Indholdsfortegnelse
20 relationer: Biokemi, Celle (biologi), Francis Crick, Frederick Sanger, Gen, Genetik, Hans Klenow, James D. Watson, Kjeld Marcker, Kulhydrat, Linus Pauling, Liv, Michael Levitt, Molekyle, Mutation, Nukleinsyre, Protein, Proteinbiosyntese, RNA, Tyktarmskræft.
- Cellebiologi
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Se Molekylærbiologi og Biokemi
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Molekylærbiologi og Celle (biologi)
Francis Crick
Francis Harry Compton Crick (født 8. juni 1916 i Weston Favell, død 28. juli 2004 i San Diego) modtog i 1962 nobelprisen i medicin sammen med andre.
Se Molekylærbiologi og Francis Crick
Frederick Sanger
Frederick Sanger (født 13. august 1918, død 19. november 2013) var en britisk nobelpristagende biokemiker.
Se Molekylærbiologi og Frederick Sanger
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Genetik
Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer.
Se Molekylærbiologi og Genetik
Hans Klenow
Hans Klenow (7. februar 1923 på Frederiksberg – 21. februar 2009) var en dansk biokemiker som gennem hele sin karriere arbejdede med nukleotidstofskiftet.
Se Molekylærbiologi og Hans Klenow
James D. Watson
James Dewey Watson (født 6. april 1928) er en amerikansk molekylærbiolog, som er bedst kendt for at være en af opdagerne af DNA-molekylets struktur.
Se Molekylærbiologi og James D. Watson
Kjeld Marcker
Kjeld Adrian Marcker (født 27. december 1932 i Nyborg, død 10. februar 2018) var en dansk molekylærbiolog og professor emeritus.
Se Molekylærbiologi og Kjeld Marcker
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Se Molekylærbiologi og Kulhydrat
Linus Pauling
Linus Carl Pauling (født 28. februar 1901, død 19. august 1994) var en amerikansk fysisk kemiker.
Se Molekylærbiologi og Linus Pauling
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Michael Levitt
Michael Levitt, FRS One or more of the preceding sentences incorporates text from the royalsociety.org website where: (født 9. maj 1947) er en amerikansk/britisk/israelsk biofysiker og professor i strukturel biologi ved Stanford University fra 1987.
Se Molekylærbiologi og Michael Levitt
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Se Molekylærbiologi og Molekyle
Mutation
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).
Se Molekylærbiologi og Mutation
Nukleinsyre
Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.
Se Molekylærbiologi og Nukleinsyre
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Se Molekylærbiologi og Protein
Proteinbiosyntese
Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).
Se Molekylærbiologi og Proteinbiosyntese
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).
Tyktarmskræft
Kolorektal cancer eller tyktarmskræft er en samlet betegnelse, der dækker over kræftsygdomme opstået i tyktarmen (colon), blindtarmen (appendix vermiformis) og endetarmen (rectum).
Se Molekylærbiologi og Tyktarmskræft
Se også
Cellebiologi
- Beta-oxidation
- Blodplade
- Celle (biologi)
- Cellekultur
- Cellesignalering
- Ekstracellulærvæske
- Flagellater
- Flow cytometry
- Fosforylering
- Hemicellulose
- Karyotype
- Klon
- Kromatid
- Kulstof-baseret liv
- Makrofag
- Mastcelle
- Molekylærbiologi
- Monocyt
- Mosaicisme
- NUN buffer
- Posttranslationel modifikation
- Protoplasma
- Receptor
- Sekretion
- Selvsamling
- Signaltransduktion
- Stamcelle
- T-hjælpecelle
- Teikoidsyre
- Turgortryk
Også kendt som Molekylær biologi.