Hurtigere adgang end browser!
48 relationer: Bark (plantedel), Barkpore, Beskæring af planter, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Calciumcarbonat, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Europæisk hare, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Høstfarve, Jord, Kegle (geometri), Kirsebær, Kirsebær (frugt), Knop (plantedel), Krone (plantedel), Læhegn, Løvfældende, Løvspring, Ler, Maj, Marts, Menneske, Planter, Podning, Radius, Rød ræv, Rod (plantedel), Rodskud, Rosen-familien, Rosen-ordenen, Skov, Skovbryn, Spiring (plante), Stamme (plantedel), Surkirsebær, Tokimbladede, Træ (organisme), Undergrund, Vækstform, Vildtremise.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Ny!!: Fuglekirsebær og Bark (plantedel) · Se mere »
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Ny!!: Fuglekirsebær og Barkpore · Se mere »
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Ny!!: Fuglekirsebær og Beskæring af planter · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Fuglekirsebær og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Ny!!: Fuglekirsebær og Bladrand · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Fuglekirsebær og Blomst · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Fuglekirsebær og Blomstring (botanik) · Se mere »
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Ny!!: Fuglekirsebær og Calciumcarbonat · Se mere »
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Ny!!: Fuglekirsebær og Carl von Linné · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Fuglekirsebær og Danmark · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Fuglekirsebær og Dækfrøede planter · Se mere »
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Ny!!: Fuglekirsebær og Europa · Se mere »
Europæisk hare
Den europæiske hare (Lepus europaeus), eller blot kaldt haren, er en hareart, der findes i Europa samt som indført art i både Australien, Syd- og Nordamerika.
Ny!!: Fuglekirsebær og Europæisk hare · Se mere »
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Ny!!: Fuglekirsebær og Frø (plantedel) · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Fuglekirsebær og Frugt · Se mere »
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Ny!!: Fuglekirsebær og Gren (plantedel) · Se mere »
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Ny!!: Fuglekirsebær og Høstfarve · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Fuglekirsebær og Jord · Se mere »
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Ny!!: Fuglekirsebær og Kegle (geometri) · Se mere »
Kirsebær
Kirsebærtræets (Prunus avium, 'Stella') frugt. Kirsebær (Prunus) er en slægt af træer eller buske med ca.
Ny!!: Fuglekirsebær og Kirsebær · Se mere »
Kirsebær (frugt)
Kirsebær Kirsebær er frugter af Sød-Kirsebær, som er den dyrkede form af Fugle-Kirsebær eller Sur-Kirsebær.
Ny!!: Fuglekirsebær og Kirsebær (frugt) · Se mere »
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Ny!!: Fuglekirsebær og Knop (plantedel) · Se mere »
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Ny!!: Fuglekirsebær og Krone (plantedel) · Se mere »
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Ny!!: Fuglekirsebær og Læhegn · Se mere »
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Ny!!: Fuglekirsebær og Løvfældende · Se mere »
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Ny!!: Fuglekirsebær og Løvspring · Se mere »
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Ny!!: Fuglekirsebær og Ler · Se mere »
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Ny!!: Fuglekirsebær og Maj · Se mere »
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Ny!!: Fuglekirsebær og Marts · Se mere »
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Ny!!: Fuglekirsebær og Menneske · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Fuglekirsebær og Planter · Se mere »
Podning
En kopulation med flere ædelris på en ældre gren af Sød-Kirsebær. Podning er et generelt udtryk for en vegetativ formeringsmåde.
Ny!!: Fuglekirsebær og Podning · Se mere »
Radius
Illustration af en cirkels radius, diameter, periferi, og omkreds (circumference). Radius (eller radie), ofte betegnet r, angiver det linjestykke, der strækker sig fra centrum til periferi i en cirkel eller kugle.
Ny!!: Fuglekirsebær og Radius · Se mere »
Rød ræv
En gøende rødræv. Rød ræv. Rød ræv. Kranium af rød ræv. Den røde ræv (Vulpes vulpes), ofte blot kaldt ræven, er et mellemstort rovdyr i hundefamilien og den mest udbredte art blandt rævene.
Ny!!: Fuglekirsebær og Rød ræv · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Fuglekirsebær og Rod (plantedel) · Se mere »
Rodskud
Damast Rodskud kaldes de skud, som vokser frem fra højtliggende rødder.
Ny!!: Fuglekirsebær og Rodskud · Se mere »
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Ny!!: Fuglekirsebær og Rosen-familien · Se mere »
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Ny!!: Fuglekirsebær og Rosen-ordenen · Se mere »
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Ny!!: Fuglekirsebær og Skov · Se mere »
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Ny!!: Fuglekirsebær og Skovbryn · Se mere »
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Ny!!: Fuglekirsebær og Spiring (plante) · Se mere »
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Ny!!: Fuglekirsebær og Stamme (plantedel) · Se mere »
Surkirsebær
Surkirsebær (Prunus cerasus) er et 6-8 meter højt træ med hængende grene.
Ny!!: Fuglekirsebær og Surkirsebær · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Fuglekirsebær og Tokimbladede · Se mere »
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Ny!!: Fuglekirsebær og Træ (organisme) · Se mere »
Undergrund
Undergrunden (tidligere også betegnet dybgrunden) betegner i geologien de løse aflejringer eller faste bjergarter, som ligger umiddelbart under de yngste, øvre jordlag, der består af løse materialer som muld, ler, sand og tørv, og som stammer fra kvartærtiden.
Ny!!: Fuglekirsebær og Undergrund · Se mere »
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Ny!!: Fuglekirsebær og Vækstform · Se mere »
Vildtremise
En vildtremise er en lille plantage med buske og træer, hvor vildtet kan gemme sig.
Ny!!: Fuglekirsebær og Vildtremise · Se mere »
Omdirigeringer her:
Fugle-Kirsebær, Fugle-Kirsebær (Prunus avium), Fugle-kirsebær (Prunus avium), Kirsebærtræ, Prunus avium, Sød-Kirsebær.
