Indholdsfortegnelse
14 relationer: Andengradsligning, Cirkel, Eksponentiel vækst, Enhedscirklen, Funktion (matematik), Hyperbel, Integralregning, Invers funktion, Kartesisk koordinatsystem, Leonhard Euler, Matematik, Taylorpolynomium, Trigonometrisk funktion, 1750.
Andengradsligning
Rødderne (løsningerne) til en '''andengradsligning''' med koefficienterne a, b og c kan sammenfattes i den viste ligning. Ved en andengradsligningErik Kristensen, Ole Rindung: Matematik I, G.E.C.Gads Forlag, 1968, side 156 f. forstås en ligning på formen Størrelserne a, b og c kaldes andengradsligningen koefficienter og x \in \mathbb er den ubekendte, hvis værdi skal bestemmes med ligningen.
Se Hyperbolske funktioner og Andengradsligning
Cirkel
En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.
Se Hyperbolske funktioner og Cirkel
Eksponentiel vækst
Illustrering af hvordan en funktion vokser eksponentielt Den eksponentielle vækst er en måde, hvorpå en mængde kan forøges eller formindskes.
Se Hyperbolske funktioner og Eksponentiel vækst
Enhedscirklen
Enhedscirkel Enhedscirklen er en særlig cirkel, der anvendes i forbindelse med trigonometri.
Se Hyperbolske funktioner og Enhedscirklen
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Se Hyperbolske funktioner og Funktion (matematik)
Hyperbel
Hyperbelens to grene er de røde kurveR, F_1 og F_2 er hyperbelens brændpunkter, F_1F_2 er hyperbelens reelle akse, de blå linjestykker er brændpunktradiene, S_1 og S_2 er toppunkterne. a er afstanden fra centrum til et toppunkt og de tynde sorte linjer er asymptoterne En hyperbel er i geometrien en plan kurve og et af de fire keglesnit.
Se Hyperbolske funktioner og Hyperbel
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Se Hyperbolske funktioner og Integralregning
Invers funktion
I matematikken er en invers funktion simpelthen en funktion der gør det modsatte af en given funktion.
Se Hyperbolske funktioner og Invers funktion
Kartesisk koordinatsystem
Princippet i et kartesisk koordinatsystem, her vist ved fire forskellige punkter med deres tilhørende koordinatsæt Et kartesisk koordinatsystem er en type af koordinatsystem, som har et retvinklet koordinatsystem.
Se Hyperbolske funktioner og Kartesisk koordinatsystem
Leonhard Euler
Leonhard Euler (født 15. april 1707 i Basel, Schweiz, død 18. september 1783 i Sankt Petersborg, Rusland) var en schweizisk matematiker og fysiker.
Se Hyperbolske funktioner og Leonhard Euler
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Hyperbolske funktioner og Matematik
Taylorpolynomium
Et Taylorpolynomium er en metode inden for matematikken til at tilnærme en funktion med et approksimerende polynomium.
Se Hyperbolske funktioner og Taylorpolynomium
Trigonometrisk funktion
Trigonometriske funktioner er matematiske funktioner, som defineres ud fra retningspunkter på enhedscirklen.
Se Hyperbolske funktioner og Trigonometrisk funktion
1750
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1750 (tal).
Se Hyperbolske funktioner og 1750
Også kendt som Cosh, Hyperbolsk cosinus, Hyperbolsk sinus, Hyperbolsk tangens, Sinh, Tanh.