Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Spredning (fysik)

Indeks Spredning (fysik)

virtuel foton. Denne form for spredning kaldes Møller-spredning. Inden for fysik er spredning en generel proces, hvor nogle former for stråling, såsom lys, lyd og bevægelige partikler bliver tvunget til at afvige fra en lige bane til én eller flere veje, som følge af lokale ikke-ensartetheder i det medie, som de bevæger sig i.

Indholdsfortegnelse

  1. 31 relationer: Astrofysik, Atom, Boble, Computer-generated imagery, Dråbe, Elektron, Fluorescens, Foton, Fysik, Halvleder, Intensitet (fysik), Jorden, Jordens atmosfære, Kernefysik, Kernereaktor, Kosmisk stråling, Krystal, Lyd, Lys, Massefylde, Medium (fysik), Molekyle, Partikelaccelerator, Partikelfysik, Polymer, Radar, Stråling, Tekstil, Ultralydsscanning, Væske, Virtuel partikel.

Astrofysik

Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.

Se Spredning (fysik) og Astrofysik

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Spredning (fysik) og Atom

Boble

Luftbobler i vand. Frossen boble. En boble er en samling af gas, der er lukket inde i væske (som kan være kompakt eller en membran omkring boblen), og som tager form af væskens overfladespænding.

Se Spredning (fysik) og Boble

Computer-generated imagery

Eksempel på brug af Computer-generated imagery Computer-generated imagery (eller CGI) bruges om computerskabte special effects i film, eksempelvis dinosaurerne i Steven Spielbergs Jurassic Park (1993), der var det afgørende gennembrud for brugen af CGI.

Se Spredning (fysik) og Computer-generated imagery

Dråbe

En dråbe vand. En dråbe er en lille (kugleformet) væskemængde, f.eks.

Se Spredning (fysik) og Dråbe

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Spredning (fysik) og Elektron

Fluorescens

Fluorescerende sten og mineraler udsender synligt lys ved bestråling med ultraviolet lys Den kemiske struktur af matlaline, det fluorescerende stof i det mexikanske træ ''Eysenhardtia polystachya'' Fluorescens eller Fotoluminescens (eng. Photoluminiscense) er en form for luminiscens, hvor et stof (en transducer, en fluorofor) optager energi i form af stråling og genudsender energien som synligt lys.

Se Spredning (fysik) og Fluorescens

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Se Spredning (fysik) og Foton

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Spredning (fysik) og Fysik

Halvleder

hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt.

Se Spredning (fysik) og Halvleder

Intensitet (fysik)

Indenfor fysik betegner intensitet energi per tid per areal: I.

Se Spredning (fysik) og Intensitet (fysik)

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Spredning (fysik) og Jorden

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Spredning (fysik) og Jordens atmosfære

Kernefysik

Kernefysik er den fysik, som beskæftiger sig med forholdene i og omkring atomkerner.

Se Spredning (fysik) og Kernefysik

Kernereaktor

EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.

Se Spredning (fysik) og Kernereaktor

Kosmisk stråling

solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.

Se Spredning (fysik) og Kosmisk stråling

Krystal

Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.

Se Spredning (fysik) og Krystal

Lyd

Lydklip. Signatur Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft eller andre stoffer.

Se Spredning (fysik) og Lyd

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Spredning (fysik) og Lys

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Spredning (fysik) og Massefylde

Medium (fysik)

Et medium indenfor fysikken er et produkt, fx et medium kan være glas, vand etc.

Se Spredning (fysik) og Medium (fysik)

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Spredning (fysik) og Molekyle

Partikelaccelerator

Del af verdens største partikelaccelerator Large Hadron Collider drevet af CERN En partikelaccelerator er et apparat til at accelerere ladede partikler op til en høj hastighed.

Se Spredning (fysik) og Partikelaccelerator

Partikelfysik

alfapartikler (1915). Partikelfysik også kaldet højenergifysik, er en fysikgren som studerer stofs elementære bestanddele og deres interaktion (vekselvirkning).

Se Spredning (fysik) og Partikelfysik

Polymer

Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).

Se Spredning (fysik) og Polymer

Radar

Større radarantenne. Radomer i Vendsyssel. Mobil 3-dimensionel radar (Thales ''RAC-3D'') til ildledelse. Radarbillede af orkanen Danny i 1997 ved New Orleans. Radar er en forkortelse for radio detection and ranging.

Se Spredning (fysik) og Radar

Stråling

Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.

Se Spredning (fysik) og Stråling

Tekstil

En sælger på markedet i Karachi viser varerne frem. Tekstil eller stof er fremstillet ved vævning, strikning, knytning, hækling, knipling af tråd, eller lavet af fibre, som er filtet.

Se Spredning (fysik) og Tekstil

Ultralydsscanning

Ultralydsbillede af en nyre. Ultralydsscanning (kan også staves med enkelt s, ultralydscanning) anvendes bl.a. til at tage billeder af fostre samt indre organer.

Se Spredning (fysik) og Ultralydsscanning

Væske

En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.

Se Spredning (fysik) og Væske

Virtuel partikel

En virtuel partikel, eller mere præcist en virtuel kvantemekanisk partikel, er en kvantemekanisk partikel, der opstår tilsyneladende "ud af ingenting" og eksisterer i et ekstremt kort tidsrum.

Se Spredning (fysik) og Virtuel partikel