Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Lægekvæsurt

Indeks Lægekvæsurt

Lægekvæsurt (Sanguisorba officinalis), også skrevet Læge-Kvæsurt, er en 60-90 cm høj urt, der i Danmark vokser meget sjældent i enge og moser.

Indholdsfortegnelse

  1. 50 relationer: Aks (plante), Almindelig fredløs, Almindelig mjødurt, Art, August, Østasien, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blåtop (art), Blomst, Blomstring (botanik), Blosterblad, Carl von Linné, Centralasien, Danmark, Dækfrøede planter, Eng, Europa, Frugt, Gul frøstjerne, Iran, Jord, Jordstængel, Juni, Jylland, Karst, Kattehale, Kærpadderok, Kvæsurt, Lægebaldrian, Marts, Mose, Naturaliseret, Nød, Nordamerika, Planter, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Rosetstillede blade, Staude, Stængel, Sumpkællingetand, Sumpsnerre, Tokimbladede, Trævlerod, Uligefinnet, Urt, Vækstform.

Aks (plante)

''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.

Se Lægekvæsurt og Aks (plante)

Almindelig fredløs

Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) er en 50-140 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund i skove og grøftekanter.

Se Lægekvæsurt og Almindelig fredløs

Almindelig mjødurt

Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria) er en 50-100 cm høj urt i Rosenfamilien, der vokser almindeligt i enge og moser i Danmark.

Se Lægekvæsurt og Almindelig mjødurt

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Lægekvæsurt og Art

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.

Se Lægekvæsurt og August

Østasien

Østasien som her defineret er vist i mørkegrønt. En bredere definition, der medtager Nordøstasien er vist med lysegrønt. Østasien er det geografiske område, der klimatisk er bestemt af den ikke-tropiske monsunregn.

Se Lægekvæsurt og Østasien

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Lægekvæsurt og Blad (plantedel)

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Lægekvæsurt og Bladrand

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Lægekvæsurt og Bladstilling

Blåtop (art)

Blåtop (Molinia caerulea) er et tuedannende græs med en stift opret vækst.

Se Lægekvæsurt og Blåtop (art)

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Lægekvæsurt og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Lægekvæsurt og Blomstring (botanik)

Blosterblad

Tulipanblomsten består af blosterblade, støvdragere og støvvej. Blosterblade (tepales) er blade der sidder skrue- eller kransstillet omkring de hanlige og hunlige kønsorganer i dækfrøede planters blomster.

Se Lægekvæsurt og Blosterblad

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Lægekvæsurt og Carl von Linné

Centralasien

Centralasien er et område i Asien.

Se Lægekvæsurt og Centralasien

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Lægekvæsurt og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Lægekvæsurt og Dækfrøede planter

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Se Lægekvæsurt og Eng

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Lægekvæsurt og Europa

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Lægekvæsurt og Frugt

Gul frøstjerne

Gul frøstjerne (Thalictrum flavum) er en 50-120 cm høj urt med grågrønne blade og lysegule blomster, som indgår i plantesamfundene på næringsrige strandenge, høslætenge og moser.

Se Lægekvæsurt og Gul frøstjerne

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Se Lægekvæsurt og Iran

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Lægekvæsurt og Jord

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Se Lægekvæsurt og Jordstængel

Juni

Juni er årets sjette måned.

Se Lægekvæsurt og Juni

Jylland

Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.

Se Lægekvæsurt og Jylland

Karst

Karstlandskab i Frankrig. Karstlandskab er et landskab, hvor kalkstensunderlaget når frem til overfladen og bliver omformet af bl.a. det rindende vand.

Se Lægekvæsurt og Karst

Kattehale

Kattehale kan henvise til.

Se Lægekvæsurt og Kattehale

Kærpadderok

Kærpadderok (Equisetum palustre), ofte skrevet kær-padderok, er en 10-50 cm høj sporeplante, der vokser på våde enge og i vandhuller.

Se Lægekvæsurt og Kærpadderok

Kvæsurt

Slægten Kvæsurt (Sanguisorba) er udbredt med 13 arter i Europa, Asien og Nordamerika.

Se Lægekvæsurt og Kvæsurt

Lægebaldrian

Lægebaldrian (Valeriana officinalis, forekommer også skrevet læge-baldrian), er en 30-150 centimeter høj urt, der i Danmark vokser i skove, grøfter og enge.

Se Lægekvæsurt og Lægebaldrian

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Se Lægekvæsurt og Marts

Mose

sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose. Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde.

Se Lægekvæsurt og Mose

Naturaliseret

Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.

Se Lægekvæsurt og Naturaliseret

Nød

Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.

Se Lægekvæsurt og Nød

Nordamerika

Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.

Se Lægekvæsurt og Nordamerika

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Lægekvæsurt og Planter

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Lægekvæsurt og Rod (plantedel)

Rosen-familien

Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.

Se Lægekvæsurt og Rosen-familien

Rosen-ordenen

Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.

Se Lægekvæsurt og Rosen-ordenen

Rosetstillede blade

De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).

Se Lægekvæsurt og Rosetstillede blade

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Lægekvæsurt og Staude

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Lægekvæsurt og Stængel

Sumpkællingetand

Sumpkællingetand (Lotus pedunculatus), også skrevet Sump-Kællingetand, er en plante i ærteblomstfamilien.

Se Lægekvæsurt og Sumpkællingetand

Sumpsnerre

Sumpsnerre (Galium uliginosum), ofte skrevet sump-snerre, er en flerårig, 15-50 centimeter høj plante i krap-familien.

Se Lægekvæsurt og Sumpsnerre

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Lægekvæsurt og Tokimbladede

Trævlerod

Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.

Se Lægekvæsurt og Trævlerod

Uligefinnet

Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.

Se Lægekvæsurt og Uligefinnet

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Lægekvæsurt og Urt

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Se Lægekvæsurt og Vækstform

Også kendt som Læge-Kvæsurt, Sanguisorba officinalis.