Indholdsfortegnelse
33 relationer: Bunden rotation, Cassini-Huygens, Diameter, George Phillips Bond, Græsk mytologi, Hyperion (mytologi), Iapetus (måne), Jorden, Kaosteori, Kugle, Kulbrinte, Liv, Massefylde, Måne, Meteorit, Meter, Nedslagskrater, Phoebe (måne), Planet, Romertal, Rumsonde, Saturn, Saturns måner, Titan (måne), Titan (mytologi), Voyager 2, William Cranch Bond, William Lassell, 10. juni, 16. september, 1848, 2005, 7 (tal).
- Saturns måner
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Se Hyperion (måne) og Bunden rotation
Cassini-Huygens
Tegning af Cassini under nedbremsning til kredsløbet om Saturn umiddelbart efter at hovedmotoren er tændt. Cassini-Huygens er en ubemandet rummission med det formål at studere Saturn og dens måner og ringsystem.
Se Hyperion (måne) og Cassini-Huygens
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Se Hyperion (måne) og Diameter
George Phillips Bond
George Phillips Bond (født 20. maj 1825 i Dorchester, Massachusetts, død 17. februar 1865 i Cambridge) var en amerikansk astronom.
Se Hyperion (måne) og George Phillips Bond
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Se Hyperion (måne) og Græsk mytologi
Hyperion (mytologi)
Hyperion (græsk: Ὑπερίων) er en titan fra den græske mytologi.
Se Hyperion (måne) og Hyperion (mytologi)
Iapetus (måne)
Iapetus er planeten Saturns tredjestørste måne: Den blev opdaget den 25. oktober 1671 af Giovanni Domenico Cassini, og kendes desuden som Saturn VIII.
Se Hyperion (måne) og Iapetus (måne)
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kaosteori
Kaosteori er det populære navn for det, der i videnskaben kaldes for ikke-lineær dynamik.
Se Hyperion (måne) og Kaosteori
Kugle
Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.
Kulbrinte
Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.
Se Hyperion (måne) og Kulbrinte
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Se Hyperion (måne) og Massefylde
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Meteorit
''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Se Hyperion (måne) og Meteorit
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Se Hyperion (måne) og Nedslagskrater
Phoebe (måne)
Phoebe er planeten Saturns niendestørste måne: Den blev opdaget af William Henry Pickering den 17. marts 1899 på nogle fotografiske plader som DeLisle Stewart havde optaget i Chile den 16. august året før.
Se Hyperion (måne) og Phoebe (måne)
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Romertal
Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.
Se Hyperion (måne) og Romertal
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Se Hyperion (måne) og Rumsonde
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Saturns måner
Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.
Se Hyperion (måne) og Saturns måner
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Se Hyperion (måne) og Titan (måne)
Titan (mytologi)
Cornelis van Haarlem Corneliszen, ''Titanernes fald'', 1588-1590, Statens Museum for Kunst. Titanerne var i den græske mytologi børn af Gaia og hendes søn Uranos ligesom kykloperne og de hundredarmede.
Se Hyperion (måne) og Titan (mytologi)
Voyager 2
Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.
Se Hyperion (måne) og Voyager 2
William Cranch Bond
William Cranch Bond (født 9. september 1789 i Portland, Maine, død 29. januar 1859 i Cambridge) var en amerikansk astronom.
Se Hyperion (måne) og William Cranch Bond
William Lassell
William Lassell (18. juni 1799 – 5. oktober 1880) var en britisk astronom, født i Bolton, England.
Se Hyperion (måne) og William Lassell
10. juni
10.
Se Hyperion (måne) og 10. juni
16. september
16.
Se Hyperion (måne) og 16. september
1848
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
Se også
Saturns måner
- Aegir (måne)
- Albiorix (måne)
- Atlas (måne)
- Bebhionn
- Bergelmir
- Bestla (måne)
- Calypso (måne)
- Dafnis (måne)
- Enceladus (måne)
- Epimetheus (måne)
- Erriapo (måne)
- Farbauti
- Fenrir
- Fornjot
- Hati
- Helene (måne)
- Hyperion (måne)
- Ijiraq (måne)
- Janus (måne)
- Kiviuq (måne)
- Loge (måne)
- Methone (måne)
- Mundilfare (måne)
- Narvi (måne)
- Paaliaq (måne)
- Pallene (måne)
- Pan (måne)
- Pandora (måne)
- Phoebe (måne)
- Polydeuces (måne)
- Prometheus (måne)
- Rhea (måne)
- S/2004 S 12
- S/2004 S 13
- S/2004 S 17
- S/2004 S 3
- S/2004 S 4
- S/2004 S 6
- S/2004 S 7
- Saturns måner
- Siarnaq (måne)
- Skade (måne)
- Suttung (måne)
- Tarvos (måne)
- Telesto (måne)
- Themis (måne)
- Trym (måne)
- Ymer (måne)
Også kendt som Saturn VII.