Indholdsfortegnelse
19 relationer: Differentialligning, Fase (svingning), Fysik, Gravitation, Inertimoment, Integralregning, Jorden, Lille vinkel, Masse (fysik), Massemidtpunkt, Matematisk pendul, Model (matematik), Origo, Pendul, Sinus (matematik), Tid, Tyngdeacceleration, Vinkel, Vinkelhastighed.
Differentialligning
En differentialligning er en ligning, hvori der indgår en (ubekendt) funktion og dens afledede.
Se Fysisk pendul og Differentialligning
Fase (svingning)
Fase Fase refererer i bl.a. fysik og elektronik til den tidslige eller rumlige forskydning af en harmonisk svingning eller en bølge, i forhold til en reference.
Se Fysisk pendul og Fase (svingning)
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Fysisk pendul og Gravitation
Inertimoment
Et inertimoment er inden for rotationsmekanik en størrelse, der beskriver trægheden i et roterende legeme; dvs.
Se Fysisk pendul og Inertimoment
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Se Fysisk pendul og Integralregning
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Lille vinkel
Sammenligning mellem sinus og approksimationen for sinus. Det ses, at de to grafer følger hinanden, når argumentet - her x - er tæt på nul. Approksimationen for den lille vinkel går ud på at erstatte trigonometriske funktioner med simplere funktioner, så længe argumentet er småt.
Se Fysisk pendul og Lille vinkel
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Fysisk pendul og Masse (fysik)
Massemidtpunkt
To masser ligger langs en lige linje. Skønt størstedelen er placeret i ''m2'' er en mindre del alligevel i ''m1'', og massemidtpunktet er derfor lidt til venstre for ''m2''. Massemidtpunktet betegner det punkt på et objekt, hvor dets masse er centreret.
Se Fysisk pendul og Massemidtpunkt
Matematisk pendul
Et matematisk pendul består af en punktmasse, der svinger. Her vises desuden hastigheden og accelerationen som vektorer. Det matematiske pendul er en simplificeret fysisk beregningsmodel for et pendul: Det består af en masseløs snor med længde L, som i den ene ende er fastgjort til et ubevægeligt punkt og i den anden ende er forsynet med et (uendeligt) lille lod.
Se Fysisk pendul og Matematisk pendul
Model (matematik)
En matematisk model er en overførsel af nogle virkelige forhold til en beskrivelse, som kan analyseres med matematik.
Se Fysisk pendul og Model (matematik)
Origo
Origo (Latin: oprindelse, start, kilde, ophav) er det samme som "nulpunktet" i et koordinatsystem, og alle punkter i koordinatsystemet beskrives i forhold til dette.
Pendul
Et pendul i sving. Et pendul (af pendulus, "hængende") er et fysisk instrument, der består af en vægt, der hænger ned fra et omdrejningspunkt, så den kan svinge frit.
Sinus (matematik)
Sinus er en trigonometrisk funktion inden for matematikken, som beskriver bestemte forhold mellem siderne i en retvinklet trekant, eller y-koordinaten til et punkt på enhedscirklen.
Se Fysisk pendul og Sinus (matematik)
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Tyngdeacceleration
Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.
Se Fysisk pendul og Tyngdeacceleration
Vinkel
En vinkel A har størrelsen B hvis linjestykkerne har længden 1. En vinkel er en geometrisk figur bestående af to halvlinjer med et fælles begyndelsespunkt - toppunktet.
Vinkelhastighed
Vinkelhastighed illustreret. Figuren roterer halvanden gang på 5,4 sekunder. Vinkelhastighed (også radianhastighed, vinkelfrekvens eller radianfrekvens) er for et legeme som roterer om en akse den vinkel, som legemet drejer sig i en tidsenhed.