Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Engriflet hvidtjørn

Indeks Engriflet hvidtjørn

Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) er den største af vore tre arter af Hvidtjørn.

Indholdsfortegnelse

  1. 72 relationer: Almindelig engelsød, Almindelig gyldenris, Almindelig hvidtjørn, Almindelig kællingetand, Almindelig mangeløv, Almindelig torskemund, Art, Bark (plantedel), Beskæring af planter, Blad (plantedel), Bladrand, Blodrød storkenæb, Blomst, Blomsterstand, Blomstring (botanik), Busk, Calciumcarbonat, Centraleuropa, Danmark, Dækfrøede planter, Dunet vejbred, Ene (plante), Engelskgræs (art), Etårsskud, Europæisk hare, Fjerbregne, Frø (plantedel), Frugt, Grundvand, Gul snerre, Havtorn (art), Hæk (beplantning), Hjerte (geometri), Hjertegræs (art), Hjorte, Hulkravet kodriver, Hvidtjørn, Ildsot, Jordtræthed, Juni, Katteskæg, Kær (vådområde), Klit, Klithede, Klitrose, Knop (plantedel), Korbær, Kyst, Lancet-vejbred, Læhegn, ... Expand indeks (22 mere) »

  2. Hvidtjørn

Almindelig engelsød

Almindelig engelsød (Polypodium vulgare) er en bregne med 10-30 cm lange blade.

Se Engriflet hvidtjørn og Almindelig engelsød

Almindelig gyldenris

Almindelig gyldenris (Solidago virgaurea) er en 25-80 cm høj urt med løse stande af gule blomster.

Se Engriflet hvidtjørn og Almindelig gyldenris

Almindelig hvidtjørn

Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) er en op til 8 meter høj busk, der vokser på skrænter, overdrev og i krat, og hvis frugter er eftertragtede af mange fugle.

Se Engriflet hvidtjørn og Almindelig hvidtjørn

Almindelig kællingetand

Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.

Se Engriflet hvidtjørn og Almindelig kællingetand

Almindelig mangeløv

Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas) er en bregne med 30-140 cm høje blade.

Se Engriflet hvidtjørn og Almindelig mangeløv

Almindelig torskemund

Almindelig torskemund (Linaria vulgaris) er en 20-50 cm høj urt, der vokser i vejkanter og på dyrket jord.

Se Engriflet hvidtjørn og Almindelig torskemund

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Engriflet hvidtjørn og Art

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Se Engriflet hvidtjørn og Bark (plantedel)

Beskæring af planter

Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.

Se Engriflet hvidtjørn og Beskæring af planter

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Engriflet hvidtjørn og Blad (plantedel)

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Engriflet hvidtjørn og Bladrand

Blodrød storkenæb

Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum) er en 15-45 cm høj urt, der vokser på tør, åben bund.

Se Engriflet hvidtjørn og Blodrød storkenæb

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Engriflet hvidtjørn og Blomst

Blomsterstand

En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.

Se Engriflet hvidtjørn og Blomsterstand

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Engriflet hvidtjørn og Blomstring (botanik)

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Se Engriflet hvidtjørn og Busk

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Se Engriflet hvidtjørn og Calciumcarbonat

Centraleuropa

Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.

Se Engriflet hvidtjørn og Centraleuropa

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Engriflet hvidtjørn og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Engriflet hvidtjørn og Dækfrøede planter

Dunet vejbred

Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.

Se Engriflet hvidtjørn og Dunet vejbred

Ene (plante)

Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.

Se Engriflet hvidtjørn og Ene (plante)

Engelskgræs (art)

Stribe af engelskgræs langs Hasle Ringvej i Aarhus. Engelskgræs (Armeria maritima), eller fåreleger, er en vintergrøn plante med en tueformet vækst.

Se Engriflet hvidtjørn og Engelskgræs (art)

Etårsskud

På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.

Se Engriflet hvidtjørn og Etårsskud

Europæisk hare

Den europæiske hare (Lepus europaeus), eller blot kaldt haren, er en hareart, der findes i Europa samt som indført art i både Australien, Syd- og Nordamerika.

Se Engriflet hvidtjørn og Europæisk hare

Fjerbregne

Fjerbregne (Athyrium filix-femina) er en 30-100 cm høj bregne, der er ret almindelig i Danmark, hvor den vokser på fugtig og våd muldbund, bl.a. sø- og åbredder, skovmoser, grøfter o.a.

Se Engriflet hvidtjørn og Fjerbregne

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Engriflet hvidtjørn og Frø (plantedel)

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Engriflet hvidtjørn og Frugt

Grundvand

Kilde i Åstadalen, Hedmark. Grundvandets stabile temperatur året igennem hindrer isdannelser selv om vinteren. Billedet er taget ved ÷20ºC. Videnskab.dk Grundvand er vand under jorden og kan være egnet til drikkevand, fordi det er blevet filtreret og renset gennem flere jordlag.

Se Engriflet hvidtjørn og Grundvand

Gul snerre

Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.

Se Engriflet hvidtjørn og Gul snerre

Havtorn (art)

Havtorn (Hippophaë rhamnoides ssp. rhamnoides) er en op til 6 meter høj busk, der vokser i kystnære områder i det nordvestlige Europa inklusive Danmark.

Se Engriflet hvidtjørn og Havtorn (art)

Hæk (beplantning)

En hæk i Tyskland. En hæk er en levende variant af det haveelement, hegnet, der skaber haven.

Se Engriflet hvidtjørn og Hæk (beplantning)

Hjerte (geometri)

Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.

Se Engriflet hvidtjørn og Hjerte (geometri)

Hjertegræs (art)

Hjertegræs (Briza media) er en græsart med en tæt, tueformet vækst.

Se Engriflet hvidtjørn og Hjertegræs (art)

Hjorte

Hjorte (Cervidae) er en familie af firemavedrøvtyggere i ordenen Parrettåede hovdyr (Artiodactyla).

Se Engriflet hvidtjørn og Hjorte

Hulkravet kodriver

''Primula veris'' Hulkravet kodriver (Primula veris) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig muldbund f.eks.

Se Engriflet hvidtjørn og Hulkravet kodriver

Hvidtjørn

Slægten Tjørn (Crataegus) er udbredt i Europa, Nordamerika og Østasien.

Se Engriflet hvidtjørn og Hvidtjørn

Ildsot

Ildsot på æble Ildsot er en plantesygdom, som fremkaldes af bakterien Erwinia amylovora, der er en Gram-negativ art i familien Enterobacteriaceae.

Se Engriflet hvidtjørn og Ildsot

Jordtræthed

Jordtræthed er et løst begreb, som dækker den kendsgerning, at visse planter ikke vil komme i vækst, hvis man sætter dem i en jord, hvor planter af samme slags har vokset før.

Se Engriflet hvidtjørn og Jordtræthed

Juni

Juni er årets sjette måned.

Se Engriflet hvidtjørn og Juni

Katteskæg

Katteskæg (Nardus stricta) er et 20-30 cm højt græs, der vokser på heder og sandede marker.

Se Engriflet hvidtjørn og Katteskæg

Kær (vådområde)

Et kær (sml. oldnordisk kjarr el. kjǫrr) kan være både en sump bevokset med tagrør, stargræs og lignende, eller en lille, lavvandet, evt.

Se Engriflet hvidtjørn og Kær (vådområde)

Klit

Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.

Se Engriflet hvidtjørn og Klit

Klithede

Klithede i Nationalpark Thy, Hanstholm-reservatet Klithede eller Kystklitter med dværgbuskvegetation er betegnelsen for en prioriteret naturtype i Habitatdirektivets bilag I, som er udpegningsgrundlag for biotoper i Natura 2000.

Se Engriflet hvidtjørn og Klithede

Klitrose

Klitrose (Rosa pimpinellifolia), ofte skrevet klit-rose, er en 15-50 cm høj busk, der vokser i klitter og på heder.

Se Engriflet hvidtjørn og Klitrose

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Se Engriflet hvidtjørn og Knop (plantedel)

Korbær

Korbær (Rubus caesius) er en halvbusk, der i Danmark f.eks.

Se Engriflet hvidtjørn og Korbær

Kyst

Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.

Se Engriflet hvidtjørn og Kyst

Lancet-vejbred

Lancetvejbred (Plantago lanceolata), ofte skrevet lancet-vejbred, er en flerårig, cirka 10-40 cm høj urt, der vokser på åbne, græsbevoksede arealer.

Se Engriflet hvidtjørn og Lancet-vejbred

Læhegn

Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.

Se Engriflet hvidtjørn og Læhegn

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Se Engriflet hvidtjørn og Løvfældende

Løvskov

Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.

Se Engriflet hvidtjørn og Løvskov

Liden klokke

Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.

Se Engriflet hvidtjørn og Liden klokke

Lugt

En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.

Se Engriflet hvidtjørn og Lugt

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Se Engriflet hvidtjørn og Maj

Naturaliseret

Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.

Se Engriflet hvidtjørn og Naturaliseret

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Engriflet hvidtjørn og Næringsstof (plantenæring)

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.

Se Engriflet hvidtjørn og Overdrev

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Engriflet hvidtjørn og Planter

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Engriflet hvidtjørn og Rod (plantedel)

Rosen-familien

Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.

Se Engriflet hvidtjørn og Rosen-familien

Rosen-ordenen

Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.

Se Engriflet hvidtjørn og Rosen-ordenen

Skovbryn

Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.

Se Engriflet hvidtjørn og Skovbryn

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Se Engriflet hvidtjørn og Spiring (plante)

Spydpil

Spydpil (Salix hastata), også skrevet Spyd-Pil, er en op til 1,5 meter høj busk, der findes i grønsværsklitter og fugtig græsvegetation på kalkholdig bund.

Se Engriflet hvidtjørn og Spydpil

Stor knopurt

Stor knopurt (Centaurea scabiosa) er en 30-100 cm høj urt, der ligesom almindelig knopurt vokser langs veje og på skrænter og høje enge.

Se Engriflet hvidtjørn og Stor knopurt

Strandfladbælg

Strandfladbælg (Lathyrus japonicus), ofte skrevet strand-fladbælg, er en 20-60 cm lang urt med nedliggende eller opstigende stængler.

Se Engriflet hvidtjørn og Strandfladbælg

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Engriflet hvidtjørn og Tokimbladede

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Se Engriflet hvidtjørn og Træ (organisme)

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Se Engriflet hvidtjørn og Vækstform

Vellugtende gulaks

Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.

Se Engriflet hvidtjørn og Vellugtende gulaks

Vildtremise

En vildtremise er en lille plantage med buske og træer, hvor vildtet kan gemme sig.

Se Engriflet hvidtjørn og Vildtremise

Se også

Hvidtjørn

Også kendt som Crataegus monogyna, Engriflet Hvidtjørn (Crataegus monogyna), Hvidtjørn (Crataegus monogyna).

, Løvfældende, Løvskov, Liden klokke, Lugt, Maj, Naturaliseret, Næringsstof (plantenæring), Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Skovbryn, Spiring (plante), Spydpil, Stor knopurt, Strandfladbælg, Tokimbladede, Træ (organisme), Vækstform, Vellugtende gulaks, Vildtremise.