, Katalysator (kemi), Kemiker, Kemisk forbindelse, Kina, Kobber, Kobolt, Kulilte, Laboratorium, Laterit, Luft, Lys, Massefylde, Mønt, Metal, Metallegering, Meteoroid, Meter, Mikrogram, Mineral, Neutron, Nikkeltetrakarbonyl, Norilsk, Nukleon, ... Expand indeks (35 mere) »

  2. Ferromagnetiske materialer
  3. Overgangsmetaller

Allergen

Et allergen er et stof, som kan frembringe allergi.

Se Nikkel og Allergen

Allergi

Allergitest Allergi er en overfølsom (overdreven) reaktion i immunforsvaret på ellers harmløse antigener i vores omgivelser.

Se Nikkel og Allergi

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Se Nikkel og Argon

Arsen

Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.

Se Nikkel og Arsen

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Nikkel og Atomkerne

Atomtegn

Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.

Se Nikkel og Atomtegn

Australien

Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.

Se Nikkel og Australien

Axel Fredrik Cronstedt

Baron Axel Fredrik Cronstedt (født 23. december 1722, død 19. august 1765) var en svensk mineralog og kemiker som opdagede grundstoffet nikkel i 1751.

Se Nikkel og Axel Fredrik Cronstedt

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Se Nikkel og Base (kemi)

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Se Nikkel og Biokemi

Bronze

Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.

Se Nikkel og Bronze

Canada

Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.

Se Nikkel og Canada

Cuba

Cuba, officielt Republikken Cuba (República de Cuba, er et ørige bestående af øen Cuba, samt Isla de la Juventud og flere mindre øgrupper. Cuba ligger, hvor det nordlige Caribiske Hav, den Mexicanske Golf, og Atlanterhavet mødes. Cuba ligger øst for Yucatán-halvøen (Mexico), syd for både den amerikanske stat Florida og Bahamas, vest for Hispaniola (Haiti/den Dominikanske Republik), og nord for både Jamaica og Caymanøerne.

Se Nikkel og Cuba

D-blokken

Det periodiske system med de forskellige blokke. D-blokken er blå D-blokken (d for 'diffus'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 3 til 12, det vil sige overgangsmetallerne.

Se Nikkel og D-blokken

Datering

Datering er en metode til at fastsætte en genstands alder.

Se Nikkel og Datering

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Nikkel og Fast form

Ferromagnetisme

Ferromagnetisk orden Ferromagnetisme er den type magnetisme, de fleste kender og repræsenteres blandt andet i magneter.

Se Nikkel og Ferromagnetisme

Galvanisering

Varmgalvaniseret vandkande. Varmgalvaniseret gelænder. Galvaniseret metal Galvanisering er opkaldt efter den italienske fysiker Luigi Galvani, og er en kemisk proces, hvor stål eller støbejern gives en zinkbelægning ved at dyppe det i smeltet zink.

Se Nikkel og Galvanisering

Geologi

p.

Se Nikkel og Geologi

Glas

En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.

Se Nikkel og Glas

Grøn

Grønfarve. Grøn er en farve, som indgår i farvespektret.

Se Nikkel og Grøn

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Nikkel og Grundstof

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Nikkel og Halveringstid

Indonesien

Indonesien, officielt Republikken Indonesien (Republik Indonesia), er en suveræn stat i Sydøstasien.

Se Nikkel og Indonesien

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Nikkel og Ion

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Nikkel og Isotop

Jordens kerne

Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.

Se Nikkel og Jordens kerne

Katalysator (kemi)

Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.

Se Nikkel og Katalysator (kemi)

Kemiker

En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.

Se Nikkel og Kemiker

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Nikkel og Kemisk forbindelse

Kina

Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Se Nikkel og Kina

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Se Nikkel og Kobber

Kobolt

Kobolt er det 27.

Se Nikkel og Kobolt

Kulilte

Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.

Se Nikkel og Kulilte

Laboratorium

Det biokemiske laboratorium på Kølns universitet. Et laboratorium er et arbejdssted, hvor der udføres naturvidenskabelige, tekniske eller medicinske undersøgelser og forskning/forsøg i et kontrolleret miljø (modsat feltarbejde og klinisk arbejde).

Se Nikkel og Laboratorium

Laterit

Laterit, Israel. Laterit (fra det latinske ord later, hvilket betyder mursten eller flise) er en overflade, der dannes i varme og våde tropiske områder, og som er rig på jern og aluminum og udvikles efter intensiv og langvarig forvitring af den underliggende moderbjergart.

Se Nikkel og Laterit

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Nikkel og Luft

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Nikkel og Lys

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Nikkel og Massefylde

Mønt

En mønt er en skive af metal, som har en fastsat økonomisk værdi, så den kan bruges som betalingsmiddel.

Se Nikkel og Mønt

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Nikkel og Metal

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Se Nikkel og Metallegering

Meteoroid

En meteoroid (også kaldet meteoroide) er et lille stenobjekt i kredsløb om Solen.

Se Nikkel og Meteoroid

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Nikkel og Meter

Mikrogram

Mikrogram (μg i henhold til International System of Units) er i det metriske system en enhed af masse lig med en milliontedel af et gram.

Se Nikkel og Mikrogram

Mineral

Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.

Se Nikkel og Mineral

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Nikkel og Neutron

Nikkeltetrakarbonyl

Nikkeltretrakarbonyl Nikkeltetrakarbonyl er en organo nikkelforbindelse med sumformeleb Ni(CO)4.

Se Nikkel og Nikkeltetrakarbonyl

Norilsk

Norilsk (Норильск) er en by i Krasnojarsk kraj i det Sydlige føderale distrikt i Den Russiske Føderation.

Se Nikkel og Norilsk

Nukleon

Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.

Se Nikkel og Nukleon

Ny Kaledonien

Ny Kaledonien (fr. Nouvelle-Calédonie) er Frankrigs største oversøiske territorium.

Se Nikkel og Ny Kaledonien

Ohm

Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (symbol Ω) svarende til volt divideret med ampere.

Se Nikkel og Ohm

Ontario

Ontario er en canadisk provins.

Se Nikkel og Ontario

Overgangsmetal

Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.

Se Nikkel og Overgangsmetal

Oxidationstrin

Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.

Se Nikkel og Oxidationstrin

Palladium

Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.

Se Nikkel og Palladium

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Nikkel og Periodiske system

Pigment

Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.

Se Nikkel og Pigment

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Nikkel og Protein

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Nikkel og Proton

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Nikkel og Radioaktivitet

Rusland

Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.

Se Nikkel og Rusland

Rustfrit stål

Dagligdags produkter fremstillet af rustfrit stål. Rustfrit stål eller rustfast stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (masseprocent).

Se Nikkel og Rustfrit stål

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Se Nikkel og Sølv

Schweiz

Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.

Se Nikkel og Schweiz

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Nikkel og Solsystemet

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Nikkel og Stjerne

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Se Nikkel og Supernova

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Nikkel og Sverige

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Nikkel og Svovl

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Se Nikkel og Syre

Syrien

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.

Se Nikkel og Syrien

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Nikkel og Temperatur

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Nikkel og Tryk (fysik)

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Nikkel og Tysk (sprog)

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Se Nikkel og Universet

Urease

Urease hetero24mer, Helicobacter pylori. Urease er et enzym, der katalyserer nedbrydningen af urinstof også kaldet urea til ammoniak og CO2.

Se Nikkel og Urease

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Nikkel og Vand

10 (tal)

10 (ti) er.

Se Nikkel og 10 (tal)

1751

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1751 (tal).

Se Nikkel og 1751

1881

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1881 (tal).

Se Nikkel og 1881

1970'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne – 1970'erne – 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne År: 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 ----.

Se Nikkel og 1970'erne

1999

1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.

Se Nikkel og 1999

28 (tal)

28 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 27 og efterfølges af 29.

Se Nikkel og 28 (tal)

4 (tal)

4 (Fire) er.

Se Nikkel og 4 (tal)

Se også

Ferromagnetiske materialer

Overgangsmetaller

Også kendt som Nikkel-60, Nikkel-62, Nikkel-63, Nikkelisotoper.

, Ny Kaledonien, Ohm, Ontario, Overgangsmetal, Oxidationstrin, Palladium, Periodiske system, Pigment, Protein, Proton, Radioaktivitet, Rusland, Rustfrit stål, Sølv, Schweiz, Solsystemet, Stjerne, Supernova, Sverige, Svovl, Syre, Syrien, Temperatur, Tryk (fysik), Tysk (sprog), Universet, Urease, Vand, 10 (tal), 1751, 1881, 1970'erne, 1999, 28 (tal), 4 (tal).