Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Proteinbiosyntese

Indeks Proteinbiosyntese

Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).

Indholdsfortegnelse

  1. 26 relationer: Aminosyre, Arvemasse, Cellekerne, Codon, Cytoplasma, DNA, Endoplasmatisk reticulum, Enzym, Ester (kemi), Eukaryoter, Genetisk kode, Genetisk modificeret organisme, Intron, Kromosom, MikroRNA, Mitokondrie, MRNA, Organel, Prokaryoter, Protein, Ribosom, RNA-vaccine, Sekvensering, Signaltransduktion, Transskriptionsfaktor, TRNA.

  2. Genekspression
  3. Metabolisme
  4. Proteiner

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Se Proteinbiosyntese og Aminosyre

Arvemasse

Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.

Se Proteinbiosyntese og Arvemasse

Cellekerne

endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.

Se Proteinbiosyntese og Cellekerne

Codon

En codon er en kombination af tre nukleotider i den genetiske kode: Hvis man betragter baserne som bogstaver i det "genetiske sprog" som koden i DNA (og dermed også mRNA) er forfattet i, så svarer en codon til et "ord".

Se Proteinbiosyntese og Codon

Cytoplasma

Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.

Se Proteinbiosyntese og Cytoplasma

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Proteinbiosyntese og DNA

Endoplasmatisk reticulum

Cytosol (cytoplasma).12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran. Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.

Se Proteinbiosyntese og Endoplasmatisk reticulum

Enzym

date.

Se Proteinbiosyntese og Enzym

Ester (kemi)

Generel strukturformel for estere. De to R og R' kan være ens eller forskellige. En ester er en kemisk funktionel gruppe, som bl.a. kan dannes ved reaktionen mellem en alkohol og en carboxylsyre.

Se Proteinbiosyntese og Ester (kemi)

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.

Se Proteinbiosyntese og Eukaryoter

Genetisk kode

Oversigt over aminosyrerne i den genetiske kode (Cordon-Sonne). Den genetiske kode er en fortegnelse over samtlige en arts DNA- og mRNA-tripletter med angivelse af, hvilke aminosyrer de koder for.

Se Proteinbiosyntese og Genetisk kode

Genetisk modificeret organisme

Vitaminberiget "Golden rice" sammenlignet med alm. hvid ris En genetisk modificeret organisme (forkortes ofte GMO) er en organisme der ved genteknologi har fået generne modificeret, f.eks.

Se Proteinbiosyntese og Genetisk modificeret organisme

Intron

Struktur af et eukariotisk gen og molekylærbiologiens grundprincip Et intron er en DNA-sekvens i et gen, som bliver transkriperet til RNA, men som ikke findes i modent RNA (i modsætning til exon).

Se Proteinbiosyntese og Intron

Kromosom

Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.

Se Proteinbiosyntese og Kromosom

MikroRNA

Et mikroRNA (forkortet miRNA) er et lille ikke-kodende RNA-molekyle indeholdende ca.

Se Proteinbiosyntese og MikroRNA

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.

Se Proteinbiosyntese og Mitokondrie

MRNA

Interaktion af mRNA inden for en celle mRNA eller messenger RNA er den type RNA, der i ribosomerne bliver oversat til protein ved translation.

Se Proteinbiosyntese og MRNA

Organel

Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.

Se Proteinbiosyntese og Organel

Prokaryoter

En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.

Se Proteinbiosyntese og Prokaryoter

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Proteinbiosyntese og Protein

Ribosom

Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).

Se Proteinbiosyntese og Ribosom

RNA-vaccine

En RNA-vaccine eller mRNA-vaccine, dvs.

Se Proteinbiosyntese og RNA-vaccine

Sekvensering

Sekvensering eller sekventering har flere betydninger.

Se Proteinbiosyntese og Sekvensering

Signaltransduktion

Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Ved signaltransduktion forstås omdannelse af en type signal til en anden.

Se Proteinbiosyntese og Signaltransduktion

Transskriptionsfaktor

Illustration af kompleksiteten af en aktiverende transskriptionsfaktors virkemåde domæner af den dimere glucocorticoid-receptor, en kernereceptor og transskriptionsfaktor ”Leucinlynlåsen” findes som det DNA-bindende domæne i mange transskriptionsfaktorer i alle eukaryoter Molekylmodel af transskriptionsfaktoren p53 i kompleks med DNA Serum response faktor, en overordnet transskriptionsfaktor i kompleks med serum response element 360x360px Transskriptionsfaktorer, ofte skrevet transkriptionsfaktorer, er proteiner, der har en overordnet rolle i organismens liv ved at sikre, at de rigtige gener er udtrykt i den rigtige celle på det rigtige tidspunkt og i den rigtige mængde - igennem hele livet.

Se Proteinbiosyntese og Transskriptionsfaktor

TRNA

Figur 1. Den sekundære struktur af et tRNA-molekyle Figur 2. Den tredimensionelle struktur af et tRNA-molekyle tRNA står for transfer-RNA (adaptor-RNA) og findes i cytoplasma hos eukaryoter (f.eks. mennesker) og protoplasma hos prokaryoter (f.eks. bakterier).

Se Proteinbiosyntese og TRNA

Se også

Genekspression

Metabolisme

Proteiner

Også kendt som Proteinsyntese, Proteinsyntesen.