Indholdsfortegnelse
79 relationer: Allotropi, Antimon, Argon, Arsen, Atommasse, Atomnummer, Atomtegn, Bar (enhed), Base (kemi), Bismuth, Bly, Diamagnetisme, Diamant, Diode, Dmitrij Mendelejev, Elektromagnetisk felt, Elektronrør, Ensretter, Ethyl, Freiberg (Sachsen), Gallium, Germanen, Grafen, Grundstof, Halvleder, Halvmetal, Iltning, Infrarød stråling, Isotop, John Couch Adams, Katalysator (kemi), Kobber, Kogepunkt, Latin, Lysleder, Malm, Massefylde, Mineral, Nattesyn, Neptun (planet), Neptunium, Niobium, Oxid, Oxidationstrin, Periodiske system, Polymer, Radar, Sølv, Schottky-diode, Silicium, ... Expand indeks (29 mere) »
- Halvmetaller
Allotropi
Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.
Antimon
Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51.
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Arsen
Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Bar (enhed)
Bar er en fysisk enhed for tryk.
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Diamagnetisme
Diamagnetisme er et fænomen, der optræder i alle stoffer, der udsættes for et magnetfelt.
Diamant
Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.
Diode
brokobling. Ældre germaniumbaserede punktkontaktdioder. url-status.
Dmitrij Mendelejev
Dmitrij Ivanovitj Mendelejev (russisk – Дмитрий Иванович Менделеев) (født 8. februar 1834, død 2. februar 1907) var en russisk kemiker, som startede udviklingen af det periodiske system til klassificering af grundstofferne.
Se Germanium og Dmitrij Mendelejev
Elektromagnetisk felt
Det elektromagnetiske felt er en kombination af det elektriske felt og det magnetiske felt hvis korrespondance beskrives af elektrodynamikken.
Se Germanium og Elektromagnetisk felt
Elektronrør
Elektronrøret med typenummeret PF86 (pentode) med symbol til venstre. Glødetråden er synlig via den perforerede anode. Symbol for elektronrørsdiode med indirekte opvarmet katode. Mcintosh-MC275 audio effektforstærker. Elektronrør i en amatørradio radiosender.
Ensretter
En diodebrokobling eller Graetz-kobling er et eksempel på en 1-faset ensretter. Foroven ses den sinusformede vekselspændingskurve foroven før og forneden efter en 1-faset diodebrokobling, men uden udglatning. En ensretter er en elektronisk komponent – eller et elektronisk kredsløb, som kun tillader strømmen at løbe en vej gennem sig.
Ethyl
Ethyl (gammelt dansk: ætyl) er radikalet eller molekyldelen -CH2CH3 hvor C er carbon, og H er hydrogen.
Freiberg (Sachsen)
Freiberg er en by i delstaten Sachsen i Tyskland, omtrent midt mellem Dresden og Chemnitz.
Se Germanium og Freiberg (Sachsen)
Gallium
Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.
Germanen
Germanen eller germanén er et materiale der er gjort af et enkelt lag af germaniumatomer.
Grafen
Model af grafen Grafen eller grafén er et ét-atomigt Carbon-lag, der består udelukkende af carbonatomer med sp2-bindinger i et regulært heksagonalt gitter og frit bevægelige π-elektroner.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Halvleder
hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt.
Halvmetal
Halvmetaller er grundstoffer med en blanding af metalliske og ikke-metalliske egenskaber.
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Se Germanium og Infrarød stråling
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
John Couch Adams
John Couch Adams FRS (født 5. juni 1819 i Laneast, nær Launceston i Cornwall, død 21. januar 1892 i Cambridge) var en britisk matematiker og astronom.
Se Germanium og John Couch Adams
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se Germanium og Katalysator (kemi)
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kogepunkt
Kogepunktet er den temperatur hvor et stof overgår fra flydende form til gasform.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Lysleder
Nærbillede af uindpakkede optiske fibre ledende synligt hvidt lys. Her præsenteres 3 forskellige optiske fiber typer med deres fordele og ulemper. Det første glasbaserede fibre har en ydre diameter på 0,380 mm – og de 2 sidste kendte og udbredte fibre har en diameter på 0,125 mm, hvilket er det samme som 125 µm.'''Øverste''': Den lysledende kerne i fiberet er 0,2 mm (200 µm).
Malm
Brydning af jernmalm i det vestlige Australien. Malme (af malmr) er bjergarter, der især indeholder metaller i stor mængde.
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Nattesyn
Nattesyn er måden hvorpå øjnene tilpasses til at se i mørke.
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Germanium og Neptun (planet)
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Oxid
Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Se Germanium og Oxidationstrin
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Germanium og Periodiske system
Polymer
Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).
Radar
Større radarantenne. Radomer i Vendsyssel. Mobil 3-dimensionel radar (Thales ''RAC-3D'') til ildledelse. Radarbillede af orkanen Danny i 1997 ved New Orleans. Radar er en forkortelse for radio detection and ranging.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Schottky-diode
Diagramsymbol for en Schottky-diode. En silicium (Si)-baseret Schottky-diode er en halvleder-diode med et lavt spændingsfald i lederetningen og en meget kort reverse recovery-tid i forhold til almindelige dioder.
Se Germanium og Schottky-diode
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Smeltepunkt
Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.
Standardbetingelser
I kemi og andre videnskaber er standardbetingelser (også kaldet STP eller standardtemperatur og -tryk) et standardsæt af betingelser for eksperimentelle målinger, der muliggør sammenligninger af forskellige datasæt.
Se Germanium og Standardbetingelser
Superleder
En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.
Svovlsyre
Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Ton
Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.
Transistor
Nutidige silicium-baserede transistorer i forskellige huse; fra venstre mod højre: TO-92, TO-18, TO-5/TO-39, TO-220 og TO-202. "TO" står for ''transistor outline''. Ældre germanium-baserede punkt-kontakt transistorer mest med typenumre, der starter med OC.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Se Germanium og Uranus (planet)
Urbain Le Verrier
Urbain Le Verrier (født 11. marts 1811, død 23. september 1877) er en fransk matematiker som er mest kendt for at udregne eksistensen og positionen af Neptun kun ved brug af matematik.
Se Germanium og Urbain Le Verrier
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
1843
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1843 (tal).
1846
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).
1869
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1869 (tal)de første skibe i Suez-kanalen.
1886
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1886 (tal).
1887
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1887 (tal).
1930'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne – 1930'erne – 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne År: 1930 1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939 ----.
1940
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1940 (tal).
1941
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1941 (tal).
1945
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1945 (tal).
1948
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1948 (tal).
1950
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1950 (tal).
1955
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1955 (tal).
1970'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne – 1970'erne – 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne År: 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 ----.
2. verdenskrig
2.
Se Germanium og 2. verdenskrig
2000
Året 2000 (MM) var det 2000.
2014
2014 (MMXIV) begyndte på en onsdag.