Indholdsfortegnelse
52 relationer: Almindelig guldnælde, Art, Bakkegøgelilje, Bølgekronet storkenæb, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blåtoppet kohvede, Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Debrecen, Druemunke (art), Duneg, Endemisk, Frø (plantedel), Frugt, Gul anemone, Hulrodet lærkespore, Humus, Jord, Juli, Kapsel (frugt), Kaukasus, Konval, Kranslilje, Kronblad, Læbeblomst-familien, Læbeblomst-ordenen, Liden singrøn, Liljekonval, Lungeurt, Marts, Mellemøsten, Pælerod, PH, Planter, Plettet arum, Prydplante, Rod (plantedel), Salvie, September, Skovgaltetand, Skovsteppe, Skovviol, Staude, Stængel, Sydeuropa, Tokimbladede, ... Expand indeks (2 mere) »
- Salvie-slægten
Almindelig guldnælde
Almindelig guldnælde (Lamium galeobdolon) eller blot guldnælde er en krybende 15-100 cm lang, blomstrende plante, der er vildtvoksende i løvskovene i det østlige Danmark.
Se Klæbrig salvie og Almindelig guldnælde
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bakkegøgelilje
Bakkegøgelilje (Platanthera bifolia), ofte skrevet bakke-gøgelilje, er en 15-50 cm høj orkidé.
Se Klæbrig salvie og Bakkegøgelilje
Bølgekronet storkenæb
Bølgekronet storkenæb (Geranium phaeum) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark vokser nær bebyggelse og langs veje.
Se Klæbrig salvie og Bølgekronet storkenæb
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Klæbrig salvie og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Klæbrig salvie og Bladstilling
Blåtoppet kohvede
Blåtoppet kohvede (Melampyrum nemorosum) er en blomsterplante i slægten kohvede.
Se Klæbrig salvie og Blåtoppet kohvede
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Klæbrig salvie og Blomstring (botanik)
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Klæbrig salvie og Dækfrøede planter
Debrecen
Debrecen er den næststørste by i Ungarn efter Budapest.
Druemunke (art)
Druemunke (Actaea spicata), også kaldet almindelig druemunke eller sort druemunke, er en 30-70 cm høj, opretvoksende, flerårig urt med en kraftig vækst.
Se Klæbrig salvie og Druemunke (art)
Duneg
''Quercus pubescens'' ''Quercus pubescens'' Duneg (Quercus pubescens), også skrevet Dun-Eg, er et mellemstort, løvfældende træ eller en stor busk med en kuplet vækst.
Endemisk
Tokoeka (''Apteryx australis''), én af de endemiske Kiwi-arter. Endemisk stammer fra græsk: en.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Klæbrig salvie og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gul anemone
Gul anemone (Anemone ranunculoides) er en 10-25 cm høj, flerårig urt, der vokser i muldrige løvskove og krat.
Se Klæbrig salvie og Gul anemone
Hulrodet lærkespore
Hulrodet lærkespore (Corydalis cava) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på muldbund i skove.
Se Klæbrig salvie og Hulrodet lærkespore
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Kapsel (frugt)
bæger. En kapsel er i botanikken en type frugt der normalt bliver tør og åbner sig ved modenhed, så de enkelte frø frigives.
Se Klæbrig salvie og Kapsel (frugt)
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Konval
Konval (Polygonatum) er en slægt af stauder, som er udbredt med ca.
Kranslilje
Kranslilje (Lilium martagon), ofte skrevet krans-lilje, også kaldet martagon-lilje er en plante af Lilje-familien med en stiv, opret vækst.
Se Klæbrig salvie og Kranslilje
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Læbeblomst-familien
Læbeblomst-familien (Lamiaceae) er en familie med 236 slægter og flere tusinde arter.
Se Klæbrig salvie og Læbeblomst-familien
Læbeblomst-ordenen
Læbeblomst-ordenen (Lamiales) er en orden inden for planteriget.
Se Klæbrig salvie og Læbeblomst-ordenen
Liden singrøn
Liden singrøn (Vinca minor) er en halvbusk med krybende 30-60 cm lange stængler.
Se Klæbrig salvie og Liden singrøn
Liljekonval
Liljekonval (Convallaria majalis) er en 15-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat.
Se Klæbrig salvie og Liljekonval
Lungeurt
Lungeurt (Pulmonaria) er en slægt med 16 arter, som er udbredt i Europa, Lilleasien, Kaukasus samt Central- og Østasien, men med tyngdepunktet i det sydøstlige Europa.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Se Klæbrig salvie og Mellemøsten
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Plettet arum
Plettet Arum (Arum maculatum) er en 10-60 cm høj plante, der vokser i næringsrige skove og parker, forvildet fra haver.
Se Klæbrig salvie og Plettet arum
Prydplante
Blomsterne hos den oprindelige, vilde art, Almindelig Syren (''Syringa vulgaris''). Bemærk blomsternes lyse farve og den åbne blomsterstand. Blomsterne hos en sort af samme art, nemlig 'Andenken an Ludwig Späth'. Her er blomsterne mørkere og klasen er helt tæt.
Se Klæbrig salvie og Prydplante
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Klæbrig salvie og Rod (plantedel)
Salvie
Slægten Salvie (Salvia) består af buske, stauder eller énårige planter, der når en højde af lidt over en halv meter.
September
September er årets niende måned.
Se Klæbrig salvie og September
Skovgaltetand
Skovgaltetand (Stachys sylvatica), ofte skrevet skov-galtetand, er en 40-100 cm høj urt, der vokser i løvskove og levende hegn.
Se Klæbrig salvie og Skovgaltetand
Skovsteppe
Skovsteppe i Altaibjergene. I dalen ses et stykke engagtigt steppe, mens bjergsiderne er dækket af åben skov. Skovsteppen er ikke en steppe, hvor der vokser enkelte træer, men snarere en slags makromosaik, sammensat af tydeligt adskilte elementer, der består af dels skovagtige og dels steppeagtige områder.
Se Klæbrig salvie og Skovsteppe
Skovviol
''Viola reichenbachiana'' Skovviol (Viola reichenbachiana), ofte skrevet skov-viol, er en flerårig, 5-20 cm høj plante i viol-familien.
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Sydeuropa
Sydeuropa Sydeuropa er betegnelsen for den sydlige del af Europa; dvs.
Se Klæbrig salvie og Sydeuropa
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Klæbrig salvie og Tokimbladede
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Se også
Salvie-slægten
- Broget salvie
- Chiafrø
- Engsalvie
- Klæbrig salvie
- Lægesalvie
- Perovskia
- Rosmarin
- Rosmarin-slægten
- Salvia divinorum
- Salvia hispanica
- Salvie
- Småblomstret salvie
- Texassalvie
Også kendt som Salvia glutinosa.