Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Græske guder

Indeks Græske guder

Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion.

Indholdsfortegnelse

  1. 299 relationer: Acheron, Achilleus, Adonis, Adrastos, Aegyptus, Afrodite, Agamemnon, Agenor, Agon, Aiakos, Aias, Aias den Lille, Aigeus, Aigisthos, Aiolos, Akrisios, Aks (plante), Alger, Alkmene, Alkyone, Amazone, Amfitrite, Anatolien, Anaxagoras, Anchises, Andromache, Andromeda (mytologi), Anemoi, Antigone (mytologi), Apate, Aphrodite (album), Apollon, Apulien, Arachne, Ares, Arete, Argos (kæmpe), Ariadne, Aristaios, Arkadien, Artemis, Asteria, Athamas, Athen, Athene, Atlas (mytologi), Atreus, Ødipus, Æneas, Æskulap, ... Expand indeks (249 mere) »

  2. Personer i græsk mytologi

Acheron

Acheron er en kortfilm instrueret af Amalie Schjønning efter manuskript af Lizandra Pultz og Uffe H. Rasmussen.

Se Græske guder og Acheron

Achilleus

Achilleus hos kong Lykomedes på Skiros; fra en græsk marmorsarkofag (ca. 240 e.Kr.) i Louvre. Achilleus er i græsk mytologi en deltager i trojanerkrigen, der skildres i Iliaden, og søn af kong Peleus og nereiden Thetis.

Se Græske guder og Achilleus

Adonis

''Adonis' død'' (1709), af Giuseppe Mazzuoli (Eremitagemuseet, Sankt Petersborg) Adonis er en yngling i græsk mytologi, berømt for sin skønhed, elsket af Afrodite.

Se Græske guder og Adonis

Adrastos

Adrastos var en græsk sagnkonge i Argos.

Se Græske guder og Adrastos

Aegyptus

Lokalisering af den romerske provins Aegyptus Aegyptus var en provins i Romerriget.

Se Græske guder og Aegyptus

Afrodite

Afrodite var elskovens gudinde i græsk mytologi, men er også kendt for at være gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed.

Se Græske guder og Afrodite

Agamemnon

Guldmaske fundet i Mykene, der er blevet opfattet som Agamemnons dødsmaske. Agamemnon er i græsk mytologi konge af Mykene (el. Argos).

Se Græske guder og Agamemnon

Agenor

I den græske mytologi er Agenor en fønikisk sagnkonge fra Tyrus.

Se Græske guder og Agenor

Agon

ἁλτῆρες, halteres) fra det gamle Grækenland, brugt til at forlænge spring. Agon (gr. ἀγών, væddekamp) kaldtes hos grækerne i Oldtiden væddekampe af forskellig art, og de hørte til den mest yndede fornøjelse.

Se Græske guder og Agon

Aiakos

''Aiakos og Telamon' af Jean-Michel Moreau le Jeune. Aiakos eller Aeacus (græsk: Αἰακός) er i græsk mytologi søn af Aigina og Zeus.

Se Græske guder og Aiakos

Aias

520-510 f.Kr. Aias (Ajax, Αἴας) den Store, var ifølge Iliaden konge af Salamis og søn af Telamon.

Se Græske guder og Aias

Aias den Lille

rødfigurvase, Louvre) Aias (kaldet Aias den Lille) var en græsk sagnfigur fra den trojanske krig, der var søn af den lokriske konge Oileus.

Se Græske guder og Aias den Lille

Aigeus

Aigeus er i græsk mytologi fader til Theseus.

Se Græske guder og Aigeus

Aigisthos

Aigisthos myrdes af Orestes — Louvre. I græsk mytologi var Aigisthos (Aegisthus) søn af Thyestes og hans datter Pelopia.

Se Græske guder og Aigisthos

Aiolos

Aiolos Aiolos er i græsk mytologi gud for alle vinde.

Se Græske guder og Aiolos

Akrisios

Akrisios var konge af Argos i græsk mytologi.

Se Græske guder og Akrisios

Aks (plante)

''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.

Se Græske guder og Aks (plante)

Alger

Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.

Se Græske guder og Alger

Alkmene

Alkmene var datter af Electryon, og blev gift med Amfitryon som var konge af Theben.

Se Græske guder og Alkmene

Alkyone

Alkyone er en eksperimentalfilm instrueret af Gertrud Skot-Hansen efter eget manuskript.

Se Græske guder og Alkyone

Amazone

Græsk vase med motiv af amazoner fra ca. 420 f.Kr. på Metropolitan Museum of Art. Bronzeparade hjelm som blev båret af romerske krigere - formodentlig med et amazoneansigt - fra Nola 100-200 evt. ''The Battle of the Amazons'' af Peter Paul Rubens. Amazone er navnet på kvindelige krigere i den græske mytologi.

Se Græske guder og Amazone

Amfitrite

Korinthisk afbildning af Amfitrite Amfitrite (græsk: Ἀμφιτρίτη) var en havgudinde i den græske mytologi kendt for sin skønhed.

Se Græske guder og Amfitrite

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Græske guder og Anatolien

Anaxagoras

Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.

Se Græske guder og Anaxagoras

Anchises

Æneas bærer Anchises. Maleri af Charles-André van Loo, 1729. Hænger på Louvre. Anchises var i den græske mytologi en trojansk helt, der var far til Æneas.

Se Græske guder og Anchises

Andromache

''Andromache sørger over Hektor'' (1783) af Jacques-Louis David. Andromache var datter af kong Eetion af Mysien i Lilleasien.

Se Græske guder og Andromache

Andromeda (mytologi)

Andromeda lænket til klippen, maleri af Paul Gustave Doré Andromeda (Ανδρομέδα) er i græsk mytologi en kvinde, der er datter af Kefeus (kongen af Aithiopien) og Kassiopeia.

Se Græske guder og Andromeda (mytologi)

Anemoi

Anemoi på Vindenes Tårn i Athen: nordvinden Boreas til venstre, nordvestvinden Skiron til højre Anemoi (græsk Ἄνεμοι: vinde) var i græsk mytologi guder af vindene; hver af dem tilknyttet den verdensretning, vinden blæste fra, hver sin årstid eller måned, samt vejrfænomener.

Se Græske guder og Anemoi

Antigone (mytologi)

Antigone (græsk: Ἀντιγόνη) er en figur fra den græske mytologi.

Se Græske guder og Antigone (mytologi)

Apate

Apate er datter af Nyx i den græske mytologi.

Se Græske guder og Apate

Aphrodite (album)

Aphrodite er det ellevte studiealbum fra den australske sangerinde Kylie Minogue.

Se Græske guder og Aphrodite (album)

Apollon

Apollon Sauroctonus (''dragedræberen''), en romersk kopi i marmor fra 1.-2.årh. e. Kr. på Louvre efter græsk original fra 4.årh.f. Kr. Apollon (Ἀπόλλων, Apollo) er lysets og sangens gud i græsk mytologi.

Se Græske guder og Apollon

Apulien

Castel del Monte i Apulien Apulien Apulien (officielt italiensk navn: Puglia) er en region i det sydøstlige Italien.

Se Græske guder og Apulien

Arachne

Arachne og Athena Arachne (græsk: ᾰ̓ρᾰ́χνη) er en ung kvinde fra græsk mytologi, som var særlig dygtig til at væve og blev forvandlet til en edderkop af gudinden Athena efter at have udfordret hende til en konkurrence i vævning.

Se Græske guder og Arachne

Ares

Statue af Ares Ares (Ἄρης) er krigens gud i græsk mytologi og var Afrodites elsker.

Se Græske guder og Ares

Arete

(no) i Efesos. Arete (gr. ἀρετή, "dyd", tillige "manddom", "dygtighed"), personificeret som gudinde, for eksempel i sofisten Prodikos’ fortælling om "Herakles på Skillevejen": den unge Herakles ved ikke, hvilken vej han skal slå ind på for at leve et lykkeligt liv; han går ud på et ensomt sted for at træffe sit valg i ro; to gudinder nærmer sig da, Arete og Kakia ("lasten"); den sidste opregner alle behageligheder ved et mageligt og nydelsesrigt liv, Arete derimod opfordrer ham til et bravt, retskaffent, arbejdsomt liv, som det eneste, der i virkeligheden kan tilfredsstille en god natur, og hende følger Herakles.

Se Græske guder og Arete

Argos (kæmpe)

Io i form af en ko. Argos eller Argus Panoptes var i græsk mytologi et uhyre, som havde hundrede øjne.

Se Græske guder og Argos (kæmpe)

Ariadne

Ariadne var i græsk mytologi datter af Kretas kong Minos og Pasifaë.

Se Græske guder og Ariadne

Aristaios

Statue af Aristaios. Aristaios var i græsk mytologi søn af Apollon og den hyrdegud som vogtede hjorte og bikuber Aristaios kendes også som den der forårsagede Eurydikes død.

Se Græske guder og Aristaios

Arkadien

Landskab i Arkadien. Arkadien er en græsk region, den dækker den midterste del af Peloponnes.

Se Græske guder og Arkadien

Artemis

Diana jægeren, bronzestatue af Jean-Antoine Houdon (1741-1828) Artemis (græsk) er i græsk mytologi jagtens, skovens og dyrenes gudinde.

Se Græske guder og Artemis

Asteria

Asteria afbildet siddende på en sten. Asteria er en mytisk figur fra den græske mytologi.

Se Græske guder og Asteria

Athamas

Athamas var en bøotisk (nogen gange thessalisk) konge i den græske mytologi.

Se Græske guder og Athamas

Athen

Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.

Se Græske guder og Athen

Athene

Statue af Athene foran den østrigske parlamentsbygning Athene (Αθηνη Athene) også kaldet Athena (Αθηνα Athena) er visdommens gudinde i græsk mytologi.

Se Græske guder og Athene

Atlas (mytologi)

Titanen Atlas var søn af Iapetos og havnymfen Klymene.

Se Græske guder og Atlas (mytologi)

Atreus

Indgang til kuppelgraven (tholos) kaldt Atreus' skatkammer, bygget ca. 1250 f.Kr. i Mykene. I den græske mytologi er Atreus konge over Mykene på Peloponnes og far til Agamemnon og Menelaos.

Se Græske guder og Atreus

Ødipus

Ødipus var en græsk sagnkonge (på græsk: Οἰδίπους, Oidipous), der spillede en vigtig rolle i den thebanske sagnkreds.

Se Græske guder og Ødipus

Æneas

"Æneas flygter fra Troja" Federico Barocci, 1598; Galleria Borghese, Rom. Æneas bærer sin far og søn væk fra Troja. Terrakottafigur, 100-tallet e.Kr., Napoli. Æneas (græsk: Αἰνείας (Aineías); latin: Aenēas (med tryk på næstsidste stavelse)) er i græsk og romersk mytologi og litteratur en trojansk helt, der overlever Trojas fald og grundlægger Rom.

Se Græske guder og Æneas

Æskulap

Statue af Æskulap på Athens nationalarkæologiske museum (Εθνικό Αρχαιολογικό Μουσείο). Æskulap med sin datter Hygieia. Asklepiosgræsk Ἀσκληπιός er lægekunstens gud i græsk mytologi.

Se Græske guder og Æskulap

Bellerofon

Relief fra museet i Afrodisias i Tyrkiet af Bellerofon og Pegasus. Kimæren afbildet på en tallerken i Louvre. 350–340 f.Kr. attisk keramik. 425–420 f.Kr. Bellerofon (Βελλεροφῶν eller Bellerophontes Βελλεροφόντης) var en af græsk mytologis helte.

Se Græske guder og Bellerofon

Bjørne

Bjørne (Ursidae) er i ordenen rovdyr og er en familie af pattedyr.

Se Græske guder og Bjørne

Boreas

Boreas og Oreithyia Boreas (Βορέας) er nordenvinden i den græske mytologi, og han bringer vinter.

Se Græske guder og Boreas

Caduceus

Caduceus (også merkurstav, heroldstav, hermesstav; caduceus lat. - gr. κηρύκειον, 'kērýkeion', af κῆρυξ, 'kēryx' herold) er en stav med to vinger der omslynges af to slanger.

Se Græske guder og Caduceus

Castor og Pollux

Castor og Pollux var i romersk mytologi (Kastor og Polydeukes i græsk) tvillinger, der hørte til og en del af argonauterne.

Se Græske guder og Castor og Pollux

Ceres (gudinde)

Statue af Ceres med frugt 384x384px Ceres er en romersk gudinde svarende til den græske gudinde Demeter.

Se Græske guder og Ceres (gudinde)

Charon (mytologi)

''Charon på floden Styx'', maleri af Joachim Patenier, 1515-24. Museo del Prado, Madrid. Charon eller Kharon (græsk Χάρων) var i græsk mytologi søn af Erebos.

Se Græske guder og Charon (mytologi)

Charybdis

Charybdis er i græsk mytologi en monstrøs malstrøm, der ligger i nærheden af Skyllas klippe.

Se Græske guder og Charybdis

Chios

Chios (græsk: Χίος) er en græsk ø nær den tyrkiske kyst på ca.

Se Græske guder og Chios

Chiron

Chiron og Achilleus Chiron underviser Achilleus malet af Eugène Delacroix. Donato Creti, "Chirons uddannelse af Achilleus" malet af Donato Creti i 1714, olie på lærred, Musei Civici d'Arte Antica, Bologna Cheiron (lat. Chiron) er den vise og lægekyndige kentaur som opdrog Achilleus og Asklepios på bjerget Pelion i Thessalien.

Se Græske guder og Chiron

Chiton

Chiton var hos grækerne i den klassiske oldtid betegnelsen for den underklædning, som hos mænd og kvinder blev båret inderst på legemet og tillige var hjemmedragten.

Se Græske guder og Chiton

Chronos

"Chronos venter", ved kirkegården ''Cimitero monumentale di Staglieno''. Chronos (oldgræsk: Χρόνος) er i græsk mytologi personifikationen af tiden.

Se Græske guder og Chronos

Chrysippos

Chrysippos fra Soli (Græsk: Chrysippos ho Soleus, Χρύσιππος ὁ Σολεύς), ca.

Se Græske guder og Chrysippos

Cres

En gammel skildring af Osor og en del af Cres Cres (græsk: Χέρσος, Chersos) er en ø i Adriaterhavet i Kroatien.

Se Græske guder og Cres

Daedalus (månekrater)

Daedalus eller Daidalos er et fremtrædende nedslagskrater på Månen.

Se Græske guder og Daedalus (månekrater)

Dafne

Slægten Dafne (Daphne) består af ca.

Se Græske guder og Dafne

Danaë

Danaë befrugtes af gylden regn, maleri af Orazio Gentileschi, ca. 1621. Titians ''Danaë'', inspireret af Ovids ''Metamorphoses'', i det øjeblik hun befrugtes af gylden regn. Danaë (græsk: Δανά&#951) var i græsk mytologi datter til kong Akrisios af Argos og Eurydike (ingen slægtskab til Orfeus' Eurydike).

Se Græske guder og Danaë

Dante Alighieri

Dante; fresco overført til træ på Galleria degli Uffizi, Firenze. '' Andrea del Castagno, cirka 1450. Dante Alighieri, kendt under sit forfatternavn Dante (født 29. maj 1265 i Firenze, død 14. september 1321 i Ravenna) var en italiensk forfatter og politiker, i den europæiske litteratur sat på linje med Homer, Shakespeare, Goethe og Dostojevskij.

Se Græske guder og Dante Alighieri

Dødsrige

Et dødsrige, underverden eller skyggerige er, efter forskellige religiøse opfattelser, et sted, hvor sjæle eller legemer kommer hen efter døden.

Se Græske guder og Dødsrige

De eleusinske mysterier

De eleusinske mysterier (kommer af det græske bynavn Eleusis) var en berømt mysteriereligion i det antikke Grækenland.

Se Græske guder og De eleusinske mysterier

De græske guders stamtræ

De 12 olympiske guder er markeret med fed - og de fede bokse er de oprindelige tolv titaner.

Se Græske guder og De græske guders stamtræ

De tolv olympiske guder

"De tolv guder-alter", Louvre, Monsiau, sidst i 1700-tallet. De tolv olympiske guder eller Dodekatheon (fra græsk Δωδεκάθεον, δώδεκα, Dodeka, "tolv" og θεοί, theoi, "guder") var i græsk religion en fællesbetegnelse for de vigtigste guder, der boede på Olympen.

Se Græske guder og De tolv olympiske guder

Deimos (måne)

Deimos er en måne i kredsløb om planeten Mars.

Se Græske guder og Deimos (måne)

Delfiner

Delfiner (Delphinidae) er den største familie inden for hvalerne med mere end 35 arter.

Se Græske guder og Delfiner

Demeter (gudinde)

440–430 f.Kr.), nu opbevaret på Athens national-ærkæologiske museum. Statue af den siddende Demeter, 300-tallet f.Kr. ''Persefones tilbagekomst'', malet af Frederic Leighton, (1891). Demeter (attisk: Δημήτηρ / Dēmētēr, dorisk Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af Rhea og Kronos, og således søster til Hades, Poseidon, Zeus, Hera og Hestia.

Se Græske guder og Demeter (gudinde)

Den trojanske krig

''Flugten fra Troja'' af Federico Barocci, 1598. Den trojanske krig var en græsk belejring og erobring af byen Troja, som er skildret i Homers digte Iliaden og Odysseen. Kilderne er så sagnagtige, at mange historikere anså krigen for opspind; i dag mener historikere, at der ligger historiske begivenheder bag beretningerne om Troja i Lilleasien.

Se Græske guder og Den trojanske krig

Diana (gudinde)

Diana. Skulptur i Botanisk Have i København. Udslæring i træ af jagtens gudinde Diana Diana er den romerske jagtgudinde, forbundet med vilde dyr og skove.

Se Græske guder og Diana (gudinde)

Dike

Dike er retfærdighedens gudinde i græsk mytologi.

Se Græske guder og Dike

Dione (mytologi)

Dione er en gudinde i den græske mytologi, der fortrinsvis dyrkedes ved oraklet i Dodone som Zeus' hustru, en rolle der normalt tilfaldt gudinden Hera.

Se Græske guder og Dione (mytologi)

Dionysos

Dionysos på British Museum i London. En mænade holdende en ''thyrsos''. Maleriet ''Ondskab'', af William-Adolphe Bouguereau, 1899. Mænaderne river kong Pentheus itu i ''sparagmos'' (romersk vægmaleri i Pompeji. Dionysos' genkomst, romersk mosaik fra Tunis.

Se Græske guder og Dionysos

Drab

Drabet på Hertug Pierre de la Place Drab eller mord er en handling (eller i sjældne tilfælde en undladelse) der direkte medfører en anden persons død.

Se Græske guder og Drab

Drikkehorn

Et drikkehorn er horn fra et skedehornet dyr, der bruges til at drikke af.

Se Græske guder og Drikkehorn

Dysnomia (mytologi)

Dysnomia er inden for græsk mytologi gudinden for lovløshed og var datter af Eris, der var gudinde for uenighed.

Se Græske guder og Dysnomia (mytologi)

Eileithyia

Eileithyia var i græsk mytologi gudinde for fødsel og var datter af Zeus og Hera.

Se Græske guder og Eileithyia

Elektra

''Elektra ved Agamemnons grav'', maleri af Frederic Leighton (1869). I den græske mytologi er Elektra datter af Klytaimnestra og Agamemnon og søster til Orestes.

Se Græske guder og Elektra

Enkelados

Enkelados i reduceret størrelse i Versailles' parkanlæg Enkelados (Ἐγκέλαδος) var en gigant i den græske mytologi.

Se Græske guder og Enkelados

Eos

Memnon. Eos er morgenrødens gudinde i græsk mytologi.

Se Græske guder og Eos

Epimetheus

Pandora giver Epimetheus krukken (Pandoras æske) med verdens plager. Epimetheus (gr.: bagud-tænkende) er en af titanerne inden for græsk mytologi.

Se Græske guder og Epimetheus

Erato

''Erato med Eros'' af Simon Vouet Erato er kærlighedsdigtningens, samt den erotiske og lyriske digtnings muse i den græske mytologi.

Se Græske guder og Erato

Erebos

Erebos, tusmørket, er i græsk mytologi søn af Chaos og søskende til Nyx, Gaia, Tartaros og Eros.

Se Græske guder og Erebos

Eris

''Eris'' Eris (Eρις "strid") er splidens gudinde i græsk mytologi.

Se Græske guder og Eris

Eros (gud)

William-Adolphe Bouguereau: ''Ung pige forsvarer sig mod Eros.'' 1880. Eros er en antik græsk guddom.

Se Græske guder og Eros (gud)

Eteokles

''Eteocles og Polyneikes'' af Giovanni Battista Tiepolo. Eteokles en en figur fra græsk mytologi, der er søn af Ødipus og Iokaste og bror til Polyneikes, Antigone og Ismene.

Se Græske guder og Eteokles

Etna

Etna set fra luften Etna i udbrud set fra Den Internationale Rumstation, 30. oktober 2002. Etna (tidligere også kaldt/skrevet Ætna) er en aktiv vulkan beliggende på den østlige side af Sicilien i Italien ca.

Se Græske guder og Etna

Eupheme

Eupheme (græsk: Ευφημη) var en af gratierne i græske mytologi.

Se Græske guder og Eupheme

Europa (mytologi)

Europa på tyrens ryg Europa var ifølge den græske mytologi en fønikisk kongedatter fra Tyros.

Se Græske guder og Europa (mytologi)

Euterpe

thumb Thalia. Euterpe er fra den græske mytologi og hun var først musikkens muse – og i senantikken lyrikkens muse afbilledet med en fløjte.

Se Græske guder og Euterpe

Føniks (person)

Føniks (t.h.) og Briseis på keramik fra Antikkens Grækenland. Føniks var ifølge den græske mytologi en fønikisk kongesøn eller konge.

Se Græske guder og Føniks (person)

Foibe

Foibe (græsk: Φοίβη) er en titan fra den græske mytologi.

Se Græske guder og Foibe

Forkys

Forkys Forkys (la. Phorcys) var i græsk mytologi, Gud over de skjulte farer i dybet.

Se Græske guder og Forkys

Gaia (gudinde)

Gaia er, ifølge græsk mytologi, Jorden.

Se Græske guder og Gaia (gudinde)

Ganymedes (mytologi)

''Ganymedes med Jupiters ørn'' af Bertel Thorvaldsen (1817), Thorvaldsens Museum. Ganymedes er i græsk mytologi en skøn, ung kongesøn.

Se Græske guder og Ganymedes (mytologi)

Georgien

Georgien (საქართველო) er en selvstændig stat i Kaukasus i Østeuropa.

Se Græske guder og Georgien

Gigant

Gigantomakhien: Dionysos angriber en gigant. Udsmykning på en ''pelike'' fra ca. 460 fvt. der findes på Louvre Giganterne var, i den græske mytologi, forhistoriske væsner avlet af Gaia efter at hendes tidligere kuld titanerne var blevet besejret af Kroniderne.

Se Græske guder og Gigant

Gratie

Sandro Botticellis tre gratier Gratier er det romerske navn for tre gudinder for ynde og skønhed i græsk mytologi.

Se Græske guder og Gratie

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.

Se Græske guder og Græsk mytologi

Grib

Grib Gåsegrib En grib er en ådselædende rovfugl.

Se Græske guder og Grib

Gud (højere væsen)

En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.

Se Græske guder og Gud (højere væsen)

Hades

Hades og Kerberos, statue udstillet på arkæologisk museum på Kreta. Hades (ᾍδης, Hádēs; Ἅιδης, Háidēs, "den usynlige", "den usete") er i den græske mytologi dødsriget eller dødsrigets gud.

Se Græske guder og Hades

Harmonia

Harmonia er en gudinde fra den græske mytologi der står for harmoni og fællesskab.

Se Græske guder og Harmonia

Harpokrates

Statuette af HarpokratesHarpokrates (den græske form af egyptisk Harpakhrad, ell. Heru-Pa-Khret barnet Horus) er Horusbarnet, altså Horus som lille.

Se Græske guder og Harpokrates

Harpy

Harpy i Ulisse Aldrovandis, ''Monstrorum Historia'', Bologna, 1642 I den græske mytologi er harpyer kvindelige, vingede dødsånder, der mest er kendt for konstant at stjæle mad fra Fineus.

Se Græske guder og Harpy

Hebe

Eremitagen. Bertel Thorvaldsen, ''Hebe'', 1816, Thorvaldsens Museum. Hebe (græsk Ἥβη) er gudinde for ungdom i græsk mytologi.

Se Græske guder og Hebe

Hefaistos

Guillaume Coustou, opbevaret på Louvre. Hefaistos er i græsk mytologi smedenes, håndværkernes og ildens gud.

Se Græske guder og Hefaistos

Hekabe

Hekabe er i græsk mytologi kong Priamos' yndlingshustru og mor til bl.a. Hektor, Paris, Deifobos, Kassandra og Creusa.

Se Græske guder og Hekabe

Hekatoncheirer

Titanerne bryder sammen under hekatoncheirernes kampesten. ("''Der Sturz der Titanen''" af Peter Paul Rubens, 1637-1638, Musée Royaux des Beaux Arts, Bruxelles.) Hekatoncheirerne (på dansk: de hundredearmede) var tre uhyrer, der hed Briareios, Gyges og Kottos.

Se Græske guder og Hekatoncheirer

Hektor

Akhilles slæber den døde Hektor efter sig omkring Trojas mure. Freske fra hovedhallen i Akhilleion på Korfu. Hektors lig bringes hjem til Troja. Hektor eller Hector er kronprins af Troja i græsk mytologi, søn af kong Priamos og Hekabe, og bror til prins Paris.

Se Græske guder og Hektor

Helena (græsk mytologi)

''Helena und Menelaos'' (Helena og Menelaos) af Johann Heinrich Wilhelm Tischbein (1816) Helena (eller Helene) er i græsk mytologi årsagen til den trojanske krig.

Se Græske guder og Helena (græsk mytologi)

Helios

2.-3. århundrede. Fundet i Nedre Egypten, opbevaret på Louvre. Helios (græsk Ἥλιος Hēlios, "sol") er solgud i den græske mytologi.

Se Græske guder og Helios

Hellenistisk religion

Hellenismen er den kultur- og religionshistoriske betegnelse for den periode, der strækker sig fra Alexander den Stores død (323 f.Kr.) og frem til ca.

Se Græske guder og Hellenistisk religion

Hemera

Hemera er gudinde for dagen.

Se Græske guder og Hemera

Hera

Sophie Amalie som '''''Hera''''' sammen med Zeus. Loftsmaeri på Rosenborg Slot af Abraham Wuchters. Hera (græsk: Ἥρᾱ) er i den græske mytologi gudinde for kvinder, ægteskab, familie og fødsel, og gennem sit ægteskab med Zeus også gudernes dronning.

Se Græske guder og Hera

Herakles

12 arbejder Herakles (Hēraklês), født Alkaios (Ἀλκαῖος) eller Alcides (Ἀλκείδης, Alkeidēs), var en guddommelig helt i græsk mytologi.

Se Græske guder og Herakles

Hermaphroditos

Hermaphroditos var søn af Hermes og Afrodite.

Se Græske guder og Hermaphroditos

Hermes

græsk original fra ca. 430 f.Kr. Hermes er handelens, købmændenes og tyvenes gud i græsk mytologi.

Se Græske guder og Hermes

Hest

Hesten (Equus ferus caballus), også kaldet tamhesten, er et vidt udbredt husdyr, med talrige racer.

Se Græske guder og Hest

Hestia

Hestia. Hestia, skulptur i Polen. Hestia er arnens gudinde i græsk mytologi.

Se Græske guder og Hestia

Hickory

Hickory (Carya) er udbredt i Nordamerika og Østasien.

Se Græske guder og Hickory

Hjorte

Hjorte (Cervidae) er en familie af firemavedrøvtyggere i ordenen Parrettåede hovdyr (Artiodactyla).

Se Græske guder og Hjorte

Homer

Ny Carlsberg Glyptotek: Homer. Homer (Græsk: Homēros /) er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen.

Se Græske guder og Homer

Hvede

Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.

Se Græske guder og Hvede

Hybris

Sort-keramik (550 f.Kr.), der skildrer Prometheus, der afsoner sin straf, bundet til en søjle. Hybris er hovmod.

Se Græske guder og Hybris

Hygieia

Statue af Hygieia Hygieia er den græske gudinde for sundhed.

Se Græske guder og Hygieia

Hyperion (mytologi)

Hyperion (græsk: Ὑπερίων) er en titan fra den græske mytologi.

Se Græske guder og Hyperion (mytologi)

Hypnos

Hypnos Hypnos er søvnens gud i den græske mytologi.

Se Græske guder og Hypnos

Iapetos

Iapetos (græsk: Ἰαπετός) er en titan fra den græske mytologi.

Se Græske guder og Iapetos

Ifigenia

Ifigenia er datter af kong Agamemnon af Mykene og Klytaimnestra.

Se Græske guder og Ifigenia

Iliaden

Illustration fra ''Den ambrosiske Illiade'', den eneste bevarede illustrerede udgave fra antikken af ''Iliaden''. Billedet viser Achilleus, der ofrer til Zeus for Patroklos' uskadte hjemkomst. Den døde Hektor bringes tilbage til Troja. Iliaden er et græsk episk heksameterdigt, der - ligesom sin efterfølger Odysseen - traditionelt tilskrives Homer.

Se Græske guder og Iliaden

Ino

Ino er en mytisk figur fra den græske mytologi.

Se Græske guder og Ino

Interpretatio graeca

Interpretatio graeca ("græsk tolkning") er en latinsk betegnelse for antikke græske forfatteres tendens til at identificere fremmede guddomme med guder fra deres eget græske panteon.

Se Græske guder og Interpretatio graeca

Iris (mytologi)

Morfeus og Iris. Maleri af Pierre-Narcisse Guérin 1811 Iris er den budbringende gudinde i den græske mytologi, og hun personificerer regnbuen.

Se Græske guder og Iris (mytologi)

Ismene

''Antigone og Ismene'' af Emil Teschendorff (1892) Ismene er en figur fra den græske mytologi.

Se Græske guder og Ismene

Ixion

Jusepe de Ribera, ''Ixion'', 1632, Pradomuseet. Ixion var ifølge græsk mytologi konge over lapitherne, et folkeslag i Thessalien.

Se Græske guder og Ixion

Jason

kalyxkratér, fra ca. 340–330 f.Kr. Jason (Ἰάσων / Iásōn, Iason) var en græsk sagnhelt.

Se Græske guder og Jason

Juno

Statue af Juno fra slotsparken i Nymphenburg Kopi af Juno Ludovisi, egentlig Marcus Antonius' datter Antonia Juno er i romersk mytologi den gudinde, som havde den højeste rang.

Se Græske guder og Juno

Jupiter (gud)

Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.

Se Græske guder og Jupiter (gud)

Kalliope

Kalliope på maleri fra 1600-tallet med ''Odysseen'', ''Iliaden'' og ''Æneiden'', malet af Cesare Dandini. Bowes Museum. Kalliope er en af den græske mytologis ni muser, nemlig den for heltedigtning og epos, der har fået navnet efter den ekstatiske harmonik i hendes stemme.

Se Græske guder og Kalliope

Kalypso (mytologi)

''Hermes beordrer Kalypso at løslade Odysseus'' af Gerard de Lairesse (o. 1670) Kalypso var en græsk nymfe.

Se Græske guder og Kalypso (mytologi)

Kassandra

Kassandra (1898). Maleri af Evelyn De Morgan. Kassandra (Κασσάνδρα, "hende som forfører mænd", også kendt som Alexandra) var i den græske mytologi datter af kong Priamos og dronning Hekabe af Troja.

Se Græske guder og Kassandra

Kentaur

Chiron og Achilleus. Kentauren er et fabeldyr fra den græske mytologi.

Se Græske guder og Kentaur

Kerberos

Attisk amfora fra ca. 540 f.Kr. Staatliche Antikensammlungen (nr. 1493) Kerberos (oldgræsk: Κέρβερος, også Cerberus) er i græsk mytologi navnet på den trehovedede hund med slangehale, som vogter indgangen til Hades.

Se Græske guder og Kerberos

Kirke (græsk mytologi)

Kirke jages af Odysseus. Kirke (eller Circe) er en troldkvinde fra græsk mytologi.

Se Græske guder og Kirke (græsk mytologi)

Kleio

6). Udsnit af Kleio. Kleio (eller Klio) er en af de ni muser i græsk mytologi.

Se Græske guder og Kleio

Klytaimnestra

''Clytemnestra after the murder'' (1882) af John Collier Hænger på Guildhall Art Gallery i London. Klytaimnestra (eller Klytaimestra) var kongedatter af Tyndareos og Leda.

Se Græske guder og Klytaimnestra

Koios

Koios (græsk: Κοῖος) er en titan fra den græske mytologi.

Se Græske guder og Koios

Krebsen

Krebsen (Cancer) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.

Se Græske guder og Krebsen

Kreios

Kreios (græsk: Κριός) er en titan fra den græske mytologi.

Se Græske guder og Kreios

Kronos

Kronos er en titan fra græsk mytologi.

Se Græske guder og Kronos

Kybele

Frygisk statue af Kybele/Agdistis fundet ved Hattusas. Kybele eller Cybele (latin Magna Mater, den store moder).

Se Græske guder og Kybele

Kyklop

Kyklopen ''Polyphemos'' (1802) af Johann Heinrich Wilhelm Tischbein En kyklop (Κύκλωψ/ Κύκλωπες, Kuklōps/Kuklōpes; græsk "rundt/cirkel øje") er en kæmpe med kun ét øje, der sidder midt i panden.

Se Græske guder og Kyklop

Labyrint

En romersk mosaik med Theseus og Minotauros fra Raetia i Schweiz. Klassisk labyrint eller "trojaborg". Middelaldersk labyrint. Labyrint i Chartres-katedralen. Advent-labyrint i Kreta-stil med 2.500 tændte lys i Center for kristen meditation og livssyn i bispedømmet Limburg Hellig Kors-kirken i Frankfurt am Main-Bornheim.

Se Græske guder og Labyrint

Last (afhængig)

En last er en egenskab ved en person, der ikke har internaliseret moralsk handlingsmønster.

Se Græske guder og Last (afhængig)

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Græske guder og Latin

Leto

Versaillesslottet. Leto er en titanide.

Se Græske guder og Leto

Libyen

Libyen (arabisk: ليبيا, Lībīya, italiensk: Libia), officielt Staten Libyen (arabisk: دولة ليبيا, Dawlat Lībīya) er et land i Nordafrika.

Se Græske guder og Libyen

Louvre

''Nike fra Samothrake'' på Louvre Louvre (Musée du Louvre) er et kolossalt museum i Paris.

Se Græske guder og Louvre

Magi

Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.

Se Græske guder og Magi

Maia

Maia var en bjergnymfe, der boede på bjerget Kyllene.

Se Græske guder og Maia

Mars (gud)

Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.

Se Græske guder og Mars (gud)

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Se Græske guder og Mars (planet)

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Græske guder og Månen

Mænade

rødfigurskop, cirka 480 f.Kr., Louvre. Mænader er i græsk mytologi betegnelsen for de kvinder, som dyrker Dionysos.

Se Græske guder og Mænade

Medea

Medea tilbereder lammet, fra græsk amfora. Medea (Μήδεια; Mēdeia) er en troldkvinde i den græske mytologi.

Se Græske guder og Medea

Medusa

"Perseus med '''Medusas''' hoved, skulptur af Benvenuto Cellini (1545-1554). Medusa var en af gorgonerne i den græske mytologi.

Se Græske guder og Medusa

Megære

Megære (græsk Μέγαιρα Mègaira "den jaloux") var navnet på en af hævngudinderne, erinyerne også kaldet furierne.

Se Græske guder og Megære

Melete

Melete var i græsk mytologi en af de tre oprindelige muser, selvom de senere blev ni; hendes søstre var Aoide og Mneme.

Se Græske guder og Melete

Melpomene

Melpomene Melpomene er muse for tragediedigtning i den græske mytologi.

Se Græske guder og Melpomene

Menelaos

Giacomo Brogi: Buste af Menelaos, Vatikanmuseet. Menelaos er i græsk mytologi gift med Helena og konge af Sparta.

Se Græske guder og Menelaos

Menoitios

Menoitios er Titanen for voldsom vrede og menneskets dødelighed.

Se Græske guder og Menoitios

Merkur (gud)

Merkur. Statue på Louvre af Augustin Pajou Merkur (latin: Mercurius) er i den romerske mytologi gud for kommunikation, hurtighed og handel.

Se Græske guder og Merkur (gud)

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Se Græske guder og Merkur (planet)

Merope

Merope er navnet på flere uafhængige personer og væsener i græsk mytologi.

Se Græske guder og Merope

Metis

Titanen Metis (græsk: Μετις, Metis, "intelligens") er en Okeanide som blev slugt af Zeus, fordi Gaia havde advaret ham om at et af hans børn som Metis skulle føde, ville afløse ham som den øverste gud.

Se Græske guder og Metis

Midas

Midas (eller Kong Midas) var sagnkonge af Frygien og berømt for sin rigdom.

Se Græske guder og Midas

Minerva

Minerva er i romersk mytologi gudinden for visdom og strategisk krigsførelse og tillige en støtte for kunsten, handel, lærdom og håndarbejde.

Se Græske guder og Minerva

Minos

I den græske mytologi var Minos søn af Zeus og Europa og regerede fra sit palads i Knossos over Kreta.

Se Græske guder og Minos

Minotauros

Minotauros, opbevaret på det Nationale Arkæologiske Museum i Athen. Minotauros er et væsen fra græsk mytologi.

Se Græske guder og Minotauros

Mnemosyne

Mnemosyne (gr. Mνημοσύνη) betyder "erindring" og personificeres i græsk mytologi i titanen og gudinden af samme navn.

Se Græske guder og Mnemosyne

Modergudinde

'''Venus fra Willendorf''', antages at have været skåret ud mellem 24.000-22.000 f.Kr., fra Palæolitikum eller ældre stenalder. En modergudinde er et begreb, som refererer til enhver form for gudinde, som er associeret eller knyttet til moderskab, frugtbarhed, skabelse eller den gavmilde legemliggørelse eller inkarnation af Jorden.

Se Græske guder og Modergudinde

Moirer

De tre skæbnegudinder repræsenterer døden, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). Moirer er betegnelsen for de tre skæbnegudinder fra græsk mytologi; Klotho (den spindende), Lachesis (som giver mennesket hans lod) og Atropos (den uafvendelige), som spinder, udmåler og klipper i menneskenes livstråd.

Se Græske guder og Moirer

Morfeus

Iris. Maleri af Pierre-Narcisse Guérin 1811 Morfeus var ifølge den romerske forfatter Ovid drømmenes gud i den tidligere græske mytologi.

Se Græske guder og Morfeus

Muse

Denne artikel omhandler muser i den græske mytologi, for band, se Muse (gruppe), for Multiple Streaming Engine, se MuSE Flere af muserne, som Raffaello Santi tænkte sig dem. Muserne danser med Apollon, af Baldassare Peruzzi. Muse (af græsk mousa fra verbet mimnésko (.

Se Græske guder og Muse

Myrte

Myrte (Myrtus) er en slægt med én eller højst to arter, som vokser i Sydeuropa og Nordafrika.

Se Græske guder og Myrte

Mysteriereligion

Mysteriereligion el.

Se Græske guder og Mysteriereligion

Mytologi

''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.

Se Græske guder og Mytologi

Nemesis

Nemesis, maleri af Alfred Rethel, 1837 Nemesis (gr. Νέμεσις) er i den græske mytologi gudinden for både retfærdighed og hævn.

Se Græske guder og Nemesis

Neptun (gud)

Skulptur af Poseidon/Neptun ved Københavns Havn. Neptun er i romersk mytologi havets gud, hans græske modstykke hedder Poseidon.

Se Græske guder og Neptun (gud)

Nereide

En romersk mosaik fra det 2. århundrede, der viser en nereide med et havmonster (der ligner en tiger) En nereide er i græsk mytologi en af de 50 døtre af Nereus og Doris.

Se Græske guder og Nereide

Nereus

Nereus Nereus er den græske gud for det rolige og solbeskinnede hav.

Se Græske guder og Nereus

Nike (mytologi)

Relief fra Efesos. Nike er sejrens gudinde i græsk mytologi.

Se Græske guder og Nike (mytologi)

Niobe

Artemis og Apollon dræber Niobes børn Niobe er en dødelig kvinde i den græske mytologi.

Se Græske guder og Niobe

Nomos

Nomos var et nationalkonservativt, akademisk tidsskrift med artikler, der fra 2003-2010 udkom to gange årligt som tidsskrift.

Se Græske guder og Nomos

Nymfe (mytologi)

Nymfe og Cupido En nymfe er en naturånd i den græske mytologi.

Se Græske guder og Nymfe (mytologi)

Nyx

Thorvaldsens Museum. Nyx er nattens gudinde i græsk mytologi, og mor til Keres, Thanatos, Hypnos, Momos, Eris, Philotes og Nemesis.

Se Græske guder og Nyx

Oceanus

Oceanus Procellarum Oceanus er betegnelsen for et måneocean, hvilket er en landskabsform på Månen.

Se Græske guder og Oceanus

Odysseus

0279.html Odysseus Odysseus er en skikkelse i græsk mytologi (Ulysses i romersk mytologi).

Se Græske guder og Odysseus

Okeanide

Okeanider Okeaniderne var i græsk mytologi de 3000 døtre af titanerne Okeanos og Thetys.

Se Græske guder og Okeanide

Okeanos

Okeanos, Verdensstrømmen, er i græsk mytologi den vældige titan der flyder rundt om moderen Gaia og broderen og faderen Uranos.

Se Græske guder og Okeanos

Oliven

Oliven (Olea europaea) er i sin oprindelige vilde form, et lille stedsegrønt træ med en uregelmæssig krone, kroget stamme og grene.

Se Græske guder og Oliven

Oneiroi

Oneiroi beskrives i den græske mytologi som tusindvis af åndelige væsener med evnen til at skabe drømme og bringe disse drømme, til de der sover.

Se Græske guder og Oneiroi

Oreade

Oreade eller Orestiad (Ὀρειάς eller Ὀρεάδες / Όρεστιάδες fra ὄρος, "bjerg") er i græsk mytologi en type af nymfer, der levede i dale og blandt bjergene.

Se Græske guder og Oreade

Orestes

Orestes var i den græske legende søn af Agamemnon og Klytaimnestra.

Se Græske guder og Orestes

Orfeus

Orfeus med sin lyre, omgivet af tæmmede vilde dyr. Orfeus/Orpheus (græsk: Ορφεύς) er en græsk sagnskikkelse.

Se Græske guder og Orfeus

Orion (mytologi)

U.S. Naval Observatory Library) Orion var en græsk sagnhelt i den gamle mytologi.

Se Græske guder og Orion (mytologi)

Overflødighedshorn

Overflødighedshorn er et symbol kendt fra den antikke græske mytologi – et horn der på magisk vis til enhver tid forsyner sin ejer med ubegrænset mad og drikke.

Se Græske guder og Overflødighedshorn

Pan

Eros Pan er i græsk mytologi hyrdens og dyreflokkens gud og gud for bjergenes liv og den vilde jagt.

Se Græske guder og Pan

Panacea

Panacea er et legendarisk lægemiddel der helbreder alle sygdomme.

Se Græske guder og Panacea

Pandion

Pandion er en lille slægt af rovfugle med en eller to arter, der er udbredt over næsten hele verden.

Se Græske guder og Pandion

Pandora

Pandora, med æske. (1882) Malet af Jules Joseph Lefebvre. Pandora (Πανδώρα, traditionelt afledet af πᾶν alt og δῶρον gave, dermed "giver af alt", "alvidende") er en skikkelse i græsk mytologi.

Se Græske guder og Pandora

Pegasus

Bellerofon og Pegasus (relief) af Meyers Konversationslexikon 1888 Pegasus (fra græsk: Πήγασος Pégasos) er i den græske mytologi en vinget hest, der er søn af Poseidon og Medusa.

Se Græske guder og Pegasus

Peleus

Peleus (græsk: Πηλεύς) er en sagnhelt i græsk mytologi.

Se Græske guder og Peleus

Pelias

Pelias, konge i Iolkos, stopper på trappen til et tempel, da han genkender den unge Jason på den manglende sandal; Romersk fresko fra Pompeji, 1. århundrede e.Kr. Pelias (Pelias) var konge i Iolkos ifølge græsk mytologi.

Se Græske guder og Pelias

Pelops

Pelops var en kongesøn fra Lydien, der blev konge af halvøen Peloponnes (som fik sit navn fra ham).

Se Græske guder og Pelops

Penelope

''Penelope og hendes bejlere'' af John William Waterhouse (1912). Penelope (Penélopê, Πηνελοπεια) er et pigenavn der fra klassisk græsk betyder “væver” med etymologisk rod i det græske pene.

Se Græske guder og Penelope

Persefone

Demeter og Persefone. Persefone holdende granatæblet. Etruskisk terrakottafigur. Arkæologisk museum i Palermo. Persefone er underverdenens gudinde og datter af Zeus og Demeter i den græske mytologi, men sandsynligvis af førgræsk oprindelse.

Se Græske guder og Persefone

Perses (Titanide)

Titaniden Perses var barn af Eurybia og Kreios.

Se Græske guder og Perses (Titanide)

Perseus

Perseus dræber Medusa, Antonio Canova Perseus var i den græske mytologi søn af Danaë, hvem Zeus besvangrede i skikkelse af en gylden regn.

Se Græske guder og Perseus

Pheme

Skulptur af Pheme af skulptøren Robert Henze opsat på taget af Kunstakademiet i Dresden. Pheme (Φημη) er i græsk mytologi personificeringen af berømmelse.

Se Græske guder og Pheme

Philotes

Philotes (græsk: Φιλωτες) er i den græske mytologi datter af Nyx – personifikation af omsorg, venskab og sex.

Se Græske guder og Philotes

Phobos (måne)

Phobos er en af planeten Mars' to måner.

Se Græske guder og Phobos (måne)

Plejaderne

symbolistiske maler Elihu Vedder. Plejaderne kaldet De syv søstre var i den græske mytologi nymfer og var døtre af Atlas og okeaniden Pleione.

Se Græske guder og Plejaderne

Pluton

Cerberus Pluton (latin: Plūtō; Πλούτων, Ploutōn) er i græsk mytologi et tilnavn til Hades, underverdenens gud.

Se Græske guder og Pluton

Plutos

Statuette af Plutos fra ca. år 370. Den er en kopi af en bronzestatuette fra det 1. århundrede. I græsk mytologi var Plutos rigdommens gud.

Se Græske guder og Plutos

Polybos

Polybos var konge af Korinth og Ødipus' plejefar.

Se Græske guder og Polybos

Polyfem

Odysseus og hans mænd blinder Polyfem. Detalje fra amfora af Polyfem-maleren, ca. 650 f.Kr.. (Opbevaret på arkæologisk museum i Eleusis, Inv. 2630) Polyfem el.

Se Græske guder og Polyfem

Polyhymnia

Romersk statue af dansende Polyhymnia, 2. årh. Polyhymnia var i græsk mytologi en af de ni olympiske muser.

Se Græske guder og Polyhymnia

Polyneikes

Eteockles' og Polyneikes' lig bæres væk efter angrebet på Theben. Polyneikes var i græsk mytologi søn af Ødipus og Iokaste og dermed bror til Eteokles, Antigone og Ismene.

Se Græske guder og Polyneikes

Pontos (græsk gud)

Pontos var en havgud i den græske mytologi, hvis navn betyder hav.

Se Græske guder og Pontos (græsk gud)

Poros

Byen Poros (2006) Poros er lille græsk ø, der ligger i De Saroniske Øer tæt på Athen.

Se Græske guder og Poros

Poseidon

Poseidon Poseidon er havets gud i klassisk græsk mytologi.

Se Græske guder og Poseidon

Priamos

Priamos bønfalder Achilles om at udlevere Hektors lig. Maleri af Alexander Andrejevitj Ivanov (1806–1858) Priamos er i græsk mytologi konge af Troja.

Se Græske guder og Priamos

Prometheus

''Prometheus bringer Ilden til menneskeslægten'', af Heinrich Füger, (1817). ''Prometheus lænket til klippen'', af Peter Paul Rubens (1577-1640) Prometheus (på græsk: Προμηθεύς) er i den græske mytologi en titan, født af Iapetus og Klymene, der er bedst kendt for at trodse de olympiske guder ved at stjæle ild fra dem og give den til menneskeheden i form af teknologi, viden og mere generelt, civilisation.

Se Græske guder og Prometheus

Proteus (gud)

Proteus som tænkt af Andrea Alciato, fra midten af 1500-tallet. Proteus er en tidlig havgud i den græske mytologi, der siges at kunne spå, rangere under Poseidon og nogle gange beskrevet som hans søn.

Se Græske guder og Proteus (gud)

Quadriga (firspand)

Quadriga på Brandenburger Tor Mønt fra Syrakus.Arethusa / Quadriga(''Kilde: http://www.cngcoins.com/ cngcoins.com'') Quadriga eller kvadriga.

Se Græske guder og Quadriga (firspand)

Rådyr

thumb Rådyret (latin: Capreolus capreolus), Europas mindste hjorteart, er almindelig i det meste af Europa og Lilleasien, også i Danmark, hvor man har fundet rådyrknogler helt tilbage fra for 8.000 år siden.

Se Græske guder og Rådyr

Rhadamantys

Rhadamantys (Ῥαδάμανθυς Rhadamanth(y/o/u)s) var ifølge græsk mytologi en vis konge, der var søn af Zeus og Europa.

Se Græske guder og Rhadamantys

Rhea (mytologi)

Rhea (græsk: Ῥέα) er en titan fra den græske mytologi.

Se Græske guder og Rhea (mytologi)

Rhesus

Rhesus-blodtypesystem er et blodtypesystem, der har betydning i forbindelse med blodtransfusion eller ved graviditet.

Se Græske guder og Rhesus

Rhodos

Den græske ø Rhodos ligger ca.

Se Græske guder og Rhodos

Romersk mytologi

''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.

Se Græske guder og Romersk mytologi

Salamina

Salamis på moderne græsk Salamina, er den største græske ø i Saroniske Bugt, omkring ud for kysten fra Piræus og ca.

Se Græske guder og Salamina

Saroniske Bugt

Saroniske Bugt Saroniske Bugt eller Éginabugten (græsk: Σαρωνικός κόλπος, Saronikós Kólpos) er en bugt i det Ægæiske Hav, mellem østkysten af Peloponnes og Athen.

Se Græske guder og Saroniske Bugt

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Se Græske guder og Saturn

Satyr

En lumsk satyr lister sig ind på en mænade. Nationalmuseets antiksamling i København. Drikkekop, ca. 450 f.Kr. Satyrer er i græsk mytologi skabninger fra skov og vildmark, halvt mennesker og halvt dyr, tæt forbundet med guden Dionysos.

Se Græske guder og Satyr

Seer

I græsk mytologi brugte man ordet "seer" om folk der havde visioner om fremtiden, som regel de gamle som kunne spå folk deres skæbne som de havde fået af guderne.

Se Græske guder og Seer

Selene

Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris) Selene, Pergamon Museum, Berlin Selene (selēnē "måne") er månegudinden i den græske mytologi.

Se Græske guder og Selene

Semele

Gustave Moreau: Jupiter og Semele fra 1896 Semele er en mytisk figur fra den græske mytologi, datter af Kadmos og gudinden Harmonia.

Se Græske guder og Semele

Sicilien

Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.

Se Græske guder og Sicilien

Silenos

Den drukne Silenos, romersk skulptur fra 100-tallet e.Kr. (Louvre) Silenos (græsk Σειληνός) var i græsk mytologi en landbrugsguddom, en gud for dansen i vinpressen, som efterhånden blev gud for drukkenskab.

Se Græske guder og Silenos

Sirene (græsk mytologi)

En sirene var i den græske mytologi en underskøn kvinde.

Se Græske guder og Sirene (græsk mytologi)

Sisyfos

Persefone betragter Sisyfos i underverdenen, amfora fra omkring 530 f.Kr., ''Staatliche Antikensammlungen'', München. Sisyfos i færd med at rulle en sten op ad bjerget. ''Sisyfos'' (1548–49), maleri af Tizian, Pradomuseet, Madrid. Sisyfos er i græsk mytologi en helt og konge af Korinth, søn af Aiolos og Enarete.

Se Græske guder og Sisyfos

Skærmplante-familien

Skærmplante-familien (Apiaceae) er en familie inden for Skærmplante-ordenen.

Se Græske guder og Skærmplante-familien

Skylla

p.

Se Græske guder og Skylla

Slanger

Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.

Se Græske guder og Slanger

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Græske guder og Solen

Spøgelse

John Gilberts 'Hamlet ved sin faders spøgelse'. Spøgelser (ånder) og genfærd (aftryk) er ikke-dokumenterede fænomener der ifølge myter og øjenvidneberetninger fremstilles som mere eller mindre gennemsigtige væsner eller genstande, der optræder bestemte steder/på bestemte tidspunkter.

Se Græske guder og Spøgelse

Styx

Overfarten over Styx, illustreret af Gustave Doré. Styx (græsk Στύξ, "had" og "afsky") er navnet på floden, der danner grænse mod Hades, det græske dødsrige.

Se Græske guder og Styx

Tantalos

Tantalus Tantalos var en mytologisk konge af Sipylos i Frygien.

Se Græske guder og Tantalos

Tartaros

Titanen Kronos spiser sine børn, hvilken ugerning leder til, at Kronos' Zeus dræber og parterer ham og smider stumperne i Tartaros. Maleri af Giambattista Tiepolo, 1745 Tartaros er i græsk mytologi det dybeste og mørkeste sted i underverdenen Hades.

Se Græske guder og Tartaros

Teiresias

Teiresias forvandles til en kvinde af gudinden Hera efter at have slået to parrende slanger med en kæp. Gravering af Johann Ulrich Krauss, ca. 1690. Teiresias var i græsk mytologi en blind seer.

Se Græske guder og Teiresias

Temenos

Temenos (fra gr. τέμενος, af det græske verbum τέμνω, 'at skære', flertal: τεμένη, temene) betegner et afgrænset område omkring et tempel.

Se Græske guder og Temenos

Terpsichore

Romersk marmorstatue af Terpsichore fra 2. århundrede i Vatikanmuseet. Terpsichore var en af de ni muser i den græske mytologi.

Se Græske guder og Terpsichore

Tethys (mytologi)

Detaljer fra mosaik med Tethys, fra Philipopolis (nutidens Shahba, Syrien). Tethys eller Thetys (græsk Τηθύς Têthýs "den længselsforvoldende") er en af de oprindelige 12 titaner, som Gaia undfangede med Uranos.

Se Græske guder og Tethys (mytologi)

Thalia (muse)

Thalia, malet af Jean-Marc Nattier 1739. Thalia (Θάλεια Thaleia) er komediens muse i græsk mytologi.

Se Græske guder og Thalia (muse)

Thanatos

Artemistemplet i Efesos. Thanatos er i græsk mytologi navnet på guden for den naturlige død.

Se Græske guder og Thanatos

Thea

Thea også stavet Theia er en af de oprindelige tolv titaner, datter af Gaia og Uranos.

Se Græske guder og Thea

Themis

Themis Titanen Themis valgte at kæmpe på Kronidernes side i titanomachien og er derfor ikke nedstyrtet til Tartaros.

Se Græske guder og Themis

Theseus

Barye (1843), højde ca. 40 cm. På (Louvre) Theseus er i græsk mytologi navnet på den helt, som dræbte tyren Minotauros.

Se Græske guder og Theseus

Thetis

''Peleus' og Thetis' bryllup'', maleri af Rubens. Thetis er en havnymfe i græsk mytologi.

Se Græske guder og Thetis

Thrakien

Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.

Se Græske guder og Thrakien

Thyestes

Thyestes viser sønnernes hoveder frem ved middagen, illustration fra ca. 1480 Thyestes er i den græske mytologi søn af Pelops og bror til Atreus.

Se Græske guder og Thyestes

Titan (mytologi)

Cornelis van Haarlem Corneliszen, ''Titanernes fald'', 1588-1590, Statens Museum for Kunst. Titanerne var i den græske mytologi børn af Gaia og hendes søn Uranos ligesom kykloperne og de hundredarmede.

Se Græske guder og Titan (mytologi)

Trefork

Skulptur af Poseidon med en trefork i hånden Treforken er et spyd med tre spidser som en gaffel.

Se Græske guder og Trefork

Triton

Berninis tritonfontæne på Piazza Barberini i Rom Triton er en af den græske mytologis guder, en af havets budbringere.

Se Græske guder og Triton

Tropikfugle

Tropikfugle (Phaethontidae) er en familie af årefodede fugle, der blot indeholder tre arter i slægten Phaethon.

Se Græske guder og Tropikfugle

Tyche

Romersk kopi af bronzestatue af Tyche Tyche er i den græske mytologi velstandens og lykkens gudinde.

Se Græske guder og Tyche

Tyfon (græsk mytologi)

Zeus kæmper mod Tyfon Tyfon (også kendt som Tyfaon, Tyfoeus eller Tyfos) er et af Gaias børn i den græske mytologi.

Se Græske guder og Tyfon (græsk mytologi)

Tyndareos

Tyndareos var i den græske mytologi, en spartansk konge, søn af Oebalus.

Se Græske guder og Tyndareos

Ugle-ordenen

Ugle-ordenen (latin: Strigiformes) er en gruppe fugle, der ofte er nataktive og har store fremadrettede og lysfølsomme øjne.

Se Græske guder og Ugle-ordenen

Urania

Restaureret romersk marmorstatue af Urania efter græsk model fra det 4. århundrede i Vatikanmuseet. Urania er i græsk mytologi astronomiens muse.

Se Græske guder og Urania

Uranus (mytologi)

Uranos eller (latiniseret) Uranus var i den græske mytologi gud for himlen.

Se Græske guder og Uranus (mytologi)

Vampyr

Philip Burne-Jones' maleri ''The Vampire'', 1897 Vampiir (Aleksander Promet, 1922) accessdate.

Se Græske guder og Vampyr

Venus (gudinde)

''Venus med spejl'' 1647-51 af Diego Velázquez Ukendt kunstner, ''Venus'', ca. 1460, Statens Museum for Kunst. Venus er den romerske gudinde for kærlighed og skønhed.

Se Græske guder og Venus (gudinde)

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Se Græske guder og Venus (planet)

Vesta

Vesta er hjemmets og arnens gudinde i romersk mytologi.

Se Græske guder og Vesta

Vulkan (gud)

Vulkan, romersk statue fremstillet i bronze muligvis 1. århundrede, Kunstmuseet i Lyon. Vulkan (også kaldet Vulcanus eller Volcanus) var i romersk mytologi smedekunstens, ildens og vulkanernes gud.

Se Græske guder og Vulkan (gud)

Vulkanisme

Pladetektonisk kort med vulkaners placeringer indikeret med røde cirkler Vulkanisme er en videnskabelig betegnelse for udbrud af smeltede sten (magma) på overfladen af Jorden eller en planet eller måne med fast overflade, hvor lava, pyroklastiske bjergarter og vulkanske gasser går i udbrud gennem et hul i overfladen.

Se Græske guder og Vulkanisme

Yngling

Yngling kan henvise til flere begreber.

Se Græske guder og Yngling

Zeus

Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.

Se Græske guder og Zeus

Se også

Personer i græsk mytologi

Også kendt som Antik græsk religion, De græske guder.

, Bellerofon, Bjørne, Boreas, Caduceus, Castor og Pollux, Ceres (gudinde), Charon (mytologi), Charybdis, Chios, Chiron, Chiton, Chronos, Chrysippos, Cres, Daedalus (månekrater), Dafne, Danaë, Dante Alighieri, Dødsrige, De eleusinske mysterier, De græske guders stamtræ, De tolv olympiske guder, Deimos (måne), Delfiner, Demeter (gudinde), Den trojanske krig, Diana (gudinde), Dike, Dione (mytologi), Dionysos, Drab, Drikkehorn, Dysnomia (mytologi), Eileithyia, Elektra, Enkelados, Eos, Epimetheus, Erato, Erebos, Eris, Eros (gud), Eteokles, Etna, Eupheme, Europa (mytologi), Euterpe, Føniks (person), Foibe, Forkys, Gaia (gudinde), Ganymedes (mytologi), Georgien, Gigant, Gratie, Græsk mytologi, Grib, Gud (højere væsen), Hades, Harmonia, Harpokrates, Harpy, Hebe, Hefaistos, Hekabe, Hekatoncheirer, Hektor, Helena (græsk mytologi), Helios, Hellenistisk religion, Hemera, Hera, Herakles, Hermaphroditos, Hermes, Hest, Hestia, Hickory, Hjorte, Homer, Hvede, Hybris, Hygieia, Hyperion (mytologi), Hypnos, Iapetos, Ifigenia, Iliaden, Ino, Interpretatio graeca, Iris (mytologi), Ismene, Ixion, Jason, Juno, Jupiter (gud), Kalliope, Kalypso (mytologi), Kassandra, Kentaur, Kerberos, Kirke (græsk mytologi), Kleio, Klytaimnestra, Koios, Krebsen, Kreios, Kronos, Kybele, Kyklop, Labyrint, Last (afhængig), Latin, Leto, Libyen, Louvre, Magi, Maia, Mars (gud), Mars (planet), Månen, Mænade, Medea, Medusa, Megære, Melete, Melpomene, Menelaos, Menoitios, Merkur (gud), Merkur (planet), Merope, Metis, Midas, Minerva, Minos, Minotauros, Mnemosyne, Modergudinde, Moirer, Morfeus, Muse, Myrte, Mysteriereligion, Mytologi, Nemesis, Neptun (gud), Nereide, Nereus, Nike (mytologi), Niobe, Nomos, Nymfe (mytologi), Nyx, Oceanus, Odysseus, Okeanide, Okeanos, Oliven, Oneiroi, Oreade, Orestes, Orfeus, Orion (mytologi), Overflødighedshorn, Pan, Panacea, Pandion, Pandora, Pegasus, Peleus, Pelias, Pelops, Penelope, Persefone, Perses (Titanide), Perseus, Pheme, Philotes, Phobos (måne), Plejaderne, Pluton, Plutos, Polybos, Polyfem, Polyhymnia, Polyneikes, Pontos (græsk gud), Poros, Poseidon, Priamos, Prometheus, Proteus (gud), Quadriga (firspand), Rådyr, Rhadamantys, Rhea (mytologi), Rhesus, Rhodos, Romersk mytologi, Salamina, Saroniske Bugt, Saturn, Satyr, Seer, Selene, Semele, Sicilien, Silenos, Sirene (græsk mytologi), Sisyfos, Skærmplante-familien, Skylla, Slanger, Solen, Spøgelse, Styx, Tantalos, Tartaros, Teiresias, Temenos, Terpsichore, Tethys (mytologi), Thalia (muse), Thanatos, Thea, Themis, Theseus, Thetis, Thrakien, Thyestes, Titan (mytologi), Trefork, Triton, Tropikfugle, Tyche, Tyfon (græsk mytologi), Tyndareos, Ugle-ordenen, Urania, Uranus (mytologi), Vampyr, Venus (gudinde), Venus (planet), Vesta, Vulkan (gud), Vulkanisme, Yngling, Zeus.