Indholdsfortegnelse
41 relationer: Ampere, Amperemeter, Areal, Atom, Coulomb, Differentialregning, Drejespoleinstrument, Elektricitet, Elektrisk ladning, Elektrisk leder, Elektrisk ledning, Elektron, Elektronik, H.C. Ørsted, Ion, Jævnstrøm, Kobber, Kvadratmeter, Lysets hastighed, Magnetisk feltstyrke, Magnetisme, Maxwells ligninger, Metal, Meter, Michael Faraday, Millimeter, Ohms lov, Resistans, Sølv, Sekund, SI-systemet, Specifik ledningsevne, Strøm, Strømsvigt, Superleder, Vand, Varme, Vekselstrøm, Vindmølle, Vindmøllepark, 1820.
Ampere
Illustration af den hidtidige definitionen af ampere En ampere (symbol A) er i fysikken et mål for elektrisk strøm.
Amperemeter
Amperemeter Et amperemeter er et måleinstrument, der måler styrken af en elektrisk strøm.
Se Elektrisk strøm og Amperemeter
Areal
former er mellem 15 og 16 kvadrater. Omformning af en cirkels areal til cirkeludsnit – og samlet til et omtrent parallelogram. Bemærk, at pi*R nederst er kurvelængden – ikke den rette linjelængde. pi-)interval ved hjælp af polygon-triangulering. Man opdeler en indre og ydre polygon i trekanter og beregner det interval, som cirkelareal, eller pi, er i.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Coulomb
Coulomb (symbol C) er en SI-måleenhed for elektrisk ladning.
Differentialregning
tangent) viser differentialkvotientens variation ved forskellige x-værdier for funktionen: f(x).
Se Elektrisk strøm og Differentialregning
Drejespoleinstrument
Et drejespoleinstrument og Galvanometer er et viserinstrument og transducer, som ved hjælp af elektromagnetisme kan vise, hvor stor strøm, der løber igennem det.
Se Elektrisk strøm og Drejespoleinstrument
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Se Elektrisk strøm og Elektricitet
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Elektrisk strøm og Elektrisk ladning
Elektrisk leder
En elektrisk leder er et legeme af stof, som kan lede elektrisk strøm.
Se Elektrisk strøm og Elektrisk leder
Elektrisk ledning
To elektriske ledningsender, den enes korer er spredt ud. En elektrisk ledning er den praktiske udformning af en elektrisk leder, evt.
Se Elektrisk strøm og Elektrisk ledning
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Elektrisk strøm og Elektron
Elektronik
filtre. Kredsløbets formål er at dele et balanceret input-signal (de to skrueendeterminaler) frekvenser i to dele. "Lave"-frekvenser til højre via et lavpasfilter – og "høje"-frekvenser til venstre via et højpasfilter. Output er to balancerede signaler.
Se Elektrisk strøm og Elektronik
H.C. Ørsted
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.
Se Elektrisk strøm og H.C. Ørsted
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Jævnstrøm
Jævnstrøm (engelsk: Direct Current, DC) er elektrisk strøm, der altid løber i samme retning.
Se Elektrisk strøm og Jævnstrøm
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kvadratmeter
En kvadratmeter, kvm eller m2, er en afledt SI-enhed, der bruges om arealstørrelser.
Se Elektrisk strøm og Kvadratmeter
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Elektrisk strøm og Lysets hastighed
Magnetisk feltstyrke
Den magnetiske feltstyrke, er et udtryk for, hvordan et magnetfelt med magnetisk flukstæthed påvirker organisationen af magnetiske dipoler i et givet medium, herunder dipol-migration og magnetisk dipol-reorientering.
Se Elektrisk strøm og Magnetisk feltstyrke
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Se Elektrisk strøm og Magnetisme
Maxwells ligninger
Maxwells ligninger (også kendt som Maxwells love) er fire partielle differentialligninger som tilsammen danner basis for den klassiske elektromagnetisme.
Se Elektrisk strøm og Maxwells ligninger
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Michael Faraday
Michael Faraday (født 22. september 1791, død 25. august 1867), var en britisk fysiker og kemiker, der gjorde banebrydende opdagelser inden for elektromagnetisme.
Se Elektrisk strøm og Michael Faraday
Millimeter
Millimeter (SI-symbol mm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en tusindedel meter, der er SI enheden for længde.
Se Elektrisk strøm og Millimeter
Ohms lov
Modstand '''R''' med en vis strøm igennem sig '''I''' og en vis spænding over sig '''V'''.
Se Elektrisk strøm og Ohms lov
Resistans
Resistans måles i enheden ohm, der angives med det græske bogstav Ω (store Omega) Fænomenet resistans, ohmsk modstand eller elektrisk modstand er en egenskab ved elektriske ledere, som forårsager et vist tab af elektrisk energi, i form af varmeudvikling, når man sender en elektrisk strøm igennem dem.
Se Elektrisk strøm og Resistans
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Elektrisk strøm og SI-systemet
Specifik ledningsevne
Specifik konduktivitet, specifik ledningsevne eller elektrisk konduktivitet σ er en egenskab ved elektriske ledere.
Se Elektrisk strøm og Specifik ledningsevne
Strøm
Strøm kan henvise til flere artikler.
Strømsvigt
Grene forårsager en kortslutning mellem elledninger under en storm. Strømsvigt eller mere præcist el-svigt er et tab af elforsyningen eller svigt i elforsyningsnettet, der oftest forekommer pludseligt og uforudsigeligt.
Se Elektrisk strøm og Strømsvigt
Superleder
En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.
Se Elektrisk strøm og Superleder
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Vekselstrøm
Vekselstrøm (engelsk AC – Alternating Current) er en elektrisk strøm, der periodisk veksler i styrke og polaritet.
Se Elektrisk strøm og Vekselstrøm
Vindmølle
Stegø Mølle ved Bogense er en hollandsk Vindmølle fra 1871, bygget som pumpemølle. Funktionsdiagram. En vindmølle er en transducer, der omdanner vindens energi til brugbart arbejde.
Se Elektrisk strøm og Vindmølle
Vindmøllepark
Vindmøllepark på Krim Middelgrundens vindmøllepark En vindmøllepark er en gruppe forbundne vindmøller opstillet på samme lokalitet til produktion af elektricitet.
Se Elektrisk strøm og Vindmøllepark
1820
Året 1820 startede på en lørdag.
Også kendt som Elektriske strøm, Elektriske strømme, Strømstyrke, Strømtæthed.