Indholdsfortegnelse
58 relationer: Aks (plante), Anatolien, Art, Bjergkløver, Blad (plantedel), Blågrøn star, Blomst, Blomsterbuket, Blomstereng, Blomstring (botanik), Botaniske fagudtryk, Calciumcarbonat, Carl von Linné, Centimeter, Cypern, Cypresvortemælk, Danmark, Dækfrøede planter, Det indiske subkontinent, Dunet vejbred, Engsalvie, Enkimbladede, Esparsette, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Gårdhave, Græs-familien, Græs-ordenen, Gul hestesko, Halvø, Hør, Hjerte (geometri), Hjertegræs-slægten, Horndrager (art), Istrien, Kaukasus, Knoldet mjødurt, Knoldranunkel, Knopurt, Kortlæbe, Kroatien, Molinio-Arrhenatheretea, Nød, Nellike, Planter, Plantesamfund, Rod (plantedel), Rusland, Skorzoner, ... Expand indeks (8 mere) »
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Hjertegræs (art) og Aks (plante)
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Se Hjertegræs (art) og Anatolien
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bjergkløver
Bjergkløver (Trifolium montanum), ofte skrevet bjerg-kløver, er en urteagtig plante med en opret vækst og hvide blomster.
Se Hjertegræs (art) og Bjergkløver
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Hjertegræs (art) og Blad (plantedel)
Blågrøn star
Blågrøn star (Carex flacca) er et 10-60 cm højt halvgræs, der gror på tør bund i enge, skove og på bakker.
Se Hjertegræs (art) og Blågrøn star
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomsterbuket
studenternelliker. Det ses, at farverne er kombineret efter princippet ''tone-i-tone''. Derimod er kombinationen af rosernes store hoveder med studenternellikernes små blomsterkroner ret tilfældig og ikke afbalanceret.En buket med blomster fra en have til brug i et stilleben En blomsterbuket er blomster i et bundt.
Se Hjertegræs (art) og Blomsterbuket
Blomstereng
Anlagt blomstereng med Almindelig Kamgræs (''Cynosurus cristata'') (forrest), Hvid Okseøje (''Leucanthemum vulgare'') (bagerst) og Dunet Vejbred (''Plantago media'') (i midten). I bunden ses Gul Kløver (''Trifolium campestre'') og Hvid-Kløver (''Trifolium repens'').
Se Hjertegræs (art) og Blomstereng
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Hjertegræs (art) og Blomstring (botanik)
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Se Hjertegræs (art) og Botaniske fagudtryk
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Hjertegræs (art) og Calciumcarbonat
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Hjertegræs (art) og Carl von Linné
Centimeter
Målebånd inddelt i centimeter med samtidig angivelse af millimeter Centimeter (SI-symbol cm og staves internationalt centrimetre, som også Bureau International des Poids et Mesures bruger) er en måleenhed til måling af længde i SI-/metersystemet, der er det samme som en hundredendedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed for måling af længde.
Se Hjertegræs (art) og Centimeter
Cypern
Cypern (Κύπρος, Kıbrıs) er en ø i Middelhavet ca.
Cypresvortemælk
Cypresvortemælk (Euphorbia cyparissias), ofte skrevet cypres-vortemælk, er en 10-30 cm høj urt, der i Danmark vokser langs veje og nær bebyggelse.
Se Hjertegræs (art) og Cypresvortemælk
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Hjertegræs (art) og Danmark
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Hjertegræs (art) og Dækfrøede planter
Det indiske subkontinent
Satellitbillede af subkontinentet. Det indiske subkontinent er en halvø på det eurasiske kontinent som ligger på den indiske plade og videre ud over Det Indiske Ocean.
Se Hjertegræs (art) og Det indiske subkontinent
Dunet vejbred
Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.
Se Hjertegræs (art) og Dunet vejbred
Engsalvie
Engsalvie (Salvia pratensis), ofte skrevet eng-salvie, er en 30-80 cm høj urt, der i Danmark er meget sjælden langs vejkanter og på skrænter.
Se Hjertegræs (art) og Engsalvie
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Hjertegræs (art) og Enkimbladede
Esparsette
Esparsette (Onobrychis) er en slægt med ca.
Se Hjertegræs (art) og Esparsette
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Hjertegræs (art) og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gårdhave
En gårdhave i en karré set ovenfra. Andalusisk gårdhave i Córdoba, Spanien. En gårdhave eller patio er et udendørs uoverdækket område, som støder op til en beboelse.
Se Hjertegræs (art) og Gårdhave
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Hjertegræs (art) og Græs-familien
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Se Hjertegræs (art) og Græs-ordenen
Gul hestesko
Gul hestesko (Hippocrepis comosa) er en flerårig, urteagtig plante med en krybende til opstigende vækst. Blomsterne dufter behageligt og bestøves af forskellige biarter.
Se Hjertegræs (art) og Gul hestesko
Halvø
Halvø i Kroatien. En halvø er et landområde, der for den største del af sin omkreds er omgivet af vand, men på den ene side er landfast med en større landmasse.
Hør
Hør (Linum) er en slægt med ca.
Hjerte (geometri)
Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.
Se Hjertegræs (art) og Hjerte (geometri)
Hjertegræs-slægten
Hjertegræs (Briza) er en slægt med ca.
Se Hjertegræs (art) og Hjertegræs-slægten
Horndrager (art)
Horndrager (Anacamptis pyramidalis) er en orkidé, der har hjemme i det centrale og sydlige Europa.
Se Hjertegræs (art) og Horndrager (art)
Istrien
Kort over Istrien Istrien (kroatisk og slovensk: Istra, italiensk: Istria) er den største halvø i Adriaterhavet.
Se Hjertegræs (art) og Istrien
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Se Hjertegræs (art) og Kaukasus
Knoldet mjødurt
Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familien.
Se Hjertegræs (art) og Knoldet mjødurt
Knoldranunkel
Knoldranunkel (Ranunculus bulbosus) er en flerårig plante i ranunkel-familien.
Se Hjertegræs (art) og Knoldranunkel
Knopurt
Knopurt (Centaurea) er en slægt af stauder, som er udbredt med mere end 400 arter i Europa, Nordafrika, Mellemøsten og Asien.
Se Hjertegræs (art) og Knopurt
Kortlæbe
Slægten Kortlæbe (Teucrium) har mange arter, men de fleste er subtropiske og helt ukendte her hjemme.
Se Hjertegræs (art) og Kortlæbe
Kroatien
Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien.
Se Hjertegræs (art) og Kroatien
Molinio-Arrhenatheretea
Bjoertvedt. Molinio-Arrhenatheretea (populært: engsamfund) er en klasse af plantesamfund med fire ordener og talrige forbund.
Se Hjertegræs (art) og Molinio-Arrhenatheretea
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Nellike
Nellike (Dianthus) er en stor slægt med over 300 arter, der er stauder med modsatte og voksdækkede blade.
Se Hjertegræs (art) og Nellike
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Hjertegræs (art) og Planter
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Se Hjertegræs (art) og Plantesamfund
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Hjertegræs (art) og Rod (plantedel)
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Se Hjertegræs (art) og Rusland
Skorzoner
Skorzoner (Scorzonera) er en slægt af planter, der består af omkring 200 arter, hvoraf en enkelt findes vildtvoksende i Danmark.
Se Hjertegræs (art) og Skorzoner
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Se Hjertegræs (art) og Skovbryn
Skovhullæbe
Skovhullæbe (Epipactis helleborine), ofte skrevet skov-hullæbe, er en 7-100 cm høj orkidé, der er udbredt over det meste af Europa og i dele af Nordafrika.
Se Hjertegræs (art) og Skovhullæbe
Soløje
Soløje (Helianthemum nummularium), eller almindelig soløje, er en flerårig, urteagtig plante eller halvbusk med en nedliggende til opstigende vækst.
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Hjertegræs (art) og Spiring (plante)
Stenbed
parti af stenbed med subalpine planter Et stenbed er et bed der er anlagt med sten som et væsentligt visuelt element og/eller med det formål at skabe et særligt mikroklima.
Se Hjertegræs (art) og Stenbed
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Se Hjertegræs (art) og Trævlerod
Urteagtig
Urteagtige planter er planter, der ikke har en forveddet stængel.
Se Hjertegræs (art) og Urteagtig
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Se Hjertegræs (art) og Vegetation
Også kendt som Almindelig Hjertegræs, Briza media, Hjertegræs, Hjertegræs (Briza media).