Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kernevåben

Indeks Kernevåben

Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.

Indholdsfortegnelse

  1. 91 relationer: Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki, Atomkerne, Atomprøvesprængning, Beskidt bombe, Brandsår, Brændværdi, Brint, Den kolde krig, Edward Teller, Eksplosion, Energi, Fat Man, Finland, Fission, FN's sikkerhedsråd, Frankrig, Gift, Ground zero, Grundstof, Helium, Hiroshima, Indien, Ingeniøren, Interkontinentalt ballistisk missil, Irak, Irakkrigen, Isotop, Israel, J. Robert Oppenheimer, Japan, Jordens atmosfære, Joule, Kernefusion, Kiloton, Kim Jong-il, Kina, Leó Szilárd, Little Boy, Manhattan Project, Marshalløerne, Meter, Mount Everest, Nagasaki, Nano-, Naturgas, Naturvidenskab, Neutron, New Mexico, Nordkorea, Novaja Zemlja, ... Expand indeks (41 mere) »

  2. Bomber

Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki

Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki var de to atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki den 6. og 9. august 1945 af den amerikanske hærs flystyrker.

Se Kernevåben og Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Kernevåben og Atomkerne

Atomprøvesprængning

Typer af atomprøvesprænginger:1. atmosfærisk test2. underjordisk test3. test i den øvre atmosfære4. undersøisk test Atomprøvesprængninger er forsøg hvor kernevåben detoneres for at teste våbenets egenskaber.

Se Kernevåben og Atomprøvesprængning

Beskidt bombe

En beskidt bombe er en bombe der er baseret på konventionelle, kemiske sprængstoffer, men indeholder radioaktive stoffer som spredes over et større område ved eksplosionen.

Se Kernevåben og Beskidt bombe

Brandsår

Brandsår (ambustio) inddeles i forskellige grader efter hvor alvorligt hudvævet er beskadiget efter en skoldning eller anden form for pludselig opvarmning af huden.

Se Kernevåben og Brandsår

Brændværdi

Brændværdi defineres som den varme, der frigøres ved fuldstændig forbrænding af en enhed af et brændbart stof.

Se Kernevåben og Brændværdi

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Kernevåben og Brint

Den kolde krig

Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv.

Se Kernevåben og Den kolde krig

Edward Teller

Edward Teller (ungarsk: Teller Ede, født 15. januar 1908, død 9. september 2003) var en ungarsk-født amerikansk teoretisk fysiker, i daglig tale kendt som "brintbombens fader", hvilket han dog ikke selv syntes om.

Se Kernevåben og Edward Teller

Eksplosion

Eksplosioner En eksplosion er en hastig udvidelse af gasser, forårsaget af enten frigivelse af et overtryk eller en forbrænding.

Se Kernevåben og Eksplosion

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Kernevåben og Energi

Fat Man

En "Fat Man"-model fra efterkrigstiden. Fat Man var navnet på den atombombe, der blev kastet over Nagasaki, Japan af USA den 9. august 1945.

Se Kernevåben og Fat Man

Finland

Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.

Se Kernevåben og Finland

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Se Kernevåben og Fission

FN's sikkerhedsråd

New York De Forenede Nationers Sikkerhedsråd er den gren af de Forenede Nationer, der er ansvarlig for opretholdelsen af international fred og orden.

Se Kernevåben og FN's sikkerhedsråd

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Kernevåben og Frankrig

Gift

En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.

Se Kernevåben og Gift

Ground zero

Trinity-krateret efter den første atomvåbensprængning. Krateret mod sydøst stammer fra en prøvesprægning med almindeligt sprængstof Ground zero er det punkt, hvor en eksplosion er sket.

Se Kernevåben og Ground zero

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Kernevåben og Grundstof

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Kernevåben og Helium

Hiroshima

er en by i Japan.

Se Kernevåben og Hiroshima

Indien

Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.

Se Kernevåben og Indien

Ingeniøren

Ingeniøren, også kaldet Nyhedsmagasinet Ingeniøren, er et dansk ingeniør fagblad med fokus på udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab sat i en samfundsmæssig sammenhæng.

Se Kernevåben og Ingeniøren

Interkontinentalt ballistisk missil

Tegning af den franske flådes ballistiske missiler M45 og M51 Ved et interkontinentalt ballistisk missil (ICBM) forstår man et ballistisk jord til jord-missil med en så stor rækkevidde, at det kan afsendes fra et kontinent, og ramme et mål på et andet kontinent.

Se Kernevåben og Interkontinentalt ballistisk missil

Irak

Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.

Se Kernevåben og Irak

Irakkrigen

Irakkrigen (engelsk: Second Persian Gulf War), (20. marts 2003 – 18. december 2011) var en langvarig krig og besættelse af Irak, der begyndte med den amerikansk-ledede invasion af Irak i 2003.

Se Kernevåben og Irakkrigen

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Kernevåben og Isotop

Israel

Israel (hebraisk:,; إسرائيل), officielt Staten Israel (hebraisk:,; دَوْلَةْ إِسْرَائِيل), er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet.

Se Kernevåben og Israel

J. Robert Oppenheimer

Julius Robert Oppenheimer (født 22. april 1904, død 18. februar 1967) var amerikansk teoretisk fysiker og fra 1943 til 1945 leder af Los Alamos laboratoriet, der under 2. verdenskrig udviklede den første atombombe.

Se Kernevåben og J. Robert Oppenheimer

Japan

Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.

Se Kernevåben og Japan

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Kernevåben og Jordens atmosfære

Joule

Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.

Se Kernevåben og Joule

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Se Kernevåben og Kernefusion

Kiloton

Kiloton har flere betydninger.

Se Kernevåben og Kiloton

Kim Jong-il

Kim Jong-il (koreansk 김정일, IPA:, født 16. februar 1941, død 17. december 2011) var Nordkoreas leder.

Se Kernevåben og Kim Jong-il

Kina

Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Se Kernevåben og Kina

Leó Szilárd

Et billede fra Fermi-Szilárd "neutron reaktor" patent. Leó Szilárd (født 11. februar 1898 i Budapest, død 30. maj 1964 i La Jolla, Californien) var en jødisk fysiker som udtænkte den atomare kædereaktion og arbejdede på Manhattan-projektet.

Se Kernevåben og Leó Szilárd

Little Boy

Little Boy. Little Boy (lille dreng) var kodeordet for den atombombe, som USA kastede over Hiroshima, Japan den 6. august 1945 klokken 8:15.

Se Kernevåben og Little Boy

Manhattan Project

Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.

Se Kernevåben og Manhattan Project

Marshalløerne

Marshalløerne Marshalløerne (officielt: Republikken Marshalløerne; marshallesisk: Aolepān Aorōkin M̧ajeļ; Republic of the Marshall Islands) er en stat i det vestlige Stillehav i Oceanien.

Se Kernevåben og Marshalløerne

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Kernevåben og Meter

Mount Everest

Apa Sherpa har nået toppen af Mount Everest 21 gange. Min Bahadur Sherchan nåede toppen 25. maj 2008, kort tid før han fyldte 77 år. Mount Everest (sanskrit Sagarmatha, eller tibetansk Chomolungma) er verdens højeste bjerg med en sine 8.848,86 moh. og beliggende i bjergkæden Mahalangur Himal i Himalaya, på grænsen mellem Kina og Nepal.

Se Kernevåben og Mount Everest

Nagasaki

Nagasaki Nagasaki (japansk: 長崎) er en japansk by beliggende på sydvestkysten af øen Kyushu.

Se Kernevåben og Nagasaki

Nano-

Nano er et SI-præfiks, som betyder en milliardtedel (10−9) af en enhed.

Se Kernevåben og Nano-

Naturgas

"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.

Se Kernevåben og Naturgas

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Se Kernevåben og Naturvidenskab

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Kernevåben og Neutron

New Mexico

New Mexico (Nuevo México) er en amerikansk delstat, der grænser til op Texas mod øst og syd, Mexico mod sydvest, Arizona mod vest, Utah mod nordvest, Oklahoma mod nordøst og mod Colorado i nord.

Se Kernevåben og New Mexico

Nordkorea

Nordkorea, officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea, er et land i Østasien i den nordlige del af den koreanske halvø.

Se Kernevåben og Nordkorea

Novaja Zemlja

Novaja Zemlja er delt af Matotjkinstræde Novaja Zemlja (rød) ligger i det Nordlige Ishav. Vest for øgruppen ligger Barentshavet og øst for ligger Karahavet. Novaja Zemlja (Но́вая Земля́,; ~ Nyt Land) er et arkipelag i Ishavet i det nordlige Rusland, og den er det nordøstlige hjørne af Europa (se også ekstreme geografiske steder i Europa).

Se Kernevåben og Novaja Zemlja

Nuklear kædereaktion

Illustration af en simplificeret uran-235 nuklear kædereaktion. Hvad der ikke vises på illustrationen er at neutronerne skal bremses ned af en neutron-moderator så uran-235 kan indfange dem og fortsætte kædereaktionen. En nuklear kædereaktion er i kernefysik en række kernespaltninger hvor hver spaltning sætter nye i gang, således at antallet af interaktioner vedligeholdes eller vokser hurtigt.

Se Kernevåben og Nuklear kædereaktion

Olie

En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.

Se Kernevåben og Olie

Pakistan

Pakistan, officielt Den Islamiske Republik Pakistan (اسلامی جمہوریۂ پاکستان), er et land i Sydasien.

Se Kernevåben og Pakistan

Plutonium

Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.

Se Kernevåben og Plutonium

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Kernevåben og Radioaktivitet

Radioaktivt nedfald

Advarselsskilt i det østlige Ural efter radioaktivt udslip og efterfølgende nedfald efter Kysjtym-ulykken i 1966. Radioaktivt nedfald er radioaktive stoffer, som falder på jordoverfladen sammen med nedbør eller støvpartikler.

Se Kernevåben og Radioaktivt nedfald

Richterskalaen

Richterskalaen bliver brugt til at måle styrken af jordskælv.

Se Kernevåben og Richterskalaen

Rusland

Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.

Se Kernevåben og Rusland

Seismisk bølge

Volumebølger og overfladebølger. p-bølge og s-bølge fra en seismograf. Seismiske bølger er trykbølger og forskydningsbølger, som udbreder sig gennem jorden eller andre elastiske legemer, som for eksempel er resultatet af et jordskælv, eksplosion eller andre processer, som udøver et pulsende tryk eller forskydning.

Se Kernevåben og Seismisk bølge

Sekund

ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.

Se Kernevåben og Sekund

SI-præfiks

Et SI-præfiks er et præfiks, som kan anvendes på enhver SI-enhed.

Se Kernevåben og SI-præfiks

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Kernevåben og Solen

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Se Kernevåben og Sovjetunionen

Sprængstof

Eksplosion forårsaget af sprængstoffer. Sprængstof er et kemisk stof (eller blanding af flere stoffer), hvis ekstremt høje forbrændingshastighed udnyttes til sprængninger.

Se Kernevåben og Sprængstof

Stillehavet

200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.

Se Kernevåben og Stillehavet

Storbritannien

Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.

Se Kernevåben og Storbritannien

Tændsats

En tændsats er et andet ord for detonator.

Se Kernevåben og Tændsats

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Kernevåben og Temperatur

Termonukleare våben

De grundlæggende dele af Teller–Ulam-designet for et termonukleart våben. Radioaktivitet fra en primær fissionsbombe komprimerer en sekundær sektion indeholdende både fission- og fusionsbrændsel. Den komprimerede sekundære del opvarmes indefra af en anden fissionseksplosion.

Se Kernevåben og Termonukleare våben

The New York Times

250px ''The New York Times''' hovedkvarter på 620 Eighth Avenue. Indgang til det gamle hovedkvarter (1913 - 2007) på 229 West 43th Street. The New York Times er en amerikansk avis, der publiceres fra New York af The New York Times Company.

Se Kernevåben og The New York Times

The Washington Post

right ''The Washington Post''-bygningen i 1948. The Washington Post er en amerikansk hovedstadsavis med base i Washington D.C., og er klart både den ældste og største avis i byen.

Se Kernevåben og The Washington Post

TNT-ækvivalent

TNT-ækvivalent er en enhed, der bruges til at kvantificere energiindholdet i eksplosioner.

Se Kernevåben og TNT-ækvivalent

Traktaten om ikke-spredning af kernevåben

Prøvesprængning med 14 ton atombombe i 1951 ved Nevada Test Site Traktaten om ikke-spredning af kernevåben er en traktat, hvis formål er at hindre spredning af atomvåben og atomvåbenteknologi samt at opnå nedrustning af atomvåben.

Se Kernevåben og Traktaten om ikke-spredning af kernevåben

Trinitytesten

Trinity 0,025 sekund efter detonationen. Trinitytesten var verdens første test af et kernevåben.

Se Kernevåben og Trinitytesten

Trotyl

Trotylmolekyle. Trotyl eller 2,4,6-trinitrotoluen (TNT) (IUPAC-navn: 2-methyl-1,3,5-trinitrobenzen) er en organisk forbindelse med sumformlen C7H5N3O6, hvilket også kan skrives som C6H2(NO2)3CH3.

Se Kernevåben og Trotyl

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Kernevåben og Tryk (fysik)

Tsar Bomba

En model af Tsar Bomba opstillet på Sarov Atombombemuseum Tsar Bomba var en sovjetisk prøvesprængning af den største brintbombe i historien.

Se Kernevåben og Tsar Bomba

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Se Kernevåben og Uran

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Kernevåben og USA

Watt

Enheden watt (symbol W) er en fysisk måleenhed for effekt.

Se Kernevåben og Watt

16. juli

16.

Se Kernevåben og 16. juli

1934

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1934 (tal).

Se Kernevåben og 1934

1945

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1945 (tal).

Se Kernevåben og 1945

1949

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1949 (tal).

Se Kernevåben og 1949

1952

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1952 (tal).

Se Kernevåben og 1952

1953

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1953 (tal).

Se Kernevåben og 1953

1961

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1961 (tal) og 1961 (film).

Se Kernevåben og 1961

2. verdenskrig

2.

Se Kernevåben og 2. verdenskrig

30. oktober

30.

Se Kernevåben og 30. oktober

4. juli

4.

Se Kernevåben og 4. juli

6. august

6.

Se Kernevåben og 6. august

Se også

Bomber

Også kendt som A-bombe, A-våben, Abombe, Atomare våben, Atombombe, Atombomber, Atommissil, Atomvåben, Bbombe, Hydrogenbombe.

, Nuklear kædereaktion, Olie, Pakistan, Plutonium, Radioaktivitet, Radioaktivt nedfald, Richterskalaen, Rusland, Seismisk bølge, Sekund, SI-præfiks, Solen, Sovjetunionen, Sprængstof, Stillehavet, Storbritannien, Tændsats, Temperatur, Termonukleare våben, The New York Times, The Washington Post, TNT-ækvivalent, Traktaten om ikke-spredning af kernevåben, Trinitytesten, Trotyl, Tryk (fysik), Tsar Bomba, Uran, USA, Watt, 16. juli, 1934, 1945, 1949, 1952, 1953, 1961, 2. verdenskrig, 30. oktober, 4. juli, 6. august.