Indholdsfortegnelse
27 relationer: Aks (plante), Art, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Dækfrøede planter, Enkimbladede, Europa, Frugt, Græs-ordenen, Halvgræs-familien, Have, Ler, Naturskov, Nød, Overhængende, Planter, Rod (plantedel), Skov, Spiring (plante), Star-slægten, Staude, Stedsegrøn, Sydøstjylland, Trævlerod, Vandløb, Vækstform.
- Afrikas flora
- Star-slægten
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Kæmpestar og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Kæmpestar og Dækfrøede planter
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Halvgræs-familien
Halvgræs-familien (Cyperaceae) er en familie med forholdsvis få slægter.
Se Kæmpestar og Halvgræs-familien
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Naturskov
Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Kæmpestar og Rod (plantedel)
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Kæmpestar og Spiring (plante)
Star-slægten
Star-slægten (Carex) er en planteslægt, der rummer rigtigt mange arter.
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Sydøstjylland
Sydøstjylland er en landsdel i det sydlige Østjylland.
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Vandløb
Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se også
Afrikas flora
- Almindelig bomuld
- Almindelig gåsemad
- Almindelig ulvefod
- Bredbladet dunhammer
- Burresnerre
- Dichrostachys cinerea
- Draphavre (art)
- Elfenbenspadderok
- Enårig rapgræs
- Enblomstret fladbælg
- Fløjlsgræs
- Gaffelvortemælk
- Gul åkande
- Hjertebladet vandaks
- Hvidkløver
- Jomfru i det grønne
- Kæmpestar
- Klitrose
- Lægebetonie
- Lancetbladet ærenpris
- Lav ranunkel
- Liden andemad
- Liden tusindgylden
- Lysesiv
- Markærenpris
- Morbærfigen
- Oliepalme
- Orientalsk sarsaparil
- Pælerør
- Rød arve
- Rosetvandstjerne
- Skærmvortemælk
- Skovfladbælg
- Snerlepileurt
- Sort natskygge
- Stikkelsbær
- Stor najade
- Strandkogleaks
- Svaleurt
- Tornløs hornblad
- Vandkastanje
- Vandmynte
- Vedbend-slægten
- Vejbredskeblad
- Vellugtende gulaks
- Vellugtende skovranke
Star-slægten
- Akselblomstret star
- Almindelig star
- Bakkestar
- Blærestar
- Blågrøn star
- Bleg star
- Brunbladet star
- Carex rosea
- Carex saxatilis
- Dyndstar
- Fingerstar
- Grå star
- Grenet star
- Håret star
- Hirsestar
- Jordstar
- Kæmpestar
- Kærstar
- Køllestar
- Krum star
- Pillestar
- Sandstar
- Skovstar
- Star-slægten
- Stiv star
- Stjernestar
- Topstar
- Udspilet star
- Vårstar
- Vejbredstar
Også kendt som Carex pendula, Kæmpe-Star, Kæmpe-Star (Carex pendula).