Indholdsfortegnelse
89 relationer: Acidose, Almindelig syre, Amfolyt, Ammoniak, Ammoniumklorid, Askorbinsyre, Ætsende stof, Base (kemi), Bægerglas, Benzoesyre, Bly-syre-akkumulator, Bor (grundstof), Borsyre, Brønsted-Lowry syre-base teori, Brint, Buffer (kemi), Calcium, Carboxylgruppe, Citronsyre, Citrus, Danmark, Dansk (sprog), Denaturering, Dissociation (kemi), Eddikesyre, Elektrolyt, Elektronskal, England, Fast form, Flussyre, Fordøjelse, Fosforsyre, Gas, Gilbert N. Lewis, Hydrogenbromid, Hydron, Hydronium, Ion, Johannes Nicolaus Brønsted, Katalysator (kemi), Kemi, Kemiker, Kemisk ligevægt, Kemisk stof, Konserveringsmiddel, Korresponderende syre-basepar, Kovalent binding, Kulsyre, Kvælstof, Lakmus, ... Expand indeks (39 mere) »
- Syre-base-kemi
- Syrer
Acidose
Acidose betyder syreforgiftning.
Almindelig syre
Almindelig syre (Rumex acetosa) er en 50-80 cm høj, tvebo urt, der vokser på enge og i vejkanter.
Amfolyt
En amfolyt eller hydronolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks.
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ammoniumklorid
Ammoniumklorid Ammoniumklorid, samt ammoniumchlorid og salmiak (der er de tilladte navne ifølge Kemisk Ordbog).
Askorbinsyre
| Section8.
Ætsende stof
faresymbolet for ætsende kemikalier. Et ætsende stof er et stof, der har en ætsende virkning, dvs.
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Bægerglas
Tre bægerglas med farvet indhold. Et bægerglas er en glasbeholder som anvendes til væsker i kemilaboratorier.
Benzoesyre
Benzoesyres kemiske struktur Benzoesyre er en organisk kemisk forbindelse og et naturligt konserveringsmiddel.
Bly-syre-akkumulator
Bilakkumulator UPS-blyakkumulator En bly-syre-akkumulator (kortere blyakkumulator) er en meget udbredt akkumulatortype grundet lav anskaffelsespris, men normalt med ringe dybdeladecyklus holdbarhed.
Se Syre og Bly-syre-akkumulator
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Borsyre
Borsyre er en svag, uorganisk syre, og anvendes typisk som antiseptisk middel, insekticid, flammehæmmer, til styring af urans fissionshastighed i reaktorer, samt som udgangsstof ved fremstilling af andre kemiske stoffer.
Brønsted-Lowry syre-base teori
Brønsted–Lowry teorien om syre-basereaktioner er en teori foreslået uafhængigt af Johannes Nicolaus Brønsted og Thomas Martin Lowry i 1923.
Se Syre og Brønsted-Lowry syre-base teori
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Buffer (kemi)
En buffer (puffer) er inden for kemi betegnelsen for en blanding af en syre og dens korresponderende base, som modstår pH-ændringer.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Carboxylgruppe
Generel strukturformel for en carboxylsyre. En carboxylgruppe eller syregruppe er inden for organisk kemi betegnelsen for den funktionelle gruppe -COOH.
Citronsyre
Citronsyres strukturformel. Citronsyre er en middelstærk, trivalent syre med formlen C6H8O7.
Citrus
Grapefrugt Citrus er det fælles navn for en slægt, der er udbredt i det tropiske og subtropiske Asien med ca.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Denaturering
Denaturere af latin: de bort fra og natura natur.
Dissociation (kemi)
Dissociation er et udtryk, der beskriver, hvor godt en syre eller en base reagerer med vand.
Se Syre og Dissociation (kemi)
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Elektrolyt
En elektrolyt er en væske, der elektrokemisk muliggør en proces, f.eks.
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Flussyre
Flussyre er en opløsning af hydrogenfluorid (HF) i vand.
Fordøjelse
Fordøjelsen er en metabolsk proces, hvor en biologisk enhed nedbryder en substans for mekanisk eller kemisk brug i kroppen.
Fosforsyre
Fosforsyre er (eller phosphorsyre) en middelstærk, trivalent syre med formlen H3PO4.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Se Syre og Gas
Gilbert N. Lewis
Gilbert Newton Lewis (23. oktober 1875 i Weymouth – 23. marts 1946 i Berkeley) var en amerikansk fysisk kemiker, der er kendt for opdagelsen af kovalente bindinger, og opfindelse af elektronprikmodellen.
Hydrogenbromid
Hydrogenbromid er et diatomisk molekyle HBr.
Hydron
En hydron i med forskellige isotoper En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen.
Hydronium
Oxoniumion (også kaldet hydronium) er en positivt ladet ion, som dannes ud fra vand, når det indeholder brint-ioner.
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Se Syre og Ion
Johannes Nicolaus Brønsted
Johannes Nicolaus Brønsted (født 22. februar 1879 i Varde, død 17. december 1947 i København) var en dansk kemiker, der blandt andet er kendt for sit syre-base-begreb.
Se Syre og Johannes Nicolaus Brønsted
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Se Syre og Kemi
Kemiker
En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.
Kemisk ligevægt
En kemisk ligevægt indtræder ved en kemisk reaktion, når nettokoncentrationerne er konstante.
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Konserveringsmiddel
Konserveringsmiddel er et stof som tilsættes madvarer, kosmetik og lægemidler, så de kan holde sig i længere tid.
Se Syre og Konserveringsmiddel
Korresponderende syre-basepar
Et korresponderende syre-basepar er inden for Brønsteds og Lowrys syre-base-teori en syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv.
Se Syre og Korresponderende syre-basepar
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Kulsyre
Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Lakmus
Indikatorpapir med lakmusfarve. Lakmus er et farvestof, der udvindes fra forskellige lavarter.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Logaritme
den naturlige logaritme (ln(x)), logaritmen med grundtal 2 (log_2(x)) og logaritmen med grundtal \tfrac12. Logaritmer er en klasse af matematiske funktioner \log_a, der opfylder for alle x. a kaldes for logaritmens grundtal.
Martin Lowry
Thomas Martin Lowry (født 26. oktober 1874, død 2. november 1936) er en engelsk kemiker, der samtidig med, og uafhængigt af den danske kemiker Johannes Nicolaus Brønsted udviklede den samme syre-baseteori om udveksling af hydroner.
Mave
Mavesækken, på medicinsk fagsprog benævnt ventriculus/ventriklen (latin) eller gaster (græsk) og i daglig tale maven, er en del af fordøjelsessystemet. Mavesækken indeholder saltsyre og enzymet pepsin, der nedbryder proteinerne. Saltsyren gør, at bakterier i føden dræbes.
Se Syre og Mave
Mavesyre
Mavesyre er en kropsvæske, der dannes af celler i mavesækkens væg.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Mol (enhed)
Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Ostwalds fortyndingslov
Ostwalds fortyndingslov er en lov, der beskriver sammenhængen mellem dissociationskonstanten Kd og graden af opløsning α for en svag elektrolyt.
Se Syre og Ostwalds fortyndingslov
Perklorsyre
Perklorsyre er en mineralsk syre med den kemiske formel HClO4.
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Se Syre og PH
PH-indikator
En pH-indikator i papirform En pH-indikator er et kemikalie, der tilsat en væske, skifter farve og gør det muligt at bestemme pH i væsken.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Reagensglas
To små reagensglas i en metalholder. Et reagensglas er et aflangt, fingerformet glasrør, som er standardudstyr i et kemilaboratorium.
Reaktionsskema
Inden for kemi er et reaktionsskema en betegnelse for en kemisk reaktion skrevet med kemiske symboler samt "+" og pile.
Salpetersyre
Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Skræppe
Skræppe (Rumex) er udbredt med 200 arter af enårige, toårige og flerårige urter (stauder) over hele den nordlige halvkugle.
Slimhinde
Tværsnit af tarmens slimhinde. En slimhinde er en biologisk membran, der beklæder de forskellige hulrum i kroppen og dækker overfladerne på de indre organer.
Stærk syre
En stærk syre er en syre, der dissocierer fuldstændig i en vandig opløsning.
Surhedsregulerende middel
Et surhedsregulerende middel er et tilsætningsstof, der tilsættes fødevarer for at ændre eller bevare deres pH.
Se Syre og Surhedsregulerende middel
Svag syre
En svag syre er en syre, der ikke afgiver alle dens hydroner i en vandig opløsning.
Svante Arrhenius
Svante August Arrhenius (født 19. februar 1859 på slottet Wijk ved Mälaren ikke langt fra Uppsala, død 2. oktober 1927 i Stockholm) var en svensk kemiker og fysiker.
Svovlsyre
Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.
Syre-basereaktion
Eksempel på en syre-base reaktion. Den overførte proton er markeret grøn En syre-basereaktion er en kemisk reaktion mellem syrer og baser.
Syreregn
Beskrivelse af syreregn på engelsk. Syreregn er den syreholdige nedbør (pH 2) fx opstået ved vulkanudbrud eller dannet ved brug af svovlholdige brændstoffer.
Syrestyrkekonstant
En syrestyrkekonstant (K_s eller mere internationalt K_a) er ligevægtskonstanten for dissocieringen af en proton fra en syre (svarer til syrens reaktion med vand), typisk i formen hvor \mbox^- betegner den korresponderende base (også kaldet syreresten).
Terminologi
Terminologi kommer af latin: terminus.
Tilsætningsstof
Tilsætningsstoffer er stoffer, der tilsættes fødevarer, for at forlænge holdbarhed (konservering), hæmme bakterie- og svampevækst og hindre fødevaren i at mugne.
Titrering
Phenolphthalein en klassisk pH-indikator. Den er farveløs i surt miljø og lillarød i basisk. Derfor bruges den tit ved syre-base titrering. Titrering er en metode til at bestemme indholdet af en bestemt kemisk forbindelse i en prøve.
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Se Syre og USA
Valle (ost)
Vallen opsamles, mens den nylavede ost dræner. Her gedeost. Valle er betegnelsen for den del af ostemassen, som udskilles under fremstillingen og ikke anvendes i osten.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Syre og Vand
Vandig opløsning
Natriumkation omgivet af den første solvatiseringsskal bestående af et ordnet lag af vandmolekyler. En vandig opløsning er en opløsning i hvilken opløsningsmidlet er vand.
Vands autoprotolyse
To vandmolekyler reagerer med hinanden ved at udveksle en proton. Vands autohydronolyse (tidligere: autoprotolyse) er den kemiske reaktion, hvor to vandmolekyler reagerer og danner oxonium- og hydroxidioner.
Se Syre og Vands autoprotolyse
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Vineddike
Otte år gammel balsamicoeddike fra Modena. Vineddike er fremstillet af rødvin, hvidvin eller en blanding ved fermentering, hvorunder eddikesyrebakterier har omdannet alkoholen (ethanolen) i vinen til eddikesyre.
Se også
Syre-base-kemi
- Alkalinitet
- Bjerrumdiagram
- Brønsted-Lowry syre-base teori
- Buffer (kemi)
- Bufferligningen
- Deprotonisering
- Korresponderende syre-basepar
- Neutralisation
- PH
- PH-meter
- Poul Astrup
- Syre
- Syre-basereaktion
Syrer
Også kendt som Monoprot syre.