Indholdsfortegnelse
45 relationer: Almindelig guldstjerne, Almindelig stedmoderblomst, Barbadoskirsebær-ordenen, Bestøvning, Blad (plantedel), Bladrand, Bladroset, Blomst, Botaniske fagudtryk, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Forår, Frø (plantedel), Frugtanlæg, Grøft, Gul anemone, Hjerte (geometri), Hulkravet kodriver, Hulrodet lærkespore, Hvid anemone, Jordstængel, Krat, Læhegn, Lugt, Myrer, Naturaliseret, Planter, Plantesamfund, Ramsløg, Rod (plantedel), Rosetstillede blade, September, Skovbryn, Skovbund, Skovjordbær, Skovmærke, Skovstar, Tokimbladede, Trævlerod, Udløber, Urt, Vesteuropa, Viol, Viol-familien.
Almindelig guldstjerne
Almindelig Guldstjerne (Gagea lutea) er en 10-20 cm høj løgvækst, der vokser i næringsrige skove.
Se Martsviol og Almindelig guldstjerne
Almindelig stedmoderblomst
Almindelig stedmoderblomst (Viola tricolor) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på sandet jord.
Se Martsviol og Almindelig stedmoderblomst
Barbadoskirsebær-ordenen
Barbadoskirsebær-ordenen (Malpighiales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Se Martsviol og Barbadoskirsebær-ordenen
Bestøvning
En bi (Panurgus pyropygus) i færd med at bestøve. Humlebi bestøver solsikke Bestøvning er overførsel af pollen fra en støvdrager på én plante til støvfanget på en anden – altså fra han til hun.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Martsviol og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladroset
En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Se Martsviol og Botaniske fagudtryk
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Martsviol og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Martsviol og Dækfrøede planter
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Martsviol og Frø (plantedel)
Frugtanlæg
Frugtanlæg bestående af én frugtknude med fem frie grifler i en undersædig blomst (skovsyre – ''Oxalis acesosella''). Blomstens øvrige dele er ligeledes vist. Frugtanlæg (botanisk latin, gynøcium) eller støvvej er betegnelsen for det eller de hunlige organer i Angiospermernes blomster.
Grøft
Grøft i Holland En grøft er et menneskeskabt vandløb, der fungerer som dræn i et område.
Gul anemone
Gul anemone (Anemone ranunculoides) er en 10-25 cm høj, flerårig urt, der vokser i muldrige løvskove og krat.
Hjerte (geometri)
Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.
Se Martsviol og Hjerte (geometri)
Hulkravet kodriver
''Primula veris'' Hulkravet kodriver (Primula veris) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig muldbund f.eks.
Se Martsviol og Hulkravet kodriver
Hulrodet lærkespore
Hulrodet lærkespore (Corydalis cava) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på muldbund i skove.
Se Martsviol og Hulrodet lærkespore
Hvid anemone
Hvid anemone (Anemone nemorosa) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat, på heder og nordvendte skrænter.
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Myrer
Myrens morfologi Hovedet af en ''Technomyrmex nigriventris'', der lever i Centralafrika Myrerne (Formicidae) er en familie af årevingede insekter med mere end 14.000 beskrevne arter.
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Ramsløg
Ramsløg (Allium ursinum) er en 25-40 cm høj, flerårig urt med en kraftig lugt, der vokser i næringsrige skove.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Martsviol og Rod (plantedel)
Rosetstillede blade
De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).
Se Martsviol og Rosetstillede blade
September
September er årets niende måned.
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Skovbund
Skovbund i december i Boserup Skov Skovbund i maj, her med Skovmærke i fuld blomstring. Skovbunden er den biotop, som dannes, når skoven har etableret sig.
Skovjordbær
Skovjordbær (Fragaria vesca), også skrevet Skov-Jordbær, er en 5-15 cm høj urt med lange, rodslående udløbere.
Skovmærke
Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande.
Skovstar
Skovstar (Carex sylvatica), ofte skrevet skov-star, er et 30-100 cm højt halvgræs.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vesteuropa
En skitse af det som generelt betragtes som nutidens Vesteuropa. Sydeuropa Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig.
Viol
Viol (Viola) er en slægt med omkring 500 arter, hvoraf nogle benævnes stedmoderblomst.
Viol-familien
Viol-familien (Violaceae) er en familie inden for planteriget.
Også kendt som Marts-Viol, Viola odorata.