Indholdsfortegnelse
60 relationer: Almindelig knopurt, Art, Astragel, Bakkestilkaks, Bjerg, Bjergmandstro, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Calciumcarbonat, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Dunet vejbred, Eng, Europa, Fnok, Frugt, Gul hør, Gul skabiose, Guldhårasters, Gyvel (art), Jord, Jordstængel, Juli, Karteusernellike, Knopurt, Kongepen, Kurvblomst-familien, Kurvblomstordenen, Læhegn, Nød, Nøgleklokke, Overdrev, Pælerod, Perlehyacint, Planter, Rod (plantedel), Rosetstillede blade, September, Skorzonerrod, Skov, Skovbryn, Småblomstret salvie, Soløje-familien, Star-slægten, Staude, Stængel, Steppe, ... Expand indeks (10 mere) »
- Danmarks flora
Almindelig knopurt
Almindelig knopurt (Centaurea jacea) er en 20-70 cm høj urt, der vokser langs veje og på skrænter og høje enge.
Se Stor knopurt og Almindelig knopurt
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Astragel
Astragel (Astragalus) er en slægt med ca.
Bakkestilkaks
Bakkestilkaks (Brachypodium pinnatum), også skrevet Bakke-Stilkaks, er en 45-100 cm høj græsart, der vokser på tørre bakker og skrænter.
Se Stor knopurt og Bakkestilkaks
Bjerg
Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.
Bjergmandstro
Bjerg-Mandstro (Eryngium campestre) er en flerårig, urteagtig plante med en opret, tæt forgrenet vækst.
Se Stor knopurt og Bjergmandstro
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Stor knopurt og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Stor knopurt og Blomstring (botanik)
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Stor knopurt og Calciumcarbonat
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Stor knopurt og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Stor knopurt og Dækfrøede planter
Dunet vejbred
Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.
Se Stor knopurt og Dunet vejbred
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Fnok
Fnok eller pappus er den botaniske betegnelse for en hårkrans på frøene hos arter af kurvblomst-familien (Asteraceae).
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gul hør
Gul Hør (Linum flavum) er en art af blomstrende planter i hørslægten, som er hjemmehørende i det centrale og sydlige Europa.
Gul skabiose
Gul skabiose (Scabiosa ochroleuca) er en staude med en opstigende, busket vækst.
Se Stor knopurt og Gul skabiose
Guldhårasters
Guldasters (Aster linosyris), også skrevet Guld-Asters, er en flerårig, urteagtig plante med en opret, busket vækst.
Se Stor knopurt og Guldhårasters
Gyvel (art)
Gyvel (Cytisus scoparius) er en 50-200 cm høj busk, der vokser på heder, skrænter og affaldspladser.
Se Stor knopurt og Gyvel (art)
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Se Stor knopurt og Jordstængel
Juli
Juli er årets syvende måned.
Karteusernellike
Karteusernellike (Dianthus carthusianorum), ofte skrevet karteuser-nellike, er en staude med en spinkel, opret eller opstigende vækst.
Se Stor knopurt og Karteusernellike
Knopurt
Knopurt (Centaurea) er en slægt af stauder, som er udbredt med mere end 400 arter i Europa, Nordafrika, Mellemøsten og Asien.
Kongepen
Kongepen (Hypochoeris) er en planteslægt.
Kurvblomst-familien
Kurvblomstfamilien (Asteraceae) er den største blandt karplanterne: den rummer 1620 slægter og 23.600 arter, som er udbredt på alle kontinenter (undtagen Antarktis).
Se Stor knopurt og Kurvblomst-familien
Kurvblomstordenen
Kurvblomst-ordenen (Asterales) er en stor orden, som næsten udelukkende består af urteagtige arter, der har et 5-tallig i bæger, krone og støvblade.
Se Stor knopurt og Kurvblomstordenen
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Nøgleklokke
Nøgle-Klokke (Campanula glomerata) eller Nøgleblomstret Klokke er en 25-30 cm høj urt, der i Danmark bl.a. vokser på kalkrige skrænter.
Se Stor knopurt og Nøgleklokke
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Perlehyacint
Perlehyacinth (Muscari) er en slægt med ca.
Se Stor knopurt og Perlehyacint
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Stor knopurt og Rod (plantedel)
Rosetstillede blade
De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).
Se Stor knopurt og Rosetstillede blade
September
September er årets niende måned.
Skorzonerrod
Skorzonerrod, haveskorzoner eller aspargesrod (Scorzonera hispanica) er en rodfrugt i kurvblomst-familien.
Se Stor knopurt og Skorzonerrod
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Småblomstret salvie
Småblomstret salvie (Salvia nemorosa) eller steppesalvie er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark vokser vildt på strandoverdrev, skrænter og ved bebyggelse.
Se Stor knopurt og Småblomstret salvie
Soløje-familien
Soløje-familien (Cistaceae) er en stor familie med ca.
Se Stor knopurt og Soløje-familien
Star-slægten
Star-slægten (Carex) er en planteslægt, der rummer rigtigt mange arter.
Se Stor knopurt og Star-slægten
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Steppe
Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Stor knopurt og Tokimbladede
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Stor knopurt og Træ (organisme)
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Våradonis
Våradonis (Adonis vernalis), også skrevet Vår-Adonis, er en lavtvoksende staude med en opstigende vækstform.
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Vej
E20 motorvejen ved afkørsel 53, Odense V i vestgående retning. Vindhallavegen ved Borgund i Lærdalen i Norge. En vej er en betegnelse for en færdselsåre (et strækningsanlæg, hvor man ønsker, at den ikke-sporførte trafik skal passere).
Vestjylland
Kort over Vestjylland Vestjylland er det gængse navn for den vestlige del af Jylland, omtrent svarende til Thy, Mors, Salling og det gamle Ringkøbing Amt og Ribe Amt, samt eventuelt Fjends og de nordvestlige dele af det gamle Vejle Amt.
Se Stor knopurt og Vestjylland
Vestsibiriske slette
'''Den Vestsibiriske slette''' set fra Den transsibiriske jernbane udenfor Tatarskaya Den Vestsibiriske slette (За́падно-Сиби́рская равни́на) er en stor slette, som udgør den vestlige del af Sibirien, beliggende mellem Uralbjergene i vest og floden Jenisej i øst.
Se Stor knopurt og Vestsibiriske slette
Wien
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.
Wienerwald
Wienskoven nær Breitenfurt bei Wien. Wienerwald er en lavtliggende del af Alperne bevokset med skov i de yderlige dele af Niederösterreich og Wien.
Se også
Danmarks flora
- Dunet vejbred
- Engkarse
- Flipkrave
- Flora Danica
- Hulkravet kodriver
- Lægekokleare
- Lægeoksetunge
- Liden skjaller
- Liden snerre
- Nøgleklokke
- Seljerøn
- Skovmærke
- Skvalderkål
- Småbladet elm
- Småbladet lind
- Smalbladet timian
- Stor knopurt
- Stor skjaller
- Strandkål (art)
- Strandsennep (art)
Også kendt som Centaurea scabiosa.