Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kaosteori

Indeks Kaosteori

Kaosteori er det populære navn for det, der i videnskaben kaldes for ikke-lineær dynamik.

Indholdsfortegnelse

  1. 39 relationer: Abstrakt (begreb), Andengradspolynomium, Astronomi, Økonomisk boble, Benoît Mandelbrot, Biologi, Computer, Determinisme, Differentialligning, Edward Lorenz, Eksponentiel udvikling, Elektrisk generator, Ergodisk teori, Fraktal, Frankrig, Fysik, Fysiker, Gaston Julia, Gravitation, Henri Poincaré, Isaac Newton, Island, Jordens atmosfære, Joseph Louis Lagrange, Kemi, Keplers love, Komplekse tal, Konvektion, Lagrange-punkt, Laser, Mandelbrotmængden, Matematik, Mængde, Meteorologi, Sociologi, Sommerfugleeffekten, Trelegemeproblemet, Trigonometri, Turbulens.

  2. Komplekse systemer

Abstrakt (begreb)

Abstrakt er det, der ser bort fra det umiddelbart givne og individuelle til fordel for det afledte og mere almene.

Se Kaosteori og Abstrakt (begreb)

Andengradspolynomium

Et andengradspolynomium er et polynomium, hvori den uafhængige variabel indgår i op til anden potens.

Se Kaosteori og Andengradspolynomium

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Kaosteori og Astronomi

Økonomisk boble

En boble (også kaldet en spekulativ boble, en markedsboble, prisboble, finansboble eller spekulativ mani) er inden for økonomi kraftige stigninger i prisen på et aktiv eller en vare, som ikke er baseret på aktivets/varens fundamentale egenskaber og værdi, men på en tiltro til, at prisen vil fortsætte med at stige.

Se Kaosteori og Økonomisk boble

Benoît Mandelbrot

Benoît Mandelbrot (20. november 1924 – 14. oktober 2010) var en fransk matematiker, født i Polen; ansat ved IBM's Thomas J. Watson Research Center i New York 1958 – 93 (som fellow fra 1974) og professor ved forskellige amerikanske universiteter, senest Yale fra 1987.

Se Kaosteori og Benoît Mandelbrot

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Se Kaosteori og Biologi

Computer

Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.

Se Kaosteori og Computer

Determinisme

Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden, inklusive én selv og alle ens handlinger, er forudbestemte til at ske på en bestemt måde.

Se Kaosteori og Determinisme

Differentialligning

En differentialligning er en ligning, hvori der indgår en (ubekendt) funktion og dens afledede.

Se Kaosteori og Differentialligning

Edward Lorenz

Edward Norton Lorenz (født 23. maj 1917, død 16. april 2008) var en prisbelønnet amerikansk matematiker og meteorolog og en af pionererne bag kaosteorien.

Se Kaosteori og Edward Lorenz

Eksponentiel udvikling

En eksponentiel udvikling er en matematisk model, som kan bruges til at beskrive forskellige sammenhænge; typisk hvordan bestemte ting forandrer sig med tiden: Specielt for eksponentielle udviklinger gælder, at målt hen over lige store tidsintervaller stiger eller falder den (tids-)afhængige variabel med lige store forholdstal.

Se Kaosteori og Eksponentiel udvikling

Elektrisk generator

Vekselstrømsgeneratorer beregnet til vandkraft i Ungarn fra omkring 1905 til 1915 Transportabel generator på trailer hos Beredskabsstyrelsen En elektrisk generator eller dynamo (af græsk dynamis, "kraft") er en maskine, hvormed bevægelsesenergi omdannes til elektrisk energi i form af jævn- eller vekselstrøm.

Se Kaosteori og Elektrisk generator

Ergodisk teori

Ergodicitet og ergodisk teori er begreber indenfor matematik, anvendt til estimering af forventede værdier i statistik og i dynamiske systemer.

Se Kaosteori og Ergodisk teori

Fraktal

afbildning fra punktiterationsværdier til farve. En fraktal er et matematisk objekt, som har mindst et af følgende karaktertræk.

Se Kaosteori og Fraktal

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Kaosteori og Frankrig

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Kaosteori og Fysik

Fysiker

Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.

Se Kaosteori og Fysiker

Gaston Julia

Gaston Maurice Julia (født 3. februar 1893, død 19. marts 1978) var en fransk matematiker.

Se Kaosteori og Gaston Julia

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Se Kaosteori og Gravitation

Henri Poincaré

Jules Henri Poincaré (IPA) (født 29. april 1854 i Nancy, død 17. juli 1912 i Paris), var en af Frankrigs største matematikere og fysikere og tillige en videnskabsfilosof.

Se Kaosteori og Henri Poincaré

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Se Kaosteori og Isaac Newton

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Kaosteori og Island

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Kaosteori og Jordens atmosfære

Joseph Louis Lagrange

Joseph Louis Lagrange (italiensk Giuseppe Lodovico Lagrangia) (født 25. januar 1736, død 10. april 1813) bliver regnet som en af de største matematikere i 1700-tallet.

Se Kaosteori og Joseph Louis Lagrange

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Kaosteori og Kemi

Keplers love

brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.

Se Kaosteori og Keplers love

Komplekse tal

Et komplekst tal z.

Se Kaosteori og Komplekse tal

Konvektion

Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.

Se Kaosteori og Konvektion

Lagrange-punkt

De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.

Se Kaosteori og Lagrange-punkt

Laser

Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.

Se Kaosteori og Laser

Mandelbrotmængden

'''Billede 1a'''. '''Mandelbrotmængden''', ''Mandelbrotfraktalen'', er det sorte område. Resten kan siges at være fraktalens aura. '''1b'''. Udsnit af øvre højre rand.

Se Kaosteori og Mandelbrotmængden

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.

Se Kaosteori og Matematik

Mængde

En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.

Se Kaosteori og Mængde

Meteorologi

En rullende tordensky over Enschede i Nederlandene. Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Se Kaosteori og Meteorologi

Sociologi

Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.

Se Kaosteori og Sociologi

Sommerfugleeffekten

'''Lorenz-attraktoren''' for værdier ''r''.

Se Kaosteori og Sommerfugleeffekten

Trelegemeproblemet

Trelegemeproblemet går ud på at bestemme bevægelsen af tre legemer (eller flere) med næsten samme masse, som gensidigt påvirker hinanden med en kraft.

Se Kaosteori og Trelegemeproblemet

Trigonometri

Alle trigonometriske funktioner der vedrører vinklen ''θ'''s kan konstrueres geometrisk ved hjælp af en enhedscirkel med centrum i ''O''. Trigonometri (fra græsk trigōnon.

Se Kaosteori og Trigonometri

Turbulens

Turbulent vandstrømning omkring en forhindring. Strømningen længere væk er laminar. I strømningsmekanik (hydrodynamik og aerodynamik) er turbulens eller turbulent strømning et strømningsområde karakteriseret ved lav bevægelsesmængdediffusion, høj bevægelsesmængdekonvektion – og tryk- og hastighedsvariationer over tid.

Se Kaosteori og Turbulens

Se også

Komplekse systemer

Også kendt som Ikke-lineær dynamik, Kaotisk system, Kaotiske systemer.