Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fjeldribs

Indeks Fjeldribs

Fjeldribs (Ribes alpinum) er en op til 2,5 meter høj busk.

Indholdsfortegnelse

  1. 49 relationer: Alperøn, Alperne, April, Art, August, Bark (plantedel), Bær, Beskæring af planter, Bjergrose, Bjergskov, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Bornholm, Busk, Calciumcarbonat, Carl von Linné, Cembrafyr, Dækfrøede planter, Eg, Europæisk lærk, Frø (plantedel), Frugt, Grøn-el, Hæk (beplantning), Jordtype, Juni, Klase, Knop (plantedel), Læhegn, Løvfældende, Løvspring, Maj, Marts, Møn, Mineralrige, Planter, Ribs-familien, Ribs-slægten, Rod (plantedel), Skovbryn, Skovbund, Skygge, Spiring (plante), Stenbræk-ordenen, Tokimbladede, Træ (organisme), Vækstform, Vildtremise.

  2. Ribs-slægten

Alperøn

Alperøn (Sorbus chamaemespilus), også skrevet Alpe-Røn, er en løvfældende busk med en lidt stiv, opret vækst.

Se Fjeldribs og Alperøn

Alperne

Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.

Se Fjeldribs og Alperne

April

April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.

Se Fjeldribs og April

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Fjeldribs og Art

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.

Se Fjeldribs og August

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Se Fjeldribs og Bark (plantedel)

Bær

Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.

Se Fjeldribs og Bær

Beskæring af planter

Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.

Se Fjeldribs og Beskæring af planter

Bjergrose

Bjerg-Rose (Rosa pendulina) er en buskrose med mørkerøde blomster og en lidt løs vækst.

Se Fjeldribs og Bjergrose

Bjergskov

Bjergskove er naturligt nok skove der vokser i bjerge, men udtrykket bruges normalt om skove på bjerge i områder med mildt eller varmt klima.

Se Fjeldribs og Bjergskov

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Fjeldribs og Blad (plantedel)

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Fjeldribs og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Fjeldribs og Blomstring (botanik)

Bornholm

Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.

Se Fjeldribs og Bornholm

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Se Fjeldribs og Busk

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Se Fjeldribs og Calciumcarbonat

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Fjeldribs og Carl von Linné

Cembrafyr

Cembrafyr (Pinus cembra), også skrevet Cembra-Fyr, er et middelstort, stedsegrønt nåletræ med en slank, ægformet vækst.

Se Fjeldribs og Cembrafyr

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Fjeldribs og Dækfrøede planter

Eg

Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.

Se Fjeldribs og Eg

Europæisk lærk

Europæisk lærk (Larix decidua) er et op til 40 m højt nåletræ med en opret og slank vækst.

Se Fjeldribs og Europæisk lærk

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Fjeldribs og Frø (plantedel)

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Fjeldribs og Frugt

Grøn-el

Grøn-El (Alnus viridis) er en løvfældende busk med en opstigende, åben vækst.

Se Fjeldribs og Grøn-el

Hæk (beplantning)

En hæk i Tyskland. En hæk er en levende variant af det haveelement, hegnet, der skaber haven.

Se Fjeldribs og Hæk (beplantning)

Jordtype

En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.

Se Fjeldribs og Jordtype

Juni

Juni er årets sjette måned.

Se Fjeldribs og Juni

Klase

Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.

Se Fjeldribs og Klase

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Se Fjeldribs og Knop (plantedel)

Læhegn

Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.

Se Fjeldribs og Læhegn

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Se Fjeldribs og Løvfældende

Løvspring

Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.

Se Fjeldribs og Løvspring

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Se Fjeldribs og Maj

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Se Fjeldribs og Marts

Møn

Møn er en ø ud for Sydsjællands østkyst.

Se Fjeldribs og Møn

Mineralrige

En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.

Se Fjeldribs og Mineralrige

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Fjeldribs og Planter

Ribs-familien

Ribs-Familien (Grossulariaceae) har kun én slægt, og beskrivelsen af udbredelse og kendetegn skal altså søges dér.

Se Fjeldribs og Ribs-familien

Ribs-slægten

Slægten Ribs (Ribes) er udbredt med flere end 100 arter i både Europa, Asien, Nordamerika og Sydamerika.

Se Fjeldribs og Ribs-slægten

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Fjeldribs og Rod (plantedel)

Skovbryn

Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.

Se Fjeldribs og Skovbryn

Skovbund

Skovbund i december i Boserup Skov Skovbund i maj, her med Skovmærke i fuld blomstring. Skovbunden er den biotop, som dannes, når skoven har etableret sig.

Se Fjeldribs og Skovbund

Skygge

Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.

Se Fjeldribs og Skygge

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Se Fjeldribs og Spiring (plante)

Stenbræk-ordenen

Stenbræk-ordenen (Saxifragales) er kendetegnet ved, at alle arter indeholder ellaginsyre, myricetin og flavonoler.

Se Fjeldribs og Stenbræk-ordenen

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Fjeldribs og Tokimbladede

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Se Fjeldribs og Træ (organisme)

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Se Fjeldribs og Vækstform

Vildtremise

En vildtremise er en lille plantage med buske og træer, hvor vildtet kan gemme sig.

Se Fjeldribs og Vildtremise

Se også

Ribs-slægten

Også kendt som Fjeld-Ribs, Fjeld-Ribs (Ribes alpinum), Ribes alpinum.