Indholdsfortegnelse
106 relationer: Alfred, fyrste af Windisch-Graetz, Østrig, Østrig-Ungarn, Østrigske kejsere, Banatet, Bayern, Bøhmen, Belgien, Bressanone, Bukovina, Camillo di Cavour, Dalmatien, Det tysk-romerske Rige, Det Tyske Forbund, Ferdinand 1. af Østrig, Frankfurt am Main, Frankfurterparlamentet, Frankrig, Frans 2. (Tysk-romerske rige), Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn, Freden i Campo Formio, Freden i Lunéville, Freden i Wien (1864), Fri rigsstad, Fristaden Kraków, Germanisering, Grevskabet Görz, Habsburgske Arvelande, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Hertugdømmet Warszawa, Huset Habsburg, Illyrien, Innsbruck, Istrien, Italiensk (sprog), Josef Wenzel Radetzky von Radetz, Julirevolutionen, Katolicisme, Kärnten, Küstenland, Klemens von Metternich, Kongeriget Galicien og Lodomerien, Kongeriget Lombardiet-Venetien, Kongeriget Sardinien, Konkordat, Krain, Krimkrigen, Kroatien, Kroatisk (sprog), ... Expand indeks (56 mere) »
- Østrig i 1800-tallet
- Forhenværende lande på Balkan
- Stater i Det Tyske Forbund
Alfred, fyrste af Windisch-Graetz
Alfred Candidus Ferdinand, fyrste af Windisch-Graetz (født 11. maj 1787 i Bruxelles, død 21. marts 1862 i Wien) var en østrigsk feltmarskal.
Se Kejserriget Østrig og Alfred, fyrste af Windisch-Graetz
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Se Kejserriget Østrig og Østrig
Østrig-Ungarn
Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske monarki eller Donaumonarkiet, er benævnelsen på den stat som bestod af kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn, som var forenet i en personalunion i årene 1867-1918.
Se Kejserriget Østrig og Østrig-Ungarn
Østrigske kejsere
Den østrigske kejserfane Det østrigske kejserrige udråbtes i 1804 af Franz 1., der indtil 1806 var tysk-romersk kejser.
Se Kejserriget Østrig og Østrigske kejsere
Banatet
BanatetBanatet er et historisk region delt mellem Rumænien og Serbien, med et lille stykke i Ungarn.
Se Kejserriget Østrig og Banatet
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Se Kejserriget Østrig og Bayern
Bøhmen
Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.
Se Kejserriget Østrig og Bøhmen
Belgien
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.
Se Kejserriget Østrig og Belgien
Bressanone
Bressanone er en by i regionen Trentino-Sydtyrol i det nordlige Italien.
Se Kejserriget Østrig og Bressanone
Bukovina
Bukovinas flag frem til 1918 Bukovina (orange) på grænsen mellem Rumænien og Ukraine Bukovina (Bucovina; Буковина) er et historisk område i Østeuropa, der er i dag delt mellem Ukraine og Rumænien.
Se Kejserriget Østrig og Bukovina
Camillo di Cavour
Grev Camillo Benso di Cavour (født 10. august 1810 i Torino, død 6. juni 1861 sammesteds) var en italiensk politiker fra Piemonte i Nordvestitalien.
Se Kejserriget Østrig og Camillo di Cavour
Dalmatien
Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.
Se Kejserriget Østrig og Dalmatien
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Kejserriget Østrig og Det tysk-romerske Rige
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se Kejserriget Østrig og Det Tyske Forbund
Ferdinand 1. af Østrig
Ferdinand I. af Østrig (19. april 1793 – 29. juni 1875) var kejser af Østrig 1835-1848, konge af Ungarn fra 1830 og af Böhmen fra 1836.
Se Kejserriget Østrig og Ferdinand 1. af Østrig
Frankfurt am Main
Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.
Se Kejserriget Østrig og Frankfurt am Main
Frankfurterparlamentet
Pauluskirken i Frankfurt Frankfurterparlamentet (tysk: Frankfurter Nationalversammlung) er det parlament, som blev samlet i forbindelse med Revolutionerne i 1848.
Se Kejserriget Østrig og Frankfurterparlamentet
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Kejserriget Østrig og Frankrig
Frans 2. (Tysk-romerske rige)
Frans (Franz) (12. februar 1768 - 2. marts 1835) var som Frans 2. den sidste kejser af det Tysk-romerske rige fra 1792 til 1806 og som Frans 1. den første kejser af Østrig fra 1804 til 1835.
Se Kejserriget Østrig og Frans 2. (Tysk-romerske rige)
Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn
Franz Joseph 1. (I.) (født 18. august 1830, død 21. november 1916) tilhørte Habsburg-dynastiet og var kejser af Østrig, konge af Ungarn og konge af Bøhmen fra 1848 til 1916.
Se Kejserriget Østrig og Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn
Freden i Campo Formio
Kort som viser Centraleuropa efter freden i Campo Formio. Traktaten i Campo Formio (eller Freden i Campo Formio) blev underskrevet den 18.
Se Kejserriget Østrig og Freden i Campo Formio
Freden i Lunéville
Lunéville Slot hvor Fredstraktaten blev undertegnet. Det Hellige Romerske Rige efter fredstraktaten. Freden i Lunéville blev sluttet den 9.
Se Kejserriget Østrig og Freden i Lunéville
Freden i Wien (1864)
Territoriale ændringer efter Wienertraktaten i oktober 1864. Freden i Wien afsluttede 2. Slesvigske Krig i 1864.
Se Kejserriget Østrig og Freden i Wien (1864)
Fri rigsstad
En fri rigsstad (tysk: Freie Reichsstadt) var en by i det Tysk-romerske rige, der hørte direkte under kejseren.
Se Kejserriget Østrig og Fri rigsstad
Fristaden Kraków
Fristaden Kraków (Wolne Miasto Kraków, formelt Den frie, selvstændige og strikt neutrale by Kraków med dets territorium (polsk: Wolne, Niepodległe i Ściśle Neutralne Miasto Kraków z Okręgiem)) var en bystat i Centraleuropa mellem det russiske Kongeriget Polen, det østrig-ungarske Kongeriget Galicien og det preussiske Øvre Schlesien.
Se Kejserriget Østrig og Fristaden Kraków
Germanisering
Germanisering eller Fortyskning henviser til udbredelsen af det tyske sprog, mennesker og kultur.
Se Kejserriget Østrig og Germanisering
Grevskabet Görz
Borgen i Gorizia Grevskabet Görz (Grafschaft Görz; Contea di Gorizia; Grofija Goriška) var et østrigsk grevskab i de sydøstlige Alper.
Se Kejserriget Østrig og Grevskabet Görz
Habsburgske Arvelande
De Habsburgske Arvelande (tysk: Habsburgische Erblande) er en betegnelse for de territorier, hvor Huset Habsburg var arvelige fyrster, og som havde været i dynastiets besiddelse gennem længere tid.
Se Kejserriget Østrig og Habsburgske Arvelande
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Kejserriget Østrig og Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Kejserriget Østrig og Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Warszawa
Kort over Hertugdømmet Warszawa Hertugdømmet Warszawa (også også omtalt som Storhertugdømmet Warszawa) var en polsk stat mellem 1807 og 1813.
Se Kejserriget Østrig og Hertugdømmet Warszawa
Huset Habsburg
Huset Habsburg er et af Europas fyrstehuse.
Se Kejserriget Østrig og Huset Habsburg
Illyrien
Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.
Se Kejserriget Østrig og Illyrien
Innsbruck
Innsbruck (indbyggertal: 119.249 i 2010) er en 800 år gammel by i det sydvestlige Østrig og hovedstad i delstaten Tyrol.
Se Kejserriget Østrig og Innsbruck
Istrien
Kort over Istrien Istrien (kroatisk og slovensk: Istra, italiensk: Istria) er den største halvø i Adriaterhavet.
Se Kejserriget Østrig og Istrien
Italiensk (sprog)
Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin.
Se Kejserriget Østrig og Italiensk (sprog)
Josef Wenzel Radetzky von Radetz
Johann Josef Wenzel Anton Franz Karl Graf Radetzky von Radetz (tjekkisk: Jan Josef Václav hrabě Radecký z Radče) (født 2. november 1766 i Třebnice, død 5. januar 1858 i Milano) var en böhmisk adelsmand og østrigsk feltmarskal, udødeliggjort af Johann Strauss d.æ.
Se Kejserriget Østrig og Josef Wenzel Radetzky von Radetz
Julirevolutionen
Eugène Delacroix: ''Friheden fører folket på barrikaderne'' (1833) Jules af Polignac (1829) Juli-revolutionen 1830 er betegnelsen for den revolte i Frankrig, som i sommeren 1830 styrtede Bourbon-slægten og bragte Orléans-dynastiet på tronen.
Se Kejserriget Østrig og Julirevolutionen
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Se Kejserriget Østrig og Katolicisme
Kärnten
Kärnten (slovensk: Koroška) er en delstat i Østrig.
Se Kejserriget Østrig og Kärnten
Küstenland
Küstenland («Kystlandet») var et kronland i Østrig-Ungarn ved Adriaterhavets kyst.
Se Kejserriget Østrig og Küstenland
Klemens von Metternich
Klemens Wenzel Lothar, Fürst von Metternich-Winneburg-Beilstein (født 15. maj 1773, død 11. juni 1859 kendt som fyrst Metternich) var en østrigsk statsmand og udenrigsminister, der regnes for en af de vigtigste diplomater i sin tid.
Se Kejserriget Østrig og Klemens von Metternich
Kongeriget Galicien og Lodomerien
Kongeriget Galicien og Lodomerien (Königreich Galizien und Lodomerien; Królestwo Galicji i Lodomerii; Королівство Галичини та Володимирії) var et kongerige i Centraleuropa, der eksisterede fra 1772 til 1918.
Se Kejserriget Østrig og Kongeriget Galicien og Lodomerien
Kongeriget Lombardiet-Venetien
Kongeriget Lombardiet-Venetien (italiensk: Regno Lombardo-Veneto, tysk: Lombardo-Venezianisches Königreich) blev oprettet i 1815 og nedlagt i 1866.
Se Kejserriget Østrig og Kongeriget Lombardiet-Venetien
Kongeriget Sardinien
Kongedømmet Sardinien, i 1839: Fastlandet Piemonte med Savoyen, Nice og Sardinien i bugten. Kongedømmet Sardinien var igennem mere end fem århundreder en selvstændig stat på øen Sardinien og på fastlandet mod nord, hvor sidstnævnte efterhånden blev det primære tyngdepunkt.
Se Kejserriget Østrig og Kongeriget Sardinien
Konkordat
Et konkordat (latin concordare, «komme overens») er en overensstemmelse mellem en stat og den romersk-katolske kirke der vedrører forskellige spørgsmål af fælles interesse.
Se Kejserriget Østrig og Konkordat
Krain
Krain i Østrig-Ungarn (nr. 4 på kortet). Laibach er det tyske navn for Ljubljana Krains våben indtil 1918 Krain (slovensk Kranjska) er et område i Slovenien.
Se Kejserriget Østrig og Krain
Krimkrigen
Krimkrigen 1853-1856 var en krig mellem på den ene side Rusland – og et forbund mellem Frankrig, Storbritannien, Kongeriget Sardinien og Osmannerriget på den anden.
Se Kejserriget Østrig og Krimkrigen
Kroatien
Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien.
Se Kejserriget Østrig og Kroatien
Kroatisk (sprog)
Kroatiske dialekter i Kroatien og Bosnien-Hercegovina Kroatisk (hrvatski jezik) er et sydslavisk sprog, en afart af serbokroatisk.
Se Kejserriget Østrig og Kroatisk (sprog)
Lombardiet
Lombardiet er en af Italiens 20 regioner.
Se Kejserriget Østrig og Lombardiet
London
London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Se Kejserriget Østrig og London
Magenta
Magenta er en tertiærfarve, som ved additiv farveblanding fremstilles ved at blande lige mængder rødt og blåt lys.
Se Kejserriget Østrig og Magenta
Markgrevskab
Markgrevskab eller grænsemark var betegnelsen for nyerobrede områder i udkanten af Frankerriget og senere det Tysk-romerske rige, der tjente som rigets sikring mod nabostaterne.
Se Kejserriget Østrig og Markgrevskab
Mæhren
Mæhrens våbenskjold Tjekkiske lande og nuværende administrative regioner url-status.
Se Kejserriget Østrig og Mæhren
Militærgrænsen
Militærgrænsen var betegnelsen for et område i det habsburgske rige, hvor indbyggerne var militært organiserede frie bønder.
Se Kejserriget Østrig og Militærgrænsen
Modena
Modena (lat. Mutina) er en norditaliensk universitetsby på sydsiden af Posletten.
Se Kejserriget Østrig og Modena
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se Kejserriget Østrig og Napoleon 1. af Frankrig
Napoleon 3. af Frankrig
Napoléon 3.
Se Kejserriget Østrig og Napoleon 3. af Frankrig
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.
Se Kejserriget Østrig og Napoleonskrigene
Novara
Novara er en by i Italien.
Se Kejserriget Østrig og Novara
Parma
Parma er en italiensk by i regionen Emilia-Romagna med indbyggere.
Se Kejserriget Østrig og Parma
Polens tre delinger
Polens tre delinger Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion.
Se Kejserriget Østrig og Polens tre delinger
Polsk (sprog)
Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog.
Se Kejserriget Østrig og Polsk (sprog)
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Kejserriget Østrig og Preussen
Rumænsk (sprog)
Rumænsk er et romansk sprog, der tales i Rumænien, Moldova og spredt i forskellige lande på Balkan.
Se Kejserriget Østrig og Rumænsk (sprog)
Rutensk
Rutensk (se andre navne) var et østslavisk sprog, der taltes i Storfyrstendømmet Litauen og senere i de østslaviske områder i den polsk-litauiske realunion.
Se Kejserriget Østrig og Rutensk
Sachsen-Lauenburg
Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg (på dansk Lauenborg) var fra 1296 til 1876 et hertugdømme i Nordtyskland, der lå nord for Elben, øst for Hamborg og sydvest for Lübeck i den nuværende delstat Slesvig-Holsten.
Se Kejserriget Østrig og Sachsen-Lauenburg
Salzburg (delstat)
Salzburg er en af de 9 delstater i Østrig.
Se Kejserriget Østrig og Salzburg (delstat)
Serbien
Serbiens udstrækning uden Kosovo Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa.
Se Kejserriget Østrig og Serbien
Serbokroatisk
Officielt sprog Kroatisk, Serbisk, Bosnisk, Montenegrinsk (2006) Serbokroatisk er betegnelsen for en sproggruppe eller et såkaldt diasystem, der tales i Serbien, Kroatien, Bosnien og Hercegovina og Montenegro, samt i mindre omfang i Kosovo.
Se Kejserriget Østrig og Serbokroatisk
Slaget ved Austerlitz
Slaget ved Austerlitz (eller Trekejserslaget, fordi tre kejsere deltog) var et slag mellem de franske imperiestyrker under Napoleon 1. og en koalition af russiske og østrigske styrker under ledelse af henholdsvis Alexander 1. af Rusland og Frans 2. af det Tysk-romerske rige, der skiftede navn til Frans 1.
Se Kejserriget Østrig og Slaget ved Austerlitz
Slaget ved Lissa (1866)
Slaget ved Lissa fandt sted 20. juli 1866 nær øen Lissa i Adriaterhavet.
Se Kejserriget Østrig og Slaget ved Lissa (1866)
Slaget ved Solferino
Slaget ved Solferino fandt sted den 24. juni 1859 og førte til sejr for de allierede franske hære under Napoleon 3. af Frankrig og Kongeriget Sardiniens hær under Victor Emanuel 2. af Italien (også kaldet den fransk-sardiske alliance) mod den østrigske hær under kejser Franz Joseph I..
Se Kejserriget Østrig og Slaget ved Solferino
Slavonien
Slavonien er området mellem floderne Sava (i syd) og Drava (i nord), mod øst afgrænset af Donau, mens den vestlige afgrænsning har varieret gennem historien.
Se Kejserriget Østrig og Slavonien
Slovakisk
Slovakisk (slovenčina) er et vestslavisk sprog som hovedsageligt tales i Slovakiet hvor det er det officielle sprog, men også i visse dele af Tjekkiet.
Se Kejserriget Østrig og Slovakisk
Slovensk (sprog)
Slovensk (slovenski jezik eller slovenščina) er et slavisk sprog, der tales af lidt over 2 mio.
Se Kejserriget Østrig og Slovensk (sprog)
Solferino
Solferino er en lille italiensk landsby med indbyggere, beliggende omtrent 10 km syd for Gardasøen, midt mellem Milano og Verona i provinsen Mantova i Lombardiet i den nordlige del af Italien.
Se Kejserriget Østrig og Solferino
Statsbankerot
En statsbankerot er den situation, der indtræffer, når en stat ikke længere overholder sine låneforpligtelser.
Se Kejserriget Østrig og Statsbankerot
Steiermark
Steiermark er en af de 9 delstater i Østrig med hovedstaden Graz.
Se Kejserriget Østrig og Steiermark
Tjekkisk (sprog)
Det tjekkiske sprog (tjekkisk: čeština) tales af henved 12 millioner mennesker, primært boende i Tjekkiet.
Se Kejserriget Østrig og Tjekkisk (sprog)
Tjekkiske Schlesien
Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Tjekkiske Schlesien, Mæhreske Schlesien og før 1918 Østrigske Schlesien (České Slezsko) er en af Tjekkiets tre historiske regioner.
Se Kejserriget Østrig og Tjekkiske Schlesien
Toscana
Toscana er en region i den nordlige del af det centrale Italien, grænsende til Lazio (Latium) i syd, Umbria (Umbrien) i øst, Emilia-Romagna og Liguria (Ligurien) i nord, og liguriske og Tyrrhenske hav mod vest.
Se Kejserriget Østrig og Toscana
Transsylvanien
Fyrstendømmet Transsylvaniens flag frem til 1918 Rumænien med Transsylvanien i gult. Rumænsk befolkning i Ungarn ifølge en folketælling i 1890. Orthodox kapel i Transsylvanien Landskab i Transsylvanien Bygninger i byen Sibiu Transsylvanien er et vigtigt historisk område i Rumænien nord og vest for Karpaterne.
Se Kejserriget Østrig og Transsylvanien
Trento
Trento, tidligere også kaldet Trient, er en italiensk by i Adige-dalen i regionen Trentino-Sydtyrol.
Se Kejserriget Østrig og Trento
Trieste
Trieste er en havneby i det nordøstlige hjørne af Italien med indbyggere.
Se Kejserriget Østrig og Trieste
Tyrol
Tyrol (Tirol) er et gammelt hertugdømme i Centraleuropa.
Se Kejserriget Østrig og Tyrol
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Kejserriget Østrig og Tysk (sprog)
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Se Kejserriget Østrig og Ungarn
Ungarsk (sprog)
Ungarsk (magyar) er sproget i den uraliske sprogstamme.
Se Kejserriget Østrig og Ungarsk (sprog)
Veneto
Veneto er en region i Italien.
Se Kejserriget Østrig og Veneto
Vorarlberg
Vorarlberg er den vestligst beliggende delstat i Østrig og den næstmindste af de 9 delstater.
Se Kejserriget Østrig og Vorarlberg
Wien
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Kejserriget Østrig og Wienerkongressen
Zürich
Zürich er den største by i Schweiz med sine indbyggere (med forstæder 1,31 mio.; metropol: 1,83 mio.). Byen er hovedstad i kanton Zürich, og ligger i naturskønne omgivelser ved Zürichsøen og gennemstrømmes af floden Limmat.
Se Kejserriget Østrig og Zürich
13. marts
13.
Se Kejserriget Østrig og 13. marts
1804
Året 1804 startede på en søndag.
1860
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1860 (tal).
1861
---- Danmarks flåde i Københavns Havn d. 9. januar 1861 bombardementet af Fort Sumter 12. april 1861 Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1861 (tal).
1867
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).
2. december
2.
Se Kejserriget Østrig og 2. december
2. Slesvigske Krig
2.
Se Kejserriget Østrig og 2. Slesvigske Krig
20. oktober
20.
Se Kejserriget Østrig og 20. oktober
26. februar
26.
Se Kejserriget Østrig og 26. februar
3. juli
3.
Se Kejserriget Østrig og 3. juli
6. oktober
6.
Se Kejserriget Østrig og 6. oktober
Se også
Østrig i 1800-tallet
- Kejserriget Østrig
Forhenværende lande på Balkan
- Østrig-Ungarn
- Andet bulgarske rige
- Det Byzantinske Rige
- Det Latinske Kejserrige
- Det Osmanniske Rige
- Første bulgarske rige
- Jugoslavien
- Kejserriget Østrig
- Kongeriget Dalmatien
- Kongeriget Kroatien og Slavonien
- Kongeriget Montenegro
- Kongeriget Rumænien
- Narentanere
- Serbien og Montenegro
- Socialistiske Republik Rumænien
- Uafhængige Stat Kroatien
- Zarriget Serbien
Stater i Det Tyske Forbund
- Anhalt-Bernburg
- Anhalt-Dessau
- Anhalt-Köthen
- Freie Hansestadt Bremen
- Hamborg
- Hertugdømmet Anhalt
- Hertugdømmet Braunschweig
- Hertugdømmet Holsten
- Hertugdømmet Nassau
- Hertugdømmet Oldenborg (1777-1815)
- Hertugdømmet Sachsen-Altenburg
- Hertugdømmet Sachsen-Meiningen
- Hohenzollern-Hechingen
- Hohenzollern-Sigmaringen
- Kejserriget Østrig
- Kongeriget Bayern
- Kongeriget Hannover
- Kongeriget Preussen
- Kongeriget Sachsen
- Kongeriget Württemberg
- Kurfyrstendømmet Hessen
- Liechtenstein
- Luxembourg
- Mecklenburg-Schwerin
- Mecklenburg-Strelitz
- Sachsen-Hildburghausen
- Sachsen-Lauenburg
- Sachsen-Weimar-Eisenach
- Schaumburg-Lippe
- Schwarzburg-Rudolstadt
- Schwarzburg-Sondershausen
- Storhertugdømmet Baden
- Storhertugdømmet Hessen
- Storhertugdømmet Oldenborg
- Waldeck-Pyrmont
Også kendt som Kejserdømmet Østrig, Østrigske kejserrige.