Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Meteorit

Indeks Meteorit

''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.

Indholdsfortegnelse

  1. 77 relationer: Agpalilik, Ahnighito, Allan Hills 84001, American Museum of Natural History, Antarktis, Asteroide, Atmosfære (himmellegeme), Australien, Bjergart, Carbon, Chicxulub-krateret, Det latinske alfabet, Diakritiske tegn, Diamant, Diameter, Dinosaurus, DNA, Ejby (Glostrup), Ekstremofil, Ernst Chladni, Erosion, Fysiker, Gallium, Geologisk Museum, Germanium, Grafit, Grønland, Herlev, Himmellegeme, Hoba-meteoritten, International Union of Geological Sciences, Iridium, Jern, Jorden, K/Pg-grænse, Kap York, Komet, Krasnojarsk, Lamel, Maribo, Mars (planet), Masseuddøen, Månen, Månesten, Metallegering, Meteor, Meteoritnedslag, Meteornedslaget ved Aarhus 1951, Meteoroid, Mineral, ... Expand indeks (27 mere) »

  2. Geofysik
  3. Meteoritter

Agpalilik

Agpalilik i gården på Geologisk Museum i København Agpalilik (klippen hvor søkongerne bor) er en meteorit på 20 ton fundet af Grønlandsforskeren Vagn Fabritius Buchwald i 1963.

Se Meteorit og Agpalilik

Ahnighito

Kap York meteoritten på udstilling i New York Ahnighito, Teltet eller Cape Yorkmeteoritten er en af de største meteoritter, der er fundet.

Se Meteorit og Ahnighito

Allan Hills 84001

ALH 84001 Allan Hills 84001 eller blot ALH 84001 er en meteorit som blev fundet i Allan Hills i Antarktis den 27. december 1984 af en amerikansk meteoritekspedition.

Se Meteorit og Allan Hills 84001

American Museum of Natural History

Indgangen til museet. American Museum of Natural History er et verdensberømt naturhistorisk museum, der er beliggende på Manhattan i New York City, USA.

Se Meteorit og American Museum of Natural History

Antarktis

Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.

Se Meteorit og Antarktis

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Se Meteorit og Asteroide

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).

Se Meteorit og Atmosfære (himmellegeme)

Australien

Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.

Se Meteorit og Australien

Bjergart

alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.

Se Meteorit og Bjergart

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Meteorit og Carbon

Chicxulub-krateret

Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.

Se Meteorit og Chicxulub-krateret

Det latinske alfabet

Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.

Se Meteorit og Det latinske alfabet

Diakritiske tegn

Diakritiske tegn er tegn, som sammen med et bogstav angiver betoningen af stavelsen eller ændrer udtalen af bogstavet.

Se Meteorit og Diakritiske tegn

Diamant

Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.

Se Meteorit og Diamant

Diameter

radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).

Se Meteorit og Diameter

Dinosaurus

En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.

Se Meteorit og Dinosaurus

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Meteorit og DNA

Ejby (Glostrup)

Ejby er en bydel i Storkøbenhavn, beliggende i Glostrup Kommune mellem Glostrup og Skovlunde.

Se Meteorit og Ejby (Glostrup)

Ekstremofil

Termofile er en prototype af ekstremofile. Her vises, at de producerer nogle af de lyse farver i Grand Prismatic Spring, Yellowstone National Park Bjørnedyr er ekstremt upåvirkelige af ekstreme miljøer Ekstremofiler (af extremus "ekstrem" og φιλία philia, "kærlighed") er organismer, som udmærker sig ved, at de lever eller overlever under ekstreme livsforhold, der ville være dødelige for de fleste levende skabninger på Jorden.

Se Meteorit og Ekstremofil

Ernst Chladni

Ernst Florens Friedrich Chladni (født 30. november 1756, død 3. april 1827) var en tysk fysiker og musiker.

Se Meteorit og Ernst Chladni

Erosion

Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.

Se Meteorit og Erosion

Fysiker

Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.

Se Meteorit og Fysiker

Gallium

Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.

Se Meteorit og Gallium

Geologisk Museum

Geologisk Museum var et separat museum for geologi, placeret i den nordøstlige del af den Botanisk Have i København.

Se Meteorit og Geologisk Museum

Germanium

Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.

Se Meteorit og Germanium

Grafit

right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.

Se Meteorit og Grafit

Grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.

Se Meteorit og Grønland

Herlev

Herlev er en bydel i Storkøbenhavn med beliggende ca.

Se Meteorit og Herlev

Himmellegeme

Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..

Se Meteorit og Himmellegeme

Hoba-meteoritten

Hoba-meteoritten i 2006 Hoba-meteoritten også kendt som Hoba eller Hoba West, er den største fundne meteorit og har navn efter findestedet, gården "Hoba West", ikke langt fra Grootfontein i Namibia.

Se Meteorit og Hoba-meteoritten

International Union of Geological Sciences

International Union of Geological Sciences, IUGS, er en international videnskabelig organisation, etableret for at fremme udviklingen af de geologiske videnskaber.

Se Meteorit og International Union of Geological Sciences

Iridium

Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.

Se Meteorit og Iridium

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Meteorit og Jern

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Meteorit og Jorden

K/Pg-grænse

K/Pg-grænsen markeret med en rød pil ved Stevns Klint i Danmark Badlands nær Drumheller i Alberta, hvor erosionen har blottet K/Pg-grænsen K/Pg-grænsen langs Interstate 25 nær Raton Pass i Colorado. Det iridiumrige lag er markeret med en rød pil K/Pg-grænsen, vist med den punkterede linje, ved Trinidad Lake State Park, Colorado i USA Ved K/Pg-grænsen (Kridt-Palæogen-grænsen) findes et tyndt lag af geologiske aflejringer, som kan genfindes mange forskellige steder på jordkloden.

Se Meteorit og K/Pg-grænse

Kap York

Monument for Robert Peary ved Kap York Isbjerge og gletsjere ved Kap York Peary monumentet på Kap York taget april 1993 Kap York er et forbjerg på Grønlands nordvestkyst i nordenden af Baffinbugten.

Se Meteorit og Kap York

Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

Se Meteorit og Komet

Krasnojarsk

Krasnojarsk (Красноярск) er en by i Krasnojarsk kraj i Den Russiske Føderation ved floden Jenisej.

Se Meteorit og Krasnojarsk

Lamel

Type jalousi i koncept En lamel eller jalousi er en vinduepersienne eller skodde med vandrette lameller, der er vinklet for at lukke lys og luft ind, men for at holde regn og direkte solskin ude.

Se Meteorit og Lamel

Maribo

Maribo er en central by og gammel købstad midt på Lolland med.

Se Meteorit og Maribo

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Se Meteorit og Mars (planet)

Masseuddøen

Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.

Se Meteorit og Masseuddøen

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Meteorit og Månen

Månesten

Descartes-krateret. Denne prøve kan for tiden ses på National Museum of Natural History i Washington, DC. Månesten er betegnelsen for sten og andre prøver indsamlet på Månen.

Se Meteorit og Månesten

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Se Meteorit og Metallegering

Meteor

der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.

Se Meteorit og Meteor

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Se Meteorit og Meteoritnedslag

Meteornedslaget ved Aarhus 1951

Mindestenen for meteornedslaget i Aarhus i 1951 Meteornedslaget ved Aarhus 1951 fandt sted 2. oktober 1951 klokken 18:13.

Se Meteorit og Meteornedslaget ved Aarhus 1951

Meteoroid

En meteoroid (også kaldet meteoroide) er et lille stenobjekt i kredsløb om Solen.

Se Meteorit og Meteoroid

Mineral

Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.

Se Meteorit og Mineral

Murchison-meteoritten

Fragment af Murchison-meteoritten Murchison-meteoritten er en meteorit som ramte Jorden den 28. september 1969 kl.

Se Meteorit og Murchison-meteoritten

Nanobe

Nanober eller nanobakterier er de mindst (formodede) levende organismer man til dato (2018) har kendskab til.

Se Meteorit og Nanobe

Nedslagskrater

Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Se Meteorit og Nedslagskrater

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Se Meteorit og Nikkel

Olivin

Olivin-krystaller i lavasten på Hawaii. Olivin er et mineral, der fortrinsvis benyttes i produktionen af stål, hvor man tilsætter olivin til jernmalmen i højovnen.

Se Meteorit og Olivin

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Se Meteorit og Organisk kemi

Peter Simon Pallas

Peter Simon Pallas (født 22. september 1741, død 8. september 1811) var en tysk zoolog, botaniker og geograf.

Se Meteorit og Peter Simon Pallas

Plagioklas

Plagioklas Plagioklas er en gruppe feldspater, som er sammensat af feldspatmineralerne albit (NaAlSi3O8) og anortit (CaAl2Si2O8).

Se Meteorit og Plagioklas

Pyroxen

Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.

Se Meteorit og Pyroxen

RNA

Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).

Se Meteorit og RNA

Robert Peary

Nadar Robert Edwin Peary (født 6. maj 1856, død 20. februar 1920) var en amerikansk opdagelsesrejsende, som påstod at have været den første person på den geografiske nordpol.

Se Meteorit og Robert Peary

Romertal

Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.

Se Meteorit og Romertal

Sahara

Et sammensat satellitbilede af Sahara-ørkenen. Sahara er en ørken i Afrika.

Se Meteorit og Sahara

Sibirien

Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.

Se Meteorit og Sibirien

Siliciumkarbid

Et stykke siliciumkarbid Siliciumkarbid, også kaldt karborundum, carborundum, har den kemiske forkortelse SiC, som består af silicium og carbon.

Se Meteorit og Siliciumkarbid

Silikat

4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).

Se Meteorit og Silikat

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Meteorit og Solsystemet

Tektit

Australit (tektit). Tektiter. Tektiter (fra Græsk tektos, smeltet) er naturlige glaserede ting, op til et par centimeter i størrelse, som — ifølge de fleste videnskabsfolk — er blevet dannet af nedslag af store meteoritter på jordens overflade.

Se Meteorit og Tektit

Tjeljabinsk-meteoren

Meteorens kondensationsspor (contrail) Meteorens lysspor i atmosfæren. Den lyseblå linje i diagrammet ovenfor viser den bane meteoriten havde før den eksploderede over byen Tjeljabinsk. Brudstykke af Tjeljabinsk meteoritten Tjeljabinsk-meteoren var en meteor på anslået over 10.000 ton og en anslået diameter på 17 m.

Se Meteorit og Tjeljabinsk-meteoren

Translitteration

Translitteration er omskrivning af en tekst fra et alfabet til et andet.

Se Meteorit og Translitteration

Tunguska-eksplosionen

Omtrentlig lokalitet af nedslagspunkt. Tunguska-eksplosionen var en voldsom eksplosion, som fandt sted nær floden Stenede Tunguska i området Tunguska i det, der i dag er Krasnojarsk kraj i Rusland, omkring kl.

Se Meteorit og Tunguska-eksplosionen

Udenjordisk liv

Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.

Se Meteorit og Udenjordisk liv

Undvigelseshastighed

Undvigelseshastigheden på exoplaneter som funktion af deres radius. Undvigelseshastighed er den fart et himmellegeme eller rumfartøj skal have for at kunne undvige tyngdefeltet fra (og dermed forlade) et andet himmellegeme uden på noget tidspunkt at falde tilbage mod, eller forblive i kredsløb om dette legeme.

Se Meteorit og Undvigelseshastighed

Vredefort-krateret

Vredefort-krateret er det største bekræftede meteoritkrater på jorden.

Se Meteorit og Vredefort-krateret

(2) Pallas

(2) Pallas er en asteroide, som befinder sig i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.

Se Meteorit og (2) Pallas

(4) Vesta

Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.

Se Meteorit og (4) Vesta

1772

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1772 (tal).

Se Meteorit og 1772

Se også

Geofysik

Meteoritter

Også kendt som Kondrit, Meteorsten.

, Murchison-meteoritten, Nanobe, Nedslagskrater, Nikkel, Olivin, Organisk kemi, Peter Simon Pallas, Plagioklas, Pyroxen, RNA, Robert Peary, Romertal, Sahara, Sibirien, Siliciumkarbid, Silikat, Solsystemet, Tektit, Tjeljabinsk-meteoren, Translitteration, Tunguska-eksplosionen, Udenjordisk liv, Undvigelseshastighed, Vredefort-krateret, (2) Pallas, (4) Vesta, 1772.