Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Elektronvolt

Indeks Elektronvolt

Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.

Indholdsfortegnelse

  1. 25 relationer: Coulomb, E=mc², Eksperiment, Elektrisk ladning, Elektron, Energi, Joule, Kilo-, Kilogram, Kinetisk energi, Længde, Lysets hastighed, Masse (fysik), Måleenhed, Mega-, Meter, Partikelfysik, Plancks konstant, Potens (matematik), Sekund, SI-præfiks, SI-systemet, Tid, Volt, 1 (tal).

  2. Elektrisk spænding
  3. Energienheder
  4. Subatomar fysik

Coulomb

Coulomb (symbol C) er en SI-måleenhed for elektrisk ladning.

Se Elektronvolt og Coulomb

E=mc²

Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.

Se Elektronvolt og E=mc²

Eksperiment

Et eksperiment er en velkontrolleret fremgangsmåde som indgår i den videnskabelige metode, og består af et sæt af handlinger, observationer og fortolkninger, som udføres for at afgøre gyldigheden af en hypotese eller undersøge kausale forhold mellem fænomener.

Se Elektronvolt og Eksperiment

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.

Se Elektronvolt og Elektrisk ladning

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Elektronvolt og Elektron

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Elektronvolt og Energi

Joule

Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.

Se Elektronvolt og Joule

Kilo-

Kilo er et SI-præfiks, der kan anvendes på enhver SI-enhed og angiver størrelsen 1 000 gange.

Se Elektronvolt og Kilo-

Kilogram

Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).

Se Elektronvolt og Kilogram

Kinetisk energi

Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.

Se Elektronvolt og Kinetisk energi

Længde

Længder er nært beslægtet med numeriske værdier.

Se Elektronvolt og Længde

Lysets hastighed

Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.

Se Elektronvolt og Lysets hastighed

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Se Elektronvolt og Masse (fysik)

Måleenhed

Eksempel på måling af afstand En måleenhed eller fysisk enhed (ofte blot kaldt en enhed) er inden for naturvidenskab og ikke mindst fysik en særlig faktor der anføres efter et tal når man anfører værdien af en fysisk størrelse.

Se Elektronvolt og Måleenhed

Mega-

Mega er et SI-præfiks og angiver at den nævnte enhed skal multipliceres med 1 000 000 eller 106.

Se Elektronvolt og Mega-

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Elektronvolt og Meter

Partikelfysik

alfapartikler (1915). Partikelfysik også kaldet højenergifysik, er en fysikgren som studerer stofs elementære bestanddele og deres interaktion (vekselvirkning).

Se Elektronvolt og Partikelfysik

Plancks konstant

Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.

Se Elektronvolt og Plancks konstant

Potens (matematik)

Indenfor matematik er potens, eller potensopløftning en regneoperation på linje med addition, subtraktion, multiplikation og division.

Se Elektronvolt og Potens (matematik)

Sekund

ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.

Se Elektronvolt og Sekund

SI-præfiks

Et SI-præfiks er et præfiks, som kan anvendes på enhver SI-enhed.

Se Elektronvolt og SI-præfiks

SI-systemet

Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).

Se Elektronvolt og SI-systemet

Tid

¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.

Se Elektronvolt og Tid

Volt

SI-enheden volt (symbol V) er måleenheden for elektrisk spænding.

Se Elektronvolt og Volt

1 (tal)

1 (en eller et) er.

Se Elektronvolt og 1 (tal)

Se også

Elektrisk spænding

Energienheder

Subatomar fysik

Også kendt som EV, Electronvolt, GeV.