Hurtigere adgang end browser!
38 relationer: Allelopati, Amøbe, Bakterier, Base (kemi), Bonitet, C/N-forhold, Calciumcarbonat, Det basale reproduktionstal, Diffusion, Dræning, Førne, Grundvand, Humus, Ilt, Jord, Jordkolloid, Jordtekstur, Jordtræthed, Knoldbakterie, Kuldioxid, Kulsyre, Ledningsværdi, Ler, Livskraft, Mykorrhiza, Nedbør, Organisme, PH, Pore (jord), Quinon, Rundorme, Struktur (jordbund), Svampe, Symbiose, Syre, Temperatur, Terpen, Udpining.
Allelopati
Ordet allelopati er dannet ud fra græsk allelo.
Ny!!: Jordbundens miljø og Allelopati · Se mere »
Amøbe
Amøben er et halv millimeter stor protozo, som er opbygget af én celle.
Ny!!: Jordbundens miljø og Amøbe · Se mere »
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Ny!!: Jordbundens miljø og Bakterier · Se mere »
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Ny!!: Jordbundens miljø og Base (kemi) · Se mere »
Bonitet
Bonitet er et mål for en agerjords ydeevne.
Ny!!: Jordbundens miljø og Bonitet · Se mere »
C/N-forhold
C/N-forholdet er forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og indholdet af kvælstof (N).
Ny!!: Jordbundens miljø og C/N-forhold · Se mere »
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Ny!!: Jordbundens miljø og Calciumcarbonat · Se mere »
Det basale reproduktionstal
Eksempler på det basale reproduktionstal. Hvis en ebolasmittet i gennemsnit smitter 2 andre mennesker, er R_0.
Ny!!: Jordbundens miljø og Det basale reproduktionstal · Se mere »
Diffusion
Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.
Ny!!: Jordbundens miljø og Diffusion · Se mere »
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Ny!!: Jordbundens miljø og Dræning · Se mere »
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Ny!!: Jordbundens miljø og Førne · Se mere »
Grundvand
Kilde i Åstadalen, Hedmark. Grundvandets stabile temperatur året igennem hindrer isdannelser selv om vinteren. Billedet er taget ved ÷20ºC. Videnskab.dk Grundvand er vand under jorden og kan være egnet til drikkevand, fordi det er blevet filtreret og renset gennem flere jordlag.
Ny!!: Jordbundens miljø og Grundvand · Se mere »
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Ny!!: Jordbundens miljø og Humus · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Jordbundens miljø og Ilt · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Jordbundens miljø og Jord · Se mere »
Jordkolloid
I jordbunden findes der nogle stoffer, der er kolloide: Ler og humus.
Ny!!: Jordbundens miljø og Jordkolloid · Se mere »
Jordtekstur
Her ses en kalkjord med en meget grov tekstur. Monte Falterona i Toscana, Italien. Jordteksturen er et udtryk for den procentvise sammensætning af jordens faste partikler, der inddeles i sten, grus, sand, silt, ler og humus.
Ny!!: Jordbundens miljø og Jordtekstur · Se mere »
Jordtræthed
Jordtræthed er et løst begreb, som dækker den kendsgerning, at visse planter ikke vil komme i vækst, hvis man sætter dem i en jord, hvor planter af samme slags har vokset før.
Ny!!: Jordbundens miljø og Jordtræthed · Se mere »
Knoldbakterie
Knoldbakterier (også kaldet Rhizobia) er en gruppe af bakterier f.eks.
Ny!!: Jordbundens miljø og Knoldbakterie · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Jordbundens miljø og Kuldioxid · Se mere »
Kulsyre
Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.
Ny!!: Jordbundens miljø og Kulsyre · Se mere »
Ledningsværdi
Ledningsværdien (fork. lv) udtrykker en væskes evne til at lede en elektrisk strøm.
Ny!!: Jordbundens miljø og Ledningsværdi · Se mere »
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Ny!!: Jordbundens miljø og Ler · Se mere »
Livskraft
En organismes livskraft (eller på videnskabeligt sprog: vitalitet) bestemmes af, hvor godt det lykkes den at tilpasse sig sine omgivelser, eller hvor godt den kan udnytte dem.
Ny!!: Jordbundens miljø og Livskraft · Se mere »
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Ny!!: Jordbundens miljø og Mykorrhiza · Se mere »
Nedbør
Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.
Ny!!: Jordbundens miljø og Nedbør · Se mere »
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Ny!!: Jordbundens miljø og Organisme · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Jordbundens miljø og PH · Se mere »
Pore (jord)
Pascua Theus. En pore (græsk: πóρος,.
Ny!!: Jordbundens miljø og Pore (jord) · Se mere »
Quinon
Quinoner danner en stor og vigtig gruppe af organiske forbindelser, der kan opfattes som oxidationsprodukter af aromater, og specielt fenoler.
Ny!!: Jordbundens miljø og Quinon · Se mere »
Rundorme
Rundorm (Nematoda, fra gr. nema, 'tråd') er en klasse af langstrakte, blinde, uleddede orme, der oftest er tilspidsede i enderne.
Ny!!: Jordbundens miljø og Rundorme · Se mere »
Struktur (jordbund)
Jordbundens struktur er den måde, jordpartiklerne er fordelt mellem hinanden på.
Ny!!: Jordbundens miljø og Struktur (jordbund) · Se mere »
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Ny!!: Jordbundens miljø og Svampe · Se mere »
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Ny!!: Jordbundens miljø og Symbiose · Se mere »
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Ny!!: Jordbundens miljø og Syre · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Jordbundens miljø og Temperatur · Se mere »
Terpen
fyrretræ. Terpener er en stor og varieret gruppe af naturligt forekommende kulstofforbindelser, som primært produceres i mange planter, specielt i nåletræer, men også af nogle insekter, som f.eks.
Ny!!: Jordbundens miljø og Terpen · Se mere »
Udpining
Udpining er et problem i jordbruget – noget der sker med jorden hvis man f.eks.
Ny!!: Jordbundens miljø og Udpining · Se mere »
